torsdag den 21. februar 2013

Yin Yang Sangio


2004 San Felice, Chianti Classico Riserva Poggio Rosso [revisit]
Mørk farve med en duft af mørk frugt af blommer og kirsebær sammen med jord, lakrids, lidt læder og fadtoner. Inderst en lille æterisk note, som ikke rigtig forløses. Smagen er koncentreret og mørk med god, mostet saftighed, men også et lidt klodset bittert træk - de 20% colorino og pugnitello mærkes tydeligt her og ikke på en god måde. Finishen har alkohol og fadtanniner.
Jeg tager mine ord i mig igen - dette er ikke det pris/kvalitet-mirakel det har været udnævnt til. Tværtimod bekræftes tesen store producenter = anonym vin. 100 kr. er billigt for en 3glas-enkeltmarks-riserva-CC, men sangio-stokkene vokser trods alt ikke ind i himlen.
Den er ikke udviklet en dag siden sidst og virker ikke 9 år gammel - hvilket jeg frygter er på grund af rundhåndet svovling. Formentlig skulle den af samme grund have haft mere luft, det hjalp ihvertfald lidt sidst. (87)

2005 Quercecchio, Brunello di Montalcino [revisit]
Meget af det Poggio Rosso ikke har, finder man i Quercecchios Brunello. Det er ikke den mest intense vin, men der er simpelthen bedårende brunello-noter i duften med lys rød frugt, nødder, kød, lim og trøffel. Smagen har en indtagende udviklet sødme og en rund balance, som er en demonstration i sangioveses elegance set i forhold til Poggio Rosso. Flot forløb og rolig frugt med velafstemt balance mellem sødme og syre og fine, integrerede tanniner. Medium+ længde.
Not for the long run, men en ædel, gedigen og ret dyb sangiovese nu og her. Udraderer fuldstændig Poggio Rosso i aften. Var også god sidst. (90)

En lærestreg i hvad man med frankofil term kunne kalde sangiovese set fra hhv. Bordeaux og Bourgogne. Det første klæder ikke druen, ihvertfald er det ikke svært at vælge mellem de her to overfor hinanden - endda årgangenes markante kvalitetsforskel til trods.

lørdag den 16. februar 2013

2008 Muri-Gries, Alto Adige Pinot Nero Riserva 'Abtei'


Benedektinerklostret Muri-Gries i Bolzano producerer hovedsageligt lagrein fra ca. 30 ha marker omkring Bolzano. Men også hvidvin (15%) og en andel schiava og pinot nero. 3 hektar ligger ved selve klostret, resten er parceller omkring Bolzano og Appiano. Produkterne er delt i to serier, hvor 'Abtei' er riserva-serien. Pinot Nero Riserva vokser i 600 meters højde ved Appiano, macererer i 12 dage og lagrer 14 måneder på tonneux.

Rubin- til tomatrød farve. Duften er helt fremme lige fra åbning med karamel, nødder, lakridspulver og snavsede toner af stald og muslinger, som gradvist viger for en teutonisk pinot-frugt med skarpe skovjordbær, hindbær og stilk.
Smagen er kølig med den karakteristiske letgrønne bittertone i den salte, røde frugt. God viskositet, blød fylde og medium syre. Saftighed, elegant sødme og balance er hovedindtrykket her og så kommer den italienske lakrids, som med luft antager mere læder- eller jordagtige associationer. Finishen er mediumintens ligesom længden - men langt ude er det som om vinen her vinder styrke med et herligt spil af røde bær og lette fadaromaer af nødder og skov.
En flot pinot - igen fra det kølige 2008, som er leveringsdygtig i super AA-pinot lige nu. Med en dag i flasken har både smag og især duft tabt højde, med en mere straight og renere profil. Mangler lige lidt intensitet og vedholdenhed for at komme helt op at ringe. €18 i Tyskland hos Unserweinladen.de
89

søndag den 10. februar 2013

Sottimano & Produttori revisits




Vi tjekker ind på tilstanden af to klassikere i kategorien Value-nebba:

2009 Sottimano, Langhe Nebbiolo [revisit]
Sottimanos Barbaresco fra Basarin kommer fra unge stokke, ligger kortere på fad (14 måneder) og sælges derfor tidligere under etiketten Langhe Nebbiolo. Det er en fremragende nebbiolovin i en stil der blander traditionelle og moderne metoder - lang maceration, vildgær, ingen filtrering, men høj koncentration og lagring på barriques.
Efter luft folder den sig helt ud med vidunderlig nebbiolo-aroma - friske, mørke kirsebær, krydderier af nelliker, kanel og anis, kamfer og trøflet karamel fra fadene. I smagen er den ung og viril, høj syre og kraftige tanniner - men også tydelig præg af den varme 09-årgang i frugten, som er blød med en behagelig sødme. En flot balanceret (omend rå) ung vin, som er en fornøjelse hele vejen igennem.
Theis har overtaget importen af Sottimano fra Atomwine, så selv tilbudspriserne er nu højere end normalpriserne var før..
90

