2005 & 2006 Produttori del Barbaresco, Barbaresco

Vejrforholdene et givent sted og år er jo fakta, og det er som regel rimeligt nemt at vurdere om disse vejrforhold har været gode eller dårlige for druehøsten. Men så holder entydigheden også op, for det viser sig gang på gang at forventningerne udfordres og man må indse at årgangsskemaer og årgangsbeskrivelserne ikke beskriver kvaliteten af en konkret flaske.

Produttori del Barbaresco er som bekendt en klassisk producent af rene nebbiolovine - man har nærmest fornemmelsen af vinene aftappes direkte fra marken. Derfor går årgangens karakter måske relativt usminket igennem, og vi tester Barbaresco 05 og 06 overfor hinanden hér. Begge vine luftes meget grundigt.

2006 skal lokkes for at komme frem, men så er det også med en skøn, klassisk nebbiolonæse med kridt i front sammen med tranebær, hindbær og lakagtig kemi ledsaget af grønligt-bitre undertoner af limeblade og karse og den obligatoriske lyse spejderhagls-lakrids.
Frisk i munden med kridtede røde bær, stenfrugt og rank struktur, hvor den røde frugt, syre, lakridsrod og tannin er i god balance. Er overraskende nok egentlig bedst for sig selv, de mere subtile nuancer forsvinder nemt i mængden.

2005 er ikke så mineralsk og har en fladere duft med jordbær og kirsebær og begyndende modningstoner af skov og muld. I munden er forskellen evident: Syren er klart svagere, især i formunden er den fraværende og tanninerne har heller ikke samme styrke og vedholdenhed. Frugten holder helt ud og syren kommer lidt efter det i finalen. Det er helt klart en lækker Barbaresco, men ikke på højde med 06'eren.

Der er en ret åbenlys kvalitetsforskel her og 06-årgangens overlegenhed bekræftes i denne omgang. Den tidligere vurdering her på bloggen af de to på hhv. 91 og 89 pts. holder cirka.

PS. Produttori del Barbaresco har valgt ikke at aftappe deres berømte enkeltmarksriservaer fra 2006, selvom årgangens kvalitet berettiger til det. På grund af den økonomiske krise og de mange gode-til-fremragende årgange i 00'erne, frygter de at markedet mættes, og har derfor valgt at blande enkeltmarksfadene i den almindelige Barbaresco (læs direktør Aldo Vaccas begrundelse til Do Bianchi her). MEN det gælder ikke for de første aftapninger - her tester vi lot 9.090 (aftappet omkring 1/4 2009) som er uden riserva-frugt. Det er altså en fair sammenligning af de to normaler.

2008 Villa Medoro, Montepulciano d'Abruzzo

Det vakte opsigt, da Gambero Rosso tildelte denne basis-montepulciano 3+ glas i 2011-guiden. Villa Medoros store topvin 'Adrano' (Montepulciano d'Abruzzo Colline Teramane DOCG) er en usual suspect i guidernes top, men det er temmeloig sjældent at en basisvin på dette prisniveau (€5-10) får den hæder. Måske har Rejen fået færten af krisebevidsthed?

Farven er tæt sortrød med violette anstrøg. Helt åben og indbydende i næsen med mørk, afdæmpet sødme og frisk mineralitet i forening. Fuldmodne solbær, brie, syrenblomster og spøgelsesfad (sandsynligvis fra mikrooxidering i ståltanken). Smagen er utrolig blød og harmonisk med modne mørke bær, støvet hvidskimmel og kraftig-fede blomster. Frisk, men helt rund og med en finish drevet af den mørke frugtkoncentration og lette anstrøg af tannin og lakrids. En fin, lille syre springer ud i eftersmagen, som er lang for en vin på dette niveau.

Det er sjældent at vine karakteriseret ved udpræget blødhed og letdrikkelighed vækker min interesse, men her er det gjort så utrolig elegant og med sådan virtuositet i elementernes balance at man må overgive sig og smile. Life's good:-) 

87 

Sydfransk visit

Jeg har anbefalet den før, men hvis jeres vej skulle falde forbi Kollwitzplatz i Berlin, så gå ind omkring Les Rouges du Midi på hjørnet af Knaackstr., en forbilledlig lille importør og vinhandel med sydfranske vine. Her er herligt fri for de mange superstars fra Rhônedalen og man kan gå på opdagelse i de mere eller mindre obskure appellationer og druesorter især fra den franske middelhavskyst.

