2009 Weingut Gottardi, Südtiroler Blauburgunder Mazzon

'Südtiroler Blauburgunder' = 'Alto Adige Pinot Nero'. Sydtyrols tilhørsforhold er - som i så mange andre europæiske grænseregioner - en lang og kompliceret historie. Kort fortalt har Sydtyrol gennem det meste af sin historie haft germansk(-østrigsk) tilhørsforhold indtil 1. verdenskrig, hvor provinsen blev indlemmet i Italien. Efter 2. verdenskrig fik Sydtyrol vidtrækkende selvstyrebeføjelser, og så sent som i 1972 blev der indført en ordning som de facto adskiller Sydtyrol og naboprovinsen Trentino med et løsere regionalt fællesskab som overbygning.

Gottardi er en traditionsrig vinhandlerfamilie fra Innsbruck i Nordtyrol (Østrig), som i 1986 erhvervede sig et vineri på Mazzon-marken ved Neumarkt. Parcellerne med pinot og gewürtztraminer ligger hovedsageligt i den sydlige del af Mazzon i 375 meters højde mellem Carlotto's og Hofstätter's. Gottardi's bedste markandele ligger længere oppe ad skråningen sammen med cantinaen oppe i 425 meters højde. Bruno og sønnen Alexander Gottardi's Blauburgunder Mazzon lagrer et år på en blanding af nye og brugte barriques.

Smuk rubinrød farve i glasset. Lukket ved åbning med en kraftig duft af karse, men åbner op i glasset: Rund og sødmefuld pinot-næse med søde jordbær, hindbær, æble og lakrids. Ungdommelige bittertoner af karse og stilk sammen med nykværnet kaffe, nøddekaramel og lidt kanel fra fadlagringen. Duften er dyb, der er et langt spor ind til kernen, hvor en æterisk sødme sitrer. Det dufter faktisk temmelig meget af traditionel sangioves.

I smagen lægges der virkelig godt fra start med en vidunderlig rundhed forrest, blød og balanceret med god fylde i den gennemsigtige, bløde frugt af jordbær, hindbær og lidt mandarin. På midten melder bittertonerne sig og i finishen trædder sødmen frem med kaffebolche og søde jordbær. Lette, velplacerede tanniner og en udklang med en anelse højde på alkoholen (14%), som dog lægger sig med luft. Medium intensitet og længde på finalen.

En meget delikat, lidt tilbagelænet pinot-fortolkning - en flot vin som samler sig med luft og udfolder sit afdæmpede, bløde væsen. Er ret toscansk i stilen og minder om en slank, traditionel Brunello. Den er meget ung nu og vil vinde de næste år i flasken. 2009 er udsolgt, 06 og 08 kan købes hos KB Vin i Bredgade for 248,-

90

2009 Istituto Agrario di San Michele all'Adige, Trentino Moscato Giallo

Moscato Giallo (Goldmuskateller) er en af de mindre udbredte druer i moscato-familien, hvor moscato bianco er den altdominerende type. Giallo vokser primært i Trentino - Alto Adige og i Colli Euganei, og anvendes både til søde og tørre vine.

Iasma's Moscato Giallo er lavet på 20-30 årige stokke som vokser i 300 meters højde. Farven er gyldengul farve og i glasset er der et let strøg af mikroperler. En overdådigt aromatisk hvidvin, det kan duftes på meters afstand at der er moscato i glasset: Klart defineret og meget intens næse med masser af (syntetisk) pære, hyldeblomst og friskplukket basilikum. Der er også mindre nuancer af glycerin-sæbe, lavendel og muskatnød.

Meget bitter i smagen, næsten som at få sæbe i munden. Igen meget dominerende frisk basilikum med dens karakterisktiske kombo af sødme, krydret aromatik og bitterhed. Også hyldeblomst, gala-æble og pære i frugten og et fokus og forløb som er tæt, intenst og med tilstrækkelig syrestruktur til at balancere den indsmigrende frugt. Meget aromatisk, krydret-sødlig finish og god længde på eftersmagen. 

