Naturlig Nebbiolo

To vidunderlige nebbioloer! Det er i stigende grad her i de (på papiret) mere ydmyge appellationer man kan finde de helgode nebbiolooplevelser, ihvertfald hvis man som mig holder af slank vin. Begge er økologiske og vinificeret naturligt.

2013 Conti, Colline Novaresi Nebbiolo ‘Flores’
Især vinen fra de tre søstre på Conti er fantastisk - helt frisk, med behersket alkohol og en syngende, sprød elegance. Næsten grignolino-agtig i sin helt lyse stil med de hårde tanniner. Men også umiskendelig nebbiolo i den sødligt-mineralske, dybe duft af roser, rust og ruskind. Frisk, syrlig, læskende og dyb. Hvis man savner let elegance og naturlig vinificering i sin Barolo, skal man gå herhen! Spontangæret og helt uden svovl.

2008 Roagna, Langhe Rosso
Roagna er mørkere og lidt mere kærv, men stadig utrolig elegant. Druerne er fra Pira i Barolo og Pajé i Barbaresco, 2 måneders maceration og 5 år på fad. Langhe Rosso, haha! Hvis bare flere B/B blev behandlet med denne omhu og langmodighed. Den typisk Roagnaske stramme, lidt tilbageholdte stil, men alligevel virkelig skøn og intens duft af friske svampe, kamfer, tulipaner og læder. I munden får tanninerne styrke med lidt luft, syren er relativt lav, men balancen er flot, og jeg er lykkelig for at have et par af disse i kælderen. Økologisk.

Cibi e Vini har Conti og Atomwine har Roagna.

Instagram

Man kan nu følge Più Rosso på Instagram. Jeg har vægret mig og her er hvorfor: Jeg holder af de vine, som er skabt med særlig omhu - med omhyggelighed, ambition, respekt og glæde i mark og kælder. Smagenoten er min ydmyge måde at give noget tilbage til vinen på, den er en slags taknemmelighed. Derfor skal den også være omhyggelig, af respekt for den vin og vinmager den handler om.

At splatte et billede op på Instagram giver intet tilbage. Man klæder sig med lånte fjer ved at gøre andres bedrift til sin egen. Hvis ikke man har noget at sige om en vin hvorfor så poste et billede? Der er ingen der er interesseret i hvad du har drukket. Men hvorfor du drak det, hvordan det smagte, hvordan det er lavet etc. er derimod interessant.

Men vin er også en fest, vin er social. Selvfølgelig når den drikkes, men også i samtalen om den. Flere af dem som fik mig til at blogge in the first place, har vist hvordan man faktisk kan opnå præcise, respektfulde og sigende smagenoter med relativt få ord - det er svært (se bare dagspressens elendige forsøg), men kan lade sig gøre. Og på Instagram kan man jo skrive lige så langt man har brug for alligevel. Dertil kommer hashtags, som er et genialt community-redskab, så langt foran blogrolls, RSS og hvad det altsammen hed engang.
Og så er det simpelthen meget nemmere at poste, så flere vine kommer med og hele meningen er jo på længere sigt at huske hvad der var hvad.

Piú Rosso bloggen består selvfølgelig her til de lidt større og mere direkte italienske ting.

www.instagram.com/piu_rosso

Simplicamente & Litrozzo

To bud på basisvine lavet på en naturlig måde - uden kulturgæring, svovl og filtrering. Både Le Coste og Ulivi laver fremragende vin, men her er det snarere drømmen om enkel, ren og billig vin i lidt større oplag - vin de soif, både i mængde og stil - som driver værket. ‘Simplicamente’ kommer i 8000 kapselflasker og ‘Litrozzo’ i 2500 (én-liters, kork).

Belotti (Cascina degli Ulivi), Simplicamente Rosso VdT

‘Simplicamente’ fra Stefano Belotti i Monferrato åbner med en virkelig flot og levende duft - intenst mørk, bitter og syrlig. Æbleeddike, spids lakrids, ammoniak og ferskenskind.

Kraftig og syrerig i munden, arketypisk barbera med lidt volatile syrer i halen. Grynet lakrids, intense kirsebær og skovbrombær. Lidt Loire-francagtig metallisk kant som sikkert kommer fra dolcettoandelen. En perfekt vin til os som kan synes at barbera kan blive lidt venlig i det. Finishen har en meget fin sødme af kogte brombær. Det er en rustik vin som alligevel føles ren - der er masser af saftig frugt, og man kan smage at der ikke er svovl i det her. En skøn vin - faktisk med en uventet dybde og seriøsitet.

Lavet på 60% barbera og 40% dolcetto, lagret 11 måneder på store fade. 13,5% - ingen tilføjet svovl (15mg/l total).

Le Coste, Litrozzo VdT
Ufiltreret og ikke dekanteret, dvs. farven er helt tæt matrød. En meget enkel vin fra Le Coste i Lazio - i forhold til ‘Simplicamente’ er vi her på et andet, lavere niveau. Der er ikke den samme dybde i frugt og struktur men til gengæld god saftighed og tæthed. Hindbær, sure kirsebær, lidt kølige mintagtige toner og stilket bitterhed. Syren vil være vel volatil for nogle, det generer ikke mig, og jeg kan godt lide den rustikke no-nonsense-stil. En helt klar vin til (enkel) mad, den er ikke rigtig interessant nok på egen hånd, og det er vel heller ikke meningen.
Til 10-15€ for en liter kan man ikke regne med mere, på den anden side er det interessant med et konkret bevis på at billig vin ikke behøver være industriel og kunstig.

