onsdag den 27. juni 2012

2011 Quinta do Regueiro, Vinho Verde

Vi ser semifinale med et par portugisere på bordet: Vinho Verde fra Monção e Melgaço, den nordligste af kommunerne i Vinho Verde-regionen, som adskiller sig fra de andre med den syrerige drue alvarinho. Quinta do Regueiro er et lille hus på 6 hektar, som kun producerer disse to hvidvine og en mousserende.

2011 Quinta do Regueiro, Vinho Verde Alvarinho Reserva
Reservaen er på 100% alvarinho. Dyb gul-grøn farve og en seriøs, tung næse som med det samme afslører at vi er langt fra de lette, ultrafriske saft-vine som skyller den ristede fisk så vederkvægende ned i den portugisiske hede. En tæt næse med en mineral- og alkoholstruktur man nærmest kan dufte og frugt af passionsfrugt, pære og ymer.
Smagen er fyldig og tæt, men har et friskt spritz og en markant mineralsk rankhed. Også masser af passionsfrugt her i smagen sammen med pære og en tæt, animalsk syrlighed a la ymer. I eftersmagen dominerer pæren og så kommer der en vegetal tone til af fennikel og græs. Meget lang!
Det her er rigtig godt - en oppulent og frugtig hvidvin, men med masser af spændstig friskhed og fremfor alt syre nok til at balancere frugten.
88

2011 Quinta do Regueiro, Alvarinho/Trajadura
Lillebroderen på blanding af alvarinho og trajadura har ikke det samme at byde på. Kraftig pære i duften sammen med en delikat floralitet af hvide blomster. Også mørke mineraler som næsten dufter af tørre grene.
Virker meget sød i smagen med honningbolcher og tropefrugt og en klart mere plumb mouthfeel end den spændstige reserva. Syren frisker dog op hen mod finishen og der er overordnet set ok harmoni og især god fylde. En fin ledsager til mad hvor der er lidt sødme.
Paradoksalt nok virker reserva'en faktisk friskere end lillebroderen her, som er sødere og har en lavere syre. Men stadig et godt bud på en hvidvin, finishen redder balancen og kroppen er god.
84

Koster henholdsvis 129 og 89 kroner hos A Vinstouw.

torsdag den 14. juni 2012

2001 Radikon, Ribolla Gialla Giuli Venezia IGT


Radikon = radikalt ikon. Stanislao Radikon er en af pionererne i bølgen af 'naturlige' vine fra Friuli, som er produceret med minimal intervention. Hvidvinene vinificeres med lang skalkontakt og får derved den orange-brune farve og et præg i aroma og struktur som man ellers normalt kun finder mage i rødvine. Radikon råder over 12 tætplantede hektar i Collio-zonen og høster ved meget lave udbytter.
Et af ikonerne indenfor 'orangevin' er Radikons Ribolla Gialla, på den gamle indfødte friuli-drue, som er meget tykskindet. Derfor egner den sig særligt til denne ikke-interventionistiske vinifikation, fordi den den lange skalkontakt trækker det maksimale ud skindet, både smags- og aromastoffer og de vigtige antioxidanter. I 2001 var macerationstiden for Ribolla Gialla en måneds tid og derefter lagring på botti i 3 år. Ingen kemikalier eller maskiner i marken, ingen temperaturkontrol, gær, klaring, filtrering eller svovl i kælderen. 'Vin som min bedstefar lavede den i 30'erne' som Stanko Radikon siger.

Kobber-orange farve. Åbner med duft af øl, æblemost, brønd og syltede asier, men lukker gradvist op og samler sig til en smuk æterisk-udviklet duft af læder, intens lakrids, smør, mynte og sødme alla karamel og mælkechokolade foran frugten af æble og appelsin.
I munden er det først og fremmest et ferskt, næsten saltløst indtryk man får med vandmelon og let æble. Umiddelbart lidt enkel, men også smagen folder sig ud til en helstøbt og rig naturmund, som især afslutter rigtig flot med en intens finish af æble, lakrids, mynte og lette tanniner.Eftersmagen er lang med animalske toner af læder og smør i den godt syrlige æblefrugt.