2004 La Bastide Blanche, Bandol
Bandol er den lille hæderkronede appellation i Provence med topproducenter som bl. a. Pradeux, Vannières og Pibarnon. Bandol-distriktet ligger helt ud til kysten, men La Bastide Blanche ligger i den nordlige del, et stykke inde i landet. Mourvedre, som ellers plejer at være en af blandingsdruerne i fx. sydrhône, spiller her den absoulutte hovedrolle.
La Bastide Blanche er sortrød i farven og mørk og sød i duften med hyldebærsaft, sorte kirsebær, støv, harsk læder og engelsk lakrids. Julekrydderier og hedvin giver klare glögg-associationer.
Smagen er tæt og kompleks med mørk bitterhed som i porter og 96%-chokolade. Sødmefuld bærfrugt og kryderier (glögg igen) og hyldebær i alkoholdrig og meget robust mund. Specielle pulveragtige tanniner følger op og klinger ud med læder og smør i eftersmag. En animalsk og rustik vin, som dog har en flot balance. Meget stoutagtig med lav syre og lang, bitter eftersmag.
Læs også om La Bastide Blanche på Finare Vinare, som begejstret har fulgt den i mange årgange. 15€ hos Les Rouges du Midi.
90

2007 Domaine des Chanssaud, Côte du Rhône
Transparant rubinrød. Duften er klassisk Rhône i enkel stil med lyse kirsebær og hindbær, lakrids og peberkrydrede overtoner. Smagen har fin lys frugt og udmærket intensitet i finishen med lakrids og let peber. Syren er dog ret slap og frugten kan ikke bære de 14% alkohol. Enkel vin som er saftig, men savner friskhed pga. den lave syre og høje alkohol. 70 kr hos Juuls på Værnedamsvej.
82

2005 Domaine Berthoumieu, Madiran Cuvée Charles de Batz
Madiran er et lille distrikt for foden af Pyrenæerne i Gascogne i sydvestfrankrig. Den kradsbørstige Tannat er hoveddrue i de kraftige, tanniske og langtlevende Madiranvine. "Charles de Batz" er Berthoumieu's topvin på 90% Tannat med 10% Cabernet. Lavt udbytte og 12 måneder på nye barriques.
Farven er mørk rubinrød og duften har sorte bær, kirsebærsovs, dækgummi og fadvanilie i front. I smagen er der god koncentration i frugten, men det er i strukturen denne vin har sin force: De stolte tanniner sætter tidligt ind og klæber sig lækkert til tænderne, syren er levende men ikke spids og helt integreret i frugten. Fadet er mærkbart hele vejen, men slet ikke så dominerende som man kunne frygte.
Det er en heftig og rå vin - ung, benet og rustik og derfor ganske tiltalende:-) Minder mig om Sagrantino-vine fra Montefalco i Umbrien med den stofrige mørke frugt, 'brede' syre og kraftige tanniner. €13,50 hos Les Rouges du Midi. 

88 

Tenuta Serradenari, Nebbiolo d'Alba & Barolo

2008 Tenuta Serradenari, Nebbiolo d'Alba

Helt transperant rubinrød i farven. Lille, karakterfuld næse åbner med slanke tranebær, rosmarin, fennikel, agurk og dijon. En mindre grøn og mere sødmefuld frugt lukker op efterhånden, men stadig i en meget slank og lys stil med lak og lakrids.
Smagen har tranebær og udvandede jordbær i let krop. Flot syre dominerer og tager sammen med karakteristisk slank lakrids rigtig fat i finalen som har (for druetypen) overraskende små tanniner.
Glem alt om 'mini-barolo', dette er traditionel hverdagsnebbiolo i stil med andre lyse hverdagsvine i den typisk kantede stil fra Piemonte på fx. Grignolino eller Freisa. Og som sådan gør den det godt. Syredrevet struktur og lys, let frugt med gode bittertoner. Læskende og frisk og derfor rigtig god til fx. pastaretter eller pizza. Stil og formål kalder nok på en lavere alkoholprocent end de 14, som stikker for meget ud især i eftersmagen. 79 kr. hos A Vinstouw. 