Lavet på grechetto rosso, ciliegiolo, vaiano, og canaiolo. 10,5% - ingen tilføjet svovl (10mg/l total).

Nebbiolo under 15%..

Jo mere usvovlet 11%-vin man drikker, jo tungere og unødigt kluntede kan mange af de gamle favoritter virke. Nu skal man ikke (kun) lade sig jage rundt af sine friller, men jeg bekymrer mig oprigtigt talt om hvordan Piemonte (især Langhe) klarer overgangen til en ny tid hvor pendulet svinger mod lettere vine. Stadigt flere Baroloer tikker jo nu ind på 15%.

2013 Cascina Luisin, Langhe Nebbiolo ‘Maggiur’
Så jagten er gået ind på nebbiolo med fuld uddeling uden den høje alkohol. Første skud rammer Cascina Luisin, som arbejder om ikke økologisk, så tæt på. 60 år gamle stokke, traditionel vinificering med spontangæring og lagring på store fade i et år. 13,5%.
Klassisk nebbiolo-næse, dog i den mørke ende af skalaen med kraftig tjære og lakrids foran frugt af sur-søde kirsebær og tørrede roser.
Smagen er ru og mørk med kirsebær, bark og ferskensten. Ikke så høj syre og lidt dumb i munden, men afslutningen er rigtig fin med godt, bittert tanningreb. Klassisk, solid og meget seriøs nebbiolo i en tæt, mørktonet stil med masser af tørstof og asfalt/tjære-toner.

2013 Brezza, Langhe Nebbiolo

Vinificering på stål med kort gæring 4-6 dage. 13,5%. Transparent i glasset og god, roligt frugtig nebbiolonæse med masser af rabarber, hybenroser og lidt sorte toner af kul, lakrids og peber. 

Fin til at begynde med i smagen også men hen over tungen tager alkoholen og kulturgæren over med alkoholvarme og kemisk slikkede amaretto-toner der ikke rigtig harmonerer med friskheden i syre og frugt. Materialet virker godt nok, der er fasthed og kvalitet i frugten, men den korte gæring på (efter al sandsynlighed) kulturgær ødelægger det lidt. Og 13,5% virker for højt og tungt i den her lyse stil.
Brezza kaldes ofte traditionel fordi de lagrer på store fade, men det er jo ikke det eneste parameter: Kort, temperaturkontrolleret kulturgæring har fx. stor impact på vinens stil.
Hagelquist sælger 12’eren for 100,-

2006 Produttori del Barbaresco, Barbaresco
En kending fra kælderen. Har fået brunlige toner nu, en del bundfald og en mere udviklet næse med betoning på det modne/tørrede frugtspektrum i den afdæmpede næse - svedsker og tørrede kirsebær. Men den åbner virkelig flot op og de lyse toner bryder igennem med ribs og lakridsrod.
Det er som altid i munden, Produttori vinder - vidunderlig nebbiolotypicitet i en lys og funklende frugt med en syre der har imponerende kraft og længde og finkornede tanniner, der griber godt fat på bagkanten. Det smager hamrende godt og det føles godt - syren kilder i kinderne og tanninerne strammer om gummer og tungerod: Nebbiolo, som man ønsker den skal være. Sprødhed i teksturen og rustik, tør smagsprofil med cement, pap, lakrids i forskellige afskygninger, en anelse trøffel her i smagen, en sødme af roser og bitterhed af kommen. Det er så oldschool, og med den velsmag, typicitet og balance er det vel til at overse at der ikke er så meget til næsen. Med 14% er vi deroppe hvor madens peber hiver alkoholen rigeligt frem, men det skygger ikke for det overordnet lyse og rustikt elegante (kan man sige det?) udtryk.
PdB tilsætter 40-50 mg/l svovl inden pres, hvilket vel umuliggør spontangæring(?). Men gæringen er alligevel lang, tre uger, og blandt andet det mærkes tydeligt som en dybde og kompleksitet i forhold til fx. Brezza, der virker forceret.
Philipson importerer Produttori.

2012 Costa Filippo, Nebbiolo d’Alba ‘Bricco Barone’
Moderne nebbiolo i frisk, flæsket stil med rund indsmigrende krisebærfrugt og spor af barrique-lagring. 13%. Blød, frugtdrevet næse som også har fin nebba-parfume - tørrede roser, viol og en anelse rust.
Smagen er frisk og blød - meget harmonisk og velbalanceret med den syrlige, runde kirsebærfrugt der næsten minder om barbera indtil en stålmineralsk finale med - dog relativt lette - tanniner sætter ind. Der er en fin intensitet og det smager simpelthen godt - ikke særlig kompleks, men alligevel. I finishen dukker fadet op igen med vaniljesødme og lidt animalske smøragtige toner.
En fin nebbiolo - til den som ikke vil have det for råt. Piemontevine sælger for 135,-

Barbera!