En relativt afdæmpet, men kompleks, smukt modnet og fascinerende vin som er en stor oplevelse at drikke og følge - og ikke mindst sammen med mad, som kan honorere et komplekst, elegant modspil. Den udvikler sig positivt i flasken over et par døgn, så selvom der måske har været mere spændstighed i frugten, er det slet ikke en vin som er færdig - den er gået ind i en moden fase hvor den vil blive ved med at vokse. Drikkes ved ca. 15 grader, ikke koldere. €25 hos Mair-Mair.
92

Ingvar fra Billigt Vin er om nogen den som har åbnet mine øjne for a) naturvine og b) vine fra Friuli. Radikon er begge dele på samme tid, så en tanke går til Ingvar, som også har smagt denne ikoniske orangevin i 2004-udgaven her. Læs også en grundig artikel om druen ribolla gialla her.

mandag den 11. juni 2012

Fri Vin!

Selvom jeg med en sølle time til rådighed havde alt, alt for kort tid og kun nåede en håndfuld producenter, gik jeg fra messen Fri Vin med opløftet sindsstemning og bekæftet i beundringen for vinens mangfoldige verden. Alt hvad fx. en Gambero Rosso-smagning skorter på, findes på denne: hjerte, passion, overbevisning, dybde, mangfoldighed, radikalitet, eksperimentlyst, tænksomhed, skabertrang.
Som Patrik fra Italienska Viner så glimrende formulerer i sit indlæg fra dagen, er det ikke noterne og analysen som ligger een mest på sinde i mødet med disse personlige og vidunderligt særprægede 'ikke-interventionistiske' vine. Producenterne har så meget at fortælle at man opsluges af samtalerne og de historier vinene fortæller. Jeg smagte og mødte som sagt kun en håndfuld, men hvilken en - her er tre førstemøder:

Giacomo Fenocchio



Hvilke Langhe-vine! Saftig nyaftappet dolcetto og ligeså arketypisk superiore-barbera med et år på botti. Men hovednumrene er selvfølgelig baroloerne, Fenocchio har parceller på nogle af de bedste marker overhovedet og her er det de helt nye 08'ere plus et par med lidt mere tid i flasken:
2008 Barolo Cannubi. Helt frisk, næsten barberaagtig i den syrlige saftspændte duft - ren frugt og ingen udviklingstræk overhovedet. Tindrende ribs- og kirsebærfrugt i en tæt, frisk stil.
2008 Barolo Villero er intenst parfumeret, dybere i frugten og med lækker nebbiololakrids og tobak bag de lysende bær. Smagen er tændt og tæt i forløbet - super fokus og spændstighed. Flot finale med store, unge tanniner. Jordbunden er mere kalket end Cannubi og udbyttet lavere end for de to andre og tilsammen giver det mere strukturerede vine.
2008 Barolo Bussia virker mere hurtigtmodnet end de to andre med let svedske- og tobakpræget sødme i frugten. Meget blød i munden, hvor tanninerne først bider til meget sent.
2008 Barolo Bussia '90D' - wow, en lille eksperimentel semiprivat selektion (400 flasker) fra Bussia, som macererer 90 dage(!). Med det høje tanninniveau i de andre 08'ere skulle man tro at det her var direkte smerteligt, men i stedet giver den lange maceration en uhørt dybde i den røde frugt. En fantastisk Barolo med en stor koncentration og længde uden at det koster på det elegante udtryk.
2005 Barolo Villero. Flot udvikling i den her 05'er som har masser af struktur og kvalitet, trods den lidt vanskelige årgang. Lidt mere transparent i udtrykket og begyndende nøddeagtig sødme, læder og lakrids i en mere rabarber- end bæragtig frugt.
2006 Barolo Bussia Riserva virker helt ung og det er simpelthen svært at forestille sig at den nogensinde bliver for gammel. En vin til fremtiden, som allerede nu viser lidt af hvor stor og kompleks den bliver selvom den især i næsen er tætpakket som en rosenknop.
Det er ikke sidste gang jeg har med Fenocchios skønheder at gøre. Jeg er vild med stilen her som både er frugtig, struktureret, intens og klassisk - og mest af alt meget balanceret uden nogen form for alkoholpræg i nogen af årgangene.