84

2006 Tenuta Serradenari, Barolo
Serradenaris 06'er er rubinrød i farven og lægger i duften ud med undertrykte toner af lys rød frugt, bacon, fennikelfrø og lidt svovl. Det er en meget ung Barolo, ovenikøbet fra et lidt tilknappet år som 06, og den åbner modvilligt op med syrlig stenfrugt, sure kirsebær, kraftig mint, røget kød, tæt engelsk lakrids og sødlige toner af nødder og vaniliekranse.
Virkelig flot i munden med kraftige ribs, sur blomme og tør tobak i en slank stil, som dog har stor smagsfylde og koncentration i den syrlige frugt. Lækker lakrids er med hele vejen sammen med den kompotagtige, typiske nebbiolosødme som spiller frækt under syrebadets overflade. Heftige tanniner sætter tidligt ind og betrækker hele munden og den lynende syre er med frugten og flammer især op i eftersmagen som har stærkt koncentrerede ribs, hvid røg, citron(likør) og nutellastrejf fra de 2 år på 500 liters fade (tonneaux).
Ikke helt overraskende var 05'eren mere charmerende og tilgængelig nu, men er nok til gengæld ikke så holdbar. 06'eren her er noget lukket pt, men den er godt bygget og allerede om et års tid vil den formentlig have åbnet op. Den kommer til at leve længe og skal have godt med luft, hvis den drikkes nu.
169 kr. hos A Vinstouw, som har skudt papegøjen med importen af de her klassiske og druetypiske La Morra-vine fra Serradenari.
91

(2009) Cleto Chiarli, Nivola Lambrusco Scuro dell'Emilia

Chiarli er en gammel hæderkronet gigant med en enorm produktion og forskellige Lambrusco-vine fordelt på tre underhuse: Chiarli, Az. Agr. Castelvetro og Cleto Chiarli.
Nivola er en flaskegæret Lambrusco på en blanding af Lambruscosorterne Grasparossa og Salamino og derfor klassificeret som IGT. Scuro betyder mørk og det er da også en Lambrusco i den alvorligere ende af spektret, selvom selve den rubinrøde farve ikke er specielt mørkere end så mange andre. Tør og kraftig i stilen med høj alkohol (11%) og afdæmpet perlen.
Duften har fine skovbær, 'champagnebrus'-is og tynde grønlige toner af salat. De tætte bær folder sig godt ud i smagen, god smagsfylde og skrøbeligt skum i munden sammen med let lakrids og letbitter solbærskal i finishen. Tør og robust, men med den typiske, nærværende sødme og en overordnet god balance. Lækker madvin. Carlo Merolli importerer Chiarli. 

86 

2007 Tenuta Serradenari, Langhe Rosso 'Renoir'

Som så mange andre vinproducenter i Piemonte er Serradenari inspireret af vinene fra Bourgogne. Udover deres klassiske vine på Nebbiolo og Barbera, produceres også en Chardonnay og så denne 'Renoir' - en Langhe Rosso på 60% Pinot Noir, 20% Nebbiolo og 20% Barbera.

Farven er transperant rubinrød med lyselilla reflekser. Kølig og æterisk duft med sure kirsebær, friske hindbær, hvid røg, benzin og masser af læder. Kaffebolcher, sveller og lidt amaretto sammen med spejderhaglslakrids. En mangefacetteret og knastør duft med en syrlig saftighed, som minder en hel del om traditionel sangiovese. Lækre elementer, som ligger helt tæt op ad hinanden - det er virkelig godt komponeret, dét her.
Smagen har helt lyse bær, røg og lakrids i elegant, mellemfyldig stil. Virkelig flot finish og fantastisk eftersmag med en kraft som kommer helt bag på én: flotte, kraftige unge tanniner tager over i bagkanten og intens spids syre folder sig ud som en blomst i munden. Ribs, røg, grene og sure kirsebær er med hele vejen.
Slank og rank vin med usædvanlig power i afslutningen og meget lang eftersmag med smukt læder, ribsagtig syre og kølige bær. Heftig syre og ditto tannin, så nebbiolos 20% går forbavsende klart igennem i strukturen. Men bærfrugten er Pinot og i den her kombo spiller det max. 