To barbera-vine i meget forskellige stilarter, dog med kant og tobakket tørhed som fællestræk:

2005 Renato Galliano,  Colline Saluzzesi ‘Nerone’

Her er barbera blandet op med 40% neretta cuneese, en lokal drue her fra Saluzzo i det vestligste piemonte. Galliano er en lille producent af økologisk frugt og vin i 550 meters højde, Nerone lagrer et år på store fade.
En herligt moden vin som med 10 år virker på toppen med både spændstighed og modenhed. Kraftig næse som på lækker piemontevis ikke flasher frugten forrest  - spejderhagl, læder, kommen og tobak. Solbærpræget frugt og en søvandsagtig tone kommer med i smagen, hvor der er god struktur med både syre og tannin og igen masser af tørre og bitre tobaks- og lakridstoner. Vidunderlig vin, karakterfuld og mærket af tiden som et sæt barkede italienernæver. Cibi e Vini, where else?

2013 Angelo Negro e Figli, Barbera d’Alba Nicolon
Enkeltmarksbarbera fra dyrker og negiociant Giovanni Negro, druerne her er fra en mark i Roero og lagrer 15 måneder på en blanding af nye og brugte fade. Den er drukket på Cofocos ‘Italy’, som er et ret vellykket bud på revitalisering af den klassiske italienske familierestaurant.
Barbera tager godt imod fad (efter min mening) og det er faldet rigtig godt ud her med masser af interessant krydderi - enebær, vanilje, estragon, peber sammen med røg og mørk kirsebærfrugt. God barbera-syre i smagen, frisk og uden overekstraktion og igen med fine krydderier. En smule varme og fadtanniner i finish, uden at det kammer over.
En moderne barbera med en kantet, krydret profil og ikke det bløde, flæskede man sommetider møder, når barbera skal være nymodens.

Cascina Cucco, Barolo Cerrati ‘Vigna Cucco'

Det skal blive meget spændende at se hvad de nye ejere af Cascina Cucco vil med huset. Cairo-familien er godt nok big business, men de er ledende partner i EcorNaturaSi, stordistributør af økologiske og biodynamiske fødevarer, og da de købte Gavi-producenten La Raia i 2003 omdannede de huset til demeter-biodynamik. Det ville jo være fantastisk med en biodynamisk Barolo-producent i Serralunga - lad os se hvad der sker.

Imens kan vi se på hvordan det går med de seneste årgange. Måske er der allerede noget i gære, for de tre her 2007/2008/2009 demonstrerer en interesant udvikling mod det lysere og mere elegante. 2007 og 2009 er markant forskellige, og det kan ikke kun tilskrives årgangene, da de begge er (meget) varme og på den måde sammenlignelige. 2009 er overraksende let og frisk i stilen og sammenholdt med hvordan jeg husker 10’eren, fortsætter den udvikling. Stilskift hos Cucco? Man lagrer for eksempel nu top-baroloen her Vigna Cucco (som er det øverste af Cerrati-marken) et år på barriques og derefter på store fade - før i tiden var det udelukkende barriques, så vidt jeg husker.

2007 Cascina Cucco, Barolo Cerrati ‘Vigna Cucco'
07’eren lugter allerede gammel. Meget sød næse med dadler, svedsker, kandissukker, farin, karamel og amaretto. Lidt tjære og svampe kommer til. Men den brændt-bedske tone af ældet overmodenhed dominerer. 

Den er dog en del friskere i munden end man skulle tro. Rigtig god og meget lang syre, og god frugt af ribs og kirsebær. Tanninerne lukker flot og resolut. Varmen og bittertonerne af brændt karamel vender tilbage i finish. En lækker vin med substans og kraft - især i munden - men også sød og tæt på færdig. Det er tidligt for en Barolo.

2008 Cascina Cucco, Barolo Cerrati ‘Vigna Cucco'
08’eren er den i trioen her med de mest arketypiske barolo-træk. Godt med rust, kamfer, asfalt og trøffel i en tætvævet duft med frugt af modne, syrlige kirsebær.

Moden og intens i smagen med tæt frugt og syre og en kornet/grynet struktur. Måske med en lille tendens mod overekstraktion. Ellers fint balanceret og uden bedske toner. Tanninerne er ikke så markante og alkoholen trædder en lille smule frem i finishen, men ellers har afslutningen fine animalske fadtoner af smør og kød. Barolo i moderne stil uden at tabe druen af syne.

2009 Cascina Cucco, Barolo Cerrati ‘Vigna Cucco'

Overraskende frisk, kemisk og urtet i næsen. Lak og træbeskyttelse sammen med grønligt-søde toner a la skovmærke. Nye blåbær, roser og æblecidereddike i frugten, og en blød, sød tone af mælkechokolade.

Mindre koncentreret end 2008 og især 2007. Syren er også meget lavere end 2007 og frugten er mindre fokuseret, lidt slaphed i både syre, frugt og tanniner og med en relativt svag finish. Men måske er det lettere og mindre oppulente ikke kun dårligt? Det er ihvertfald en mere drikbar vin og et sympatisk trin i en udvikling som måske fungere bedre i 2010-årgangen. Men overordnet er det den mindst karakteristiske og svageste af de tre. Alligevel blev den tømt før 07’eren.

