Piu Rosso

2009 Zanovello, Cabernet Veneto IGT

2012-01-27T21:57:00.000+01:00

Franco Zanovellos Ca' Lustra har 15 hektar med vin i Colli Euganei, bakkerne lige sydvest for Padova i Veneto. Cabernet'en her består egentlig af 50% carménère, som er nært beslægtet med cabernetfamilien og som man troede var cabernet franc (en distinktion der generelt har hersket en del forvirring om i Italien, og carménère blev først fra 2007 officielt godkendt drue i Veneto). Den anden halvdel er cabernet sauvignon. 15 dages maceration og lagring i 2.-4. års tonneux i halvandet år.

Farven er dyb, mørk rubinrød med en purpur-tone. Fin duft med saftig solbærfrugt sammen med en del stilk / friske grene og strejf af peber og pebermynte.

Blød og saftig i smagen med læskende frugt af solbær og alvorligere toner af peber, flødekaramel og alkohol sammen med en lidt bitter, grenet tone hen mod finish. Intens og saftig forrest i munden, men en anelse svagere i frugt og syre på bagkanten, hvor også en lille alkoholvarme kigger frem. Med luft vokser en blød lakridstone frem og sødmen tager til. Medium længde på eftersmagen som har moderat solbær(saft), kvasede bittertoner og en lille smørret tone fra fadlagringen.

En rund og mellemfyldig vin uden skarpe kanter - en decideret pleaser, som er bredt anvendelig og både klarer de tunge pastaretter (fx. lasagne) og mere seriøse kødretter. 75,- hos Carlo Merolli.

2009 Comm. B. G. Burlotto, Langhe Bianco 'Dives'

2012-01-22T22:14:00.000+01:00

Det klassiske Barolo-hus Burlotto producerer to hvide vine, begge på ren sauvignon blanc fra marker i Verduno: 'Viridis' vinificeres på stål og modner der et halvt år og 'Dives', som har lavere udbytte og gærer på tonneaux (500 l), hvor den også lagrer på gærresterne (sur lie) i 10 måneder.

Dyb gyldengul farve med letgrønne træk. Fantastisk næse med masser af ristede valnødder, dieselolie og græs sammen med tæt frugt af pære, ananas og andre tropefrugtnuancer.

Næsten fysisk i munden med koncentreret, saftig frugt, høj hård syre og bittertoner a la nøddehinder, kommen og knuste sten. Den parfumerede frugt går igennem her, men der er helt skarpt fokus og samling på alle elementer. Selv alkoholen (14%) er helt under kontrol - kigger frem i finishen i form af en lille, varm glycerolsk sødme sammen med intensiv frugtkadence og toner af lakridsrod. Lang, lang eftersmag med pære, ananas og den stenede mineralitet og med en syre som spiller med hele vejen ud.

Det er en kraftig og fyldig hvidvin i uhyre flot balance med et fast greb og stramt fokus, som får den til at virke elegant. Nødde- og kemitonerne fra lagringen klæder den ligefremme frugt enormt godt og er helt støbt ind i helheden. Masser af dybde og intensitet - et perfekt match til fed fisk, som fx. aftenens stegte vildlaks. 109 kr. hos Atomwine.

2008 Zaglia, Refosco dal Peduncolo Rosso Riserva

2012-01-19T22:58:00.000+01:00

Med undertitlen 'The Italian Wine for Lovers' begynder alarmklokkerne at bimle - de rødternede duge, Andrea Bocelli og gondoliere-kostumerne toner faretruende frem.. Men tag ikke fejl! Her har vi serious stuff, en autentisk og robust vin på druen refosco dal peduncolo rosso fra San Salvatore-marken i Latisana i det sydlige Friuli.

Refosco dal peduncolo rosso ('med den røde stilk') regnes for den bedste i refosco-familien. Zaglia producerer normalt ikke riserva, men havde gode resultater i 2008-årgangen og valgte at fadlagre en del af refoscoen.

Mørk rubinrød farve. Stor og intens i næsen med supersyrlig, bredspektret bærfrugt som kildrer i kinderne bare ved duften. Det syrlige element er nærmest over i citronskal og har også et grønligt element af mælkebøtteblade. Underneden løber et mørkere spor med delikat sødlakrids, og en animalsk sødme fra fadlagringen - sadellæder, lidt smør og flødekaramel.

Lige så intens i munden med klokkeren frugt af kirsebær, brombær og bittersød citrus a la mandarin. Syren er høj og vild men modsvares af den mørke og søde lakrids og de læderagtige toner fra fadet. Tanninerne er med fra start og sætter godt igennem i finishen, hvor også syren rigtigt bider til. Meget lækker eftersmag - mediumlang med læder, bladgrønt og lidt smørkaramel sammen med udklangen af den mørkerøde frugt. Fadlagringen er i baggrunden, men samler vinen rigtig godt og bidrager med dybde.

En virkelig arbejdshest ved bordet - sprød, saftig og skønt struktureret vin som varmt anbefales og som for alvor vækker nysgerrigheden for refosco. Forhandleren Carlo Merolli kalder den et scoop, og det må man sige at det er. 73,50 kr. Også smagt her og her.

2010 Finocchi, Marche Rosso 'Kylix'

2012-01-16T23:55:00.000+01:00

IGT-vin fra et familiehus med 7 hektar ved byen Staffolo i ca 400 meters højde. Det er ikke til at finde yderligere information om vinen her, men der er sandsynligvis tale om en blanding af sangiovese og montepulciano med meget kort eller ingen fadlagring. Vi går direkte til glasset:

Rubinrød farve og varm, indbydende næse med sødligt-krydrede toner af tørret frugt (usvovlede abrikoser og rosiner), mørke bær sammen med masser af røg og lakrids og en lille æterisk, limagtig sødme inde bagved.

Mellemfyldig og rund i smagen med en charmerende og meget velfungerende kombination af friskhed og sødme. Den tørrede frugt er sat flot op mod en saftig bærsyre og sten-mineralsk rygrad. Hen mod finish sætter lakridsen ind og kadencerer godt sammen med syren og lette tanninfnug. God samling i finishen, men eftersmagen er kort - det er dog helt iorden på det her niveau, der er ikke langt til næste slurk.

Det her er altså en hverdagsvin af høj kvalitet - til pizza, pasta etc. er den fremragende, men den har også fylde nok til lidt kraftigere kødretter og dybde og karakter nok til at man ikke mister interessen. Drikke- og madvenligheden er i top her og de 49 kr. ved 6 flasker hos A Vinstouw er en superpris.

Ved Stranden 10

2012-01-15T14:17:00.002+01:00

Ved Stranden 10 på hjørnet af Ved Stranden og Boldhusgade er uden tvivl en af Københavns bedste vinbarer. Her serveres terroirdrevne vine, mange af dem 'naturlige' eller ihvertfald økologiske/biodynamiske fra flere af de interessante små niche-importører i byen. Vinene, stemningen og serveringen er helt i top her!

Vi fik oste og pergamentskåret charcuterie fra Frankrig, Italien, Østrig og Danmark, siden vidunderlig braiseret oksebov med pastinakgratin og til sidst klassisk (grov) æblekage. De fire vine var lækre og rene og blev præsenteret med vid og holdning - en sand fornøjelse:

2010 Pittnauer, St. Laurent Klassik

Pittnauer er en af dem som for alvor har sat st. laurent-druen på kortet som andet end dagligvin. Biodynamisk fra Burgenland i Østrig. De laver stor og seriøs st. laurent, her er det basisudgaven - en ung, frisk og umiskendelig østrigsk vin med rød frugt, creme fraiche og karakteristiske krydderurter i duften. God frugtintensitet i smagen, som er bærfrisk og læskende, men samtidig blød og med udmærket dybde. Ikke så lang og bedst i den forreste del af forløbet, men en rigtig god, kølig og meget ren madvin i umiskendelig kvalitet.

2009 Roucas Toumba, 'Les Grands Chemins' Vin de France

Grenache, carignan og syrah fra biodynamisk mark i Vacqueras. En mørk og kradsbørstig vin med duft af mørke bær, læder, sort peber, salmiaklakrids og kakao. Rustik og rå i munden med masser af læder og kakao sammen med den intense, mørke frugt. Godt med kantet kraft og masser af tanniner fra midt og ud i afslutningen. Jeg kan bedst lige Rhône, når den er upoleret og bondsk - og det er den her!

2009 Domaine Jean Michel Stephan, Côte Rotie

Fra 15-40-årige økologiske stokke med syrah og viogner (10%), udbytte på 30hl/ha, macération semi-carbonique og lagring i 2 år på store fade. Aftappet ufiltreret og uden svovl.
Rubinrød farve - mørktonet men ikke tæt, masser af fint bundfald. Skøn, ung næse med saft og spændstighed - et meget frisk-aromatisk, let syrahudtryk. Smukke kirsebær, stikkelsbær og røde æbler sammen med mineralske elementer af grus og røg. Duften er lidt tilbageholdende, men smagen er intens og superflot med høj, æbleagtig syre og tæt, rød frugt. Meget lang og intens vin, som er overraskende frisk og elegant med befriende 12,5% alkohol.

2007 Rita & Rudolf Trossen, Riesling Auslese Mosel Madonna

Fuldstændig vidunderlig rieslingnæse med en hel del begyndende petroleum og udstødning sammen med frugt af pære, mirabelle, honning og gule æbler. Man kan dufte til det her i dagevis uden at trætne, det er fantastisk. Smagen er stor og koncentreret med superfokuseret frugt med flot behersket sødme, en tæt mineralsk kerne og en helt utrolig syre som er perfekt pakket ind af sødmen og mineralerne. Wow!!

---

PS. Apropos naturlig vin: Læs dette flotte indlæg på bloggen Mad About Wine.

2007 Tenuta Carretta, Barolo Cannubi

2012-01-12T11:55:00.001+01:00

Cannubi er en af de helt klassiske Barolo-marker. Den ligger lige nord for selve Barolo by og mange producenter har parceller her, hvor nogle af de største Baroloer overhovedet kommer fra. Således også den Roerobaserede producent Carretta, som har 3 parceller (ialt 2,5 hektar) med nebbiolo på Cannubi.

Transparent rubinrød med en lille lyselilla tone. Interessant næse ved åbning, lidt dirty med stegeskorpe, chokolade og dekorationsler. Med luft trædder en mere yndig næse med røde bær og sødlige krydderier frem - stadig sekunderet af kraftige, mørke elementer: tjære, røg, salmiaklakrids, chokolade (lionbar!) og bark.

I smagen er der klokkeklare ribs og hindbær, meget høj syre og lav sødme. Meget harmonisk i opbygningen og et flot, slankt fokus gennem munden med en intens syre- og mineraldrevet finish. Tanninerne fornemmes tidligt i forløbet helt forrest i munden, men er lette i afslutningen. De slanke, lyse bær er af meget høj kvalitet og det er et friskt og elegant Barolo-udtryk vi har her. Selvom det maksimalt er en mellemfyldig vin, er der flot intensitet i den friske frugt og tonerne fra røg, bark og lakrids. Det her kan ikke forveklses med noget andet end nebbiolo, men der er alligevel noget burgundisk over den syrlige lethed.

Det er med sin slanke stil en temmelig atypisk Barolo for den ellers varme og fyldige 2007-årgang. Hvad denne vin ikke har i koncentration og fylde, må den hente i friskhed og elegance og det lykkes ganske godt - det er en virkelig velsmagende og harmonisk nebbiolovin. Den er meget ung og udvikler sig positivt over 3-4 dage, så det er en vin som skal iltes grundigt eller gemmes. 399/299 kr. ved 1/6 flasker hos A Vinstouw.

2010 San Felice (Tenuta Perolla), Vermentino Maremma Toscana

2012-01-11T23:05:00.000+01:00

Fra San Felice's Maremma-projekt Tenuta Perolla. 85% vermentino fra Maremma er blandet op med 15% sauvignon fra Campriano-marken i Chianti Classico-distriktet.

Lys, hvidgrøn farve. Youghurt og masser af græs i næsen sammen med frugt af vandmelon og mandarin som åbner lidt op med luft. Frisk og enkel næse med nogle fine animalske og krydrede undertoner a la pecorino og nelliker.

I smagen er der fint fokus i frugten og egentlig god fylde i forhold til den slanke næse. Indgangen er modstandsløs og meget læskende, og så kommer de vegetale bittertoner i form af græs og skal af vandmelon. En ostet brie-agtig fornemmelse i eftersmagen og igen masser af vandmelon(skal).

Det er ikke dårligt og temmelig karakteristisk, men når det er sagt, har vi at gøre med en enkel, læskende vin til sommer eller let mad. Dansk Supermarked importerer San Felice.

2007 Tenuta Serradenari, Barolo

2012-01-09T21:17:00.001+01:00

Serradenari er et lille hus 500 meter moh i La Morra med 5,7 hektar vin ved siden af 8 hektar skov med masser af hvide trøfler. Giovanni Nigri ejer og Roberto Cipresso er vinmager. Jeg har tidligere smagt årgang 05 og 06 af deres Barolo og har været imponeret hver gang - utrolig tiltalende stil og flot koncentration til gode priser. 07'eren skuffer ikke, det er meget konsistente Baroloer fra Serradenari i så forskellige årgange som 05, 06 og 07.

Her smager vi som sagt 2007 og det ses allerede i farven at det er ung Barolo i glasset: Ren, transparent rubinrød med en lille tomatrød toning. Fremragende kompleks duft med masser af tæt pebermynte, læder og skovbund. Frugten vokser frem med luft, rød og tæt med fersken- og blommesten, violer, anis og umodne jordbær. Senere kommer også en kraftig sødlakrids til. Flot nebbioloduft - som lige skal lirkes frem med ilt. Arketypisk og personlig på samme tid.

Smagen har meget flot fylde i den røde, dybe frugt. Sødme, syre og krop balancerer rigtig flot hele vejen fra start til slut. Masser af anissødme og jordbær i frugten, så kommer de hårde, stenede bittertoner frem på bagkanten og i finish og eftersmag dominerer pebermynte og skovbund sammen med den sødligt-florale frugt. Tanninerne er der og lukker fint, men er beherskede for så ung en vin - og også syren er (relativt) tilbageholdende. Rigtig god længde.

Alt i alt en skøn Barolo som har masser af karakter, saft og kraft - og man behøver ikke vente på den, omend den vokser over de næste par år og på nuværende skal have luft for at komme frem. 179/149 kr ved 1/6 flasker hos A Vinstouw.

Tire Bouchon

2012-01-07T22:04:00.000+01:00

Vil man lufte de frankofile tilbøjeligheder i København K, er vinbaren Tire Bouchon et godt sted at gå hen. Hernede i kælderen på Teglgårdsstræde er der virkelig hyggeligt og stemningsfuldt, vinkortet er stort og maden enkel, men god og ærkefransk. Jeg fik en stor tallerken med rillette, paté, røget andebryst, luftørret kød og pølse m.m. og ost, virkelig vellavet alt sammen og flotte oste. Næste gang vil jeg have østers, som er en af stedets specialiteter.

Men det er især vinen man kommer for og i herligt selskab med Ingvar, en af de svenske topbloggere, smagte vi et par skønne vine fra det kølige Frankrig.

2009 Domenique Piron, Morgon Côte de Py

Côte de Py er en af de bedste marker i Beaujolais, måske dén bedste og her i Pirons udgave er der ihvertfald fuld uddeling: Lys vin med flot, mineralsk næse af røde bær, umoden blomme, laurbærblade og en let reduktiv gummitone som næsten kan forveksles med fad. Masser af krop for typen i munden med en flot, koncentreret frugtkerne som holder hele vejen ud i finish - en virkelig fokuseret og balanceret vin, som det er herligt at dufte og smage på. Et reelt kup for de 113 kroner den koster en detail hos importøren KB Vin.

2004 Domaine les Chesnaies, Chinon 'Cuvée Marie'

Pascal Lamberts topvin på 100% cabernet franc fra 55-70 årige stokke, biodynamisk dyrket med udbytte på bare 30hl/ha og maceration på over en måned, hvorefter vinen lagrer på 40% nye barriques i et år og aftappes ufiltreret.

Mørkfarvet, men transparent vin med en overraskende ung duft - vegetal og kompleks med fine solbær, lille delikat barriquepræg og et pift af hvid peber og kommen. Meget elegant at dufte til. Også elegant i munden, næsten for let med et vandigt præg, hvor man savner intensitet især på bagkanten. Men her sker der virkelig noget efterhånden som temperaturen stiger og den sidste mundfuld er fantastisk med fuldt vågen frugt og flot struktur med heftige tanniner. Meget flot vin som virkelig vækker nysgerrigheden for rød Loire!

Begge vine serveres ALT for kolde, men som Ingvar bemærker: Hellere for koldt end det modsatte, det er interessant at følge vinen op i graderne.

Costa Olmo - Barbera d'Asti

2012-01-04T23:51:00.000+01:00

Costa Olmo er et lille hus ejet og drevet af ægteparret Paola og Vittorio Limone, som etablerede det i 1990. De råder over 5 hektar i 280 meters højde i Vinchio lige syd for Asti og Alessandria. Alle druer høstes i hånden og begge barberaer ligger et-halvandet år på flaske inden de frigives.

Appellationen Barbera d'Asti er ophøjet til DOCG fra og med 2008-årgangen, derfor er 'lillesøsteren' La Madrina klassificeret som DOCG og Superioren som DOC, fordi den er fra 2006.

2008 Barbera d'Asti 'La Madrina'

La Madrina macererer 10 dage og modner 8 måneder på ståltank.

Mørk rubinrød farve. Indbydende og karakterfuld barberanæse med rødee surkirsebær, æbleskræl og græskar i frugten sammen med toner af råt kød og en spiritusnote af især Pastis og lidt cognac. En lækker og lidt vild næse, som lægger sig med luft til en mere almindelig og rolig barbera-duft i frisk-mineralsk stil med en fin tone af anisbolcher.

Elegant frugt i munden med sure kirsebær, anis og lidt sødligt-alkoholiske toner à la rom & cola. Frisk og mellemfyldig stil, men med masser af saft og gennemslagskraft. Meget druetypisk intensitet i syren og en stålmineralsk hård kerne inde bag frugten. Godt greb i finishen med den koncentrerede kombination af syre og lakridsrod som er så karakteristisk for barbera.

En nydelig og klassisk barbera som er perfekt til bordet med sin indtagende, friske frugt og gennemtrængende syrestruktur.

2006 Barbera d'Asti Superiore 'Costa Olmo'

Husets signaturvin som macererer 15 dage og lagrer først et år på ståltank og derefter på barriques i 16 måneder.

Sortrød farve. Vidunderlig fadkrydret duft med masser af sødmefuld frugt af solbær og sorte kirsebær sammen med kaffe, vanilie, kanel, marcipan og en let parfumering af appelsinskal og shampoo. Det er rigtig høj kvalitet det her - en intens og tændt barberanæse med flot dybde i en moderne, fadpræget stil.

Superintens frugt i munden - fyldig, men ikke tæt og tung: Blank og syrerig solbær og kirsebær med masser af saft og kraft. Fadet ledsager med de sødlige krydderier fra duften og en kaffe-/chokoladeagtig fornemmelse under frugten. Syren er tårnhøj, men er pakket ind i intens frugt og de sødligt cremede fadaromaer. Et lille dyk i intensitet på bagkanten, men ellers en flot, cremet finish og en god længde på eftersmagen som er drevet af den fuldmodne barberafrugt igen med lidt chokolade og kaffe fra fadet. Alkoholen (14%) kan være svær at skjule i barberavine, men her er den meget flot integreret.

En decideret lækker vin, som både er frisk, sødmefuld og kompleks. Minder i stil om La Spinetta's reference-Barbera d'Asti på det her niveau Ca' di Pian - Costa Olmo's udgave her er bare bedre. Med 169 kr. nærmer man sig et område med meget hård konkurrence, men denne superiore kan i den grad være med: Umiddelbart tiltrækkende og stor uden at være leflende eller for meget. Flot!

Costa Olmo er et dejligt nyt bekendtskab og deres to barberaer er af meget høj kvalitet i hver deres stilart. Begge er bedst på førstedagen, så man behøver ikke ilte. A Vinstouw importerer og sælger for hhv. 129 og 169 kr.

10 år er ingenting

2012-01-01T16:19:00.000+01:00

Efter julens sød-fede ædegilder går vi back to basics og kigger på flere måder tilbage til 2001's afslutning. Vi gen-nyder en af årets skønneste vine, 10-åringen 2001 Produttori del Barbaresco Ovello Riserva sammen med en lige så enkel og lige så stor ret: Hjemmelavede tagliatelle med masser af friskhøvlet trøffel.

Hvilke ti år og hvilket potentiale!

Godt Nytår!

2009 Fattoria Il Casalone, Poggio Colombi Maremma Toscana IGT

2011-12-30T10:20:00.002+01:00

Pepi Lignana Fattoria Il Casalone er en stor ejendom med 300 hektar, hvoraf bare 12 er vinmarker. Vinen her er på 85% cabernet sauvignon og 15% petit verdot fra marken Poggio Colombi i 300 meters højde tæt ved den toscanske vestkyst, håndhøstet med udbytte på ca 60 hl/ha og efter vinificering lagret 10 måneder på stål og andenårs-barriques.

Mørk sortrød farve med en violet tone. Duften er mediumintens og sød med en saftet front af fuldmodne blåbær, sorte kirsebær og solbær sammen med lakridskaramel, kringle og undertoner af medicinskab og stegeos. En behagelig og sødmefuld næse med masser af frugt.

I smagen går den mørke, modne bærfrugt igen; saftet og let jammy stil med masser af sødme og markant lav syre. Den søde lakridskaramel er med som undertone hele vejen sammen med de kringleagtige kryddertoner af kanel, muskat og nougat. Det er dog ikke nogen tung vin, det saftige præg er i front og det overordnede smagsindtryk er en letdrikkelig og vellavet vin, som er meget bredt anvendelig. Finishen er præget af sødlakrids og en lille alkoholsnert, som måske her ikke er helt tosset, fordi det tilføjer noget tyngde og trods alt er behersket. God længde.

Frugten er rund, syren lav og tanninerne fjerlette, så hvis man brænder for hårdt strukturerede vine antændes man nok ikke her. Til gengæld er der masser af harmonisk frugt, druetypicitet og ærlighed i den her vin - en charmerende crowdpleaser, hvor den fuldmodne druesaft er i front og fadet understøtter befriende langt bagude. Behøver ikke luft. 129/99 kr. ved 1/6 flasker hos A Vinstouw.
86

2009 Fredriksdal Gods, Frederiksdal Kirsebærvin

2011-12-29T23:03:00.001+01:00

En nyklassiker på det danske julebord - hvorfor ikke ledsage kirsebær med.. kirsebær? Mange mener den bedste danske vin slet ikke er rigtig vin, men derimod kirsebærvinene fra Fredriksdal Gods. Godset ligger ud til langelandsbæltet på Lolland - et af de tørreste og mest solrige steder i landet. Her er det basiscuvéen på sorten Stevnsbær, tappes ufiltreret fra ståltanken.

Selvfølgelig er her masser af kirsebær i næsen her - de helt sorte af slagsen med masser af indkogt sødme, kirsebærskind og bittermandel fra stenene. Sammen med lette, sødlige krydderier og vanilje, karamel og engelsk lakrids. Utroligt at der ikke er fade involveret her, det dufter og smager af fransk eg..

Smagen er fyldig og tæt men har en vidunderlig frugtsyre, som minder mig om recioto: livlig og føles næsten prikkende på tungen. Meget cremet og sød, men samtidig saftig og frisk og med fine bittertoner af engelsk lakrids og bittermandel i finishen.

Min referenceramme for kirsebærvin er lig nul, men det her er en fremragende dessertvin uanset - meget anbefalelsesværdig og ikke kun til ris à l'amande. 149 kr / 50 cl.