Det er en kanonflot vin som til 79 kr. v/6 hos A Vinstouw er et virkelig godt køb. Den er ung og vokser i nogle år, men er man til rå elegance er den perfekt nu. 

90+ 

2009 Masi, Masianco

Masi er et af de absolut klassiske Valpolicella-huse, stadig ejet af Boscainifamilien som grundlagde firmaet i 1770'erne. Masi har købt stort op og er en gigant i området med sine ialt 520(!) hektar. Der produceres store mængder konsumvin, men deres topserier med bl. a. tre enkeltmarks-amaroner hører til i det øverste lag i Valpolicella.

Masianco er Masis bedste hvidvin og laves på 75% Pinot Grigio og 25% Verduzzo fra marker i Friuli. De høstes og vinificeres seperat, Pinot på stål og delvis malolaktisk gæring, Verduzzo-druerne tørrer let (3 uger) inden de vinificeres med fuld malo på barriques hvor de lagrer videre i tre måneder.
Masianco har en gyldengul farve og dufter friskt og sødt med den unge, mineralsk æbleagtige pinot i front og en tungere sødme underneden af ananas og honning og et lille youghurtet gærelement. I smagen er den virkelig fyldig - kraftig frugt af æblemos, ananas og honningmelon med strejf af frisk figen og fadkaramel. Syren holder godt fast og lukker fint med citron og lime i finalen, som leder over i en udmærket mediumlang eftersmag.
Duften er lidt kedelig, smagen er bedst med god krop og balance. Det er en god hvidvin, som er læskende og også har power nok til at ledsage pasta, fed fisk og lyse kødretter. 

86 

2006 Tenuta Serradenari, Barbera d'Alba Superiore

Jeg smagte Serradenaris Barolo 05 for nylig og var temmelig begejstret. Det er et forholdsvis nyt, lille hus som producerer klassiske alba-vine fra godt 5 ha med den berømte Roberto Cipressi som vinmager. A Vinstouw har fået importen af Serradenari, og det kan godt vise sig at være lidt af et scoop. Jeg tester Serradenaris portefølje her på bloggen i løbet af den næste uges tid.

Serradenaris Barbera d'Alba Superiore er mørk rubinrød i farven. Kraftig næse, som stadig virker ung og utæmmet. Megaklassisk Barbera med sorte kirsebær, lakrids, sort gummi og muld sammen med fine undertoner af lavendel, tørret kød, mynte, enebærrøg, vaniliesukker og kraftige bittertoner af kvas og peberfrugt. Skøn at dufte til, men faktisk endnu bedre i smagen: Fyldig og præcis frugtintensitet - koncentreret men elegant i sin ret imponerende balance mellem bærfrugt og den karakteristiske barbera-syre, som er på fuld power her. Meget flotte kirsebær og blåbær og et væld af lakridstyper - pulver-, panda- og saltlakrids - i finishen. Syren strammer rigtig godt til og komplimenteres af en fin lille vaniliesødme og den komplekse lakrids. Barberadruen er meget syrerig og tanninfattig, og det sidste gør, at jeg ofte finder alkoholen en anelse blotlagt i bagkanten. Det gælder også her i Seradenaris udgave, uden at det dog skubber til balancen.

Klassisk og arketypisk Barbera, hvor druen går klokkerent igennem. Seriøs superiore-stil med stor frugtfylde og let, perfekt integreret fadpræg (lagrer et år på store fade). Druens skarpe friskhed og saftige karakter er intakt og det er en skøn madvin - glimrende til både (kraftige) pastaretter og rødt kød. 75 kr. v/6 hos A Vinstouw er en rigtig god pris. 

88