Carlo Merolli importerer Cascina Cucco.

Forskellen fra 07 til 09:

2010 Fontanafredda, Barolo

En fint balanceret nebbiolo som ingenlunde spiller i liga med de mange gode ‘håndværks’-Barolo, men mere skal ses som et alternativ til en Langhe Nebbiolo. Det gælder jo iøvrigt også prisen. Det er ofte i de rigtig gode årgange at de mindre (kvalitetsmæssigt, ikke i kvantitet) producenter kan levere gode, overraskende resultater, og det synes jeg faktisk Fontanafredda gør her. Selvom man da ikke kan lade være med at tænke hvad der dog kunne ske af mirakler på de enorme monopolbesiddelser Fontanafredda har i Serralunga..

Elegant nebbiolostil i både farve, duft og smag. Lys og let. Fin og meget druetypisk duft af jordbær og roser sammen med kølig mint og kalkede/grusede mineraler. Smagen er let, men har fin, moden koncentration i frugten som er lige på nippet til at blive lidt vingummi-træls (kulturgær) men redes af en ok levende syre og et kækt tanningreb.
Det er ikke højsang, der klinger i glasset - men det er lige før jeg køber flere. Først og fremmest er jeg glad for det relativt elegante nebbioloudtryk her. Plus det er mange år siden en god årgang af selv disse semitriste supermarkedsbaroloer har været nede på 99,-
87

2009 Schiavenza, Barolo Serralunga

Jeg har næsten ikke købt noget italiensk 2009 ind. Italien ligger simpelthen på varmegrænsen i forvejen, så i varme årgange som 07, 09 og 11 bliver det ofte for meget. Når det alligevel giver mening at hente lidt Schiavenza, er det på baggrund af deres fabelagtige 2003’ere. Som nogle af de eneste, var der fuldt lagringsdygtige og strukturerede Baroli derfra i den hede årgang.

Her i 09-normalen er alkoholprocenten dog oppe på 15 og det er ærligt talt over min mentale grænse. Vi giver det alligevel en chance og markørerne er da på plads i en flot, schiavenza- og serralungatypisk Barolo:
Næsen har savlfremkaldende syrlige kirsebær og moskus og man kan dufte tanninerne: ferskensten, tavlekridt og rust. Men der er også en del alkohol, bitre sprittede toner, som drejer over i mere klassisk lak med luft. Asfalt og mere likøragtig figenfrugt kommer til.
I munden mærker man faktisk ikke varmen, men det er en koncentreret og ikke helt så intenst syretændt og saftspændt nebbiolo, som Schiavenza ellers excellerer i. Powerstruktur og længde - figner, ferskensten og tjære.

Bevares, det her er flot Barolo - Schiavenza er en af mine helt store favoritter. Der er bare skruet lidt ned for nogle af de ting jeg godt kan lide, og lidt op for dem jeg kunne undvære.
90

2011 Cascina Tavijn, Piemonte Barbera ‘Bandita’ [revisit]

Nadia Verruas nedklassificerede Barbera d’Asti, som stadig leverer for fulde sejl. Selv en barbera-skeptiker som mig er fuldstændig solgt. Det er svært at beskrive hvad det er der gør den her vin så fantastisk, men lad os prøve. Den er uhørt heftig, uden overhovedet at være vulgær. Frugten er af højeste klasse, dyb og mørk med solbær og sorte kirsebær. Garrigue-krydring, lakrids, nybrændt tændstik og biotoner af pap og våd skov.
Men smagen er det bedste, perfekt balance mellem det vilde og det frugtige - intens frugtsyre, helstøbt frugt og rustik ufiltreret mundfornemmelse med en for barbera kraftig tanninstruktur. Lakrids, syre, tannin og frugt afslutter i perfekt forening. I’m in loove. 125,- hos Cibi e Vini.
92

2005 Ettore Germano, Barolo Serralunga

Vi har fulgt Germanos 05-Barolo over nogle år og her med snart 10 år er den ved at være træt. For et halvt år siden kunne man konstatere at udviklingen var begyndt at gå stærkt - og det bekræftes her. Frugten viger og den muscovado-bedske, overmodne tone tager til.

Brunrød, semitransparent farve. Næsen har flot, kraftig serralunga-kamfer, gammelt læder, cement og frugt af blommer og likørkirsebær. Smagen er intens og heftig. Det er en flot, traditionel barolo med meget fast struktur og elementerne på plads. Her er blot en begyndende forskydning i balancen - frugt og syre viger lidt tilbage for bittertoner og de heftige tanniner.

Herlig nebbiolo - men bedst for et par år siden, da syre og især frugt sang med på arien og der var mere liv i aromaerne. Jeg kan virkelig godt lide Germanos stil - åben, ægte Serralunga-barolo med traditionelt snit og heftig struktur. Desværre er priserne steget en del, Viniropa importerer.

Piemonte, Toscana og Sicilien med Merolli

Tre vine fra nord, midt og syd - sjovt nok med den sydligste som mest slank og kølig. Alle importeret af Carlo Merolli og alle prismæssigt omkring 100+ kr.