Trattoria Fiat

2011-12-23T19:16:00.000+01:00

Skal man spise nær Nyhavn, gør man klogt i at vogte sig - her er der lagt turistfælder ud! Men der er også mange gode restauranter i området, omkring Kgs. Nytorv kan bl. a. Fishmarket på Hovedvagtsgade virkelig anbefales, det er en suveræn bistro de poisons. Den ejes af folkene bag Pastis, et ligeså anbefalelsesværdigt fransk bistrokøkken lidt oppe ad Gothersgade. Er man til italiensk er der ikke så mange muligheder lige i dette mikroklima, men der er én: Fiat, et lille trattoria på hjørnet af Kgs. Nytorv ved St. Kongensgade. Her er der glimrende, enkel italiensk mad og et flot vinkort. Et ærligt og gedigent trattoria. Vi fik cremet græskarsuppe med kammusling og estragon, grillede vildsvinekoteletter på jordskokpure med østershatte og til sidst tiramisu. Straight og godt og med to udemærkede vine til - den hvide mere karakterfuld end den røde:

2008 Passopisciaro, Guardiola Sicilia Bianco

100% chardonnay fra unge stokke, plantet i 1000 meters højde og høstet med lavt udbytte på 30 hl/ha. Vinificeret på botti og lagret 3 måneder på cement.

Mørk strågul farve og en skøn, kraftig duft af bivoks sammen med frugt af abrikos og bittersød mandel. Lav syre i munden, men også tilbageholdt sødme, så udtrykket er tørt og først og fremmest frugtigt med abrikos, gule roser og honning og et støvet halmelement. Savner lidt syre i finishen også, men længden er rigtig god. En glimrende hvidvin - ikke frisk, men med fascinerende letmodnede aromaer og flot krop.

2008 Pio Cesare, Barbera d'Alba

Barbera fra det klassiske hus Pio Cesare, som råder over 50 hektar spredt i alba-zonen. 15 dages maceration og 18 måneders lagring - 30% i barriques og 70% i botti.

Farven er mørk rubinrød. Fadpræget barberanæse med kirsebær, tjære og røg sammen med kaffe, fudge og vanilje fra fadet. Mellemfyldig i smagen med flotte transparente kirsebær og solbær og et godt greb i finishen med tilstrækkelig tannin. Moderat syre for barbera, men også med styr på alkoholen - en fordel ved den lidt kølige 2008, og det er overordnet en vin i rigtig god balance. Moderat længde. Jeg kan godt lide harmonien her og synes fadpræget er iorden.

Tenuta Carretta Roero Bric Paradiso & Barbaresco Garassino

2011-12-20T14:55:00.002+01:00

Tenuta Carretta er en af de største private producenter i Piemonte med 70 hektar, halvdelen omkring vineriet i Piobesi d'Alba i Roero og resten fordelt i Langhe.

Vi tester to enkeltmarks-nebbioloer fra hver sin side af Tanaro-floden:

2007 Roero Bric Paradiso

Fra marken omkring Carretta, udbytte på ca. 45 hl/ha og lagring 18 måneder på barriques.

Transparent rubinrød, lysviolettonet farve. Frisk og ung næse med røde bær - især jordbær, efterfulgt af kirsebær og ribs - sammen med lidt lakrids og letsødlige, unge fadtoner af tryksag, vaniliesukker og karamel. Køn næse, men noget tilbageholdende.

Frugtdrevet i smagen med masser af friske jordbær og kirsebær. God balance mellem saftig frugtsyre og sødme. Der er god intensitet i frugten, straight forward saft med den nebbiolotypiske bitre understrøm. Lette tanniner i finish, som igen har mere karakter af bittertoner end egentligt mærkbare tanniner.

Her foregår det forrest i munden hvor der er fokus på saftighed og den umiddelbare frugtige charme. Bagerst og ud i eftersmagen fremstår den mere enkel. En easygoing nebbiolovin med charmerende rød frugt og god balance. Den virker lidt lukket og ung nu men kan godt gå hen og hente en del med tiden. For et års tid siden smagte jeg 03'eren, som var meget åben og med en del udviklede træk.

2005 Barbaresco Garassino

Fra Garassino-marken i Treiso. Udbytte på ca. 50 hl/ha og lagring i 12 måneder på store franske fade. Transparent, mørk rubinrød, orangetonet. Her er der meget mere power på: Intens duft med sødmefuld frugt af blommer, bagt rabarber, remonce, Kongen af Danmark-bolcher, kandiseret æble sammen med 'brændte mandler'-bod fra fadet. En virkelig flot Tivoli-agtig nebbiolonæse som også har den druetypiske alvorlige mineralitet af ferskensten og cement og et animalsk strejf af moskus.

Alvorlig frugt i smagen af rabarber, drueskind og ferskenskind med masser af trøffel- og moskustoner. Hård og tør nebbiolokarakter med den karakteristiske sødme og cement-tanniner som føles helt fra start og lukker rigtig godt i afslutningen. God intensitet og fokus hele vejen. Den tætte balsamico-syre griber fat bagerst i munden og holder langt ud i eftersmagen. En flot Barbaresco og imponerende på det her prisniveau.

Barbarescoen er den bedste vin af de to - mere kompleks, alvorlig og helstøbt og på ingen måde mærket af den på papiret lidt svage årgang: Faktisk er 05'eren her bedre - dybere, bedre struktureret og mere fuldendt - end jeg husker 04'eren. Virkeligheden indretter sig som bekendt ikke efter årgangsskemaer og her er en lille reminder om det. En klar anbefaling af Barbarescoen, og hvis man er til blødere, frugtigere (nebbiolo)vine kan man vælge Roeroen. Begge koster 100 kr v. 6 stk hos A Vinstouw.

2004 D'Angelo, Aglianico del Vulture Vigna Caselle Riserva

2011-12-13T19:31:00.014+01:00

Aglianico er den store blå drue i Kampanien og Basilicata, hvor den er eneste sort i DOCG'erne Taurasi, Aglianico del Taburno og Aglianico del Vulture Superiore. Aglianico modner sent og er bedst når den dyrkes højt og kan få en lang vækstperiode. Man kan nemt forveksle aglianico med nordligere dyrkede vine og min personlige huskeregel er ('kort, klart og forkert'): for meget tannin til at være sangiovese og for blød (kirsebær)frugt til at være nebbiolo..

D'Angelo er og har været appellationens lokomotiv og de fremstiller Aglianico del Vulture-vine i forskellige udgaver og kvaliteter. Riserva Vigna Caselle er fra toppen af serien og produceres i gode år af druer fra 4-500 meters højde, høstet med 45 hl/ha, vinificeret med skalkontakt i 15 dage og lagret i 2 år på botti.

Rubinrød farve med let modning i kanten. Smuk, moden næse med sødlig frugt af røde kirsebær, blommer og rosin sammen med en hård kemisk-animalsk læder og limstift og bittersød krydring af grapefrugt, Campari og kanel. Kompleks, moden duft og en flot syntese mellem klassicisme og intensitet.

Smooth i munden med koncentrerede, sure kirsebær og lidt sødligt-krydrede rosintoner sammen med støvede træk af cement og tekstil. Flot balance i forløbet henover tungen og især en fabelagtig finish, hvor den dybe syre strammer til og tunge tanniner kommer frem indefra og lukker i en meget vedholdende afslutning. Eftersmagen har lang udklang af den sursøde frugt og de tanniske mineraler, syren blusser midtvejs og spiller langt ude i spidsen.

Det her er megaklassisk og virkelig godt. En utrolig harmonisk vin, som egentlig er stilfærdig og rolig, men har en fin dybde og kompleksitet og et civiliseret, men fast greb i strukturen. Perfekt moden nu, men giv den alligevel lidt luft for at åbne op. 109 kr hos Carlo Merolli. De gode svenskere smager her, her og her.

2010 Pojer e Sandri, Nosiola Vigneti delle Dolomiti

2011-12-10T23:34:00.000+01:00

Vi bliver lidt ved nosiola-druen. Pojer e Sandri ejes af Fiorentino Sandri, som leder markarbejdet og Mario Pojer, som er vinmager. Huset blev grundlagt i 70'erne og råder nu over 25 hektar. Pojer e Sandri er kendt som en kvalitetsorienteret og innovativ producent med en vigtig plads i Trentinos nyere vinhistorie. Nosiolaen var en af deres første vine, og siden er der udvidet med en lang række områdetypiske enkeltsortsvine og blandinger. Nosioladruerne dyrkes på Faedobjerget på to parceller hhv. 300 og 550 meter oppe og presses iltløst vha tilføring af CO2, en teknik som Pojer e Sandri selv har udviklet.

Lys, hvidgul farve. Duften er lidt tilbageholdende, man har masser af friske efterårsæbler sammen med frisk pære, æblegrød, lidt hvide blomster og en rå, mørkere kerne, som minder om diesel og salmiaklakrids.

God koncentration og fokus i munden, hvor frugten trædder i karakter med ganske god fylde ledsaget af den specielle - lidt diskrete - lyse floralitet. Syren er høj og hård, og stilen er i det hele taget kantet og lidt streng - dog modsagt af den indsmigrende frugtprofil. I finishen drejer floraliteten i en mere kemisk retning med lim-, sæbe- og bittertoner. Godt bi her i afslutningen, medium længde.

Den høje syre kommer især til sin ret til mad, her bliver det virkelig læskende og friskt - glimrende og uproblematisk sammenspil med fx. aftenens puttanesca, og vil gå super til mange andre retter med pasta, fisk eller grøntsager. Det er en flot hvidvin i slank og frisk stil - lidt mere stramtandet og ikke så personlig og harmonisk som IASMAs Nosiola, men mindre kan også gøre det. €11 hos Enovit.it

2009 Istituto Agrario di San Michele all'Adige (Edmund Mach), Trentino Nosiola

2011-12-06T19:00:00.000+01:00

Hvidvin på druen nosiola, som næsten udelukkende dyrkes her i Trentino. Istituto Agrario di San Michele all'Adige er en landbrugsskole eller rettere et center for agrikulturel forskning og uddannelse og er den eneste af sin slags i Italien. IASMA driver bl. a. en berømmet ønologuddannelse og har i den forbindelse en fuldt kommercialiseret vinproduktion med en lang række vine, Istituto Agrario-serien her dækker enkeltsortsvine på alle godkendte druer i regionen. Nosiola-stokkene her er 20+ år og gror ca. 300 moh. Vinen lagrer et halvt års tid på stål.

Flot dybgylden farve med et lille grønligt træk. Vidunderlig, aromatisk næse med krokus, raps og en støvet havtone af rejeskaller sammen med den mineralsk-frugtige front af grønt æble, lime og våde sten. Der er masser at dufte på, næsen er både frugtig, floral og mineralsk i en meget elegant stil.

Let krop i munden, men der spreder sig hurtigt et meget harmonisk og indtagende indtryk med perfekt balance mellem den modne frugtsødme, en høj syre og mineralsk tekstur. Sødmen bygger op henover forløbet og kulminerer i en delikat, letkrydret finish med godt greb og saftighed. Det overordnede indtryk er friskt, men med dybde og modenhed i frugten. Flot længde med især vedholdende, intens syre i den let-aromatiske udklang.

En fremragende basishvidvin, som ikke er ulig riesling i sin kombination af aromatik, mineralitet og syre. Balancen og harmonien hele vejen fra læberne til ud i eftersmagen er bemærkelsesværdig og gør denne flaske til en meget stor nydelse. Slank, let og elegant og samtidig med charme, superflot fokus og masser af dufts- og smagsnuancer. Bravo! 89 kroner hos Carlo Merolli.

2007 Sportoletti, Assisi Rosso

2011-12-01T18:04:00.002+01:00

Sportoletti råder over 20 hektar i Assisi DOC i det østlige Umbrien og er den lille appellations store navn. Der dyrkes sangiovese, cabernet (sauvignon og franc), merlot, chardonnay og grechetto. Der produceres fem etiketter - 1 sød, 2 hvide, 2 røde og basisrossoen her er lavet på sangiovese, merlot og cabernet sauvignon i forholdet 50/30/20. I gennemsnit 20 år gamle stokke dyrket i ca 400 meters højde, 15-20 dages maceration og et års lagring i brugte franske barriques. Den navnkundige Riccardo Cotarella er ønolog.

Mørkerød farve med en del bundfald. Mediumintens næse med mørk frugt af kirsebær og hyldebær, dieselolie og en bitter, kommenagtig duft af Rød Aalborg og afbrændte våde grene. Og så en glycerolsødlig tone af amaretto og bærlikør.

Meget koncentreret og fyldig allerede i indgangen i smagen, dump kakaopulver-agtig med tilbagelænet hyldebærfrugt og lidt engelsk lakrids. Høj alkohol allerede fra start og det bliver kun værre: Finishen overdøves helt af brændende chili-bitter alkohol, selvom der egentlig er god tanninstruktur inde bagved og frugtsyren liver lidt op her i afslutningen. Meget markant kakao og marcipan (kartoffelkage!) i eftersmagen sammen med lidt triflibær og igen en lidt ubehagelig spritbitter snapsefornemmelse. Medium(-) længde.

Egentlig et godt forsøg og med et kvalitetsbevidst, lovende scheda technica i forhold til prisen, men der er alt for høj alkohol (15%) her, som helt forhindrer vinen inde bagved i træde frem: Brændende og alkohol-sød både i næse og mund, som medvirker til et overordnet uharmonisk indtryk. Det hjælper lidt at køle den et par grader ned. 120 kr hos Theis Vine, €7,70 (09'eren) hos Superiore.de

2008 Le Ragose, Valpolicella Classico

2011-11-29T00:06:00.001+01:00

Basis-valpolicella på 50% corvina, 30% rondinella og 20% andre druer (molinara, croatina, barbera m. fl.) fra den gode producent i Negrar Le Ragose, som i alt råder over 17,5 hektar med vin. Vinificeres på stål.

Mørk rubinrød farve. Klassisk og ren Valpolicella i næsen med de karakteristiske likørkirsebær, sødlakrids, lidt bark/læder, en lille sødlig-kemisk tone af maling eller ketcherstrenge og en let krydring af muskatnød og anis.

Saftig i smagen hvor de søde kirsebær går igen. Syren er lav og der er så godt som ingen tannin, så det er alene på denne indsmigrende frugt at den her vin skal hente den hjem, og det gør den ganske udemærket. Mellemfyldig, rund og saftig frugtprofil, som er enkel men charmerende nok til at fastholde interessen. Forløbet er smooth og harmonisk, men der er ikke noget greb i finishen, hvor fraværet af syre- og tanninstruktur bliver markant. Længden er derimod god med den sødlige kirsebærfrugt og den lette, barkede krydring.

Ragose's Valpolicella kan drikkes i store slurke og er ikke noget født analyse-objekt, men er man til sødlig frugt med den ærkeitalienske renhed i behold, er dette et glimrende bud på en hverdagsvin. Masser af ærlighed og typicitet, men ikke vildt karakterfuld. 80/60 kr ved 1/6 hos supervin.dk. Finare Vinare er begejstret for 09'eren og 10'eren.

2009 Farnese, Casale Vecchio Montepulciano d'Abruzzo

2011-11-27T21:16:00.001+01:00

Kooperativet i Castello Caldora Farnese Vini er sparsom med informationerne, så her er det direkte fra flasken til sanserne:

Tæt, sort-violet farve med rubinrøde kanter. Mørk og flæsket montepulcianoduft med let fadpræg: sorte skovbær, nykløvet træ, brakvand og kanel. Ikke intens næse, men den er behagelig og druetypisk og åbner op med luft.

Tæt og koncentreret i munden med mørk frugt og stofrig struktur. En balsamisk let-sur tone præger syren og følger den bløde, sorte frugt i smagen. Kraftfuld finish med godt greb og sød krydring (kanel, dadler) i eftersmagen sammen med udklangen af den letbalsamiske sorte bærfrugt. Blød i frugten, men stadig flot struktur med fast syre og barkagtig tannin, som sætter behersket, men rigtigt ind i finishen.

Dette er en god og druetypisk montepulcianovin med kraft, fylde, opfriskende struktur og uden dominerende fad. Ikke særligt kompleks og til den tiknappede side - men med sin robuste karakter meget velgørende til fx. oksekød. 100/85 kr. ved 1/6 hos Holte Vinlager.
85

2008 Feudi di San Gregorio, Fiano d'Avellino

2011-11-25T11:35:00.000+01:00

Fiano d'Avellino udgør sammen med Greco di Tufo Kampaniens to hvide DOCG'er. Feudi di San Gregorio er en af de markante producenter i Kampanien, deres basis-fiano lagrer 3 måneder sur lie på ståltanke.

Dyb gyldengul farve med grønne reflekser. Til at begynde med er duften lidt stram og citrusdomineret med lidt pæretoner, men med luft åbner den op til en mere rund og kompleks næse, hvor honning, pulverlakrids, kamille og flintmineraler blander sig med den lyse frugt.

Smagen er ren og klar med høj og bastant frugtsyre, og også her kræves luft og lidt temperatur for at finde den rundere side frem. Kompleksiteten øges lidt med god intensitet i frugten, lille sødmefuld understrøm og mineralske bittertoner. God finish med let glycerolsødme, hvor der også kommer en delikat pecorino-tone frem. Medium længde på den syrlige udklang.

En rank og mellemfyldig hvidvin som åbner lidt anonymt og næsten chardonnayagtigt (basis-chablis), men med luft og lidt højere temeratur åbner lidt op med de druetypiske honning- og blomsteraromaer. Rent, velbalanceret og delikat - men ikke helt karakterfuld nok til at vække stor begejstring. Bedst til mad og som sagt efter luft. Theis har pt. prisfald på Feudis produktlinie, som nok også har været sat i overkanten. 80 kr for denne 08-fiano.

2008 Rocche Costamagna, Barbera d'Alba Annunziata

2011-11-18T18:04:00.008+01:00

Betegnelsen Annunziata er nok bedst kendt for at definere forskellen mellem de to berømte Barolomarker, Rocche di Castiglione og Rocche dell'Annunziata. Annunziata er ikke i sig selv nogen cru, men en lille by og kommune lige øst for byen La Morra i Barolo-zonen. Her ligger bl. a. familiehuset Rocche Costamagna, som råder over ialt 14 hektar i La Morra og Verduno og producerer en klassiske Langhe-serie med to Baroli fra Rocche dell'Annunziata i toppen. Beppe Caviola har været konsulterende ønolog siden begyndelsen af 80'erne. Basisbarberaen kommer fra 2,4 hektar hovedsageligt i Annunziata, høstes med udbytte på 50 hl/ha, macererer i 5-6 dage og lagrer et år på en blanding af botti og barriques.

Mørk rubinrød farve. Arketypisk barbera-duft med mørke, saftede kirsebær, tørret frugt, en sød kemisk tone af lim og kanel og masser af røg. Skøn og indtagende næse. I munden er syren høj og levende sammen med kirsebærfrugten, som ligger i et stilistisk grænseland mellem lys og mørk, stram og blød. Syren er kraftig forrest i munden og sødmen dominerer bagerst. Tjære og saltlakrids hen mod finishen sammen med lidt volatile/brændte rosintoner. Røg og kirsebærsten i åbningen af eftersmagen, som har lang kirsebærfrugtig syre, men ikke den største kompleksitet eller intensitet.

Det er en saftig og charmerende barbera, meget vellavet og velbalanceret. Barbera synes ikke altid nem at styre, der kommer sommetider til at stikke elementer ud, fx. syre, fad eller alkohol. Men ikke her: Alkoholen er holdt godt tilbage (sikkert hjulpet af den kølige årgang), syren frisker op samtidig med at frugten har blød sødme og fadlagringen ligger perfekt kontrolleret i baggrunden. Gode røg- og tjærearomaer giver kant og karakter.

Ikke en spektakulær vin, men som barbera er skabt til, er den en sand fornøjelse ved bordet - saftig og frisk, fremragende til aftenens hjemmelavede gnocchi med senneps-flødesovs og tyndtskåret oksekød. 130 kr hos Theis Vine.

2005 Quercecchio, Brunello di Montalcino

2011-11-09T20:25:00.000+01:00

Quercecchio er et familiehus ejet og drevet af Maria Grazia Salvioni. Det ligger i den sydlige del af Montalcino-zonen og råder over 15 hektar i 320 meters højde med sangiovese grosso. Der produceres Brunello i klassisk stil med mellemlang maceration og lagring (tre år) på store fade.

Transparent granatrød med let modning. Frisk, æterisk næse med lys, rød frugt (kirsebær, ribs), kongen af danmark-bolcher, frisk fenikel, umodent æble og i baggrunden en flygtig animalsk tone af afløb, dyrehud og blåskimmelost. En slank og meget traditionel sangiovesenæse - ikke særligt kraftfuld, men delikat.

Meget høj syre i munden med slank frugt af sure kirsebær, ribs og æble (næsten skovæbler, umodne). En lille sødme kommer til med farin- og kaneltoner og tobak. Strukturen er rank og slank, næsten tynd - men vinder både styrke og bredde med luft. Så godt som ingen tanniner i finishen. Lang eftersmag med frugtsyren i front og et sødligt-animalsk drag fra fadlagringen.

Det er en brunello som er mærket af sin lidt sløje årgang og efter min mening er et niveau under 2004'eren. Min skarpe halvdel er ikke umiddelbart begejstret og sammenligner med Prins Charles: Royal i oprindelsen, ja, men ranglet, uharmonisk og uden egentlig substans. Og det vækker diskussionen om hvor grænsen i grunden går mellem tynd/simpel og slank/elegant i en vin. Men hun istemmer at den samler sig betydeligt med luft og har delikate øjeblikke. Jeg er generelt mere venligt stemt og holder af den letmodne sødme kombineret med friskheden i den lyse frugt med enormt høj frugtsyre. Er bedst efter 2-3 dage, så giv den godt med luft. Det betyder dog ikke at den kan holde sig evigt i kælderen - frugtens friskhed er en hovedattraktion her.

Som reference åbner vi den helskønne 2004 Podere Capaccia, Chianti Classico, som ganske vist er af lavere adel, men flere gange har vist sig som en overachiever og klokkeklar 88-pointer. Det er den stadig, men man mærker trods alt tydeligt et ekstra gear i blød kompleksitet hos Querceccios 05-Brunello. 131 kr. hos Carlo Merolli. Også smagt her, her, her og her - kravler lige akkurat op på:

Bichel 2011

2011-11-07T13:27:00.000+01:00

Bichel Vine er både en webshop og en gårdbutik i Hjortshøj nord for Aarhus, hvor der er udsalg af delikatesser og vine. Hver fredag og lørdag er der forskellige 'temahapsere' parret med vin og det er også her på Hjortshøjlund at WSET diplomkurserne foregår. Bichel er altså en driftig og passioneret spiller i branchen med et sympatisk syn på mad og vin og det afspejler sortimentet også, på den italienske front med gode producenter som Sandrone, Scarzello, Oberto, Monsanto, Almondo, Foradori m. fl.

Bichels årlige sortimentssmagning fandt i år sted i Scandinavian Congres Center, Aarhus og er lidt af en manifestation med mange vine plus delikatessemarked og kulinariske smagsprøver af meget høj kvalitet.

Hovedattraktionen for mig var utvivlsomt besøget af Giovanni Almondo (v. Stefano), en fremragende producent fra Roero: Almondo er et familiedrevet hus i Montà d'Alba med 15 hektars marker og en produktion på 90.000 flasker - barbera, arneis og nebbiolo.

2009 Almondo, Langhe Nebbiolo er frisk og ren nebbiolo med god fylde og karakter. Slank frugt af syrlige kirsebær, ferskensten og røg og en frisk, harmonisk frugt i munden. Flot tæthed på det her niveau, skøn basisnebba (87-88). Roero DOCG var ikke med, men det var til gengæld enkeltmarken 2007 Almondo, Roero 'Bric Valdiana' - også ren nebbiolo fra 4 hektar med 20 år gamle stokke, 15-18 dages maceration og lagring 20 måneder, 12 på nye barriques + 8 på botti. Lys og transparent granatrød farve. Intens og dyb nebbiolonæse med masser af nødder og ristede svampe og frugt af jordbær, rabarber og lidt marcipansødme. Stor intensitet i munden også med fokuseret frugt og heftig struktur - tæt, saftig syre og tanniner der begynder som underliggende kridt og brager frem i finishen med enorm kraft. Meget lang - wow, kun rigtig god Barolo kan være med her! (92-93). Begge nebbiolovine bar positivt præg af de gode, lune og åbne årgange 07 og 09.