Trinchero


En producent jeg længe har ønsket at smage efter Patriks troværdige lovprisninger. Forventningerne var skyhøje og blev i den grad indfriet. Malvasia'en Sogno di Bacco får lang skalkontakt og lagrer her i 2006 kun på stål (fra 07-årgangen 6 mdr. på botti) - kastagnebrun og med en fantastisk naturduft af søde nødder, lys chokolade, hyacinter og overmodne æbler og pærer. I munden er den simpelthen utrolig; slank og uhyre balanceret og så med et skønt og overvældende tanningreb i finishen. En hvidvin med grignolinoafslutning! Og apropos er Trincheros 2009 Grignolino d'Asti den bedste jag har smagt af typen, der er en fantastisk fin lille sødme i alle rødvinene, også her i den elegante men klassisk piemonteintense grignolino med æterisk aromatik og den typiske, overlækre tanninafslutning. En vin på syre og tanniner med tilbagetrukket frugt. Like!
De to barberaer er begge ligeså druetypiske og elegante. 2006 Barbera d'Asti Superiore har klokkerene kirsebær med skøn pulverlakrids og i smagen indsmigrende frugt og saftig syre. 2006 Barbera d'Asti Superiore La Barslina er en utrolig barbera med duft af blommer, sødlakrids, nødder og karamel. En stor og flot barbera med usædvanlig kraftig tannin for typen. Lagrer 2 år på botti. En anden Trinchero-trumf er 2004 Freisa d'Asti Runchet som har en dyb, intens æterisk sødme i duften. Helt samlet og harmonisk. Blød i munden med lav syre forrest, super koncentreret med en flot, kraftfuld finish. Syren tager til på bagkanten og tanninerne er store men på vej til at modne ind i helheden. 

Paolo Bea



Paolo Bea producerer røde og hvide i Montefalco, Umbrien. Topvinen er den uforglemmelige 2005 Sagrantino di Montefalco Pagliaro som har en helt vidunderlig parfume. Superintens og åben bio-næse med tætvævet frugt af hindbær, blåbær, appelsin og banan sammen med dyrehud og lidt frisklavet kaffe (ikke på den ristede fadmåde, slet ikke - vi er her i en helt anden og lysere verden end fx. Caprai's eller Tabarrinis alkohol- og fadtunge sagrantinoer). Dyb og silkeblød frugt i munden med stor dybdeog elegant sødme. 2006 Sagrantino di Montefalco Rosso de Véo på unge sagrantino-stokke (aftappes som IGT) har en næsten (natur)hvidvinsagtig næse med røde æbler og blomster, men er superstruktureret i munden - vild og fyrig med syre og tannin en masse, ikke helt så aristokratisk og harmonisk som 05'eren, men en fantastisk vin også.
Montefalco Rosso San Valentino på 70% sangiovese, 15% sagrantino og 15% montepulciano som macererer i 40 dage og lagrer 2 år på botti er især i den brunfarvede 05-udgave fantastisk med en vildt intens læder-, blomme og appelsinnæse og blød, moden frugt i smagen. Både denne og 06'eren er meget hårdt strukturerede med en virkelig resolut og præcis tanninafslutning. Meget karakteristiske og uden tvivl de bedste rossoer fra Montafalco jeg har mødt.
Af de to hvide er især Arboreus Umbria IGT Bianco på ren trebbiano spoletino fra 6-7 meter høje præphyl-stokke (/træer!) imponerende. Det er en af de mest interessante og komplekse hvidvine jeg har smagt nogensinde. Brun farve og med en utrolig konpleks duft, som kombinerer frisk frugt (æbler, abrikos), tørret frugt (figner, dadler), bio-toner, krydring, høvlet træ og en lang kompleks hale af andre aromaer. Ikke så tanninrig i finishen som Trincheros malvasia, men med en stor længde og intensitet. En vin man ikke glemmer og i det hele taget har Bea printet sin signatur grundigt i hukommelsen.