2010 Judeka, Cerasuolo di Vittoria

60% nero d’avola og 40% frappato fra siciliens eneste DOCG. Økologisk dyrkning, to ugers maceration og kort lagring på cement.

Kraftig og spændende næse af kommen, Kongen af Danmark-bolcher (anis), rågummi og salmiaklakrids sammen med slank frugt af friske figner og tranebær. Duften er hele tiden i bevægelse og der kigger lidt flygtige syrer frem - så det er en vin i hastig udvikling. Men en smuk af slagsen!
Klassisk og slank i smagen også, ‘norditaliensk’ i stilen - eller måske endda snarere spätburgunder-agtig, med den delikate lille sødme, anis og halvkemisk frugt. Men fignerne især i eftersmagen afslører nero d’avola og det sydlige ophav. Masser kerneagtige bittertoner, dog er afslutningen let og næsten uden tannin.

En lækker vin, masser af fine indtryk at hente op ad glasset og masser af drikkeglæde. Skal ikke lagre eller stå åben for længe. Udsolgt - 145 kr. koster 2012'eren, som klart skal prøves.

89

2011 Gemma, Langhe Nebbiolo ‘Bricco Ruja’

‘Venlig’ er vel egentlig ikke sådan man ønsker sin nebbiolo. Er man fan, forstår man kvaliteten i den hårde struktur - de hvinende syrer og de knastørre tanniner. Og får man lyst til ‘venlig’, vælger man noget andet. Ikke desto mindre betegnes Gemmas Ruja sådan, så lad os se på hvad en venlig nebbiolo er.

Det venlige stammer først og fremmest nok fra den varme årgang. 2011 er tydelig her, og det resulterer i en blød vin som er meget frugtdrevet med kirsebærene helt i front i aromaspektret. Men de sædvanlige nebba-markører er stadig med! Roser, ribssaft, rust og ferskensten ligger som et bånd underneden.

Smagen er saftig og rund og igen frugtdrevet - kirsebære, roser og ribs. Syren er temmelig mådeholden for typen, men det er alligevel uden den lidt slatne fornemmelse man kan have i fx. Gemmas Barbaresco som Dansk Supermarked sælger billigt. Det her er klart en bedre vin, mere helstøbt og i balance. Og med både karakter og integritet.
En venlig vin ja, en saftig allrounder - like it or leave it. Fra enkeltmark i Roddino. Lagrer 9 måneder på stål/botti. 105 kr.

87

2011 Majnoni, Chianti Riserva
Majnonis powerhouse af en økologisk top-chianti får her yderligere superkræfter fra den varme årgang 2011. Allerede i en kølig årgang som 2008 er riservaen en kraftig vin - og her får den altså endnu mere gas. 

Majnoni høster først druerne til den vidunderlige basischianti og lader druerne til riservaen hænge længere. 22 dages maceration og 11 måneder på barriques.

Kraftig og dyb næse med kokos og mint, hængt kød og frugt af blommer og kirsebær. Virkelig tæt og intens. Smagen følger trop med stor kraft i den koncentrerede, mørke blomme-frugt. Lakrids og tobak kommer til og finalen er resolut og virkelig kraftig med intense, grovkornede tanniner. Syren er balsamisk og sætter en flot ramme. Flot længde, dog en med en del (fad)bedske toner.

Den har balls, men det er ikke den mest elegante vin. Høj alkohol, høj syre, kraftige tanniner, tæt frugt, kraftigt fad. Blindt ville dette have været en klokkeklar sagrantino-kandidat med sin mørke koncentration og meget-af-alting. 

Jeg er vild med 08-udgaven af denne rustikke vin, her bliver det et nyk for meget for mig. Men anbefales hvis man er til meget kraftige vine! 109 kr. lige nu er en god pris.
88

2013 Vittorio Bera, Moscato d’Asti

Moscato d’Asti er sød og klæg i de dårlige udgaver, men helt vidunderlig i de gode versioner - med både kompleksitet og friskhed. Og så den herligt lave alkohol, som ofte er lige hvad man har brug for i slutningen af et rigt måltid. En af sommerens wow-vine var Carussins MdA direkte fra tanken, ufiltreret og fantastisk frisk.

Her er det også biodynamisk og spontangæret Moscato d’Asti, men i en mørkere stil med dyb gylden farve og duft af moscovadosukker, bagt pære, lynghonning og rosin. Smagen er tæt og bred, en stor koncentration for typen. Fint balanceret i en seriøs og karamel-agtig stil hvor ristede, mørk-krydrede toner sikrer et komplekst udtryk.
Med sin brede, mørke sødme ikke et helt rigtigt match til vores syrlige tarte au citron meringuée, men ikke desto mindre en flot dessertvin! Virker meget lavt svovlet og holder nok ikke så meget længere.

Trinchero!

Sommerens besøg sammen med Italienska Viner hos Trinchero er lidt på afstand og vi har gensmagt mange af vinene herhjemme, for nogles vedkommende endda flere gange. Så nu er det tid til rapporten fra et smukt besøg hos en fantastisk producent:

Først må man forbi ‘Dræberhunden King’. Men så får man et fantastisk syn fra Trincheros gårdsplads ned over denne smukke del af Monferrato med de bløde barbera-klædte bakker. Trinchero ligger i Agliano Terme og kandiderer til Piemontes bedste biodynamiske producent. Går nogen rundt med natur-fordomme får de dog ikke megen føde på gården her. En strømlinet og ultraseriøs målbevidsthed lyser ud af bygninger og Trinchero’erne - ingen hippieromantik her.