2010 Almondo, Roero Arneis 'Vigna Sparse' er som navnet antyder fra forskellige marker (4) og er husets basis-arneis, lagret på stål 5 måneder sur lie. Charmerende næse med ananas, gul vingummi og hvide blomster. Åbner slikkent i smagen med sødlig frugt, men udvikler sig i munden og er meget rank bagerst med letkrydret citrus-finish og høj syre. En fin og karakteristisk arneis, jeg vil rigtig gerne smage enkeltmarken 'Bricco delle Ciliegie', som mange mener er blandt de bedste arneis-vine (86-87)

Af øvrige vine havde jeg set frem til 2007 Monsanto, Chianti Classico Riserva, men den skuffede noget idag: smooth og behagelig rød kirsebærfrugt, saftig, venlig og elegant - men duftneutral og lidt kedelig mainstream-neochianti. 2009 Sandrone, Dolcetto d'Alba var derimod en flot repræsentant på basisvin-niveauet med kølig blåbærfrugt og papirtoner i næsen. Meget høj syre og rå ungdommelighed i munden - frisk kølig-mørk frugt, godt greb og ganske lang. Sådan skal dolcetto være, perfekt bordvin til kraftige pastaretter o. lign. 2007 Scarzello Barbera d'Alba Superiore var også glimrende med dyb, kompleks barberanæse, tændte sure kirsebær i munden med krads-krydret syre og en del tannin for typen. Intens og kompleks. 12 måneder på store fade. Den vil jeg gerne have med til bords!

Og til sidst to hvide østrigere - 2010 Schloss Gobelsburg, Grüner Veltliner Stensetz har en intens og mediumparfumeret aroma med lime, hø og altheabolche - fyldig og frugtig i munden og med en intens finish som trækker ud i god længde. Flot og harmonisk GV i saftig stil. 2010 Prechtl, Grüner Veltliner er mere udviklet i næsen med anstrøg af petroleum/udstødning og en smule trøffel faktisk - næsten (spøgelses)fad eller sur lie i næsen. Interessant duft. Meget slankere og mere enkel i munden med ren, citrussyrlig frugt og stålmineraler. Lidt slap i finishen og heller ikke samme længde som Gobelsburg.

Det er en gratis smagning, hvilket jo er flot og godt for fremmødet (=marketingsværdien), men det bar smagningen også præg af - smageglassene var dårlige og topvinene var blevet hjemme i Hjortshøj. Personligt vil jeg hellere betale et par hundrede kroner og så have muligheden for at smage hele produktserier, sådan som det er normen ved sortimentssmagninger.

2009 Nals Margreid, Alto Adige Lagrein

2011-11-04T08:30:00.001+01:00

Mørk rubinrød med blå reflekser. Duften har mørk afdæmpet frugt, lidt æteriske træk af lim og støvede toner af pap, halm og gamle teddybamser. Med luft kommer (salmiak)lakrids til. Rolig, men åben og ret intens næse.

Smagen er frisk og mørktonet, bred frugtsyre og en markant sødme i den sorte kirsebær-blåbærfrugt. Stofrig finish uden egentligt bid fra hverken syre eller tannin, men med fuldt fokus på den mørktonede frugt og de bitre, støvede træk. Markant saftet åbning af eftersmagen; usødet blåbærsaft med en bitter-frugtig smag af fuldmoden, tyk drueskal. Karakterfuld, god længde og kraft.

Sødme, kirsebær, tanninløs - man bruger en del af de samme ord, som hvis man beskriver en god basis-valpolicella. Men det er alligevel en markant anderledes oplevelse - mørkere og samtidig mere rank-metallisk og med en mere tilbagelænet og stolt sødme end i Valpolicella. Sorte fuglekirsebær vs. kirsebærsovs. Men den høje drikbarhed og ditto anvendelighed ved bordet har corvina og lagrein tilfælles, og kombinationen af læskende, charmerende saft og mørk, støvet alvor gør sidstnævnte til en personlig favorit. Nals Margreids Gries-lagrein her er på niveau med Hofstätters flotte basis-lagrein. 130 (pt.78) kr hos Theis Vine.

2010 Claus Preisinger, Burgenland Zweigelt

2011-11-02T22:44:00.000+01:00

Det er en stor fornøjelse at gå ind i butikken Österreich på Esplanaden. Her er et skarpt udvalg af østrigsk vin - alle økologiske/biodynamiske og betjeningen er enormt venlig og imødekommende. Vi køber en biodynamisk Zweigelt fra den unge Claus Preisinger i det nørdøstligste Burgenland, spontangæret på tank og lagret 10 måneder sur lie på brugt eg. Anbefalet af Italienska Viner, som har lavet et super-indlæg med seks smagte vine - højst anvendeligt for alle som skulle have lyst til at stifte bekendtskab med østrigsk rødvin i almindelighed og Österreich vinhandel i særdeleshed.

Preisingers Zweigelt har en mørk og tæt rubin-violet farve, meget pigmentrig. Meget frisk og kølig duft med mørk frugt - nærmest som frosne (brom)bær - og saltlakrids, sammen med en lille sød kerne, et læderstrejf og grønthandelagtig vegetal tone med pastinak og kold jord.

Meget høj syre i smagen, faktisk en decideret sur fornemmelse med naturel-youghurt og slank, men alligevel meget fyldig, frugt af umodne sol-/brombær og masser af bittertoner. Skøn metalmineralsk afslutning sammen med let tannin. Man kan nærmest smage farven lilla i den her vin, det er en tæt, meget frisk vin med en interessant kombination af mørk ekstraktrigdom og kølig friskhed, som faktisk lige får tankerne til at strejfe dansk rondo, men naturligvis er mere i familie med fx. helt ung dolcetto.

Den er urimeligt ung nu og blev spontant drukket u-karaflet henover en aften, men den lille æteriske sødme man fornemmer inderst inde vokser sandsyligvis yderligere med mere luft/tid. Det er en rank og læskende rødvin som er beundringsværdigt karakterfuld og skabt til mad som fx. retter med kylling.

Sangioverload i Ørestaden

2011-10-29T11:00:00.004+02:00

Toscavini og BB Vinimport er to af landets absolutte topimportører af toscansk vin og især har BB et utroligt Montalcino-sortiment. Hvert andet år arrangerer de sammen en stor smagning, hvor de fleste af producenterne selv kommer op. I år var det i en af ørestadens (hvis ikke byens) smukkeste bygninger, Ferring-bygningen. Sangioveserepertoiret her er temmelig uovertruffent, vi rapporterer fra en ende af - med de sædvanlige smagnings-forbehold:

Armilla, Montalcino

Superklassiske montalcino-vine i rank og stram stil. 2009 Rosso har en åben og intens næse med lys rød frugt, masser af friske urter og mødding. Godt med tomat i den velbalancerede smag, smooth og slank med god kraft og klassisk karakter. 2006 Brunello har den samme profil, men er temmelig meget mere lukket samtidig med at man fornemmer en støre dybde og mørkere kerne. Flotte og velstrukturerede vine begge to, og her virkelig et håndfast eksempel på klichéen: Rosso til at drikke nu og Brunello til at lagre.

Cerbaiona, Montalcino

2008 Rosso er simpelthen fantastisk, smager som meget stor, klassisk Brunello og outperformer næsten 05 Brunello, som er flot men fremstår lidt lukket idag. 08-rossoen har megacharmerende rød sangiovesefrugt, vidåben og fyldig og virker perfekt moden, både hvad angår druemateriale og vin. Elegance og kraft i ét, klar til at drikke nu, men tag ikke fejl: dette er en seriøs vin! Selvom rossoen her er utrolig er der stadig et niveau op til 2006 Brunello: lidt lukket i duften med tæt læder og friske svampe og lidt trøffel. Fantastisk i munden med tændt lys kirsebærfrugt og ekstrem fylde især i bagkanten, som har utrolig tæthed. Når man har sunket vinen, er det som om man stadig har munden fuld - en af de længste vin, jeg har smagt.

Salvioni, Montalcino

2009 Rosso har duft med sødlig blommefrugt, anis, remonce og en lille sprittet acetone-tone. Moden og tæt i duften. Flot i munden, slank og klassisk, men med stor kraft. Intens i bagkanten. En fantastisk vin. 2006 Brunello har en smuk duft, mega-intens og sødlig - skolebogseksempel på stor, klassisk sangiovese - og faktisk virker den relativt åben. Masser af våde grene og tæt, tæt sødlakrids. Fantastisk i munden, helt utroligt balanceret og med en stor og kraftig struktur med tanniner som griber fast med blid hånd. Det er simpelthen svært at forestille sig sangiovese mere optimal end her, det er kæmpestort for at sige det ligeud.

Santa Maria, Montalcino

Igen meget store rossoer (2009 Rosso og Rosso BB-selezione med et halvt år længere på fad, dvs. knapt to år) med klassisk ung sangio-næse af høj kvalitet: saftig blommefrugt, grene, bremsevæske, sødtobak og harsk læder. Lidt tyndere i munden end næsen lover, igen med blommesaft sammen med en æblecidereddike. BB-selection har lidt større intensitet i næsen. 2006 Brunello har røde æbler og er lidt strengene og mørkere og en anelse mere kemisk. Enormt flot struktur i munden hvor heftige tanniner virkelig spiller godt op med den spidse syre. 2004 Brunello Riserva er en absolut topvin med sødlige lædertoner og bagt marcipan i næsen og så den meget indtagende kombination af slank og elegant lys-rød frugt og dyb sødme, som er så karakteristisk for top-sangiovese.

Santa Maria virker generelt lidt mere oxidativ i stilen end nogen af de andre, har højere og mere spids syre og med mere æblet frugt og en lidt mere akavet stil. Selvom vi utvivlsomt snakker meget høj kvalitet her, er jeg ikke helt så begejstret.

La Fornace, Montalcino

Meget kemisk stil med klorin og salmiakspiritus i 2009 Rosso, som er udemærket og har god frisk frugt og dybde. Meget ung. Kemien går igen i 2006 Brunello kombineret med brændt-sødlige træk. Engelsk lakrids, moden frugt og farin-sødme i duften. Sød i munden, men også med en markant sur tone. Lidt brændt karamel og en del alkohol i bagkanten. Særegne og lidt strittende vine, som jeg gerne vil smage ved bordet.

La Rasina, Montalcino

2009 Rosso er meget parfumeret med masser af sæbe og friskkløvet fyrtræ. Rund og fyldig og ligefrem rosso - meget saftig og delikat. 2006 Brunello er strammere og mere rank. Grene og bremsevæske. Man fornemmer mere dybde og højere koncentration, men ikke helt så åben nu. Rasina lagrer først på nye barriques, men helt uden ristning, så det er iltningen ved lagringen der er i fokus, ikke vanilie, kaffe etc. 2004 Brunello Divasco er en enkeltmarksaftapning og her fornemmer man potentialet - de to år mere på flaske gør underværker. Dyb seriøs duft igen med masser af fyrtræ og lyst læder. Stor rund og dyb frugt - flot Brunello.

Rasina og Fornace er fremragende montalcino-vine, men i denne sammenhæng mærker man at de er et lille niveau under de helt store.

Også flotte sangiovese-vine fra Castell'in Villa og Fattoria Le Fonti. Det er store chianti'er og alligevel er den stilmæssige forskel på sangiovese-udtrykket i Chianti Classico og Montalcino tydeligt i den her opstilling, meget lærerigt. Fontis to top-sangioveser var et interessant studie: 100% samme vinifikation og lagring, men enkeltmarksvinen Vito Arturo har meget rundere frugt og kraftigere tanninstruktur, hvor CC-riservaen er langt mere slank og lysere i udtrykket. Ren terroir-forskel.

Castell'in Villa imponerer med god basis-CC'er og en stor Riserva Poggio delle Rose, med flot koncentration - læder, røde æbler og marcipan-sødme, lidt asfalt og små kaffetoner, men slet ikke for mærket af 18 måneder i nye barriques - smuk balance.

Arnaldo Caprai, Montefalco

2007 Sagrantino Collepiano er blød og meget mørk, ekstraktrig og tæt med sorte bær og våde blade og fudge fra fadet. Virkelig heftige tanniner som brager sent ind men coater munden fuldstændigt. Bring out the Bistecca! 2006 Sagrantino 25 Anni har samme meget mørke, tætte frugt sammen med intense kanelaromaer. Ikke helt så vil i munden som Collepiano - rundere og smooth, dog stadig med fast struktur. En meget koncentreret og flot vin i den sorte skole. Fælles for Caprai-sagrantinoerne er en relativt lav syre, som mærkes markant især forrest i munden og så den temmeligt markante barriquelagring.

Tabarrini, Montefalco

Mørke, intense sagrantino-vine med høj alkohol og meget stor kraft - der er vildskab i alle vinene. Her betyder årene virkelig meget - den nys aftappede Montefalco Rosso er helt mærket af ungdom og 06-sagrantinoerne heftige, men ret indestængte på nuværende. 2004 Colle alle Macchie er derimod ved at nærme sig sit vindue - stor, rund og intens i næsen med blød mørk brombærindkogning og sødlige fadkrydderier. Intens i munden - en hedvins krydderi og alkohol kombineret med høj, frisk syre og blød, saftig frugt.

Det er ikke elegance, eller balance for den sags skyld, som er sagrantinos styrke - det er rå og vilde vine, mørke og med tæt struktur og høj alkohol. De har et langt liv og jeg har stadig til gode at smage Sagrantino med alder - de kan generelt udvikle sig flot, tror jeg, og sikkert vinde den balance de somme tider mangler som unge.

La Smilla, Gavi

Som jeg plejer, sluttede jeg af med en hvid runde som desværre ikke blev så lang. Det er fantastisk opfriskende at dufte og smage hvidvin efter 30+ røde! La Smilla laver forskellige udgaver af Gavi, jeg smagte tre, basis-Gavi'en fra 2010 er frisk og pære-agtig i duften, ligetil men godt koncentreret og med god intensitet. 2009 Gavi di Gavi er meget spidsere og mere frugtig i duften, med masser af citrus og grønt æble, også en intens og frisk hvidvin. Den bedste er Gavi di Gavi 'I Bergi' med tonsvis af harpiks fra barrique-lagring og en tæt, sødmefuldt frugt med intens syre inde bagved. Flotte Gavi'er - til under 100 kr allesammen snakker vi seriøs value!

Måske den bedst gennemførte smagning, jeg har været til: Perfekte lokaler med masser af lys og plads, producenter bag så godt som alle borde, ikke for mange mennesker, supergod stemning og fremfor alt et montalcino line-up som nok kun meget sjældent kommer bedre i ét rum. Bravo!

Og personligt var det stort at møde de glimrende svenskere bag Più Rossos blog-storebrødre: Italienska Viner, Billigt Vin og Vinosapien.

Grüner Veltliner, Welschrielsing & Riesling: Østrig!

2011-10-27T17:29:00.000+02:00

Mini-ekskursion med tre østrigske mellemklasse-hvide, to forskellige regioner og tre forskellige druer, alle ca. i prisklassen 70-100 kr.

2010 Weinmanufaktur Krems, Grüner Veltliner (Kremstal, Sandgrube)

Hvidgul med grønne træk og mikroperler. Æble, ananas og friskost i duften sammen med en anelse hyldeblomst. Med luft blander en sødlig vanilietone sig med æblerne og ved lidt højere temperatur kommer lidt flere krydderier til - quatre épices-agtigt med ihvertfald lidt muskat og hvid peber. Ikke nogen kompleks næse, men heller ikke uinteressant at stikke næsen i overhovedet.

Smagen er frisk og læskende i en blød, frugtig stil. Føles meget harmonisk og ligefrem (på en god måde) i munden. Syren er til den lave side, men frugtprofilen er slank og frisk. Hyldeblomst og gala-æbler i eftersmagen sammen med et bittert, pikant element af granny smith-skræl, drueskind og muskatnød.

Der kan eller behøver egentlig ikke siges eller skrives så meget om denne vin, men drikkeglæden er helt i top - et skolebøgseksempel på frisk, læskende og sprød hvidvin, som samtidig har ganske godt med karakter. Til aperitif eller let mad. Med fast plads hos Dansk Supermarked er her nok den videst tilgængelige GV på det danske marked. Bergholt har smagt 09'eren.

2009 & 2010 Domäne Müller, Welschriesling Ried Burgegg - Deutschlandsberg (Weststeiermark)

Welschriesling kaldes også riesling italico, men har på trods af navnene intet slægtskab med rhein-riesling. Vi er i Weststeiermark i den sydligste del af det østrigske vinområde, hvor welschriesling - i modsætning til Burgenland - hovedsageligt anvendes til tørre vine.

Hvid-grøn farve med mikroperler og en meget køn, slank næse med friske, grønne æbler og gul-grønne citrusfrugter. I munden er den sprød og frisk - ukompliceret, men med høj syre og rank, slank frugt, som har en rigtig fin balance. Knastør og læskende med en delikat, let bitterhed i finishen. 2010'eren er klart mest sprød og levende i frugten, så det er uden tvivl en hvidvin, der skal drikkes så ung som muligt.

2007 Sepp Moser, Kremstal Riesling von den Terrassen (Kremstal, Rohrendorf)

Biodynamisk riesling, cuvee fra fire forskellige terrasser. Ingen kan være i tvivl om letældet rielsing her: Masser af petroleum og ristede nødder i duften foran frugt af abrikos, pære og kandiseret appelsinskal. Mineralsk og tør i munden, med den typiske rieslingstruktur som er tæt forrest og slank bagerst - svært at beskrive bedre. Syren er høj og frugten tæt - riesling viser i denne trio sin overlegenhed! Vidunderlig og overraskende seriøs vin, perfekt moden nu - kanonmatch til de sødligt-støvede toner i en skummet skaldyrsbisque med ristet kammusling, som den ledsagede.

2007 Cantine San Silvestro, Barolo 'Patres'

2011-10-26T20:51:00.001+02:00

Denne Barolo har jeg flere gange gået i en stor bue udenom i SuperBest. Selvom nebbiolostokkene sommetider vokser ind i himlen med gode (udsalgs)priser på højkvalitetsproducenter som fx. Cascina Cucco eller Produttori del Barbaresco, ringer alle alarmklokker når kooperativ/negociant-barolo sælges i supermarkedet til langt under 100 kr.

Forleden offentliggjorde bloggerkollektivet Garantito IGP så resultatet af en blindsmagning af Barolo 2007, hvor San Silvestros 'Patres' var blandt en fælles top-11 i et bredt line-up fra La Morra og Novello. Garantito IGP er en selvbestaltet gruppe på 5 vinbloggere/-skribenter, heriblandt Kyle Philips, hvis grundige noter fra de italienske årgangsrelease-smagninger jeg læser med interesse på hans blog Italian Wine Review.

En negociant-Barolo til en dansk tilbudspris på 59 (nioghalvtreds!!) kroner udvalgt af 5 erfarne smagere som en af de bedste blandt (enkeltmarks)vine fra fx. Settimo, Veglio, Prunotto, Silvio Grasso, Oddero etc., det kan simpelthen ikke passe og må partout efterprøves:

'Patres' er sammenstukket af druer fra alle kommuner, macererer i 12 dage og lagrer to år på store, slavonske fade. Farven er lys og transparent rubinrød med en del tegl-nuancer. Klassisk nebbiolonæse, omend meget tilbageholdende med vandige jordbær, appelsinskal, sødlig anis og lette animalske toner af lyst læder og skovbund.

Let i munden med slank, letsødlig frugt af modne, røde bær og appelsin, lav syre for typen og mærkbare, men lette, tanniner. Fin længde i en lyst krydret eftersmag med slank (jordbær)frugt, ingefær, lakrids og våde jordtoner.

Der er ikke så meget at skrive hjem om her, men det er faktisk ikke helt dårligt - især ikke efter godt med luft. Der er tydligvis Barolo i glasset, omend det er i light-udgave: Elementerne er der, men det hele er skaleret ned. Slankt og rent nebbioloudtryk, hvor den varme årgang hjælper lidt på frugtens charme, men til gengæld betyder at syren er lav og generelt set er det for tyndt og ukoncentreret i alle led. Hvordan man i enig 5-stemmighed kan fremhæve den her i et stort og ret godt barolo-lineup, er mig lidt af en gåde.. Mon vi har smagt den samme vin? Læs bl. a. Kyle Philips' og Luciano Pignataros indlæg om smagningen.

2007 Tavignano, Rosso Piceno 'Libenter'

2011-10-24T22:33:00.000+02:00

Tavignanos toprødvin 'Libenter' er et rigtigt Marche-vildsvin på 75% montepulciano, 20% sangiovese og 5% cabernet, som macererer i 3 uger og lagrer 14 måneder på barriques og tonneaux.

En tæt vin med høj viskositet og sortrød farve med violette træk. Saftig og sødmefuld duft med sorte fuldmodne kirsebær og solbær sammen med fadtoner af kraftig bitter bark og rå-olie/sortlæder og så glycerol-æteriske toner af lim og amaretto.

Smagen er kraftig, tæt og intens med sødlig, mørk frugt og en virkelig tændt strukur med høj, saftig syre og kraftige, groftskårne tanniner. Det gode bid i finishen er oppe mod en temmelig markant alkoholvarme, som især er viser sig sammen med mad. Der er god kraft og længde i eftersmagen - stadig med rigelig alkohol sammen med den sødlige, mørke kirsebærfrugt og letbitre, ristede fadtoner af engelsk lakrids, kaffe og sort læder.

Jeg holder meget af det her triumvirat af montepulciano, lang maceration og barriques-lagring: Montepulcianos mørke, bløde profil kan sluge store mængder fad og komplementeres samtidig virkelig godt af den lange skalkontakts æterisk-kemiske træk. Libenter er en vild gadedreng, rå og rustik - hvad den ikke har i balance og elegance, har den i fræk charme og oppulent styrke. Efter min mening bedre end 05'eren, hvor den sorte bitterhed i eftersmagen var mere markant og lidt trættende i længden. Her i 07'eren er akilleshælen den høje alkohol (15%), men den mere modne frugt bærer det bedre. Flot vin og et kup til de 59 kr hos Carlo Merolli.

2006 Pertinace, Barbaresco Castelizzano

2011-10-22T16:23:00.000+02:00

Cantina Vignaioli Elvio Pertinace er et lille kooperativ med 13 dyrkere i Treiso i Barbarescozonen. Husets topvine er enkeltmarks-barbarescoer fra Marcarini og denne fra Castellizzano, som er på 1,3 hektar. Mellemlang maceraction på 2 uger og lagring på en blanding af slavonske botti og franske tonneaux (500 l).

Rubinrød farve med granatrøde reflekser. Duften lægger helt lukket og ret kedeligt ud, men vokser over et døgn til en klassisk nebbioloduft, tør og mørktonet: Jord, læder og ferskensten i front med lakrids, lidt trøffel og rød frugt underneden. Stadig tilbageholdende, men druetypisk og delikat.

Smagen har mere saft og kraft - skal også have et døgns tid i flasken for at vise ynderne frem, men så er det også her med klassisk Barbaresco-profil: God intensitet i den elegante røde frugt og de mørke mineraler. Det bedste er finishen, som har fast greb og åbner for lyst læder og kridt i eftersmagen, hvorefter syren kører parløb med et smørret animalsk strejf - det er godt. Medium længde.

Skal luftes godt og viser så en klassisk, feminin Barbaresco-karakater frem. Kan lagre noget tid og vinder ihvertfald over de næste få år. 130/90 kr ved 1/6 i SuperBest.