2006 Produttori del Barbaresco, Barbaresco [revisit]
Efter for nylig at have drukket 2007'eren af denne klassiker på den glimrende vinbar Bar'Vin (sammen med spændstig basisrielsing fra Jakob Peter-Kühn og Bürklin-Wolf), er jeg nysgerrig på at tjekke ind på 06'eren. 2007'eren virkede ærlig talt temmelig enkel og enstrenget med lidt for ligefrem frugt og slap struktur, den første årgang PdB jeg ikke er begærlig efter. 06'eren husker jeg anderledes, omend (som altid med Produttori) man skal vente længe på de tertiære aromaer som gør disse vine så interessante. Af samme grund ligger kassen godt i kælderen med den mentale mærkat: Glem! Nu hiver vi alligevel een frem fra glemslens mørke og ser hvad der sker:
Den tomatrøde farve viser ingen tegn på modning og duften er lukket, men åbner op med fin nebbiolokarakter i den typiske, lakridsdominerede stil. Kamfer, ribs, nyplukkede solbær, tomatsovs og tjære.
Smagen er rund og mellemfyldig, hvor man med det samme fornemmer markant anis-sødme i den røde frugt som i finishen drejer over i regulær lakrids. Syren kilder lidt i kinderne og tanninerne er der i afslutningen, men det er først og fremmest et meget harmonisk udtryk hvor nebbiolofrugten går lige igennem og hvor intet stikker ud. Klassiske dyder mere end rå traditionalisme. Philipson importerer.
90

To herlige nebbiolovine af høj kvalitet og integritet fra hver sin kommune i Barbaresco. De har den umiskendelige nebbiolokarakter til fælles, men er ellers meget forskellige. Og selvom min sympati for et klassisk, harmonisk udtryk altid er der, kan jeg ikke lade være med at holde med den unge vilde.

tirsdag den 5. februar 2013

Spätlese fra 2001 og 2011



To meget forskellige spätleser, både i alder og stil:

2001 Johs. Christoffel Jr., Ürziger Würzgarten Spätlese Riesling trocken
Grønlig gylden farve. Smukt modnet duft med petroleum i front sammen med mælkechokolade, safran, anis og frugt af gala-æble, ananas og pære. Smagen er frisk med let sødme af fuldmoden frugt. Tør, men umiskendelig frugtig mosel-stil. Åbningen er frisk og delikat og midten er virkelig flot med kompleks frugt af grønne æbler og krydrede toner. Finishen har super syre, men med 9,5% er det en meget let vin og uden nogen særlig restsødme står afslutningen en anelse nøgen og tynd. Til gengæld er det en elegant og saftig vin, som har vundet flot aromadybde med de 11 år og drikker perfekt nu. 129 kr. Atomwine


2011 Matthias Müller, Mittelrhein Riesling Spätlese Mandelstein
10 år yngre og en helt anden type spätlese, her er nemlig masser af restsukker og sød fylde. Næsen er næsten urtet og fed med karry og selleri under tropefrugt og kandiseret frugt. Flintede mineraler kommer også til og giver rygrad til en virkelig lækker 'new-school' spätlese-næse. Smagen er utrolig velbalanceret med både forførende sødme, frisk syre og krydret mineralitet. Flot intensitet og længde. Man bliver nysgerrig på Müller og hans portefølje! €14 hos Not Only Riesling i Berlin.

lørdag den 2. februar 2013

2009 Nals Margreid, Alto Adige Pinot Noir Mazzon



Skulle man illustrere forskellen mellem årgangene 2008 og 2009 for pinot noir i det meste af Europa, kunne man fint gøre det med Nals Margreids version fra den navnkundige Mazzon-mark. 2008'eren var en pinot-åbenbaring af skinnende lys, ultraslank frugt med et væld af komplekse, æteriske krydderier. Knastør, kølig og superelegant.

2009'eren her er mørkere i både farve og frugtprofil med bløde blommer, marcipan, sødlakrids og tobak i duften. Smagen er præget af sødlig frugt med let likørpræg, selvom de 14,5% er maskeret ret godt af en velbalanceret frugt og mest fornemmes som viskositet og fylde. Fin kølig mineralitet, lækker Barbaresco-agtig sødlakrids og præcise små tanniner, men det varme indtryk vender tilbage i afslutning og eftersmag med likør og julekrydderier. 

En rigtig god madvin som har syre og alkohol nok til at skære gennem fede retter, og der er er egentlig fin karakter - bare ikke så meget drue-ditto. En dejlig vin, men slet ikke en opvisning i pinot noir som 2008'eren var det.
87