Ezio Trinchero var blandt de allerførste i Piemonte til at lægge om til biodynamik. Dengang var det ugleset, men resultaterne har talt for sig selv og tidsånden har i den grad bevæget sig i Trincheros retning, ikke mindst de seneste år. De økologiske og traditionelle principper giver yderst terroir-drevne vine som oser af ophav og sorter. Vinene spontangærer på fade eller cementtanke og lagrer på op til næsten hundrede år gamle botti af slovensk eg og kastagne, som omhyggelige holdes ved lige, så de ikke går til. Aftappes uden svovl eller filtrering.

Trincheros vine er fantastiske, og jeg kan på det varmeste anbefale at gå forbi Stefan Jensens ‘Terroiristen', som importerer mange af dem til Danmark. Her er dem vi har smagt:

2011 Trinchero, Trabic

Fra en lille parcel med merlot. Lang maceration og lagring 18 måneder på store fade. Sortrød farve og en dyb, blød og krydret duft - intens og interessant og med en levende dybde. Balsamico, basilikum, timian, kål, sødlakrids og friskt læder sammen med en mørk og blød frugt af brombær og solbær. Klokkeklart Trinchero, men merlot fornægter sig alligevel ikke, der er et snert af bdx-højrebred i den saftige syre der løber som et slankt bånd over den generøse, bløde frugt. Lak, aubergine og svampe i finish og eftersmag. Rigtig godt greb i strukturen med flotte tanniner i afslutningen og en fast syre hele vejen igennem.

2011 Trinchero, Bianco
‘Bianco’ er så meget sagt, og er vel nærmest ment som en joke. En decideret orange vin på 60% arneis og 40% malvasia som får 8 dages skalkontakt og lagrer et år på botti. Helt fantastisk duft med nybagt rugbrød, hasselnødder, abrikos, muskat og lakrids. Duften udvikler sig hurtigt i glasset og ender i en nærmest sauternes-agtig duft med masser af aroamatisk sødme. Tør og rig i smagen med lakrids og abrikosfrugt. Flot struktur og greb og fine æteriske toner af lak i finishen.

2012 Trinchero, Rosso Palme

Brachetto bruges næsten udelukkende til sød frizzante, men Trinchero vinificerer den som tør, stille rødvin. Duften er aromatisk med en roseagtig parfume, ramk lakrids og frugt af pære, hyben og jordbær. En meget karakteristisk næse som sender tankerne direkte tilbage til Sottimanos tørre brachetto. En klart underkendt drue til tør vin - frisk og parfumeret og udpræget Piemonte. En slags blanding af ruché og dolcetto, hvis det vækker et billede.

Både hård og slikket i smagen med den parfumerede bærfrugt og så en utroligt frisk og tændt struktur med høj syre og faste, grenede tanniner. Lakrids og løvstikke i finishen. En skøn, fræk og frisk vin.

2008 Trinchero, Barbera d’Asti Superiore ‘Terre del Noce'
En måneds maceration på cement og et år på store fade. Ingen tilsat svovl. Flot aroma med mørk frugt og bambus og bålrøg. En saftig, blød og ganske ligetil barbera med blød frugt af brombær og kirsebær. Syre og mineraler støtter op og det er en barbera i imponerende balance med rank struktur og flot frugt. Den rustikke stil hos Trinchero klæder de 'bløde' sorter som barbera og merlot rigtig godt.

2007 Trinchero, Barbera d’Asti Superiore ‘Vigna del Noce’

Trincheros top-barbera fra marken Vigna del Noce som blev plantet i 1929 (se billedet). 45 dages maceration og 2,5 år på botti.
Et sandt powerhouse af en barbera, som her i den varme 2007 er stor, kraftfuld og koncentreret. Bolchepræget duft - Kongen af Danmark, Maltbolcher, Spejderhagl - sammen med svampe, våd underskov, chokolade og lak-toner fra den lange maceration. Koncentreret og fyldig i smagen med blød og sød, tæt bolchefrugt, som bæres oppe af intens, barberatypisk syre, lakrids, jord og jern. Meget lang og vældig, kræver nok lagring for at runde af. Vigna del Noce regnes blandt de bedste barberaer overhovedet og kan lagre meget længe.

2009 Trinchero, Grignolino d’Asti

Kun smagt her i Danmark, hvor den kan købes hos Terroiristen. Hvilken vin! Lys, orangerød farve. Stor, kompleks og helt fantastisk duft - man bliver totalt grebet af fryd hver gang man dufter i glasset! Min medsmagerske siger at det er som at stikke næsen ned i hendes barndoms mose: Jord, råd, brakvand, moskus. Tilføj rust, ferskensten, gammelt læder og lak. Det er stort, modent og kompleks - og blindt havner man uden tvivl i Barolo. Smagen er tør og lakket med et væld af tørrede bær og blomster sammen med hård rust-kerne og magtfulde tanniner. Lang og kompleks. En smuk vin, en af årets vinoplevelser!