Vinevent Aarhus 2011

2011-10-17T14:04:00.002+02:00

Vinevent er en årlig smagning i Aarhus, som i år havde fundet ideelle lokaler i Früds Spisehus. Her var mere end 20 importører samlet for at vise deres sortiment frem, jeg holder mig her til det italienske repetoire med store forventninger til bl. a. Bichel, Lahvino, Pran og Carlo Merolli. Det skulle - lidt uventet - vise sig at dagen for mig kom til at stå i Venetos tegn:

Vin300.dk præsenterede det lille familiehus Bonazzi, som var et meget positivt bekendtskab. Klassiske Valpolicellavine med en meget tændt frugt i slankt udtryk med god dybde i alle tre produktled: 2008 Bonazzi, I Campo Veneto IGT er en fremragende basisvin lagret 6 måneder på botti og barriques: Ren, saftig corvina-frugt med den karakteriske sødlige kirsebærsaft og en helt tændt, rund frugtsyre som får det til at føles prikkende på fortungen. Den samme frugtprofil går igen i 2008 Bonazzi, Valpolicella Classico Sup. Ripasso som også har høj, blød syre men kombineret med sødlige fadkrydderier (2 år botti/barriques 2/1) af sødlakrids og kanel og en flot dybde. 2005 Bonazzi, Amarone della Valpolicella Classico er rank og klassisk i stilen med en rigtig flot duft af kirsebærsovs, kanel, vanilie, dæk og en metallisk rusttone. Virkelig god struktur, godt med tannin, rank syre og bittertoner, som får den til at virke meget frisk. 2 år på botti og 18 mdr. på barriques. Til hhv. 84, 89 og 188 er alle tre gode køb.

Carlo Merolli havde et fokuseret line-up med 10 vine af allerhøjeste kvalitet. Bl. a. Quercecchio Brunello og Rosso (Montalcino), den helt fantastiske 2000 Gemma Tabui Barolo Riserva, 2007 Cascina Cuccos Barolo Vigna Cucco og så denne Le Ragose-vertikal som blev dagens hovednummer. Le Ragose har nogle af de højest beliggende marker i Negrar, 500+ moh på stenet og meget mager jord, som giver ranke og mineralske vine.

2002 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

Wow, vi lægger downright dirty fra land i den her minivertikal med 02'eren som har en skøn, snavset brett-næse med mødding, kloak, skrald sammen med (sur)kål, balsamisk frugt, lakrids og julekrydderier (især kanel). Blød og dyb, moden frugt i den klassiske stil hvor sødme og rund frugt vejes op af rank struktur, især med faste tanniner. Imponerende Amarone fra en på papiret temmelig svag årgang - det mærker man ikke her og det er en meget anbefalelsesværdig udgave hvis man godt kan lide det lidt beskidt!

2003 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

Fra en kold og våd årgang til en varm og tør - to ekstremer i hver sin ende af skalaen. Men her i den hede 03 virker det til at Ragose har haft gavn af den høje beliggenhed: Næsen er overraskende frisk med ligefremme, krydrede kirsebær, blomme i madeira og vegetale fadtoner a la svampe og våde blade. Enormt blød frugt i munden, med masser af blommesaft og remonce i finishen. Svagere struktur end 02'eren, men mere saftig i frugten.

2004 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

Næse domineret af læder og lakrids og friskere urter, næsten krydderurter. Tilbageholdende og kølig i frugten og pt. den strammeste af de fire her - men måske også den mest elegante. Ikke så spændende i munden som de 03'eren og faktisk med mere blottet alkohol i finishen. Men i den kølige stil er den frisk og ligefrem saftig, og er man ude efter en elegant Amarone til lagring er dette et godt bud.

2005 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

har en meget speciel og karakteristisk 'spids' i duften, som måske bedst kan beskrives som stilket med toner af kanel og lakrids. Meget rank - minder om 04'eren i stilen, men er endnu mere frisk og spændt og virker faktisk bedre struktureret med et højere syreniveau og en kraftigere tanniner. Jeg drak en flaske af denne for et par år siden og den er klart bedre og mere karakterfuld nu.

Fire flotte, klassiske Amaroner af høj kvalitet (90-92 pts.) og det er et spørgsmål om personlig præference og formål, hvilken man foretrækker. Igen en lektion i ikke at lade sig blænde af årgangsskemaerne, jeg foretrækker fx. idag helt klart 02'eren, som jeg synes har mest karakter og kompleksitet - og så er den moden.

MwineM.dk havde 2006 Bussola, Valpolicella Classico Sup. Ripasso Ca' del Laito fra Bussolas i 2001 tilkøbte 8 hektar i udkanten af Classico-zonen. Mørk og intens ripasso-fortolkning, som er saftig og blød men med så meget fokus i frugten at det føles alvorligt og fast - ikke noget floppy, semiamarone her!

2005 Bussola, Amarone della Valpolicella Classico er meget anderledes: En ekstremt kemisk og superintens amaronenæse med acetone, amaretto og sultaniner - en vildt æterisk og sprittet parfume. Smager af hedvin i munden med oxidative toner og masser af alkohol i den ellers elegante og egentlig lyse likørkirsebær-frugt. Det her viser hvor speciel og ekstrem en vintype Amarone kan være - elegant og tonstung på samme tid. Vildt, karakteristisk og flot! Bygget til fremtiden.

Pran var også rigtig godt repræsenteret også bl. a. med den saftige og kraftfulde 2006 Basilisco, Aglianico del Vulture, en mørk og koncentreret aglianico med moderat fad og god længde og især en meget intens og dyb syre. Også meget interessant 2006 Plozza, Sfurzàt di Valtellina - DOCG'en fra Lombardiet på tørret nebbiolo. En speciel smagsprofil som ikke umiddelbart blindt er til at gætte som nebbiolo. Mere sagrantino-agtig faktisk, med tæt frugt, sødme, høj alkohol og så den velkendte, faste struktur. Godt bekendtskab og bestemt en vintype, som er et nærmere kig værd.

Derudover smagte jeg blandt andet for første gang vine fra Mallorca og Canada - bl. a. en fremragende selection-riesling (2006 Cave Spring, Riesling CSV) fra Ontario, som var næsten ligeså petroleumsaromatisk som Sarraccos piemonte-riesling (samme breddegrad, også fra 06) og havde en skøn sødme og kompleksitet i frugten.

Generelt kan man måske give det råd til importørerne at de skal gøre op om det vil det eller ej. Man kan ikke fedte sig igennem sådan et arrangement med basisvine og nærig udskænkning - så bliver man kørt over af dem som går all-in. Carlo Merollis stand var (hvad angår røde) hovedattraktion på grund af den kompromisløse kvalitet i det fokuserede line-up og den rundhåndede udskænkning, som frigiver alle aromaer i glasset og betyder at man faktisk kan smage ordentligt på vinene. Det får simpelthen vinene til at fremstå i det bedst mulige lys - og det er vigtigt når rammerne ved en messe i forvejen per definition er vanskelige.

Men der var få svipsere blandt standene og som arrangement var Vinevent 2011 en yderst veltilrettelagt smagning med plads nok, god stemning og mange flotte og alsidige vine fra små importører.

2009 Bersano, Ruché di Castagnole Monferrato

2011-10-16T11:12:00.000+02:00

Ruché er en temmelig sjælden piemontedrue, som er berømt eller berygtet for sin specielle og intense parfume. Den er ikke særlig udbredt og at finde en ruché på det danske marked er som at lede efter en nål i en høstak. Derfor er det ret overraskende at Føtex Food pludselig fører et parti ruché, godt nok fra storproducenten Bersano fra Nizza Monferrato, men ikke desto mindre svær at gå forbi upåagtet. Ruché di Castagnole Monferrato er druens 'hjemme-DOC', som blev ophøjet til DOCG fra 2010-årgangen.

Lys, transparent rubinrød farve. Meget særpræget duft, som alligevel oser af piemonte: Ekstremt floral og parfumeret med hindbær i frugten og masser af violer, tulipan, roser - næsten tropeagtig floralitet - sammen med hvid peber-krydderi og en stilket/løgplanteagtig grønhed. Virkelig intens parfume her!

Relativt lav syre og slank, meget elegant frugt med god kraft. Speciel her i munden også, med den parfumerede, krydrede frugtighed i front. Blød og oppulent med et lille animalsk strejf - næsten som æbleflæsk: cremet frugtmos + løg + røget kød. I finishen er der flot frugtkoncentration, medium tanniner og masser af skolekridt (sød mint, lakrids) og hindbær ud i eftersmagen.

Lidt uventet for en lys og ufadet piemontevin, er den blød og cremet i munden, men den relativt lave syre betyder ikke, at man savner friskhed og elegance. En stor fornøjelse, som ikke kun fungerer som vin til mad, men også kan drikkes på egen hånd, fx. på altanen. Blød og parfumeret, men også virkelig frisk i den vanlige slanke piemontestil og en skøn vin til fx pastaretter - aftenens puttanesca kunne dårligt have haft en mere passende ledsager. Minder lidt om den ligeså usædvanlige piemonte-specialitet tør brachetto (fx. Sottimanos Maté), men med meget lavere syre og mere outreret i sin parfume. Varm anbefaling, især til de aktuelle 119 kr. for to!

Terroiristen

2011-10-15T00:22:00.001+02:00

Jægersborggade på Nørrebro er et fascinerende og sammensat sted. Her er en helt speciel stemning af driftighed på flere niveauer. På den ene side er der de The Wire-agtige scener, komplet med dealernes politiadvarselshuj, gemte stashes og våben på parkerede bilers hjul, og på den anden side er gaden Nørrebros pendant til Værnedamsvej med en perlerække af trendy gourmetsteder - Meyer, Grødbar, Relæ, Coffee Collective mv. - og så byens måske allerbedste vinbar, ihvertfald hvis man er til terroirdrevne italienske vine: Terroiristen. Et enormt hyggeligt sted med et fantastisk sortiment som kommer fra indehaveren Stefan Jensens importfirma Winewise. På væggen kan man se hvilke vine der er åbne i dag og kunne man tænke sig noget andet er det ikke umuligt at det kan åbnes. Derudover er der naturligvis hele flasker en masse og et fint lille spiskort med enkle ting som går godt i spænd med et glas vin. Jeg fik en tallerken god bresaola med parmeggiano og pesto, som var perfekt sammen med et glas:

2007 Giacomo Fenocchio, Barolo

Nys frigivet Barolo Normale fra det klassiske hus i Monforte d'Alba som producerer cru-Barolo fra Bussia, Villero og Cannubi. Traditionel stil med naturgær, 4 ugers skalkontakt og lagring på store 50 hektoliters fade.

Rubinrød farve. Meget lukket i duften hvor ungdommen er åbenbar - syrlige kirsebær, lidt dækgummi og pulverlakrids, men ellers ikke meget på nuværende. I munden er det helt anderledes - stor kraft og med den typiske halvdøve indgang i frugten som så bare bliver ved og ved at crescendere: En kondenseret Bolero i munden! Intens syre og fokuseret, skarp frugt med stor, tindrende fylde. Mørke cement-tanniner nedenunder er med næsten fra start og strammer let til, perfekt balanceret, i finishen. Elegant - ikke for meget, ikke for lidt. Lang udklang med intens frugtsyre og nærværende kød- og trøffeltoner, som også må dukke op i næsen med lagring.

Det er rigtig godt det her, jeg holder meget af kombinationen klassisk stil og varm årgang i Barolo. Savner meget i duften, men det kommer - der er potentiale her. (90-91)

Italienska Viner har (sammen med netop Stefan Jensen) været på besøg hos Fenocchio .

2008 Di Majo Norante, Ramitello Biferno Rosso

2011-10-12T18:15:00.001+02:00

Di Majo Norante er det vinøse fyrtårn i et ellers hurtigt overskuet Molise. Ramitello laves på 80% montepulciano og 20% aglianico fra 18 hektar med samme navn i Campomarino, Biferno DOC. En måneds maceration og lagring i 18 måneder på en blanding af stål og mindre egefade. Sammen med aglianicovinen Contado og den barriquelagrede Don Luigi udgør den husets top.

Tæt mørk-rubin farve med dybe violette træk. Typisk montepulciano-duft med tæt og blød mørk solbærfrugt, tindrende kirsebær, æterisk-kemiske toner af lim og maling fra den lange maceration og sødmefuld fudge, engelsk lakrids og læder fra fadlagringen. Det tegner rigtig godt og overraskende seriøst, det her.

I munden fortsætter montepulcianofrugten med sin mørke og bløde solbærfrugt i frugtig, intens stil. Så kommer syre og tannin fra de 20% aglianico buldrende frem inderfra og danner en fokuseret strukturel rygrad i den saftige, faste finish. I eftersmagen er der syntetiske kirsebær og masser af de langmacerede sødligt-kemiske træk sammen med den virkelig tændte frugtsyre. Medium længde, men rigtig god intensitet.

Kombinationen af den enormt bløde og mørke frugt og den meget lange maceration er lidt af en genistreg her, fordi de æteriske træk får den mørke frugten til at lyse op på en måde. Fadlagringen er perfekt styret og også den mørk-bitre engelske lakrids (som er et andet karakteristisk træk ved fadlagret montepulciano) er holdt godt. Det er en ligefrem crowdpleaser, men der er sandelig også vitaminer - struktur og seriøsitet.

Forbløffende og tankevækkende hvor lille kvalitetsforskellen er på den her og Gajas Promis i samme runde, frugtige stil - den enorme prisforskel taget i betragtning. 60 kr. v/6 hos supervin.dk er et kup. Ramitello 08 bliver skamrost med bl. a. 90 pts Veronelli og 92 pts Galloni - det er i overkanten, synes jeg, men forstår begejstringen.

2010 Arianna Occhipinti, SP68 Bianco Sicilia IGT

2011-10-09T20:59:00.000+02:00

Arianna Occhipintis røde SP68 tog os med storm og vi er spændte på hendes hvide vin med samme navn (som simpelthen er gårdens vejnummer). Druerne er albanello og zibibbo (moscato d'alessandria) som dyrkes i 280 meters højde, gærer med skalkontakt i 15 dage og lagrer på ståltank i et halvt år for den aftappes ufiltreret og med minimal svovl-tilsætning - derfor er den atypiske skalkontakt nødvendig; for at udtrække antioxidanter.

Lys gylden farve - synet afslører ikke at der er tale om ufiltreret, macereret naturvin. Duften er ekstremt moscato-typisk med tæt, sød hyldeblomst, nedfaldsæbler og muskatnød i meget aromatisk stil. Det er virkelig som at dufte til en dessertvin, men der er også bio-toner nedenunder: ensilage, agurk, komøg - ja man kan samle det i ordet traktor (diesel/dæk/jord). En flot og intens duft, men man forventer sandt at sige noget andet end der møder i munden: Tør, stram og grøn smagsprofil med græs, agurk og citronskal og mineralsk rankhed som man slet ikke sporer i duften. Medium syre og let krop, som henter lidt kraft i finishen med en honningagtig sødme, saltmineraler og letbitter lille tanninfornemmelse. I eftersmagen vender moscato-profilen tilbage med de karakterisktiske aromatiske træk.

Fie Simoncini fra Cibi e Vini beskriver det som en nærmest personlighedsspaltet vin og det er spot-on: Duft og smag er to forskellige verdener her. Botero i næsen og Giacometti i munden. Og på den måde er det ikke en hvidvin i harmoni, den stritter lidt i mindst et par retninger, men det er alligevel charmerende og man fascineres for hver snus og slurk. Savner i smagen både syreintensitet og koncentration for at komme helt op på naglerne, men det er en flot basishvid, hvor man har fornemmelsen af at blive fortalt en historie, eller møde en interessant personlighed. En velkommen modsætning til det karakterløse og strømlinede. Også smagt her. 119 kr hos Cibi e Vini.

2008 Ca' Marcanda (Gaja), Promis Toscana IGT

2011-10-08T10:28:00.000+02:00

Angelo Gaja købte Ca' Marcanda-ejendommen i Bolgheri ved den toscanske vestkyst i 1996 og tilplantede de 100 hektar med hovedsageligt merlot, cabernet og syrah. Gaja er (som nok bekendt) modernistisk pionerånd i Piemonte inkarneret: Han tilskrives bl. a. indførelse af grøn høst, enkeltmarksvine, malolatisk gæring, barriques-lagring og franske druer i Piemonte. Selvfølgelig ikke alene, men hans enorme succes var afgørende for at de moderne teknikker vandt udbredelse. Nogle af dem er indlysende kvalitative, andre er kontroversielle - ikke mindst i en så traditionsbevidst region som Piemonte. Og selvom sublim kvalitet altid er i forgrunden hos Gaja, er der også et element af provocateur, som da han omplantede en nebbiolo-topmark i Barbaresco med cabernet (til vinen 'Damargi') eller deklassificerede sine Baroloer for at kunne tilføje barbera.

Der produceres tre vine fra Ca' Marcanda, Promis er basisvinen og laves på 55% merlot, 35% syrah og 10% sangiovese. Lagres et år på brugte barriques.

Mørk rubinrød farve. Dyb og intens, kødfuld duft af mørk frugt med sø-vand, kraftigt mørkt læder, lidt engelsk lakrids, bitter mælkebøtte, uparfumeret creme og en marcipanagtig sødme i den dybe, chokoladesvøbte bærfrugt. Det er den her duft man går hjem med fra en Gambero Rosso-smagning: Mørk, blød frugt + fad i højkvalitets-stil. Det er skønt, det er high class - en næse skabt af en topkirurg..

Smagen er et studie i smoothness: Superblød frugt i mellemfyldig krop med helt lette balsamiske toner, medium syre og smørret fedme. Hen mod finish fader gode bittertoner ind og syren hæver sig til et godt bid i afslutningen. Her er ingen skarpe kanter (såsom høj syre eller hvasse tanniner), kun poleret balance og blød feelgood. Eftersmagen er lang og silkeagtig med cremet flødekaramel og blød frugt sammen med meget tydelige estragontoner og det kraftige læder.

At bede om tradition eller typicitet fra Bolgheri svarer vel nærmest til at forvente europæisk højkultur på den amerikanske prærie i nybyggertiden. At kritisere Gajas Bolgherivine for at være internationale eller moderne giver ikke mening, det er ligesom hele præmissen. Og I den her stil er det supergodt, kvaliteten er slet ikke til at tage fejl af. Faktisk er Promis overraskende (moderne) toscansk, den minder hverken om fx. sydfrankrig eller højrebredsbordeaux på trods af druesammensætningen. Den tilbageholdende, mellemfyldige krop og den egentlig temmeligt sarte balance klæder stilen. Flot! Meget få kan tage den pris for en tredjevin, men der er en grund til at Gaja er en af dem. 259 kr. hos Vinoble.
90

2010 Gemma, Moscato d'Asti Vigna Fiorita

2011-10-07T10:21:00.000+02:00

Tiramisu har mange venner og få fjender. Det er en skøn dessert, nem at lave og har også den fordel at den uden problemer kan laves i store mængder og ikke behøver (ikke bør!) portionanrettes: At stikke skeen ned gennem det bløde kakaolag på en jomfruelig Tiramisu er i sig selv enormt tilfredsstillende.. Som så mange andre enkle og populære klassikere fra Italien - fx. ragù alla bolognese - findes der mange måder at lave Tiramisu på. Ligesom med ragùen går jeg ind for no-nonense i min Tiramisu, dvs. ingen vanilie, fløde, chokoladestykker eller andet pjat. Vinen til er en anden sag: Nogle mener retten er nok i sig selv og at man slet ikke skal drikke noget til, andre mener med god pointe at Marsalaen fra retten også skal i glasset - og selvfølgelig vil enhver (hvid) passito og lignende passe fint. Men Tiramisu er en tung dessert og har man tilmed fået en solid secondo, trænger man på dette tidspunkt til noget friskt: Effekten træk-mig-op (som Tiramisù betyder) kan føres helt ud i glasset med en kold, mousserende dessertvin til: Moscato d'Asti. Tiramisu er faktisk ikke en supersød dessert, så man kan sagtens tillade sig at kontrastere lidt ved ikke at vælge en kraftig og meget sød vin.

2010 Gemma Moscato d'Asti Vigna Fiorita har en hvidgul farve med letgrønne træk og kort hvidt skum. Duften har gala-æbler, ananas, lidt røg og en markant og ret delikat tone af ren stearin. Signatur-hyldeblomsten er næsten gemt væk i duften, men kommer frem i smagen, som er frisk og mineralsk i munden med god, fast syrestruktur og delikat sødmefuld frugt. Stringens i frugten også med den typiske umoden-nektarin-agtige rankhed. Eftersmagen åbner med hyldeblomst og røgtoner og klinger fint ud med syre og frugtspil.

Det her er helt klart en moscato i elegant stil, langt fra klistret-sød hyldeblomst. Frisk, velbalanceret og med gode bittertoner i den slanke frugt - og stadig sødme nok til at hamle op mod kage- og frugtdesserter eller som her: Tiramisu. En Moscato d'Asti i den bedre ende, ikke mindst i supermarkedssammenhæng - 70 kr i Føtex Food.

Cascina Cucco Barolo Cerrati Vigna Cucco

2011-10-02T20:15:00.000+02:00

Cascina Cucco ejer hele Cerrati-cru'en centralt på den østlige side af den langstrakte kommune Serralunga d'Alba i Barolozonen. Den øverste del af Cerrati kaldes Cucco og navngiver altså både huset og dets topvin. Cascina Cucco har generelt en moderne tilgang til vinmageriet, men Baroloerne kan alligevel ikke kaldes modernistiske, det er en slags mellemting. Med lagringen (2+ år) helgarderer man og lagrer basisbaroloen på store fade, 'Cerrati' 50/50 på små og store og 'Vigna Cucco' 66/33. Vi smager sidstnævnte i to årgange op mod hinanden: 2005 og 2007.

2007 Cascina Cucco, Barolo Cerrati Vigna Cucco

Rubinrød ungdommelig farve - dyb, men let transparent og med tomatrøde kanter. Duften er intens og seriøs med blommefrugt og dyb, kraftig sødme a la remonce og krydret med anis og kanel. Sort læder og engelsk lakrids drejer indtrykket i den mørke retning. Bred og sød i stilen, men stadig med den typiske hårde kerne af rust og ferskensten i baggrunden.

I smagen er der flot koncentration og fokus helt fra begyndelsen - enormt flot struktur med tæt frugt, intens syre og kraftige tanniner som betrækker munden med kridt og snørrer helt sammen i finishen. I eftersmagen åbner de anissøde blommer og fadaromaer men så kommer den syrlige kirsebærfrugt buldrende og laver en virkelig lang og flot udtoning sammen med støvet, sækkelærredagtigt tannin-ekko.

Det er en smuk, moderne Barolo hvor den klassiske kerne er bibeholdt og fadet holdt i strakt arm. Styrken i strukturen er markant større end i 07 Cerrati-udgaven og kan nærmest ikke sammenlignes med Cuccos lidt svage 07 basisbarolo 'Serralunga'. Virkelig flot og den bedste barolo jeg har smagt fra Cascina Cucco til dato.

2005 Cascina Cucco, Barolo Cerrati Vigna Cucco

er også en flot Barolo og her er kvalitetshoppet i forhold til 05 Cerrati endnu større. I forhold til 07 Vigna Cucco er frugten mere tilbageholdende i duften, flere skovtoner og lysere i stilen med tørrede blomster, tørt træ og lyse lædertoner.

Slank og lidt gemt frugt igen i smagen. Lidt mere forsigtig, men igen vokser en rigtig flot struktur frem, med vidunderlige, grovkornede tanniner og stor syre i finishen og begyndelsen af eftersmagen. Også her i 05'eren er der enorm længde med power i frugten som her i udklangen kommer til syne helt utildækket.

Strammere, tørrere og slankere end 07'eren, men stadig med flot power og skøn stuktur. Viser ikke særligt tydelige tegn på modning i forhold til den to år yngre udgave, hvilket siger noget om at det er langlivede vine, de her.

Det er to rigtig flotte baroloer og det er et spørgsmål om generel præference, hvilken man foretrækker. Jeg synes den dybere frugt og sødme løfter 07'eren et trin højere - det fuldbyrder på en måde den moderne approach, som er grundpræmissen her. Men det er under alle omstændigheder på ingen måde overfadede vine vi har at gøre med her - drue og terroir er i centrum og hurra for det. Carlo Merolli importerer.

Italienska Viner har tilfældigvis på samme tid testet disse to op mod hinanden, med vanlig præcision og læseværdighed. Men modsat os med præference for 05'eren!

2009 Vincio & Vaglio Serra, Barbera d'Asti Superiore 'I Tre Vescovi'

2011-10-02T17:10:00.000+02:00

Superiore-barbera fra det det store kooperativ i Asti-zonen, som specaliserer sig i barbera. 180 medlemmer råder over ialt 320 hektar.

Mørk rubinrød farve med violette træk. Tilbageholdende, sød barberanæse med meget kraftig anis, sødtobak, sødlakrids og frugt af blommekompot og kirsebær.