En meget intens hvidvin, som er særpræget og original - altid et plus i vores bog. En super ledsager til de hjemmelavede ravioli (med fyld af purerede cannellinibønner, ansjoser, rosmarin og citron) toppet med tomatsovs og olivenolie. Kan klare en del sødme og fedme i maden, en traditionel fransk løgsuppe ville også være et perlematch. Carlo Merolli sælger for 94 kr.

89

PS. Mine helte Einstürzende Neubauten har selvfølgelig lavet et track som hedder Moscato Giallo - på albummet Weingeister. Cool!

2010 Fontanafredda, Moscato d'Asti 'Le Fronde'

Fontanafreddas Moscato d'Asti er måske en af de vine jeg har trukket hyppigst op. Ikke fordi den er uimodståeligt god, men det er den bedste af de lettilgængelige Moscato'er i de danske butikker: Moscato d'Asti optager nødigt kælderplads og derfor køber vi ofte halvspontant ind af de søde perler når vi har selskaber. Udover at være en usædvanligt indsmigrende vintype helt generelt, er Moscato d'Asti også en perfekt desertvin til selskaber hvor man ikke vil 'lukke' middagen med en tung vin, men derimod sætte et komma og åbne aftenen med en opfrisket stemning.

'Le Fronde' er den mellemste af tre Moscato d'Astier i Fontanafredda's produktlinie. Druerne kommer fra marker i Serralunga og Santo Stefano Belbo.

Meget lys gråhvid farve med en lille gul refleks. Sødmefuld duft med næsten ren hyldeblomst sammen med lidt pære og orangeblomst. I smagen er den rigeligt sød med fint afstemt mousse og igen masser af hyldeblomst. En syrlig granny smith-agtig sprødhed frisker lidt op og der er et udmærket lille kalkgreb i finishen. Medium længde.

'Le Fronde' er ikke nogen kompleks Mosacato d'Asti, men den er bestemt acceptabel og har friskhed nok til ikke at føles plumb. Der er et godt stykke op til fx. La Spinettas moscatoer, men som sagt er den glimrende i sit element: gode mængder og glade mennesker. Må ikke være for varm. Coop sælger til 50+/- kroner.

84

Rasmus Holmgård har i øvrigt skrevet en ode til Moscato d'Asti'en: Verdens bedste discountvin

2004 Le Mazel, Cuvée Saint-Philippe VdP de l'Ardèche

100% Syrah fra søskendeparret Oustric på Domaine du Mazel i Ardèche. Dyrket biodynamisk og vinificeret uden tilsat gær, uden filtrering, uden svovl, uden klaring.

Lys, tåget granatrød farve. Er man allergisk overfor oxiderede toner, står man nok allerede af her i duften - men jeg er tolerant: Æblecidereddike, ribs og en langmacereret æterisk sødme helt i bund sammen med en temmelig flot tone af ubehandlet læder og lakridspastil. Det er lige før der er modne aglianico- eller nebbiolotoner i associationerne med den spidst syrlige frugt, den bagt blomme-agtige sødme underneden og ruskindstonerne.

Slank i munden med høj, balsamisk syre og en letcremet, sur frugt af æbler, ribs og rå rabarber. Som usødet saft. Kridt-tanniner ligger på lur fra begyndelsen og sætter ind på bagkanten til en tør og lidt benet finish, som nok afslører at frugten er på retræte.

En skarp og meget rustik vin, som er past it's day, men det er ikke svært at dufte og smage kvaliteterne. Der er dog ikke samme betagende virilitet om i de to modne hvide jeg har smagt fra Le Mazel, her trykker alderen noget mere. Italienska Viner har smagt en anden og yngre syrah-cuvée fra producenten. Pétillant importerer Le Mazel.