***

Tak til Trinchero'erne for gæstfriheden og IV for følgeskabet!

2007 Cascina degli Ulivi, Monferrato Dolcetto ‘Nibiô’

Her en hurtig anbefaling af den udmærkede franske bistro Pastis i Gothersgade, hvor man får gedigen og klassisk fransk bistromad - jeg har over et par gange bl. a smagt glimrende traditionel løgsuppe, braiseret kanin og steak frites.

Men mest af alt (set herfra) skal man løbe derhen fordi en flaske stor og fremragende natur-dolcetto koster 200 kr. Biodynamiske Cascina degli Ulivi er blandt de bedste producenter i Monferrato i Piemonte og dolcettoen ‘Nibio’ er en topvin, som høstes ved lavt udbytte, spontangærer, macererer 40 dage, lagrer et år på store fade og aftappes uden filtrering eller svovl.
Der bliver med rette harceleret meget over restauranternes til tider eksorbitante prissætning på vin, så derfor skal det da også fremhæves når det modsatte er tilfældet. 165 kr hos Rosforth, 200 kr på Pastis, yeds! Den er fra 2007 og holder ikke evigt, men det er en vin som har struktur til at lagre og den er en aldeles glimrende følgesvend til stort set hele kødkortet. Mørk, støvet og med dybe aromaer af blommer og kirsebær. Lak, pap, læder, pebret krydderi og karakteristisk appelsin-balsamisk natursyre. Hamrende flot i smagen med masser af rank, mørk dolcetto-frugt og seriøs tanninfinish. En anelse muse-vibes måske, men det generer slet ikke mig - frugt og struktur er i top her.
En smuk, moden og seriøs natur-dolcetto, som i sig selv kan trække mig til Gothersgade.

2013 Cascina Cucco, Langhe Chardonnay

Cascina Cucco har et lille plot i Serralunga på en halv hektar med gamle chardonnay-stokke. Lagrer på barriques i fire måneder.
Farven er mørk grøngul. God, klassisk chardonnay-duft med syrligt æble, bagt marcipan, appelsinskal, våde sten, gummi og lidt ananas inderst.

Smagen har også god kraft med et højt, heftigt syreniveau. Æble- og citrusfrugt dominerer hele vejen, det er en vin på syre og frugt. Ren og mellemfyldig, uden spor af fadlagringen - det skulle lige være en marcipantone inde bagved syren. Flot intensitet, balance og længde. Men også lidt forudsigelig og interventionistisk i stilen..
86

2010 Cascina Cucco, Barolo Cerrati Vigna Cucco

En efterhånden gammel favorit, siden 2004 har vi drukket Cucco. Den måske bedst prissatte Barolo i dansk handel, år efter år. Cucco har aldrig skuffet, men det er - især i Vigna Cucco-udgaven - Barolo i en moderne stil som ellers ikke helt er mig, med relativt kort maceration og lagring på barriques.
Vi tester her 2010’eren og ser hvordan det står til. 2010-årgangen generelt i Piemonte er allerede blevet kanoniseret som 04’s yngre søster i rækken af store årgange.

Allerede ved ophældning er det interessant. Overraskende transparent og lys rødlig farve. Duften er fantastisk! Javist, moderne stil - men funklende lys og med de fineste aromaer. På ingen måde mørk og tung som Barolo i den her stil ofte kan hælde mod. Frugten er klokkeren æble og figen sammen med mangeartet lakrids - fennikel, fennikelfrø og sødlakrids og en kraftigt indtryk af nytækt stråtag(!). Sødme af kardemomme, nødder og læder og i det hele taget en fin og lyst krydret næse, som er en fornøjelse.
Smagen er også superelegant og præget af æble - men her kommer også lidt bær til i frugten, kirsebær og ribs. Frisk og saftig hele vejen og med lækre, unge tanniner som fader flot ind og lukker resolut i finishen. Syren er forbilledlig og vokser ud i eftersmagen.

Balance, friskhed og elegance er nøgleordene her, og det er nok ikke lige det man ellers forbinder med moderne barrique-Barolo. Det er simpelthen rigtig flot, det her! Og hvorfor egentlig gemme, når det er så godt nu? Carlo Merolli importerer.
92

(2012) Cascina degli Ulivi, Simplicemente Bellotti Bianco

Simplicemente er en bordvin af Cascina degli Ulivi, demeter-certificeret biodynamisk topproducent fra Alessandria i Piemonte. Bag titlen og ølkapslen gemmer der sig en vin som ikke er så simpel endda - 100% biodynamisk cortese, som spontangærer og lagrer i akacie-botti og aftappes usvovlet og ufiltreret. 8000 flasker.

Og at det er langt fra banalt, afsløres hurtigt i duften. Flot, frugtig og dyb duft med en kraftig trio af hvid fersken, harpiks og anis. Læderagtig tørhed i munden sammen med saftig anislakrids i den fersken- og abrikosprægede frugt. Frisk og enkel, men med god fylde og længde.
En helt uimodståeligt læskende vin, en virkelig fuldtræffer i sin kombo af saftig ubekymrethed og naturvinifikationens livfulde kompleksitet. Sådan!