Smagen har egentlig god kraft med druetypiske bløde kirsebær. Barberatrademarket - syren - er ok, men kan ikke rigtig sætte sig igennem overfor en markant sødme, som faktisk ikke er særligt tiltalende. Det smager lidt af for gamle spisedruer og dårlige fade. Finishen er ikke kraftfuld, men frisker en smule op, hvorimod eftersmagen med gajolpastil og alkohol i front er decideret svag og temmelig kort. Vinen vokser ikke og får urene toner af kiks og granny smith-skræl og endnu mere markeret alkohol - temmeligt uharmonisk indtryk overordnet.

Til en ukompliceret pasta går det an, men ikke på egen hånd. Jeg foretrækker under alle omstændigheder faktisk producentens basisbarbera, som er noget friskere og ikke har den der gammel-sødme. Dansk supermarked importerer. For en vin omkring de 50 kr er det da godkendt, for en superiore skuffende.

2006 Calabretta, Carricante Sicilia IGT

2011-09-23T21:36:00.000+02:00

Calabretta er en favoritproducent fra Etna. Fra små parceller med hovedsageligt gamle stokke producerer Calabretta en række vine, hvoraf man i Danmark kan få to fremragende røde og så denne hvide. En grundig beskrivelse af huset og et skønt beskrevet besøg kan man læse om her. Druen er carricante (og en lille smule minella), som dyrkes højt oppe på Etna i vulkansk jord og med meget lavt udbytte.

Mørk, næsten ravgul farve. Tilbageholdende og 'alvorlig' duft i let oxidativ stil med nedfaldsfrugt og pomerans sammen med støvede toner a la salvie, tørt træ og læder/tobak-aromaromaer.

I munden er det en tæt og meget fyldig vin med mørkegul frugt igen af overmodne pærer/æbler, pomerans og en næsten karamelagtig, cremet saltsmag. Syren lægger moderat ud og vokser så i styrke henover forløbet og kadencerer i den kraftige finish sammen med pastistoner og glycerol-sødme som munder ud i en markant alkoholvarme. Lang eftersmag med bitter frugtsyre i centrum.

Det er en stor hvidvin i koncentreret og lidt tilknappet, alvorlig stil. Strukturen er tæt og olieret, men ikke blød: Grove stenmineraler, den kantede, tætte pomeransagtige syre og en markant bitterhed holder alkohol og viskositet i ave. Vi flipper ikke helt ud over den i aften, men kvaliteten er høj og den udviklede stil er ikke udtryk for at den er på vej ned efter min vurdering. Hvis man holder af moden hvidvin (count me in!), kan man tværtimod lade den udvikle sig endnu mere i flasken. Vi har nogle stykker liggende og ser hvad der sker. Også smagt her og her - 105 kr. hos Carlo Merolli.

2008 Nals Margreid, Pinot Nero Mazzon

2011-09-17T20:46:00.000+02:00

Mere pinot nero fra 2008, denne gang Alto Adige (Südtirol), hvor zonen Mazzon regnes for at give et af de bedste forhold for pinot nero i Italien. Nals Margreids Mazzon dyrkes i 450 meters højde og lagrer et år på barriques og botti i forholdet 40/60.

Meget lys og transparent rubinrød. Vidunderlig duft med røg, grill-briketter, kål, spegepølse og med ultraslank, floral frugt med tulipaner, ribs og røde æbler. En smuk, æterisk lakridsrod vokser helt frem med luft og de animalske toner udvikler sig til mere integrerede, lyse læderaromaer.

Det er en meget rank og elegant vin, men smagsfylden overrasker i munden med en tæt kerne i den florale, røde frugt. Tårnhøj syre, tændt og saftspændt frugt og alligevel med en særlig blød ro i frugten, som er meget karakteristisk. Finishen har godt bid fra frugtsyre, lakridstonerne og lette tanniner, som leder over i en enormt lang eftersmag som har rødt økofrugtslik, røg, lidt røde æbler og igen en tæt kerne - her nærmest a la stearin.

Der er sublim balance i forløbet og stilistisk elegance i denne her vin. Slank som en haute couture-model, men med masser af koncentration, stålsat fokus og nuanceret aristokratisk dybde. Det er en helt sikker hånd som fører denne pinot - utroligt vellavet fra yderst til inderst og med en beundringsværdig fadbehandling, der er helt umærkelig og på en subtil måde understøtter de animalske og røgede træk i vinen.

Meget helstøbt og karakaterfuld - en af de mest elegante vine, jeg har drukket. Førhen kunne jeg ikke helt forstå hvorfor man skulle drikke pinot nero, når man kan få det hele og dertil masser af (tannin)struktur hos nebbiolo, grignolino eller nerello. Men med denne og forrige udgave har jeg lært pinot er noget for sig selv og meget nærmere studier værd. En grundig indføring i pinot nero finder man for iøvrigt hos pinot-specialisten Finare Vinare, som aktuelt har blogget masser af italiensk pinot med vanlig ekspertise og læseværdighed.

Nals Margreids PN Mazzon koster 150 kr. hos Theis Vine.

2008 Cabanon, 'Cabanon Noir' Pinot Nero Provincia di Pavia IGT

2011-09-15T22:30:00.007+02:00

Vi fejrer valgaftenens udfald med en gang pinot! Der dyrkes enormt meget pinot nero i Lombardiet, hovedparten går til produktion af mousserende vin, men der aftappes også rødvin på druen. Her er det fra Provincia di Pavia IGT'en i det sydvestlige hjørne af Lombardiet. Elena Mercandellis Fattoria Cabanon anvender Bourgognekloner af pinot noir - dyrket højt, økologisk og med lavt udbytte.

Mørk rubinrød farve med purpurskær. Skøn næse af friske svampe, dækgummi og dyb, mørkerød frugt af kirsebær. Også jord og en grøn krydret karsetone og med luft en virkelig delikat, æterisk sødme i de modne kirsebær og masser af lim-toner fra lang maceration.

Enormt saftig og lækker frugt i munden. Overraskende mørk og med en blød, læskende smagsprofil. Masser af modne, saftige kirsebær og lette solbær, grøn-bitter krydring og en kerne af tjæret og jordet tannin som tager til og sikrer godt bid i finish. Røg og moden, saftig frugtsyre åbner eftersmagen, som er imponerende lang - frugten slipper ikke sådan lige og fader langsomt ud sammen med levende frugtsyre og tobaktoner. Man tænker wow og får lyst til mere. Enkel, men på ingen måde simpel - og fremfor alt med en flot, koncentreret frugt og forførende stil.

Producenten oplyser ikke tekniske informationer på hjemmesiden (eller mail), men der er sandsynligvis tale om lang maceration (20+/- dage) og en kortere modning på botti. Det er fremragende det her, friskt og ligetil og alligevel med pirrende kompleksitet og dybde. Selv korrigeret for den specielt gode stemning i aften, bliver det til mange point:-) 105 kr (89 kr i blandingskasse, se hjemmesiden) hos Cibi e Vini.

2008 Donnafugata, Contessa Entellina Bianco 'Vigna di Gabri'

2011-09-14T22:55:00.001+02:00

Donnafugata regnes blandt de bedste producenter på Vestsicilien. Huset ejes af Rallo-familien, som før producerede Marsala, men solgte og investerede midlerne i Donnafugata. Huset er primus motor i den lille DOC Contessa Entellina, under hvilken Donnafugata aftapper de tre bedste hvide og den røde topvin 'Mille e una Notte'.

'Gabri' refererer til Gabriella Rallo, som sammen med sin mand Giacomo driver huset. Hun ville lave en hvidvin som udtrykte den sicilianske ansonica-drue maksimalt, og resultatet blev 'Vigna di Gabri' (første årgang 1987). Den lagrer et lille halvt år på stål og barriques (10%).

Gylden-grønlig farve. Intens, frugtig næse med en stærk og mørk mineralitet af jern og kul. Frugten er rund og tæt i duften med fersken, akaciahonning, gule blomster og æblegrød.

Smagen er mellemfyldig med helt lette mikroperler. Ret lav syre, men frugten er fokuseret og klar og den stenagtige, mineralske struktur er rank. Det er først og fremmest den delikate, florale frugt som er attraktionen her. God finish hvor mineralerne antager en mørkere og mere kraftfuld karakter og frugten trækker sammen i en flot, sødmefuld anis-kadence. Lige efter afslutningen er der et kort, markant dyk i intensitet, men så blomstrer en flot og lang eftersmag op med sødlig, levende frugt.

En meget typisk syditaliensk højkvalitets-hvidvin med intens, sødmefuld frugt og (mørk-)mineralsk rygrad. Delikat, sprød og velbalanceret. 150 kr. hos Theis Vine.

2010 Chiarli 1860, 'Mutina' Lambrusco Grasparossa di Castelvetro

2011-09-10T13:00:00.000+02:00

Ny årgang af Carlo Merollis særaftapning af denne skønne flaskegærede amabile på grasparossa-varianten af lambruscosorten. Amabile betyder - som måske bekendt - halvtør/halvsød, hvilket også kan afkodes i alkoholprocenten: Jo lavere alkohol, jo sødere vin (groft sagt). Her er vi på 8%, og det er jo lige netop på halvvejen mellem de søde 5 og tørre 11.

Mutina har en smuk og helt mørk rubin-lilla farve med meget kønt lyserødt skum. Duften er enkel og frugtig med masser af mørke skovbær med god dybde. Smagen er saftet og sødmefuld med rynkebys blandet saft i frugten, og lidt youghurt i den letbitre syrlighed. Meget harmonisk forløb med god balance mellem perler, sødme og frugtsyre.

En enormt læskende og nærmest fræk vin i sin kombination af sødme og friskhed. Saftig finish med fine bittertoner inde bag sødmen: små bark-/rucolaagtige tanninstrejf som klæder den sødmefulde frugtsaft virkelig godt og lige vækker til eftertanke.

En amabile Lambrusco bliver vel aldrig nogen decideret point-stormer, enkelhed/endimensionalitet ligger i hele konceptet. Men vi har at gøre med aldeles solid kvalitet her, og de objektive point siger ikke nok om den udsøgte fornøjelse det er at drikke den her vin! På rette tid og sted er det simpelthen mageløst - som en popsang, der rammer plet.

God til mange typer mad, hvor det er ok med lidt sødme og også perfekt til frugt. Er pt. udsolgt, men vender ifølge Merolli tilbage til oktober. Nye årgange plejer at komme omkring april/maj. 55 kr.

2006 Marsaglia, Roero Brich d'America

2011-09-08T21:21:00.002+02:00

Vi tester Marsaglias 06-Roero med Produttoris basisklassiker fra samme år som reference. Interessant at smage de her to nebbiolovine overfor hinanden - Barbarescoen er objektivt nok en lille tand bedre, men jeg foretrækker faktisk her og nu Roeroens mere åbne og modne stil, som dufter bedre og har en lækker sødme.

2006 Marsaglia, Roero Brich d'America
Marsaglia er et lille familiedrevet hus i Roero, som råder over 15 hektar med arneis, barbera og nebbiolo. Marsaglias røde topvin Roero 'Brich d'America' laves på 95% nebbiolo og 5% barbera. Lagrer 18 måneder på 25hl-botti.
Mørk rubinrød. Vidt åben, blød nebbioloduft med dyb, mørk blomme- og kirsebærfrugt og sorte roser bagved et heftigt animalsk præg med råt kød og blod og bitre urtetoner af cannabis, mint, løvstikke og saltlakrids. Blød, mørk og rustik næse, som med luft lægger sig lidt til en mere afrettet, klassisk nebbioloduft.
Rund og fyldig i smagen med sødmefuld mørk frugt. Søde kirsebær, sødlakrids, blod og læder. Flot fylde og koncentration - rund nebbiolo med markant sødme, som ledages af god saftig frugtsyre. Ikke så intens i finishen, hvor tanninerne er lette og helt integrerede - men der er alligevel ok bid med dyb syre og masser af saltlakrids. God længde i den sødmefulde frugt i eftersmagen, men alkoholen stikker et nyk for meget ud efter min smag.
En moden, åben og delikat nebbiolovin, som nok tilgengæld ikke vinder mere ved lagring. Kan bestemt anbefales - især hvis man er typen, som ikke er så vild med meget hårdt struktureret nebbiolo. Bliver lige akkurat under 90.
89

2006 Produttori del Barbaresco, Barbaresco
20 måneder på store fade. Lysere i farven - straight transperant rubinrød. Tilbageholdende og noget enkel næse, men stilren og arketypisk nebbiolo med lette jordbær og hindbær i frugten og kridt, lakrids og jord som mineralsk rygrad. Med luft bliver duften lidt dybere med enebær og Kongen af Danmark.
Smagen er mere intens, med en smuk syrestruktur og (efter luft) god koncentration i frugten. Ret let finish med masser af rank lakrids, saftig syre og tannin som lige akkurat formår at snørre sækken tilfredsstillende. Flot længde i den rigtig flotte og syrligt saftige eftersmag! Det er på bagkanten, denne vin har sin helt store styrke.
Egentlig en 'mindre' vin end jeg husker den, men absolut lækker - frisk og læskende til mange typer mad, også det lette. Den viser ingen tegn på modning overhovedet, men til gengæld ser det ud som om den taber lidt i karakter.. Man må formode (/håbe) det er en fase. Kravler med nød og næppe op på 90. Tidligere smagt her og her.
90

Pt. henholdsvis 156,- hos Theis og 100,- hos Philipson.

2010 I Veroni, Iveronirosé Colli della Toscana Centrale Rosato IGT

2011-09-06T09:29:00.000+02:00

Rosato på 100% sangiovese fra den gode Chianti Rufina-producent I Veroni. Gæring med skalkontakt i 2 døgn og lagring 6 måneder på ståltank.

Lyserød farve. Frisk duft med lyse blomster, champagnebrus-is, frosne jordbær og en lille sødlig kerne af remonce og anis. En let og lettilgængelig næse med god friskhed.
Det er mere substantielt i munden: Frisk og lækker smag, hvor en blød frugt overrasker lidt med sin fyldighed. En flot streng af fennikel/anis/lakrids klinger med den sorbetagtige hindbær- og jordbærfrugt, de lette mineraler og sarte blomster. Salt finish, igen med lette lakridstoner og harmonisk udklang præget af sorbettonerne.

Flot i strukturen - frisk og floral frugt og saltmineralsk kerne, medium syre. Det er en let rosato med hvidvinsagtig struktur, men god balance og delikat, blød frugt. Sødmen er fint afstemt med den relativt lave syre. 75 kr hos Carlo Merolli.

Bordeaux 2010 Primeur på Børsen

2011-09-02T01:16:00.002+02:00

En forbilledlig smagning på Børsen arrangeret af Theis Vine. Der var god plads og udskænkningen perfekt - og Børsens rammer kan vel ikke være mere passende. Der tjenes store penge på cru classé-slottene i Bordeaux, og det mærkes: Her er det ikke landbrugsparret fra den lille cantina i den italienske provins, det er mere ovre i urban fransk high class med nålestribede og spadseredragter, formfuldendt engelsk og strømlinet, charmerende salgsattitude.

Det er en primeursmagning, så vi skal smage 2010. Producenterne havde desuden den samme vin med fra ældre, valgfri årgang - en enkel, men virkelig genial fremgangsmåde (som man da burde overveje til italienske smagninger i stedet for den endeløse række af basis-/bordvine man skal igennem - og som man jo ELSKER, bare sjældent til en smagning). Det sætter den latterligt unge fadprøve i relief at se hvordan vinen er, når den er lidt nærmere sit drikkevindue. Lad det være sagt med det samme: De fleste 2010'erne ER urimeligt unge, især de cabernet-dominerede tatoverer PAS ENCORE på næsevægge og tunge med rødlilla blæk. Fælles for dem er den karakteristiske limeskal- / nytrykt avis-agtige harskhed i duften, som kommer til at lægge sig allerede i løbet af et det næste års tid på fad/flaske.

Der var både skuffelser og overraskelser, men overordnet var det personligt en ganske markant oplevelse med en Bordeaux-injektion af den her størrelse og kvalitet. Bordeaux er endnu mere end før maîtressen i mit italienske vinhjerte.. Her er mine lynhurtige indtryk på nogle af de bedste og et par positive overraskelser.

Château Montrose, Saint-Estèphe 2. cru
1998: Fantastisk duft med nødder, gammelt læder, tobak og skøn blommefrugt. Sødkrydret med kanel og kardemomme. Fremstår alligevel frisk i munden - dyb frugt i superelegant, færdigmodnet stil. Fin struktur med relativt høj syre og god tannin i finish. 1998 er måske ikke det største år, men her sættes de mange unge vine virkelig i perspektiv - her er svaret på hvorfor Bordeaux skal modne. Intens, men elegant og transperant i øjne, næse og mund (93).
2010'eren er selvsagt helt anderledes og vil nok også komme til at udvikle sig et andet sted hen på 13 år. Tæt, blækket sag - meget parfumeret og livlig duft med masser af blomster og græs sammen med den sorte frugt. Meget saftig i smagen og tung, hård struktur. Utrolig kombination af saftighed og stålagtig kølighed i frugten. Dyb og lang. Leave it! (94)

Château Pontet-Canet, Pauillac 2. cru
2000: Smuk sødme i næsen med sødtobak, trøfler, skovbund og flot, dyb kirsebæragtig frugt. Moden og blød, men flot struktur i smagen - forløbet er helt velafbalanceret og elegant (92).
2010 er tæt, hård og kantet - koncentreret, mørk frugt med suveræn syrestruktur og kraftige tanniner. De sødlige fadkrydderier er særligt flotte her og er smukt vævet ind i frugten. Megalang (93).

Château Haut-Bailly, Pessac-Léognan Grand Cru Classé
Den bedste 10'er i dag! Cabernet ud over det hele. Fuldsændig suveræn mouthfeel, megaintens og kraftfuld samtidigt blød, utroligt balanceret. Ubeskriveligt. Stort fokus i frugten, intenst struktureret finish med helt vild tæthed og enormt bid og stor, stor længde med masser af frugt, læder og tobak. Wow.. (95)

Château d'Armailhac, Pauillac 5. cru
Igen en 5. cru som overraskede: 2006'eren har en meget åben duft med delikat sødme og rund frugt - dufter af merlot, selvom der kun er 23%, hvilket angiveligt skyldes Armailhacs terroir som giver meget afrundet cabernet. Colasødme, mørk frugt og kraftigt læder og grønne toner inde bagved (89). 2010: Hold da op, megavegetal næse med porrer, selleri og druestilk sammen med en intens, sæbeagtig parfume. Rigtig flot i munden med kraftfulde tanniner. Jeg kan godt lide denne her som ung. (91)

Château Lagrange, Saint-Julien 3. cru
2008: Virkelig fin, feminin næse med dæmpet, fint krydret frugt og fin tone af våd lerjord. Meget høj syre hele vejen gennem paletten og gode resolutte tanniner. En smuk vin hvor balance er kodeordet. Elegant! (92) 2010'eren virker lukket og ufærdig i dag, ihvertfald på mig.

Château du Tertre, Margaux 5. cru
2010: En overraskelse fra 5. cru slottet i Margaux, som jeg egentlig ikke havde specielt høje forventninger til. Men her er der den skønneste Margaux-næse med klokkeklar solbærfrugt - saftig og intens, men alligevel blød - suveræn fadhåndtering med sorte oliven, tæt gummi og masser af sødlakrids og engelsk lakrids. Frugten er afdæmpet i munden, men syren er god og fast og især længden imponerer! Alt cab franc kom i andenvinen, til gengæld er der 10% petit verdot her i 10'eren.. (92)

Château Giscours, Margaux 3. cru
2004: Smuk og meget præcis solbærfrugt i superintens næse med læder og vanilie i flot løb med frugten. En af de bedste vine i duften i dag, virkelig intens og fokuseret og karakterfuld! Munden er desværre svagere med lidt lav syre, slap finish og faktisk lidt for kort i eftersmagen (91). 2010'eren har en intens duft i sammen stil men mere sæbe-parfumeret og lidt harsk olie-agtig i sin unge grønhed. Men her er munden mere klar med smuk solbær-syltetøj, kaffe og engelsk lakrids. God kraft og balance.

Château Ferriere, Margaux 3. cru
2004: Super Margaux-parfume: Tæt, intens frugt og flot mangefacetteret fadsødme. Direkte læskende frugt i munden, saftet på en god måde for der er syrerygrad til at komplementere. Flot tyngde og længde (91).

Château Pichon-Longueville Baron, Pauillac 2. cru 2004: En helt fantastisk næse, meget elegant og moden: Nødder, trøfler, karamel og bouillion sammen med fin frugt af tørrede figner og bær. En anelse afdæmpet i munden - kandis, nødder og jordbær og ikke så intens i finishen som man kunne håbe på. Men superelegant og smuk vin (94)

Château d'Issan, Margaux 3. cru
2007: Overraskende fyldig for 07 - smuk tindrende næse, knivskarp solbær- og brombærfrugt. Flot balance i smagen med fyldig frugt og gode mørkbitre toner af rugbrød, kaffe og fremfor alt engelsk lakrids. Savner måske lidt tyngde bagerst, især flot i næsen (91). 2010 er plumb, lidt klodset og neongrøn nu, slet ikke klar.

***
Læs også indtryk fra Stockholm og Oslo.

2001 Chateau Lilian Ladouys, Saint-Estèphe Cru Bourgeois

2011-08-31T21:04:00.026+02:00

Meget vand er løbet gennem Gironde siden Chateau Lilian Ladouys i det 19. århundrede blev regnet blandt eliten i St-Éstephe. Det gør det ikke længere, men er måske på vej opad med nye ejere og investeringer. Der er vin på 47 hektar med fordelingen 60% cabernet sauvignon, 35% merlot og 5% cabernet franc - i gennemsnit 40-årige stokke. Naturlig gæring og lagring på en tredjedel nye fade i 18 måneder.

2001'eren her har en smuk moden farve - mørk rubinrød med postkasserøde modningstræk. Duften har moden flæsket frugt af mørke, saftige bær med en syrlig, animalsk tone: meget tydeligt råt oksekød og toner af tørret fisk, en barneånde-agtig sur-sødme og friskmalet kaffe. Venstrebredstypiske grønne grene og lidt grafit og modningstoner af balsamico og læder. Ikke intens, men ganske kompleks næse som changerer en del henoover tid og er lidt snavset i stilen.
God kraft og balance i munden. Høj, koncentreret syre, som ligger godt i hele forløbet også ud i eftersmagen. Grene og (tørrede) mørke bær sammen med café au lait-agtigt fadpræg. Fadet er helt integreret men løber som en understrøm i den modne vin. Let til medium finish og smør, bærkompot og en bbq-agtig brændt tone i eftersmagen.
En god, moden og klassisk bordeaux. Fint integreret fad og tannin. Lidt flygtig i duften og indimellem med urene træk i munden. Det er en rustik og lidt grov vin, men alligevel ret tiltrækkende i momenter. Lidt som når Kempf spiller Beethoven: Alt for groft og indimellem endda kluntet - men egentlig charmerende på sin egen lidt off måde.. Læs iøvrigt Winedoctors informative artikel om Lilian Ladouys.

2008 Chateau Grand Clapeau Olivier, Haut-Médoc Cru Bourgeois

2011-08-31T19:04:00.001+02:00

Med den absurde prisudvikling i Bordeaux er det faktisk utroligt at det stadig kan lade sig gøre af få Cru Bourgeois til omkring €10. At det ikke kun er på bekostning af kvalitet beviser fx. Chateau Beaumont - her tester vi en anden: Chateau Grand Clapeau Olivier, som laves på 55% cabernet og 45% merlot.