Pinot Nerolli

Carlo Merolli og Fabio Simoncini fra Cibi e Vini bød op til dans med dronningen - Pinot Nero - på Christianshavn. Et flot line-up med pinot fra Toscana, Piemonte, Trentino og Alto Adige sammen med lækre tallerkener med antipasti fra Cibi e Vini. Det er en suveræn ide at samle pinot'erne på den her måde. Vi tager dem sydfra:

Toscana

Podere Fortuna, Coldaia Pinot Nero Toscana IGT 2006, 2007, 2009

Jeg lægger ud med pinot'erne fra Podere Fortuna, hvis Alessandro Brogi var med på smagningen. Alle pinotstokke er plantet i 2001, så det er ifølge Brogi unge og følsomme planter, som er ekstra modtagelige for årgangsvariationer. Dertil skal man lægge at kvaliteten stiger markant fra år til år i, når stokkene er så unge. Alle vinene lagrer et år på barriques, den kvalitative forskel ligger i parcellernes beliggenhed og eksponering og i macerationstiderne, som øges opefter.

Coldaia 2009 har en skøn, intens duft. Kødfuld med røg og let fudge-sødme og et frisk-bittert element af stilke/grønne grene. Smagen har blød frugt forrest og store, flotte tanniner i finishen. Høj syre og lang eftersmag. Barolistaens pinot! 2007 Coldaia har en mere udviklet sødme i næsen med lidt cola og sødlakrids sammen med den røde frugt. Blød i munden med lidt balsamiske toner i syren, som er lavere end 09'eren. Ingen tanniner her og i det hele taget lidt mere mellow, men objektivt set mere balanceret og moden. 2006 Coldaia er rank og elegant med flot udvikling i næsen med underskov, moskus og blød, rød frugt. Meget fine kirsebær i smagen. Virker mere spændstig end 07'eren.

Podere Fortuna, Fortuni Pinot Nero Toscana IGT 2007, 2009

2009 Fortuni er frisk i næsen med rød frugt, røg og grønne (bøge)blade. Frisk struktur i munden med masser af sval jordbær og lette tanniner. 2007 Fortuni har sødlig karamel og lakrids (labre larver!), moskus, tørre grene sammen med en afdæmpet frugt. Meget flot rød frugt i smagen og en intens finish med god lakrids og bid.

Podere Fortuna, MCDLXV Pinot Nero Toscana IGT 2007, 2009

2009 MCDLXV har en vidunderlig duft med en lækker sødme af jordbærmarmelade og lakridskaramel og en bitter kærvhed a la nykværnet kaffe og grønne grene, der giver kant. Fantastisk struktur i munden med superblød frugt og kalkede tanniner underneden. Lakrids og jordbær ud i finish. Igen ligesom med Coldaia og Fortuni 07 vs 09 er der mere sødme i næsen hos 2007 MCDLXV med jolly-cola, sødlakrids og næsten hvidvinsagtig spændstighed a la lychee-frugt. Igen: Meget balanceret og sikkert mere elegant end 09'eren i smagen, men ikke heæt så intens og heller ikke så lang. Måske er det den nebbiolo-kalibrerede smager, der (fejlagtigt?) foretrækker de lidt hårdere 09'ere?

Lanciola, Riccionero Pinot Nero Toscana IGT 2003, 2004, 2004

Hos Lanciola er pinot-fortolkningen mørk, ikke kun i farven, men også i kroppen, Det er ikke helt sikkert at jeg ville have fanget pinot i en blindsmagning her, men det er alligevel interessante vine, som tiltalte mig ret meget med flot struktur og blød, mørk pinot-frugt. Minder faktisk lidt om Cabanon Noir i stilen. 2003 Riccionero har en del vingummi og bitterlakrids - fin sødme og god tanninstruktur. Men virker en smule brændt med lav syre og markant bitterhed. 2004 Riccionero er friskere og grønnere og har en slank stil i den (meget relativt!) mørke bærfrugt. Godt bid i balanceret finish med velkomment tanninafslutning. Flot vin, hende ville jeg gerne tilbringe en aften med. 2005 Riccionero: Oj, chokolade! Og asfalt, sammen med  appelsin og krydderurter i den intense duft. Mindre vingummi-agtig i frugten i smagen, masser af citronskal. En interessant pinot med masser af finesse og en dyb syre.