Købt til €10 i Enoteca Trucchi på Via Cavour i Rom, et must go to place hvis man vil købe god, autentisk vin i det centrale Rom. Her er det meste af toppen af italiensk naturvin repræsenteret og betjeningen er formidabel. Rosforth/Gladvin importerer Ulivi til DK og sælger Simplicemente til 120 kr.

2012 Cigliutti, Langhe Nebbiolo

Cigliuttis nebbiolo er fra cruen Bricco di Neive i Neive (Barbarbesco) og er tidlig aftapning af Via Erte-Barbarescoen. 15-årige stokke, udbytte på max 35 hl/ha, vinifikation på stål og lagring på stål og botti, 5 måneder på hver.

Transparent rubinrød-violet farve. Herlig kødfuld nebbiolonæse med friske svampe, kirsebær, kamfer, rust, ferskensten, kul og kridt.
Sødlig blomme- og kirsebærfrugt og overraskende (sød)lakridset i smagen. Flot fylde og tredimensionalitet i kroppen. Syren er moderat til høj, de kridtede tanniner er lækkert faste med ungt aggressivt bid i finishen. En lille anelse alkoholvarme (måske blottet af den tilbageholdne syre?) er eneste anke.

Det er helt tydeligt at vi er langt over almindelig basisnebbiolo, det her er virkelig flot og i liga med fx. Sottimanos Langhe Nebbiolo (fra Basarin-marken også i Neive) eller Produttoris Barbaresco. Masser af klassisk nebbiolokarakter og en flot udvikling i flasken, som indikerer potentiale.

Købt i den fine lille Løve's Vincafé i Borggade, Aarhus, som også importerer. 135,-
90

2012 Cascina Tavijn, Grignolino d’Asti

Grignolino fra Nadia Verrua i Scurzolengo ved Asti. Dyrkes økologisk og produceres uden tilsætninger og filtrering.

Transparent tomatrød farve. Sart og smuk duft med den fineste slanke frugttone af syrlige ribs, ditto æble og grønne jordbær. Lakridsrod, estragon og et lille staldet animalsk element. En afdæmpet og fjerlet duft, fyldt med nerve, natur og piemonte.
I munden er der en frisk frugt af nyplukkede cox orange - saftspændt, intenst syrligt og rundt på samme tid. Let krop med et flot, hårdt greb i munden fra den vedholdende syre og tanninerne som er godt nærværende. Godt med bittertoner, men de forstyrrer ikke på grund af den saftige frugt og syre.

En virkelig skøn vin, som er en sand fornøjelse til mad - og solo hvis man ikke er bange for at blive rusket i gummerne. Giv den godt med luft.

Cibi e Vini importerer, Carlo Merolli sælger den også.

90

2006 Cascina Cucco, Barolo Cerrati (revisit)

Genbesøg. De gode svenskere snakker lidt om at Cuccos 06’ere er på vej ned, hvilket umiddelbart gav mig nervøse trækninger eftersom jeg har lagt dem langt væk med order to self’en: Glem. Så vi gør status.

Fin transparent rød farve med lidt teglfarve i kanten. Duften åbner flot op med luft til en klassisk slank serralunga-næse med lak, kamfer, ferskensten, kridt og ubehandlet læder. Frugten er afdæmpet af syrlige jordbær og ribs.
I smagen er der måske antydningen af volatile vibes hen mod afslutningen, men det forstyrrer ikke mig og hverken frugt, syre eller tannin virker træt. Der er tværtimod masser af liv og spændstighed. Syntetisk cherry, ribs og umodne jordbær i frugten. Alkoholen varmer lidt til sidst hvor frugten virkelig er slank med rene, usødede ribs en masse. Kraftige, kridtede tanniner sætter hårdt ind sammen med kølig kamfer og små animalske toner af smør og læder. Still going strong - imho.

91

PS. 2007'eren skal også stadig vågne op og får så gode, mørke aromaer af læder, medicinskab, asfalt, soya, mørke rosiner. Helt klart et mørkere og tungere udtryk end 06'eren. Også her er et snert af volatile syrer dukket op og sammenholdt med den sødere og lidt døvere frugt og struktur, er det nok snarere denne der ikke holder så længe endnu.

2012 Maurizio Ponchione, Roero Arneis ‘Monfrini’

Enkeltmarkshvid fra Roero, hvor piemonte-druen arneis skulle give de bedste resultater. Monfrini vinificeres koldt og lagrer dels i tanken på bærmen, dels på nye barriques.

Dyb gyldengul farve. Fin intensitet i duften med generøs frugt af passionsfrugt og moden pære sammen med harpiks, bivoks, salmiak og mørke mineraler.

I munden er udtrykket tæt og friskt med en levende syre og en spændstig frugt. Der er en sprød, kantet mineralitet som giver rygrad og især er finishen rigtig flot med intens salmiak og let fad.

Et strejf af syntetiske aromaer vejes op af de fine sur lie- og fadnoter. Meget bedre og mere kompleks end 2011 Gemma, Langhe Arneis, som er noget mere syrefattig og har lidt for meget slik-pære for min smag. Ponchiones Monfrini koster lige nu 85 kr hos Carlo Merolli, det er en flot pris!
88