Ret transparent rubinrød farve. Frisk og grønlig næse som med luft åbner sig til en traditionel, lowend bordeauxnæse med nygæret frisk rød frugt, den typiske kvasede bitterhed fra cabernet (som med luft drejer over mod en lavendelagtig blomstersødme), lidt restgær og let lakrids - det hele svøbt i sødligt læder, friskost og bouillon fra gamle fade. Ikke ubehagelig næse overhovedet, men det er klart at det ikke er stor vin her. Næsten ung Valpolicella-agtig duft med den unge, letbitre og overspændt saftige frugt. Fadbehandlingen er mere rustik end ren - men det generer sådan set ikke mig.
Enkel, men frisk i munden med god syre og ok balance. Markant bitterhed hele vejen, som peaker i finish sammen med lakrids og syre. Bedst på midten, hvor tanniner i form af kridt- og lædertoner lægger sig ind og balancerer godt op mod frugten.
Mediumfyldig og mediumintens og også medium længde på en ganske udmærket eftersmag med frugt, dæmpet syre, lakrids og en let alkoholvarme. Medium er i det hele taget kodeordet her - en udmærket vin på bordet til rustik mad, men forveksler nogen dette med grand vin fra Bordeaux, bliver de skuffede. Men hvem forventer også det til €10?

2008 Chateau de Fonbel, Saint-Émilion Crand Cru

2011-08-30T21:18:00.011+02:00

Plus de Rouge!

I layoutet lægger Chateau de Fonbel-etiketten ikke skjul på det direkte slægtskab med en af verdens dyreste (og påstået bedste) vine: Chateau Ausone. Fonbel ejes da også af Alain Vaultier fra Ausone, og det ydre slægtskab skal vel ses som en slags gestus til lillebror Fonbel - ihvertfald at man ikke er bange for referencen. Poor man's Ausone, som Parker kalder Fonbel. Det lyder jo godt: Når trangen til ranke vine med tæt, mørk frugt og velhåndterede barriques (kort sagt bordeaux) melder sig indimellem, vil man på en måde hellere have det direkte fra kilden, end de mange (også italienske) wannabees. Vi får at se om en denne prisrimelige kandidat kan tilfredstille det behov.

Chateau de Fonbel er på 16 hektar med 70% merlot, 20% cabernet sauvignon, 7% petit verdot og 3% carmenere - i gennemsnit 20 år gamle stokke. Lagrer et år på en tredjedel nye fade. Når det gælder Bordeaux, blev 2008 imødeset efter et svagt 07, men er siden ligesom druknet i hypen omkring 09 og 10. Så der bliver måske (relativt) gode køb at gøre, mange (bl. a. Parker) mener, at især højre bred er ganske god i 08.

Sortviolet farve med rubinrøde reflekser. I duften er der intens frugt af søde solbær (creme de cassis) og kirsebær og vegetal-mineralske toner af earl grey, grafit, lyst læder og lidt røg. Næsten ingen fad at spore og de 33% nye fade er meget svære at få næse på, men en lille, forknyt kandis-smørkaramelagtig sødme stammer derfra.
Den samme intense frugtighed går igen i munden med en tæt, syrligt-bitter solbærfrugt. Balsamisk tæthed og høj syre, grønne stilk-træk en masse og i finishen en let lakrids sammen med læder og små tanniner. Eftersmagen er enkel og lidt tynd og præget af en tynd bittersort engelsk lakrids og den syrlige sol/-kirsebærfrugt.

Jeg er ingen stor bdx-kender, men ville aldrig have gættet det her som højrebred og merlot - cabernet går klart igennem med de grønbitre solbær. Lidt endimensionel og lukket, men man kunne godt forestille sig den tage revanche med tiden - den er urimeligt ung nu og vokser da også betragteligt over nogle dage. Den tætte frugt er i god balance og vil uden tvivl lagre godt i mange år. Klassisk og stram Bordeaux, som ikke giver meget nu - men der er grund til at håbe det bedste. Theis Vine forhandler Fonbel, 08 koster pt. 150 kr.

85(+)

2005 Chateau Citran, Haut-Médoc Cru Bourgeois Superieur

2011-08-29T23:57:00.000+02:00

Plus de Rouge! Vi vender for nogle dage blikket vestpå og kalibrerer næse og mund til ugens vinøse begivenhed i København: Bordeaux 2010 Primeur smagningen på Børsen. Hvide fra Tyskland og Røde fra Bordeaux kan stadig få hjertet til at slå hurtigere, også selvom det for længst er tabt til Italiens mangfoldige storhed.

Vi lægger ud med en moderne Haut-Médoc-klassiker fra superåret 2005. Chateau Citran dyrker vin på 90 hektar og blander lige dele merlot og cabernet sauvignon. Maceration (cuvaison, oui) i tre uger og lagring et år på 40% nye barriques.

Mørk og tæt rubinrød farve med sort kerne og fed struktur i glasset. Duften er mediumintens med dyb, blød kirsebær- og solbærfrugt og modne fadtoner i gummi-, tobaks- og læderantræk. Distinkt tone af brun sæbe og krydderier kommer frem med luft, især nelliker sammen med lidt lavendel og kanel og en tiltalende sødme a la bittermasse bag frugten.
Smagen er fløjelsblød med mørk, vandig bærfrugt fra merlot og klare grønbitre træk fra cabernet. God koncentration i frugten. Syren lægger udmærket ud forrest og dukker fint op igen i bagkanten af finishen og lever længe ud i eftersmagen - men den har ligesom et markant dyk på midten af forløbet. Lædertoner plus porøse tanniner i afslutningen og god længde i udklangen med den delikate mørke frugt med nuancer af de sød-krydrede fadtoner.
Lækker og tiltalende på grænsen til forførende, men ikke dyb nok i hverken næse eller mund til at vække stor begejstring. Noter fra mere substantielle og erfarne bordeauxkilder her og her og en artikel om Citran hos winedoctor.

2009 Arianna Occhipinti, SP68

2011-08-25T22:41:00.001+02:00

Arianna Occhipinti er en 27-årig vinmager som lavede den første årgang i eget navn i 2004. Hun råder over ialt 16 hektar med vin og oliven i ca 300 meters højde på det sydøstlige Sicilien. Derfra produceres to enkeltsortsvine, Nero d'Avola og Frappato, og en blanding af de to, basisvinen SP68 (opkaldt efter vejen der kører gennem marken). Occhipinti laver naturlige vine, dvs. der dyrkes økologisk, naturlig gæring uden tilsat gær, ingen eller minimal svovltilsætning (og derfor meget lang skalkontakt ved gæringen for at få maksimal gavn af antioxidanterne i skallerne), ingen klaring og filtrering ved aftapning med mere. Kort sagt, vinmageri med så lidt kunstig manipulation som muligt, hvor man arbejder med naturens processer istedet for at kompensere for eller afværge dem.

Lys og transparant rubinrød farve. Helt vidunderlig æterisk næse tydeligt præget af den lange maceration: masser af kemi i form af lak, lim, linoleum og rengøringsmidler. Samtidig vælter det op med rosenblade og lækre, lyse bær - de klareste hindbær og jordbær i tæt parløb med deres slikvarianter: hindbærbrus og jordbærsyltetøj. Tindrende frugtduft hvor frugtsyren dirrer helt op i næsen. Flot salmiak, pebermyntepastil og støvede mineraler (grus) ligger som mere tørre undertoner.
Fremragende frugt i smagen - lyse, superfokuserede bær i en saftspændt og elegant stil: hindbær, jordbær, ribs, rå rarbarber. God sødme er der også, som afbalancerer den høje syre og ranke frugt rigtig godt. En grøn-kvaset kerne og perfekt afrunding i finishen hvor lette tanniner snørre blidt til sammen med lakridstoner og syren. Den grønne grenede tone åbner eftersmagen sammen med den lyse jordbærfrugt, pebermynte og med den delikate frugtsyre kildrende i tungekanterne.

En kompromisløs og virkelig skøn vin - mellemfyldig og elegant, men enormt karakterfuld og med en fantastisk duft der bare vokser og vokser med luft. Man skulle tro den kom fra køligere egne (forståeligt at de svenske Friuli-, pinot- og nordpiemonte-fans også er begejstrede:-)). En inspirerende oplevelse som giver lyst til mere. Utrolig høj kvalitet for en basisvin! 119 kr (94 kr i blandet 3-pak, se hjemmesiden) hos Cibi e Vini på Christianshavn - en meget hyggelig butik med suverænt italiensk øko-vinsortiment, salumi og ost, under alle omstændigheder er et besøg værd.

2006 Malvira, Roero Arneis Trinità

2011-08-22T00:04:00.000+02:00

Malvira drives af brødrende Damonte som grundlagde firmaet i 70'erne. De overtog huset fra deres far som havde solgt vin i bulk siden 50'erne. Malvira anses generelt for at være bannerfører per eccellenza for den indfødte hvidvinsdrue arneis, som har sin egen DOCG her i Roero i Piemonte. Huset har arneis på 42 hektar og har i 25 år aftappet 4 arneis-vine: en normale og tre enkeltmarker - Renesio, Trinità og Saglietto. De lagrer 6 måneder - Renesio på ståltank, Trinità 20/80% på barriques/stål og Saglietto 50/50%.

Trinità har en smuk mørk-gylden farve og en tyk struktur i glasset. Duften er dyb og kompleks med frugt i front af moden pære, fersken og abrikos sammen med lyst læder, lakridsrod og modningstoner af ristede nødder, hvid balsamico og helt inderst støvede toner af mørtel og mel.
Tæt, gylden frugt i smagen - det er en saftig vin, med en balanceret, moden syre, som understøtter de mangefacetterede frugt- og modningstoner. Ret intens og fyldig, især på midtpaleten. Finishen er specielt delikat med remonce, lakridsrod, frikt træ og en lille fin pistace-tone som trækker ud i eftersmagen sammen med den likør-sødlige frugt og den dybe syre. Alkoholen er oppe på 14% og der er en del glycerol-sødme især ved lidt højere temperatur, men det er holdt i ave af den flotte frugt og der er ingen sprittede træk overhovedet.
Det er en vin som er i perfekt modenhed nu og har gyldne øjeblikke i både næse og mund. En smuk vin fra en meget sikker hånd. Theis Vine importerer Malvira.

2007 Cascina Cucco, Barolo Cerrati

2011-08-18T21:09:00.001+02:00

Ny årgang af en favorit fra Serralunga d'Alba, hvor Cucco har monopol på Cerrati-marken. Tidligere prøvet i tre andre årgange med gennemgående høj kvalitet. Stilen er semimoderne med kort maceration og lagring et år+ på barriques og derefter et år+ mere på botti. Første flaske havde prop, vi åbner en mere - ah, det var straks bedre:

Lækker nebbiolonæse med hård, fokuseret frugt af jordbær, tranebær og hindbærbolcher, mineralsk kerne med kridt og især røg og mellemtoner af spearmint, medicin og syntetisk læder/pressening a al gymnastikmadras som med luft drejer mod dækgummi. Åben duft, hvor frugten er rank men svøbt i en markant, stiltypisk frugtsødme og sødligt krydderi, som her er utrolig tiltalende: kandis, kaffebolcher, anis og marcipan. Noget af sødmen kommer fra lagringen, men det er ellers nærmest umuligt at spore fadet direkte - virkelig flot integration og den mindst fadpåvirkede Cerrati fra Cucco, jeg har smagt.
Smagen er blød og indtagende med varm, moden frugt og flot intensitet i forløbet. Mørk i smagsprofilen, men saftig og ganske letdrikkelig. Relativt lav syre som først gør sig bemærket i finish og ud i eftersmagen. Tanninerne er også afdæmpede og giver med deres (relative!) tilbageholdenhed en lidt nøgen finish, hvor alkoholen står en anelse blottet. Udklangen er frugtig, lækkert saltmineralsk og med ok længde.

Tannin- og syrestrukturen er ikke så tæt som 06'eren (for ikke at tale om 04'eren), og det savner man lidt til kraftige retter. Til gengæld er frugten uforskammet charmerende og anvendeligheden desto mere alsidig. Det er en mellemfyldig Barolo som nærmest er direkte læskende og ret så uimodståelig med sin specielle kombination af sødligt-krydret charme og rank mineralitet. 165 kr. (714 for sæt-sixpack) hos Carlo Merolli. Italienska Viner og Frankofilen har også smagt.

2007 Sportoletti, Assisi Grechetto

2011-08-17T12:14:00.000+02:00

Hvidvin på 100% Grechetto fra den lille umbriske DOC Assisi i bakkerne omkring den berømte by øst for Perugia og nord for Montefalco. Sportoletti er nok den bedste producent her, ihvertfald den eneste med eksport-succes, måske ikke mindst på grund af den internationale stil udført af Riccardo Cotarella (også ønolog for Falesco m. fl.). Sportoletti råder over 20 hektar og 5 af dem (300 moh) bruges til denne Grechetto.

Meget mørk og smuk, gylden farve. Frugtig duft af citrus, friske abrikoser, dåseferskner og lidt grønne æbler og en ganske let modning a la halm eller nødder.
Smagen er mere tung og moden end duften med kraftige tørrede abrikoser, æblegrød, ferskner igen og så en delikat bitterhed a la æbleskræl /-stilk i finishen. Lille halmagtig modningstone dukker frem efterhånden her i smagen også. Flot udklang som lægger ud med lyng og honningbolche og klinger gradvist ud med den gule frugt.
Tæt og ren over hele forløbet med lav syre, men flot koncentration og en cremet, fyldig struktur. Alderen har tilført en rund dybde uden at smide hele friskheden. Meget høj kvalitet i denne prisklasse. Theis Vine pt. 60 kr.

2006 Giacomo Ascheri, Barolo Sorano

2011-08-12T12:44:00.003+02:00

Cantine Ascheri Giacomo ejer marker i Verduno, Serralunga d'Alba (begge i Barolozonen) og Bra (Roero). Poderi di Sorano er Ascheris serralunga-ejendom, hvorfra der produceres to Baroli fra Soranomarken og en dolcetto. I Barolo Sorano gennemgår 60% af druerne meget lang, traditionel maceration i 40 dage med capello sommerso, resten 15 dage ved 30°. Lagres et halvt år på stål, 28 måneder på (15% nye) botti og 10 måneder i flasken inden frigivelse.

Rubinrød farve og frisk næse med lys og klar, rød frugt af hindbær og kirsebær, floralt præg af jasmin og harpiks, mineralitet domineret af stål og røg, kølighed fra (spear)mint og en mørkbedsk farvning fra fad af gummi, tjære og ubehandlet læder. Ikke vildt intens eller personlig næse, men arketypisk og tiltalende med masser af frisk nebbiolofrugt.
Tændt og levende i smagen med rigtig flot koncentration i den saftige kirsebærfrugt og syre hele vejen ud til finish. Rigtig flot fokus i forløbet og godt bid i afslutningen med en smuk, tæt lakridsrod, tjære og integrerede tanniner. En lettere struktur end 04'eren - især tanninerne er meget mere moderate - til gengæld er indtrykket lidt mere velbalanceret og elegant.
Eftersmagen har distinkt appelsin(juice) sammen med lys og lang, rød frugt af især hindbær og små smørtoner ude i spidsen.

En flot Barolo i klassisk snit. God kraft, fylde og fokus, men udtrykket er især overordnet elegant og stringent - og en anelse tilknappet. Strukturen er afdæmpet, men der er krop og frugt til lang lagring. €20 hos superiore.de er en rigtig god pris.

2008 I Veroni, Toscana IGT

2011-08-09T11:50:00.000+02:00

I Veroni er en klassisk producent i Chianti Rùfina. Toscana IGT er deres basisrødvin som er lavet på 60% sangiovese og 40% merlot med 12 dages maceration og lagring i 7 måneder på halvstore botti. En vin som blev solgt meget billigt af Dansk Supermarked og Carlo Merolli for et halvt års tid siden - vi stester til en gang hjemmebagte pizzaer.

Allerede ved åbning overrasker denne vin med en rigtig fin duft. Med det samme mere tiltalende og klassisk end jeg husker I Veronis Chianti Rùfina. Lys rubinrød farve og slank, let-mineralsk næse med masser af sødlige kirsebær, våde blade og tørre tobaks- og røgtoner.
Lækker sangiovesefrugt i smagen, lyse klare kirsebær i en dejligt kantet stil med let bitter frugt og igen tørre toner af tobak. Enormt læskende vin med en meget tiltalende eftersmag med salatagtig saftighed af kinaradise, eukalyptus, frisk merian i udklangen af den røde bærfrugt. Hverken lang eller intens, men med balance og et vellykket fokus på frisk saftighed.
Stor drikkeglæde til enkel mad og med et par år i flasken har den fået en lille blød modningstone, som klæder frugten rigtig godt. Cabernet og sangiovese har jeg svært ved at forstå, mens merlot og sangiovese er et langt mere indlysende match. Denne vin minder mig om Lamborghinis Trescone, som er bedre og dybere men har den samme bløde, tobakkede stil fra merlot-sangiovese-blandingen med kort fadlagring.

2008 Cantina Bolzano, Lagrein Grieser Riserva Prestige

2011-08-01T09:05:00.001+02:00

Lagrein er Alto Adiges (Sydtyrols) indfødte drue nummer eins. Den kan beskrives som en slags negation af nebbiolo: Tæt blå-violetfarvet, lav syre, blød mørk frugt og helt tanninløs. Cantina Bolzano (Kellerei Bozen) er et kvalitetsorienteret kooperativ med ialt 310 hektar fordelt på ca 200 medlemmer. Her tester vi deres top-lagrein, som gjorde et stort indtryk på Gambero Rosso-smagningen sidste år. Lagrein Grieser Riserva Prestige kommer fra de bedste marker i Gries i 250 meters højde, hvor nogle af stokkene er op til 100 år gamle. Den lagrer et år på barriques.

Uigennemtrængelig blåviolet farve, impregnerer nærmest glasset med sin ekstreme pigmentrigdom. Blød og venlig duft af solbær, æble, vanilje og frugtyoughurt og lette undertoner af korn, læder, petroleum og sødlakrids. Ikke særligt intens duft men frugtig og meget behagelig.
Smagen er mørk og fyldig - typisk lagrein med den mørke, bløde saftighed. Drikkeyoughurt, afdæmpede blåbær og æble(juice) og senere tilføjes læder, smør, fadgummi og -karamel hen mod finish. En lille varme i afslutningen som er uden tanniner, men med god kraft i komponenterne. Mørk, frisk bærfrugt sammen med sødlige fadaromaer i eftersmagen, som er lang og ganske intens.

Det er en skøn vin med flot koncentration og balance, utrolig smooth samtidig med at den er druetypisk og karakterfuld. Jeg er fan af lagreins paradoksale, gennemsigtige tæthed og bløde saftighed men er lidt i tvivl om druen er egnet til 'store' vine, hvor den mørkt læskende natur trænges i baggrunden af koncentration og fadlagring. Kvaliteten her er objektivt høj, men jeg foretrækker nok alligevel lagrein i stil med fx. Hofstätters basisudgave og havde nok forventet mig noget mere af denne riserva end den levererede i dag. 165 kr i Supermarco.

2009 Roagna, Langhe Bianco

2011-07-29T10:40:00.000+02:00

Roagna producerer klassiske røde Langhe-vine i absolut topkvalitet, men også to hvide som begge blander chardonnay og nebbiolo. Det er frækt - men også på en sær måde indlysende - med nebbiolo i en chardonnaydomineret hvidvin og jeg er spændt på at smage denne, ikke mindst efter Italienska Viners og Svenssonsmakerens posts.

Tyk tekstur i glasset og dyb gul farve - mørk og med lysegrønne reflekser. Supermineralsk i næsen med meget tydelig nebbiolo i front med de typiske bitre, ranke mineraler: Hvid røg, strandsand, kridt og umoden nektarin(sten). Anis, æble, nykløvet træ og akaciehonning i frugten underneden. Intens og spændende duft, som med luft blomstrer op - chardonnay tager over med federe og mere floral frugt af netmelon og gule roser.
Smagen er lidt mere almindelig end duften, men ikke desto mindre lækker. Teksturen i munden er rigtig flot, fed og tæt frugt, blytung med flot balanceret frugt og intens stålagtig syre. Ligesom i duften er der masser af mørke mineraler, som ledsages af en kraftig syrlig bitterhed a la citronskal og hvid balsamico. Afdæmpet syre forrest men den tager kraftigt til henover over forløbet og dominerer finish og eftersmag. En anelse sprit i udklangen, men en meget imponerende længde med fin frugt.
En virkelig interessant og lækker hvidvin, som forbilledligt kombinerer koncentration og friskhed. Den kan ligge længe og kommer til at vinde af det. 89 kr. hos Atomwine.

2010 Cantine Gemma, Gavi di Gavi

2011-07-27T19:22:00.001+02:00

Gavi fra Cantine Gemma, som producerer en klassisk serie af vine fra Serralunga d'Alba og omegen i Barolozonen. Jeg har smagt helt fantastiske vine fra Gemma (fx. Barolo Tabui Riserva 2000) og også meget skuffende (fx. Barbarescoen på indkøbte druer), men kvaliteten virker stabil, også på de mindre vine, hvis man holder sig til aftapninger fra egne marker. Dansk Supermarked sælger nogle af Gemmas vine, Carlo Merolli andre. Gavi DOCG laves på druen cortese i Alessandria-provinsen i det sydøstligste Piemonte. Udgaven her lagres kun på stål.

Bleg lysegul farve. Meget kraftigt æble i duften, nærmest cideragtig sammen med ananas og lidt moden pære og så en slags tør vegetal-floral tone af rug og nyvasket tøj. Frisk og frugtig næse med delikat sødme og lette, kølige stål-mineraler - enkel, men ren og ganske intens.
Smagen er blød, frisk og cremet. Mediumfyldig til fyldig krop og god frugt af æble, citrus og ananas med medium syre og fine lakridsrods- og bittertoner i finishen. Frisk eftersmag, som åbner med spændstigt syre-peak og fader ud med slank frugt, anis og bittertoner.
En delikat og lækkert læskende hvidvin, som ikke vækker de store følelser eller bliver husket længe, men er ganske likable og gedigen ved bordet til lette retter af nærmest enhver art. Drik den så ung som muligt og ikke for kold. Pt. 60 kr. i Føtex.

2005 Mastroberardino, Taurasi 'Radici'

2011-07-24T22:11:00.001+02:00

Taurasi DOCG er Kampaniens store rødvin, som laves på aglianicodruen øst for Vesuv i Avellinoprovinsen. Mastroberardino er en klassisk producent, og et af lokomotiverne i Kampanien. De laver tre forskellige udgaver af Taurasi - 'Radici' har lang skalkontakt og lagres på brugte barriques i 18 måneder og et år på flasken.

Mørk og dyb rubinrød farve. Duften lægger meget fadpræget ud - moderne toscaner-agtig med sure kirsebær og belle de boskop-æbler under et lag af sødlige fadkrydderier. Men over timerne åbner den op for en fremragende og mere klassisk mørk-æterisk eksplosion af kraftig kommen, peber, nyt (bil)læder, sødlig tjære a la jernbanesveller og toner af lim/maling og mandelessens fra lang maceration. Hele tiden sammen med smukt udfoldet frugt af balsamiske kirsebær og blommer med lette likør-slikkede toner (fyldte chokolader).
Fløjlsblød og utroligt afbalanceret i smagen. Ren og tæt frugt med enorm kontans og kraft i hele forløbet. Smuk og klar kirsebærfrugt med nuancer af sødlakrids, kaffe, tjære og madæble. Tæt og superfokuseret, blød men kraftfuld med integrerede tanniner, som knapt føles men lukker godt i kadencen sammen med de tørre toner af lakrids og tobak/læder. Høj og robust syre som ligger som en rygrad gennem hele paletten og holder længe sammen med de sure kirsebær, søde blommer og tørre mineraler i eftersmagen.

En meget vellavet vin som folder sig helt ud med luft og er en stor nydelse både i næse og mund. En flot kombination af kraft og balance - blød og tiltalende samtidig med at den er rank, intens og karakterfuld. Når ikke op på højde med den ædle 99-riserva, men har til gengæld et mere friskt og saftigt udtryk. Jeg glæder mig til at smage 06'eren.
20€ hos tyske Superiore, 200 kr hos Supermarco i sydhavnen, 225 hos Fynnis. Læs mere om Mastroberardino her hos Finare Vinare.

2009 Sottimano, Langhe Nebbiolo

2011-07-20T21:43:00.001+02:00

Sottimano's Langhe Nebbiolo produceres fra 4 hektar på Basarin-marken i Neive i Barbaresco-zonen. Her er stokkene 15-20 år gamle og Sottimano mener det indtil videre er for ungt til at Basarin kan udgøre den femte cru-barbaresco i det imponerende sortiment. Derfor aftappes den som Langhe Nebbiolo efter spontangæring, 12 dages maceration og 10 måneder på anden- og tredjeårs barriques.