Stefan Jensen importerer alle tre. Hans Winewise/Terroiristen er slet ikke til at komme uden om, når det gælder naturlige vine fra Italien. Winewise arrangerer Fri Vin sammen med Rosforth & Rosforth, Pétillant og andre importører af naturlig vin. En meget lærerig og nærmest rørende smagning. Bravo!

torsdag den 7. juni 2012

2005 Tenuta Montanello, Barolo


Tenuta Montanello ejer størstedelen af Montanellomarken i Castiglione Falletto, hvor nebbiolostokkene er fra 1943 (40%) og 1992 (60%). Vinifikationen er semi-moderne (med hældning mod sidstnævnte), bl. a. foregår de to års lagring på barriques.

Rubinrød farve med antydning af tegl. Nebbiolonæse i mørk stil med tjære, piratos, mørkt læder og tørre blomster. Grønsød krydring af kørvel, stegte løg, kanel og vanilie. Frugten har klokkeren solbær(vingummi) og den kraftige stenfrugtsagtige syre ligger som et diskantbånd øverst. God, mørk og syrlig næse - men ikke så intens.
Hård og lidt firkantet i smagen, mørk og brydsk i både frugt og struktur. Dejligt voldsom syre og grusede tanniner i et tobakket forløb, som især åbner for fuld drøn forrest i munden. Syre og frugt kulminerer i et virkelig godt, heftigt bid sammen med tanninerne i finishen, men det er en lidt kort finale og der er ikke så meget krudt tilbage til eftersmagen, som har lovlig meget alkoholpræg i udklangen af kanel, læder og syrlige bær. 

Som udgangspunkt en rigtig god og seriøs Barolo i en mørk og kantet stil. Den er dog på ingen måde elegant og balancen er mangler også lidt, så selvom kvaliteten er høj, slår den svage årgang igennem her. Den er ikke på niveau med fx. Germanos 05'er fra Serralunga, dog er det med den vilde struktur en glimrende ledsager til mad, som kræver noget modstand. 199,- i Føtex Food, har været på udsalg til 139,- hvilket trods alt er imponerende for en Barolo i det her kvalitetsleje. 
88

søndag den 3. juni 2012

2005 Passopisciaro, Sicilia IGT


Andrea Francetti etablerede i 2000 ejendommen Passopisciaro i Castiglione di Sicilia på den nordlige side af Etna. Nerello mascalese-stokkene her er 60-80 år gamle og vokser på 8 hektar i 1000 meters højde. De er først fuldt modne i november og høstes med meget lavt udbytte på 30 hl/ha. I 2005 var man ikke begyndt at aftappe enkeltmarker, så denne Passopisciaro indeholder også de bedste druer fra de fire crus Rampante, Sciarnuova, Chiappemacine og Porcaria, som fra 2008 aftappes enkeltvis i Contrade-serien. Lagrer 12-18 måneder i store fade og gamle barriques.

Transparent rubinrød farve med små tendenser mod tegl. Åbner med en vidunderlig duft af træ, hø, kompot af rabarber og hindbær sammen med subtile, sødlige fadtoner af underskov, tobak, anis og karamel. Næsen falder i styrke med luft og drejer i en æterisk og renere retning med anislikør, lim, menthol, mørke mineraler og en spidst lysende og næsten blomstret rødfrugt. Hele tiden er der en lillebitte tone af humle som er typisk for nerello og som er det eneste (hvis noget overhovedet) som ikke ville placere denne næse som pinot hvis prøvet blindt.
Smagen kræver også lidt luft, men samler sig så til en utrolig elegant rødfrugtig mund. Vildt høj, spids og intens syre som matches af den lige så slanke frugt. Det er saftigt, balanceret og meget elegant! Tanninerne sikrer en god, struktureret finish, men igen meget aristokratisk - de er slet ikke upfront som fx. hos Terre Nere's eller Calabretta's Etna'er. Eftersmagen er lang med den meget syrlige røde frugt forrest sammen med menthol, humle og toner af underskov og frisk løvtræ, som faktisk er med hele vejen fra midten af forløbet.


Det her er superelegant og virkelig velformet - en kølig, harmonisk og slank vin, som trædder uden vaklen på tåspidserne. Meget pinot-agtig og med en fascinerende lethed og kompleksitet, samtidig med en tændt intensitet i både frugt og syre. Varme anbefalinger! €23 hos Mair-Mair.it - nyere årgange importeres til DK af HJ Hansen til en højere pris.
92

Wine Virtuosity har meget læseværdige posts fra og om Sicilien - her om Passopisciaro.