Lækker, æterisk og 'tør' nebbioloduft hvor kridt- og jernmineraler vælter op af glasset sammen med masser af syrlig, rød frugt og en let anis+vanilie-agtig sødme. Der er også godt med tjære, røg og en vild, grenet grønhed - man kan nærmest dufte de rå unge tanniner! Med luft kommer sødmen lidt længere frem og tjære-/røgaromaerne drejer over mod tæt pulverlakrids og dækgummi. Altsammen i et slankt og rent udtryk.
Superlækker i smagen med blød, kridtstøvet tekstur forrest, som så vokser til en flot syre- og frugtkoncentration med saftighed, frisk mineralitet og fremfor alt megaintense tanniner i finish som klæber munden fuldstændig sammen. Tanninerne og frugtsyre hænger rigtig flot ved ud i eftersmagen, som har god længde - men lidt gennemsigtig og uden så meget frugt.

Det er den mest klassiske nebbiolovin jeg har smagt fra Sottimano: Klar, stringent og virkelig fokuseret. Saftig og frisk og i en stil som giver næsten ubegrænset anvendelig ved bordet: Seriøsitet, struktur og tanniner til at klare den største bøf og samtidig en læskende renhed som også gør den egnet til fx. pastaretter eller charcutteri. Tanninerne er virkelig imponerende, ung nebbiolo er fantastisk når den på denne måde trænger sig på og bliver fysisk, lidt ligesom chili eller citron kan gøre det. Jeg er vild med den nu, men den kan naturligvis rundes lidt af lagring og holder rigtig mange år. 119 kr hos Atomwine, 99 kr indtil 31/7. Anbefales varmt - tæt på 91.

2006 Pietroso, Rosso di Montalcino [revisit]

2011-07-18T10:27:00.002+02:00

Pietroso er et lille hus ved Montalcino med vin på 3,5 hektar. Stilen er meget traditionel med spontangæring, lang skalkontakt på 20 dage og lagring på gamle botti. Der produceres kun brunello og rosso, eneste forskel er at rossoen aftappes fra fadene efter 12 måneder.

Her er det de sidste par flasker, som jeg har gemt godt et års tid for at se om de ville åbne sig lidt. Sidst var Pietrosos Rosso en ekstremt lukket omgang som først begyndte at give noget fra sig på tredjedagen, trods flere karafelture og desperat slyngen i bourgogneglasset. Det er jo ikke meningen at Montalcinos rosso'er ligefrem skal modne, men nu er de så snart 5 år og alligevel får de, belært af erfaringen, godt med luft:
Allerede på vej ned i karaflen fornemmer man, at det er en anderledes åben frugt uden den uigennemtrængelige væg af diesel og Fernet Branca, som prægede den sidste forår. I glasset er den smukt støvet svedskefarvet med rubinrøde kanter og duften er delikat og indbydende med sødlig frugt af blomme, likørkirsebær og rødt (nedfalds)æble sammen med våd skovbund og sødtobak og en fin tone af hvid røg.
Smagen er mellemfyldig og rank med en lidt kantet struktur som blødes fint op af den lile charmerende sødme i den modne frugt. Tør og tobakket med markante tanniner i afslutningen. Måske kortvarigt en anelse kraftig i alkoholen i finishen, men det er ikke nok til at ødelægge billedet af en velbalanceret vin. Medium længde. Det er faktisk en temmelig læskende vin, som er uhyre madvenlig med sin slanke frugt, modne skovagtige sødme og tørre struktur.

En virkelig fin rosso som nok skulle have været klar noget før, men til gengæld nu er sprunget ud i en flot, klassisk sangiovese i slank, afdæmpet og let rustik stil. Bedre sent end aldrig! 85 kr. hos Carlo Merolli.

2008 Le Arche, Recioto di Soave

2011-07-15T23:02:00.000+02:00

Le Arche's Reciotoer kan fåes ned til under 100-lappen for en halvflaske og kvalificerer lige akkurat som enkle introduktioner til denne søde gren af Veronas klassikere. Le Arche's Recioto della Valpolicella er en frisk og ganske behagelig dessertvin, her tester vi den hvide udgave fra Soave, som laves på tørrede gargenega-druer.

Tyk i glasset med lys rav-farve. Duften er floral og frisk og minder egentlig mest om tør, aromatisk hvidvin med sin kraftige abrikos, fersken, hyldeblomst og en markant salt- og stålagtig mineralitet.
Sød og fyldig i smagen, tæt i frugten og alligevel frisk via en fin syre. Gammeldags slik a la kandis, lynghonning, karamel og frugt af abrikos, æblegrød og sultaniner. Finishen er saftig og frisk og udklangen er mediumlang med tørrede frugter, god frugtsyre og letbrændt sødme.
En delikat og harmonisk sød vin, som udmærker sig ved sin fine mineralitet og friske syre som balancerer den tætte sødme. Ikke særligt koncentreret, hvilket jeg her - ligesom med Le Arche's Recioto della Valpolicella - tolker som bevidst og et udtryk for en sød vin i det elegante hjørne. Dansk Supermarked importerer.

2010 Alstrup Vin, Rondo

2011-07-15T01:32:00.008+02:00

Blogkollegaernes fantastiske beretninger fra de store vindistrikter (fx. her og her) vækker i den grad udlængslen. Men hvorfor tage sydpå nu hvor landet endelig viser sine ynder frem? Selvom man bliver i DK, kan man stadig besøge vingårde - vi er nemlig på Samsø, et af landets solrigeste steder.

Alstrup Vin ligger på den nordligste del af sydøen, lige syd for Stavns Fjord, hvor der er fladt og øen smallest. Gården drives af Jette og Stig Hedeboe og producerer nu max 650 flasker fra stokke plantet i 2004, men der er en hektar mere på vej, som kan høstes fra næste år. Druerne er rondo, regent og bolero, men 2010-årgangen var så dårlig at kun rondo overlevede. Derfor produceredes kun 300 flasker ren rondo - normalt blandes den med 40% regent. Skalkontakt i 15 dage og lagring først på stål og siden 3 måneder på barriques.

Helt tæt sortlilla farve med rubinrøde træk. Duften har meget kraftige solbær og kirsebær med lette undertoner af røg og lim. Indbydende næse, som er meget frugtig og purung. Minder mig i duften mest af alt om ung lambrusco.
Ekstremt syrlig i munden. Frisk og saftig frugt - mørk og blød smagsprofil kombineret med tårnhøj frugtsyre. Meget saftet og frisk vin uden særlig vinøsitet eller kompleksitet, men med flot koncentration i frugten. Saftig, tanninløs og syrerig finish med let lakridsrod og også ok mediumlang eftersmag som er båret af syren med bær nedenunder.
Interessant at prøve en dansk rødvin og et overraskende godt bekendtskab. Vinen her er helt nyaftappet og fremstår nu ekstremt ung. Selvom årgangen ikke er god, vil den vinde lidt over et år eller to, og er nok bedst afkølet - fx. super til lyst kød og nye samsøkartofler. 09 var efter sigende en fantastisk årgang på Samsø, den ville jeg gerne have smagt, men der er desværre ikke mere tilbage.

PS. Vinsiderne.dk har lavet grundig gennemgang af dansk vin.

2004 Renato Ratti, Barolo Marcenasco [revisit]

2011-07-07T22:48:00.001+02:00

Det er tid til igen at tage et kig på 04-Marcenascoen. Sidst var jeg begejstret og er nu spændt på hvad et år i kælderen - og et år på to ben - har gjort ved hhv. den og mig. Jeg mistænker denne her lettilgængelige og åbne barolo-stil for at smage mig bedst som ung og vild, men lad os se.

Mørk rubinrød farve med let brunlig modning. Typisk nebbioloduft med røg, lak, kridt, lakrids og læder foran klar frugt af kirsebær med en trifli- og colaagtig sødme. Aromaer fra fadlagringen (delvist på barriques) er aftaget siden sidst, og ligger nu ulmende og understøttende sammen med de andre elementer og dukker lidt frem indimellem. Næsen er tilbageholdende, men vågner lidt op med luft.
Flot fylde i smagen. Blød, mørk frugt med tørrende kridt og lædertoner inde bagved. Kirsebær og lækker subtil sødme a la overmodne blommer. Mørk sødlakrids lurer og folder sig ud sammen med tanninerne i finishen som er kraftfuld men harmonisk. Syren sætter ind meget sent og virker lav hele vejen hen til et stykke ude i eftersmagen hvor den blomstrer rigtig fint op og tager form af den ribsagtige kombo af tør- og syrlighed sammen med colasødmen og de let klæbende tanniner.

Det er en mere afdæmpet og harmonisk vin end jeg husker den og både syre og tannin er i henfald nu. En blødere vin, som ikke får mig helt op at ringe, men en moderne og vellavet basisbarolo-klassiker som altid er dejlig at drikke. Hvordan udvikler den sig mon videre herfra? Jeg følger den.
Som reference drak vi Pelisseros Barbaresco Nubiola 2007, som er friskere og mere livlig i både syre og tannin. Men til gengæld har den ikke den samme bløde dybde og komplekse tjære og lakrids.
Philipson importerer Ratti.

2010 Ca' del Baio, Moscato d'Asti '101'

2011-07-04T13:40:00.000+02:00

Det fælles område for DOCG'erne Asti og Moscato d'Asti overlapper med dele af Barolo og Barbaresco (kommunerne Serralunga d'Alba, Treiso og Neive) og flere af de bedste Moscato d'Asti kommer derfor fra huse som også producerer god barbaresco eller barolo. Sådan er det fx. med Ca' del Baio, som producerer Barberesco fra 3 enkeltmarker i Treiso og blandt andet denne Moscato d'Asti fra Tre Stelle mellem Treiso og Barbaresco. Tilnavnet 101 refererer til nummeret på den parcel hvor Ca' del Baios moscato dyrkes, tilplantet i 1983.

Gråhvid farve med gullige træk. Masser af hyld, æble og kiwi i duften sammen med en let, sprød mineralitet. Sød i munden med typisk moscatofrugt af hyldeblomst, akaciehonning, spisedruer og pink cripps-æble. Perlerne stikker en anelse ud, og frugten er meget sød, men balanceres godt af en rank og saftig syre som frisker op hen mod finishen. Syren holder langt ud i eftersmagen, som har en imponerende længde med fine nuancer af de hvide frugt- og blomsteraromaer.
En lækker Moscato d'Asti som har kraft og koncentration i alle elementer. Derfor klarer den uden problemer lidt tungere desserter end man sædvanligvis serverer den til - fx. var den perfekt her i aften til jordbærtærte med marcipan og chokolade. 149 kr. hos vildmedvin.dk

NV Nicolas Feuillatte, Champagne Brut Réserve Particulière

2011-07-02T10:10:00.000+02:00

Fransk visit fra Champagne. Nicolas Feuillatte's hus-Champagne 'Brut Réserve Particulière' er lavet på 40% pinot noir, 40% pinot meunier og 20% chardonnay og har lagret 3 år før frigivelse.

Hvidgul farve. Ren og frisk duft med frugt af citronskal, æble og appelsin. Masser af røg også plus undertoner af lidt vanilie og friske hasselnødder.
Flot frugtfylde i munden med citrusfrugter, æble og stikkelsbær. Smagen er meget elegant og blød forrest, velafrundet og i fløjlsagtig i kombinationen af frugt og perler. Syren tager til henover tungen og smelter sammen med bittertoner (citrusfrugt-hinde) bagerst i munden hvor de bliver liggende i en eftersmag af ganske imponerende længde.
En blød og klassisk champagne, som er frisk og delikat, men ikke stor og den savner nok noget dybde og kompleksitet. 249 hos Kjær & Sommerfeldt.

(2010) Cantine Formigine Pedemontana, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro (bio)

2011-06-27T23:40:00.000+02:00

(Semi)secco lambrusco med 10,5% alkohol på økologisk dyrkede druer af grasparossa-varianten fra det gigantiske kooperativ. Aftappet til det italienske bio-brand Sì Naturalmente og identisk med Formigine Pedemontana's 'Caronte'. En eller to af de tidligere flasker har måske virket lidt bedske og reducerede, men den sidste her i aften leverer maksimalt, der er dømt ren drikkeglæde i gården:

Meget mørk rubinrød med violette træk og tykt, kort lyserødt/-lilla skum. Fin lille duft af mørke bær og frisk gæring med undertoner af sommerblomster og sødtobak.
Blød og cremet i munden med fint afstemt sødme og en charmerende, saftig frugt af blåbær og kirsebær. Mørkner hen mod finishen med porter-agtige bittertoner, fjerlette tanniner og bid fra perlerne, som leder over i mediumlang, delikat eftersmag.
Vi er et par niveauer under fx. den sublime Battagliola, og det er god - ikke stor - vin det her. Og så alligevel: At drikke vin handler også om situation og kontekst, og denne kølige lambrusco gjorde det fantastisk i aften sammen med hjemmelavede pizzaer i gården, nys hjemvendt sommersol, legende unger og et dejligt leben. Et match som er hinsides point og peaker på andre skalaer end sædvanlig kvalitetsbedømmelse. Hvem sælger? Merolli, naturalmente!

2009 Tenuta la Meridiana, Barbera d'Asti 'Le Gagie'

2011-06-23T21:52:00.000+02:00

Tenuta la Meridiana producerer en spændende serie vine fra ca. 15 hektar i Montegrosso d'Asti - bl. a. med en rosato på dolcetto, en chardonnay-passito og en sød mousserende malaga på ældgamle stokke. Kernen i linien er dog barberaerne, som der er 4 af med forskellige gærings- og lagringsstrategier. Topvinen Barbera d'Asti Superiore 'Tra la Terre e il Cielo' er en fuldfed moderne barbera af meget høj kvalitet med kort macertion og lagring på nye barriques, men da jeg smagte dem alle på en lille introduktionssmagning, var det alligevel den traditionelle Barbera d'Asti 'Le Gagie', som tiltalte mig mest. 3 hektar med udbytte på 50 hl/ha, 15 dages maceration og et års lagring på 30hl (franske) botti. Jeg købte en flaske med hjem til rigtig test ved bordet:

Halvtransperant rubinrød med lysviolette reflekser. Vidunderlig klassisk næse hvor usminket, ren barberafrugt trædder frem: Tør, æterisk duft med masser af tobak, lakrids, frugt af blomme og kirsebær og krydderi af peber, jord og tørre krydderurter. Med luft vokser en sødlig lim-tone ud.
Smagen holder stilen med et virkelig forførende paradoksalt fletværk af meget høj syre, fløjlsblød saftig frugt og tørre tobakstoner. Flot fokus igennem munden og skøn, letkrydret finish med lakrids- og syre-sammensnørring og små feminine tanniner. Den elegante lakrids er med hele vejen, også i den lange eftersmag med sødlig blomme, kirsebær, lim, lakrids og olivenolieagtige botti-strejf.

En traditionel og virkelig delikat barbera med flot harmoni mellem den karakteristiske syre og en lækker sødme, og som på en skøn måde kombinerer koncentration med slank elegance. Fantastisk madvin - vinder med luft.

2009 Tamburello, 'Dagala' Inzolia Sicilia IGT

2011-06-22T23:55:00.007+02:00

To low-end hvide fra Sicilien, begge enkeltsortsvine på hhv. Inzolia og Catarratto. Det er billige vine og vi forventer os ikke det store, så det vi tester for her er simpel drikkeglæde sammen med enkel mad.

2009 Tamburello, 'Dagala' Inzolia Sicilia IGT

På økologisk dyrket inzolia (ansonica). Meget mørk og smuk dyb-gylden farve. Tilbageholdende næse med små pift af fersken og æble og bittertonet mineralitet med træk af lakridsrod, men ellers ikke meget. I munden er der flot fylde i både tekstur og frugt, fersken går igen sammen med bitter æbleskræl og citrus. Lækker finish med masser af (GaJolagtig) lakridsrod og generel harmoni mellem elementerne. En afdæmpet, men overraskende fyldig vin. Holder ikke helt distancen ved øget temperatur, hvor syrestrukturen kommer til at virke lidt slap. Fundet i en restkasse hos Supermarco, ærgerligt jeg ikke tog flere med.
84

2009 Cantine Calatrasi, 'La Piazza' Catarratto Sicilia IGT
Grønlig farve. God i smagen med mellemfyldig frugt og høj syre. Meget tydelig og dejlig pære i bagkanten, som bibringer lidt sødme, men finishen er lidt dump og savner bid. Kort eftersmag som helt klart mangler spil og nuancerigdom. Ikke mindeværdig, men en frisk og ok hvidvin, som har sin kantede struktur og behagelige frugt med sig i selskabet med (let!) mad.

2004 Il Molino di Grace, 'Gratius' Toscana IGT

2011-06-19T09:26:00.000+02:00

Il Molino di Grace's topvin på 100% sangiovese fra enkeltmark i Panzano i hjertet af Chianti Classico distriktet. Udbyttet fra de 70-årige stokke er helt nede på 22 hl/ha, maceration i 20 dage, lagring i 11 måneder på en blanding af nye og andenårs barriques og ufiltreret aftapning. Hos Il Molino di Grace mener Gerhard Hirmer og Franco Bernabei, at det er tid på flaske snarere end på fad, som er væsentligt. Ingen vin ligger længere end 11 måneder på fade. Til gengæld holder man på flaskerne i op til flere år, indtil man synes de er klar. Jeg faldt pladask for Gratius da jeg smagte den på sidste års Gambero Rosso-smagning. Her stak den kraftigt ud som en af de absolut bedste vine, og det er som bekendt et selskab med mange af de allerstørste vine - især i den her stil fra mellemitalien.

Smuk, mørk rubinrød farve med rødbrunlig modning i kanten. Helt fantastisk næse med stor intensitet og som oser af toscana og sangiovese. Blød, saftig kirsebærduft med fadaromaer af vanilie, læder, gummi og kaffe. Lige bagved er der en helt utrolig, tæt sødme, klassisk og helt typisk for langmacereret sangiovese, her i superintens pragtudgave: Kongen af Danmark-bolcher, lim, marcipan, vaniliesukker og sødtobak. Kvas, tjære og (anis)lakrids. De indledende fadtoner lægger sig hurtigt i baggrunden og giver helt plads for denne kraftfulde, overdådige klassicisme. En vidunderlig duft som afslører nye nuancer hver gang næsen stikkes i glasset.

Smagen er rund og blød og har utrolig elegant, koncentreret kirsebærfrugt med nuancer af hindbær og ribs. Ren, blød og dyb frugt med perfekt syreniveau og helt integrerede tanniner som er med fra begyndelsen som en subtil røg- og kridtagtig undertone. Tanninerne kigger lige frem i finishen, som har flot koncentration, peberkrydderi og lækre tobak-, fad- og lædertoner i åbningen af eftersmagen. Vildt flot længde, hvor den smukke frugt og dybe syre spiller i munden.

Det er en eminent sangiovesevin, som er ført af en utrolig sikker hånd, uden overhovedet at virke glat eller upersonlig. Meget kompleks, enorm dybde og med stort fokus og elegance - intet er overgjort eller underspillet. Gratius 04 har det ene ben solidt plantet i sit ideelle drikkevindue, men kommer til at modnes flot over de næste mange år. Er desværre udsolgt hos BB Vinimport, men hold øje med nye årgange, 05 lander snart. BB har et super sortiment, især fra Toscana.

2004 Fongoli, Sagrantino di Montefalco

2011-06-14T21:04:00.002+02:00

Fongoli ligger lige udenfor Montefalco og dyrker vin på 28 af ialt 40 hektar. Far og datter producerer i fællesskab Montefalco Rosso (også Riserva) og Sagrantino di Montefalco (også enkeltmark 'Vigna dei Sospiri'). Sagrantinoen undergår lang maceration (først koldt) og lagrer 30 måneder på store slavonske fade.

Transperant, rubinrød farve med tegltræk. Smuk, ærketraditionel næse med koncentreret slank rabarberfrugt, friske svampe, moskus, pulverlakrids, lidt våde blade og grenede bittertoner. Med luft runder duften af og mørkner lidt mod karklud og trøffel.
Smagen har tårnhøj syre sammen med mørke mineraler og en smuk, ren rød frugt. Lys og slank stil, men saftig og kraftfuld. Grenet finish med modne, integrerede tanniner som leder over i en eftersmag, der er domineret af den intense saftige syre, rabarber- og ribsfrugt, smørret læder fra fadet ude i spidsen og tanninreminiscenser i kinderne. Utrolig flot længde!

Det er en lækker og superelegant sagrantino, som er meget traditionel og slank i stilen og som leder tankerne hen på oldschool piemontesere eller nogle af de mest traditionelle toscanere. Er moden nu og holder også et par år+. Aristokratisk! 139 kr. på tilbud hos Supermarco er en superpris.

2006 San Valentino, Rubicone IGT 'Luna Nouva'

2011-06-12T13:12:00.000+02:00

Azienda Agricola San Valentino er et nyt, moderne hus tæt ved Rimini i Emilia-Romagna. Der produceres fra 28 hektar med lave udbytter og en stor ny-anlagt barrique-kælder. 'Luna Nouva' er på 80% cabernet sauvignon og 20% merlot med et udbytte på 25 hl/ha. Lagrer et år på 80% nye barriques og aftappes ufiltreret.

Farven er tæt sort-rød med rødbrune kanter. Tung og mørk, moden duft med kraftig tobak, våd jord, læder, balsamico og tæt frugt af solbær og kirsebær. Det er en lækker duft som begynder lidt introvert, men åbner godt op med luft.
Smagen har meget kraftig sødlakrids og koncentreret, stringent frugt med balsamico- og bitre jordtoner. Tæt fornemmelse i munden og en koncentreret, mørk syrestruktur. Finish og eftersmag er til at begynde med domineret af alkoholvarme, men med luft bliver afslutningen mere harmonisk med fin tobak og lakrids og integrerede tanniner vågner op, ligesom længden i frugten tiltager.

En mørk og seriøs vin, som er overraskende 'italiensk' (i moderne toscansk stil), på trods af at udgangspunktet mildest talt er bordeaux-inspireret. Blindt ville jeg ikke have gættet på ren fransk druekombo, hverken på duft eller smag. Frugten er tæt og sluger fadet virkelig overbevisende, det er ikke tydeligt at der er tale om nye barriques. Flot vin, luft den godt.

2008 Cantina Tollo, Montepulciano d'Abruzzo Riserva 'Aldiano'

2011-06-10T15:02:00.000+02:00

Cantina Tollo er et enormt kooperativ med en kæmpeproduktion. Alligevel mener mange at man med husets topvine får meget for pengene, det prøver vi af her. Riservaen Aldiano er på 100% montepulciano som lagrer 12 måneder på en kombination af store (70%) og små (30%) fade. Stokkene er 25 år, men udbyttet er alarmerende højt (90hl/ha).

Typisk montepulciano-farve: Sort og tæt med rødviolette reflekser, tykflydende tekstur i glasset. Duften er afdæmpet og fadpræget med kokos, mint og anis ovenpå bløde, mørke frugtnuancer af solbær, rosin og blåbær.
Helt, helt blød i smagen med varm og dyb mørk veluor-frugt af meget markant og gennemtrængende blåbærmarmelade sammen med lidt friskere (men stadig mørk-bløde) toner af brombær og lidt solbær. Der er lav syre hele vejen og små egtanniner i finishen. Eftersmagen er mediumlang og præget af blåbærmarmelade og gummi fra fadet. Med luft lægger den bløde frugt sig lidt og giver plads for toner af læder, lim og sødlakrids, ligesom tanninerne også vokser en smule frem. Bedst på andendagen.

Det er ikke en overrumplende vin, men den er virkelig behagelig og har en tilpas koncentration i den mørke frugt. Her er det måske faktisk fint at udbyttet er højt, for der er ikke den store syre- eller tanninstruktur som ville kunne friske op og balancere en mere koncentreret frugt. Er man vant til fx. blød oversøisk vin, vil man kunne lide denne og får tilmed et klart nyk mere på karakterfuldhedsskalaen. Jeg er mere til de hårdere og køligere vine, men har ikke noget imod en pause på det her silkelagen. Godt køb når Føtex indimellem har Aldiano på tilbud.

2010 Tabarrini, La Bocca di Rosa

2011-06-08T09:55:00.001+02:00

Meno Rosso!

La Bocca di Rosa er den eneste rosato der findes på ren sagrantino. Unge stokke (10-15 år) som høstes med lavt udbytte på 45hl/ha. Tabarrini producerer fremragende Montefalco-vine fra 22 hektar, 11 af dem er beplantet med sagrantino.

Farven er lyserød med orange reflekser. Fine frugttoner og parfumeret sødme i duften: Tæt og lidt lukket med jordbærgrød, remonce, likørbær, rabarber og toner af kød og frisk kål underneden.
Stor, tæt og fed i smagen med imposant og voldsomt koncentreret frugt af kandiserede æbler, tranebærjuice, jordbærsaft, rabarber og likør-bær sammen med en mineralsk saltagtig kerne under den tætte frugt. Helt vildt kraftig alkohol (15,9%!!), som er altdominerende, især lige ved åbning. Glycerolindholdet er meget højt her og det giver en ekstra sødme i alkoholen, som sammen med den saftige frugt giver en markant cocktail-/hedvin-agtig feel. Eftersmagen er megalang og lægger sprittet ud, men finder sig til rette i en fin udklang af pastis, remonce og kandiserede æbler.

Alkoholniveau er sagrantinodruens akilleshæl efter min mening. Det løber sommetider simpelthen løbsk. Bocca di Rosa er på alle måder en ekstrem rosato. Terrassevin - forget it, her har vi rosato for amaronefans! På samme måde som med de heftigste amaroner er man her faktisk i tvivl om hvilken kategori, vinen tilhører. Og om man kan lide det. Men kvaliteten er helt indiskutabel, det er en stor og flot vin, og ekstremiteten er i sig selv fascinerende, omend anvendeligheden lider lidt under det. Drik den kold til kraftig mad i små slurke, eller hvad med (tænk at jeg skal skrive det) at fortynde den? Jeg ved det, det er forargeligt, men måske ikke helt ude i hampen lige præcis her.
Under alle omstændigheder er Bocca di Rosa en vinøs oplevelser som sætter vanetænkningens katagorier i relief. 90 kr. (80/6) hos BB Vinimport. Vinens navn kommer fra denne fine sang af Fabrizio de André.

2010 Chateau Vignelaure, Rosé 'La Source'

2011-06-06T12:29:00.001+02:00

Det danskejede slot Vignelaure ligger i den østligste del af Coteaux d'Aix-en-Provence, nordøst for Marseilles og Aix-en-Provence, og regnes for en af appellationens bedste huse. Af de ialt 55 hektar går 12 til produktionen af roséen 'La Source'. 60% Grenache, 20% Cinsault og 20% Syrah høstet med lavt udbytte helt nede på 30 hl/ha.

Meno Rosso!

Lyserød farve. Frisk og floral næse med nektarin og sommerblomster sammen med rød frugt af ribs og lidt hindbær. Let-bitre træk er tydelige allerede i duften i form af citrusskal og fenikel.
Sødme forrest i munden, men syre-strukturen tager hurtigt over: En saftig og meget frisk syre, som blødes op af rund, blomsteragtig frugt. Syren spidser til i en rigtig god finish med flot lakridsrod og ribs. Frugt og syre balancerer perfekt op mod alkoholen (12,5%). Delikat, mediumlang eftersmag som klinger ud med hindbær og anis.
Det her er en virkelig skøn vin, som har alt det man ønsker sig af en rosé: Frisk, læskende og delikat uden at tabe dybde og kompleksitet. Super balance, på samme tid stringent og forførende. Irma har af en eller anden grund ikke nogen spændende eller kvalitetsorienteret vinafdeling, men den her rager op. Anbefales varmt - 80 kr, inkl. Eske Kath-etiket (hey Halfdan Rasmussen).

(2009) Cleto Chiarli, Lambrusco di Sorbara 'Centenario'

2011-06-05T07:16:00.000+02:00

Tør Lambrusco på Sorbara-varianten, 11% alkohol. Meget lys farve, helt lyserød med lysviolette reflekser. Frisk og indbydende sorbet-duft med masser af sødme kombineret med slank, kølig bærfrugt af kirsebær, ribs og hindbær. Også små, mørkere toner underneden af dæk og næsten lakrids.

Smagen er superfrisk og saftig, især forrest i munden. Slank og let Lambrusco-stil med gode perler og lys frugt af røde bær og æble. Syren er rigtig høj og saftig og folder sig helt ud i eftersmagen med meget tiltalende syrligt hindbærbolche og klokkerene ribs, som fortsætter længe.
Her er en rigtig god balance mellem sødme, syre og perler. Det er en enkel og let, men virkelig fokuseret, Lambrusco som er utroligt læskende og har højere og mere spændstig syre end de mørkere udgaver. Genial sommervin, også til mad. Ved åbning er den bedst afkølet for at holde de mørkbitre toner i ave, men den gør sig faktisk allerbedst på andendagen ved stuetemperatur. Carlo Merolli importerer.

2008 Domanda, Barbera d'Asti Superiore 'Crevacuore'

2011-06-04T21:30:00.000+02:00

Barbera fra Mario Domanda i Calosso mellem Alba og Nizza Monferrato. Tæt, helt mørk sortrød farve med rubinrøde reflekser. Kødfuld og krydret næse med frugt af bløde fuldmodne kirsebær og lidt svedske/dadel sammen med fadkaramel og -vanilie, lidt tjære og markant tone af tørret basilikum.

Smagen er blød med intens mørk frugt, markant sødme og moderat syre. Gode druetypiske kirsebærtoner og krydret finish med tørrede krydderurter, peber og lidt for dominerende alkohol. Den moderate syre og det totale tanninfravær giver for mig indtrykket af en slap struktur. Sødme og de tørrede frugter fra duften præger eftersmagen sammen med markante træk af brændt karamel. God længde.
Havde den været et lydbillede, ville denne vin have haft rige mellemtoner men til gengæld hverken bas eller diskant. Saftig og blød, men alligevel lidt mat - man får sådan set meget vin for pengene når Irma sælger på tilbud, men i stedet for de to flasker for 110 kr, får man sikkert mere ud af at købe én bedre Barbera til samme pris: Læs fx. her hos Italienska Viner for righoldige anbefalinger.

2006 Cascina Cucco, Barolo Serralunga & Cerrati

2011-05-29T11:37:00.001+02:00

Jeg har kun smagt Cascina Cuccos Baroloer i stringente årgange som 04, 05 og 06, så det bliver spændende at se hvordan de tager sig ud i den varmere 2007, som er på vej til importøren Carlo Merolli. Jeg rekapitulerer 2006 ved at smage basisbaroloen og enkeltmarken Cerrati, begge fra Serralunga d'Alba. Begge er blogget før her.

2006 Cascina Cucco, Barolo Cerrati [revisit]
Flot, rubinrød farve tenderende mod rødbrun. Lidt tilbageholdende, men yderst delikat duft som åbner op med lys, rød frugt af frisk blomme, jordbær og roser sammen med læder, røg, mandelessens og sødlig spearmint. Med luft bliver duften mere æterisk, og de sødlige træk trædder frem.
Smagen er mellemfyldig forrest med bitter-syrlig, rød frugt og crescenderer så op mod en slank, men virkelig resolut og saftig finish hvor tæt sammenvævet syre og tannin holder meget fast ved i udtørringen. Det er et smukt opløb og man glæder sig til næste mundfuld, så man igen kan følge den saftige tanninsammensnørring. Indtrykket er hele tiden slankt og stringent og fadet opleves ikke som en selvstændig enhed men som en understøttelse af sødmen og gummi/læder-tonerne. Eftersmagen åbner med en markant bitterhed med masser af røg og syrlig ferskensten og langsomt kigger en letkrydret jordbær- og rosefrugt frem og hænger længe.
En elegant Barolo med forbilledlig syre- og tanninstruktur og delikat, slank nebbiolofrugt med mange facetter. Skønt! 139/6 er en suveræn pris.
91

2006 Cascina Cucco, Barolo Serralunga [revisit]
Cerrati er helt klart et niveau over Cuccos basisbarolo 'Serralunga', som har et lignende elegant anstrøg og god, ren nebbiolokarakter i blød stil, men slet ikke den samme sødmefyldte dybde i frugten, saft og kraft i syre- og tanninstrukturen og længde. Kort sagt ikke den samme intensitet. Forstå mig ret, det er en god og vellavet vin som fungerer godt til mad - men det er en lille Barolo. Måske er den varmere 07'er mere åben og givende?
87

2008 I Veroni, Chianti Rùfina

2011-05-26T10:15:00.000+02:00

Der er en klar niveauforskel i Chianti-denominationerne: Selvom DOCG-tildelingen gælder for hele Chianti, er det nok reelt kun Chianti Classico, som skulle have haft den. Chianti Rùfina er undtagelsen blandt de øvrige subzoner og har et generelt kvalitetsniveau på højde med Classico - ikke mindst takket være få topproducenter.

I Veroni er en af klassikerne i Rùfina. Deres basisudgave laves på 90% sangiovese og 10% Canaiolo, som macererer 15 dage og 90% lagrer et år på botti, 10% på 500-liters fade (tonneaux).

Dyb og sorttonet rubinrød, halvtransparent og med lav viskositet i glasset. Let kødfuld næse med mørke, saftige sangiovese-kirsebær, vådt læder, og lakrids som changerer i nuancerne sød-, engelsk- og rodlakrids.
Mellemfyldig i smagen hvor den saftige kirsebærfrugt bekræftes. Blød og med god bredde, men relativt lav syre. Let finish med lille sødme i frugten og tanniner som tørrer helt let og meget kort, men der mangler igen lidt intensitet i syren. Det samme gælder for eftersmagen, hvor den mørk-bløde kirsebærfrugt blander sig med lakrids og lette fadtoner, primært af sødlige nødder.

Det er med sin kødfulde, let animalske stil en rustik vin mere end egentlig klassisk. Udmærket madvin til mediumfyldige pastaretter eller hvidt kød. God kirsebærfrugt og overordnet behagelig karakter, men ikke videre karakterfuld eller interessant. Blev drukket sammen med 2004 Podere Cappacia Chianti Classico, og klasseforskellen mellem de to var markant. God pris hos Carlo Merolli og (sporadisk) Dansk Supermarked.

2005 Bruna Grimaldi, Barolo Badarina Vigna Regnola

2011-05-22T21:46:00.000+02:00

Bruna Grimaldi ejer ialt 20 hektar i Grinzano Cavour, Diano d'Alba, Serralunga d'Alba og Corneliano. Vigna Regnola er en parcel på Badarina-marken i Serralunga d'Alba og er husets topvin. Grimaldi og hendes mand er begge uddannede ønologer og konsulteres af Beppe Caviola. Lagrer to år på barriques.

Meget mørk rubinrød farve med rødbrune træk. Æterisk og mørk næse med generøs faddossering. Roser, slikne jordbær og appelsinskal men først og fremmest tonsvis af mørk læder og tjære sammen med kridt og lidt mint.
Smagen åbner med en helt vild syre forrest i munden. Et syreangreb af eddikeagtig tæthed. Frugten er mørk og koncentreret med tjære, jordbær i balsamico og flint/kridt. Mørk finish med koncentreret læder, alkohol og igen den tårnhøje syre som trækker ud i kinderne og afløses af tanninerne som lukker rigtig godt, men som på en måde er støbt ind i den tætte syre og ditto frugt. Kraftig engelsk lakrids i eftersmagen sammen med de tørrede roser, læder, lidt tiramisuagtig kaffe-likør-mascarpone-kombo, kridt-tanninerne og den nærmest uendeligt kildrende frugtsyre.
En flot og koncentreret Barolo, hvor den tydelige moderne approach hverken skjuler drue eller ophav - her er Serralunga-smæk for skillingen! Elementerne stritter vildt i alle retninger til at begynde med, men over nogle timer antager den en flot, brydsk balance. Den sene Beethoven som Barolo..
Med sådan en 2005'er, vil jeg rigtig gerne smage 04- eller 06-udgaverne.

2009 Monte Schiavo, Verdicchio dei Castelli di Jesi Classico Sup. 'Pallio di San Floriano'

2011-05-19T21:37:00.000+02:00

100% verdicchio fra enkeltmark. Høstes sent med et lille ædelråd-angreb og lagrer efter gæring sur lie i fem måneder.

Dyb, halmgul farve. Frisk, frugtig næse af Champagnebrus-is, ananas, nektarin og massiv (sten/jern) mineralitet. Ikke så intens, men fin og ren duft.

Smagen lægger ud med meget tydelige toner af asparges + citron og så kommer de mere aromatiske frugttoner frem henover paletten. Syren er høj, men meget bred og saftig og hænger sammen med en tung, jernagtig mineralitet hele vejen gennem forløbet. Mellemfyldig krop og medium koncentration - båret af struktur mere end af frugt.
God anis-kadence i finishen hvor mineraliteten trædder helt frem og bliver salt og blodagtig. Eftersmagen er mediumintens og -lang med afdæmpet citrus, ananas, anis, bittertoner og så en lidt hø-agtig tone underneden. God, frisk og meget anvendelig vin, men ikke outstanding - de 3 glas i Gambero Rosso virker underlige.

2006 G. D. Vajra, Barolo Albe

2011-05-14T23:35:00.002+02:00

G. D. Vajra ligger i den højeste del af Barolo-kommunen, i 350-400 meters højde. Huset er etableret i 1972 og den nuværende ejer Aldo Vajra råder over 40 hektar i Barolo, heraf 10 med nebbiolo. 'Albe' er basisbaroloen med druer fra ca. 20-årige stokke på markerne La Volta, Coste og Fossati. Alba betyder daggry og flertalsbøjningen refererer ifølge Do Bianchi til solopgangene over de tre marker, som efter sigende skulle forløbe over 20 minutter. Barolo 'Albe' macererer i 20 dage og lagrer hovedsageligt på slavonske botti og en lille del på mindre fade.

Rubinrød farve. Metallisk-medicinsk næse med masser af den der helt specielle mønt-duft og apotek sammen med lys, rød frugt af umoden blomme, friske jordbær og rabarber plus lakrids, jord og en lille tone af friske ferskvandsfisk. Klassisk og meget fokuseret duft - slank, stålsat og typisk kridt-grynet.
Smagen er homogen og harmonisk. Det er ikke en blød vin, men elementerne er holdt stramt i ave og ligger som en strømmende kraft under en elegant overflade. Syren er tilstede, men behersket og det samme er tanninerne som tørrer rigtigt ud, men er helt integreret i frugten og forløbet. Meget karakteristiske nebbiolofinish i skolebogsudgave: Saftig frugtsyre der spidser til og lægger sig ud på siden af tungen og i kinderne, mens tanninerne tørrer midt i munden og så den mineralske støvsky af jord, kridt, lakridspulver og hvid røg som indleder eftersmagens udklang. Det er godt! Syre- og tanningrebet tager ikke helt resolut fat og slipper lidt hurtigt, så selvom det er klassisk og elegant savner jeg den sidste koncentration i strukturen.

Her er ikke kødfuld, modernistisk schwung eller powerstilens voldsomme jerngreb - ikke det store vingesus, men en traditionel, elegant og helt ren Barolo med et godt fokus. HJ Hansen sælger for 200 kr. sommeren over. Selvom den er ung, vurderer jeg umiddelbart, at den ikke vinder specielt ved lagring men topper om et-to års tid og holder niveauet nogle år. Bl. a. McDuff og Vinhulen har smagt hele Vajras storslåede portefølje.

2005 Emanuele Rolfo, Roero

2011-05-11T15:36:00.000+02:00

Roero ligger få kilometer nordvest for Alba og Barolo på den anden side af Tanaro-floden. Her produceres bl. a. nebbiolo, barbera og den grønne arneis. Jorden er generelt mere sandet heroppe og det giver et lidt lettere nebbioloudtryk end i Barolo og Barbaresco. Roero blev DOCG fra og med årgang 2005 og må indeholde 2-5% arneis, men Emanuele Rolfos udgave er på 100% nebbiolo, som macererer 25-28 dage og lagrer et år på store fade.

Smuk transparant rubinrød farve med rødbrune nuancer. Duften er skøn med afdæmpet, let balsamisk rød frugt og violer under tørre toner af jord, maltwhisky, nykløvet træ og et lille ræveagtigt animalsk element. Med luft vokser fersken(sten) og krydrede træk frem, især masser af lakridsrod og muskatnød. Æterisk og tør næse - arketypisk traditionel nebbiolo med medium intensitet.
I munden er vinen blød og mellemfyldig med delikat rød frugt sammen med kridtet bitterhed og blød lakrids. Strukturen er afdæmpet, der er rigtig fin syre i frugten, men i finishen er tanniner så godt som fraværende, de er helt integrerede som kridt-toner inde bag frugten. Eftersmagen har slanke lyse bær, grønne grene og en anelse fed fadgummi, men er lidt slap i frugten og lider i begyndelsen under den tanninløse kadence. Medium længde.

Balance er hovedtemaet i Italienska Viners fine indlæg om denne vin, og det ord er spot-on: Det er en afdæmpet nebbiolovin, som har en dejlig, delikat elegance og er i god balance. Jeg hælder måske personligt mere til en rå nebbiolostil, men balancen og elegancen er ikke til at tage fejl af - det her er høj kvalitet i traditionel, mellemfyldig stil. En fin madvin, men med den sarte rigdom er den efter min smag bedst uden mad. Skal have luft for at folde alle de subtile nuancer ud.
Winewise importerer og springer 06 over, men får snart 07'eren hjem. 05'eren her er vist meget tæt på udsolgt. 109 kr.

Barolo Event 2011

2011-05-08T09:23:00.002+02:00

Barolo & Friends på Børsen er efterhånden blevet en tradition. Arrangøren er Consorzio i Vini del Piemonte og Strada del Barolo i samarbejde med lidtmere.dk (Berlingskes læserklub). Ideen er at de mindre og mindre kendte producenter kan blive markedsført for publikum og måske især presse og importører. Det er en fremragende mulighed for at lære nye producenter at kende - mange af dem er små og/eller importeres ikke i forvejen.

Som så ofte ved den slags arrangementer var der lukket for mange ind og kombinationen af purung nebbiolo og en propfyldt børssals heksekeddel, er ikke vejen til en god vinoplevelse. Men lægger man fordybelseslysten til side og er der for at orientere sig bredt, er det glimrende. Og så er det superfint at producenterne selv er med. Et par gode:

Bussia Soprana
Vingården er bygget for nylig og simpelthen opkaldt efter den berømte mark. Her har ejeren købt et par små parceller, som vinificeres og aftappes separat. 2001 Barolo Mosconi var fantastisk med en smuk, fuldmoden farve og duft og en overlegen struktur, med kraftig tanninkadence, som trædder meget sent ind med overraskende kraft, og flot nebbiolofrugt i meget lang eftersmag. Semimoderne stil. Også 2003 Barbera d'Alba 'Vin del Ross' var flot, 18 mdr. på barriques - fuldmoden vin med stadigt tindrende brombær og masser af sødlige cashewnødder i blød finish. Stor, moden barbera i en speciel stil. Dejlig undtagelse med modne vine.

Cascina Mucci
Flotte barberaer. Barbera d'Alba Superiore har lagret 15 måneder på delvist nye barriques, så vi er i den moderne ende - men ikke overekstraheret eller blækket. Stor og fascinerende forskel på 07 og 08, paradoksalt nok var sidstnævnte helt blød og afrundet med bred mørk frugt og et kraftigt fadpræg, hvorimod 07 var markant friskere, mere syrlig og slank med lækker rabarberagtig frugt. Flotte udgaver begge to med mørk, sødlig barberafrugt og julestemning fra fadet med muskatnød, smør og kanel.

Giacomo Anselma
En klassisk producent fra Serralunga, som producerer i traditionel stil. 2006 Barolo er ok, men ikke mindeværdig. Tør duft med røg og lakrids og slank (grænsende til tynd) frugt i smagen, som alligevel har en markant sødme a la overmodne hindbær. Lette tanniner. 2004 Barolo Vigna Rionda Riserva er i samme stil og smagsprofil, men har flere lag i både duft og smag og markant mere kraft og en flot, tanninholdig afslutning. Flot, klassisk Barolo som har årene foran sig.

Le Strette
Aftenens oplevelse! Meget højt niveau og et par virkelig gode brødre, som havde meget på hjerte. De råder over knap en hektar(!) med nebbiolo: 0,3 i Novello (Bergera Pezzole, 1500 flasker, plantet i 1999) og 0,5 i Barolo (Bergesa, 2500 flasker, plantet 1980). Begge macererer 15-20 dage og lagrer på fade af forskellige størrelser. Fra år til år vurderer de hvordan de skal frigives. I 05 lavede de en basisbarolo og selektioner fra begge marker. I 06 laver de kun de to enkeltmarksaftapninger og i 07 kun en 'basis'-barolo. Kriteriet er ikke primært kvalitet, men i hvor høj grad man kan udtrykke forskellen på de to marker. I 06 var den meget markant, det var den ikke i 07 og derfor giver det ikke mening at aftappe de to enkeltmarker. Beundringsværdig indstilling. 07 sammenligner Le Strette med 00 og 97, altså varme, runde årgange.
Alle tre Baroli er overraskende åbne allerede. 2006 Barolo Bergesa er har en elegant afdæmpet duft med blomme- og rabarberfrugt, røg og ristede nødder. Ren og slank i munden med godt syregrib og fin tanninfinnish. Det er mellemfyldig Barolo men med arketypisk hårdhed i strukturen. 2006 Barolo Bergera Pezzole er fantastisk med mørkere frugt end søsteren og mere komplekse nødde-, anis- og underskovstoner. Super kraft i munden, fyldig og bred med koncentreret frugt. Virkelig heftig kadence med høj syre og tanniner en masse. Powerbarolo med elegancen i behold. D-Vin importerer og sælger lige nu til gode priser.

Tenute Costa (Tenuta Duecorti)
9 hektar med nebbiolo og 2 med dolcetto i Monforte d'Alba. Skøn Dolcetto d'Alba med stor, rund duft med masser af spøgelsesfad. Flot struktur i smagen med rigtig god, blød fylde og nuancer af sødlakrids og gummi. Bred og frisk på samme tid - ukompliceret uden at være upersonlig. Barolo 2005 og 2006 macererer 2-3 uger og lagrer på tonneux. Minder lidt om Serradenari stilmæssigt. 05 virkede en anelse mere givende på nuværende. Fine vine men alle (mest dolcettoen) havde en lille snert af alkoholvarme i finish, som forstyrrede lidt.

2008 Domaine Costa Lazaridi, Oenodea

2011-05-03T09:44:00.001+02:00

Ligesom 'The Greek' i TV-serien The Wire, vist ikke var rigtig græker alligevel, er det også so-so med autenciteten her: Cabernet og syrah lavet af Michel Rolland og lagret på franske barriques.. Men roserne har været store rundt omkring, så hvorfor ikke teste denne vin fra Makedonien i Grækenland. 60% cabernet, 20% agiorgitiko og 20% syrah, som lagrer et år i delvist nye fade.

Tæt, mørkerød farve med violette kanter. Duften åbner fint i typisk Rolland-næse: Solbær, tørt krat og fad (kokos, vanille, smør, kanel, gummi) og en fed, æbleagtig syrlighed. Men fra åbning falder interessen støt og duften klapper faktisk helt sammen og ender i en fraværende og ret simpel kombo af grønne grene og smør-fad.
Lækker, blød frugt i munden med meget saftige, mørkerøde bær. Det er en blød vin, men strukturen har alligevel ok greb med fin syre og mellemfyldig mørk frugt. Finishen har god koncentration, ok syrekadence og bløde tanniner. Læder og engelsk lakrids ud i eftersmagen, som afslører en noget tynd frugt. Små taninner bliver siddende på tænderne.

Det er ikke ofte man finder en effektiv måde at slukke sin momentane tørst efter saftig bordeaux-stil på for 60 kr, og når man åbner denne vin, tror man det måske er lykkes. Men ak, timerne afslører svaghederne her og man ender med en temmelig flad oplevelse. HJ Hansen sælger.