Piemonte

Cascina Baricchi, Pinot Nero Langhe 'Brigante' 2004, 2005, 2006

Med Baricchis pinot'er er vi tydeligvis i piemonte. 2006 Brigante har masser af rød, ligefrem frugt og den typiske langhe-lakrids. Flot kerne i frugten; koncentreret og med høj syre. 2005 Brigante er markant mere interessant i næsen med en rigtig flot dybde og kompleksitet med lakrids i alle afarter i front sammen med sødlig jordbærfrugt og svampe/underskov. Balanceret i smagen og med god struktur, fin 'sød' syre. 2004 Brigante har en flot udviklet kerne med mandelmasse, rød frugt og anis. Slank i stilen og elegant, men lige her på dagen foretrækker jeg nok 05'eren af de her tre flotte piemote-pinot'er. Brigante lagrer 2 år i 10% nye barriques.

Trentino & Alto Adige

Garlider

2009 Alto Adige Pinot Nero

Intens, grenet næse - intens og meget tiltalende. Rarbarber og anis. Lidt svagere i munden med slank og frisk rød frugt. Fin lakridsrod i finishen. Rigtig Sydtyroler, love it!

Haderburg

Haderburg laver en serie af spumante og hvide og så disse to pinot nero'er som lagrer hhv et år på brugte barriques og to år på brugte og nye. Markerne ligger tæt på Mazzon i det sydlige sydtyrol ikke langt fra Foradoris marker på den anden side af grænsen til Trentino. 2009 Hausmannhof Südtiroler Blauburgunder har en meget smuk duft med en utrolig krydring af citrontimian, lauerbærblade og kørvel sammen med en intens æterisk sødme (lim). Meget let og saftet struktur i smagen: Frisk, elegant og med en lille delikat sødme. 2008 Hausmannhof Südtiroler Blauburgunder er dagens vin, en helt fantastisk næse med marcipan, sødlakrids, friske krydderurter og intens sødlig rød frugt. Stor fylde og smukt forløb, og megaintens finale med en tæt, næsten bolcheagtig intenistet. Vi er langt oppe i 90erne her, wow!

Pojer e Sandri

2010 Pinot Nero Dolomiti IGT har lycheefrugt og hindbærbrus i duften og er vildt ung og frisk i munden. Hindbærsaft med en lille kalket understrøm og bittert pift. Er ligesom IASMAs 2010 Pinot Nero Trentino på den enkle side i denne smagningssammenhæng, men gør helt sikkert lykke ved bordet. Meget friske, slanke og velbalancerede vine begge to, med et lille forspring til Pojer e Sandri her på dagen imho.

2004 Rodel Pianezzi Pinot Nero Dolomiti IGT har en røget, asfalt- og lakridstonet næse med en flot kerne af tæt, rød frugt. Temmelig bitter i smagen med engelsk lakrids og gorenjebær, men i den stærke finish kommer bitterheden til sin ret med et godt bid som bakkes op af en moden frugtsyre. Lagrer et år på små fade.

En smuk tur i det italienske pinotlandskab, som tegner et alsidigt billede af druen - uden at dens karakter fortabes af syne. Pinot'erne fra Trentino og Alto Adige har ikke uventet en markant friskere, mere mineralsk og slank profil, hvorimod udgaverne fra Toscana har en delikat sødme som også klæder den slanke frugt. Haderburgs Riserva og Fortunas MCDLXV var de største oplevelser i dag. I andet led 2005 Brigante, Garliders Blauburgunder, 2009 Coldaia og 2004 Riccionero. Men der er høj kvalitet og store fornøjelser at hente i alle vinene her, især selvfølgelig hvis man viser dem opmærksomhed ved bordet.

2010 Thomas Mayr, Alto Adige Lagrein

Thomas Mayr & Söhne er et gammelt, lille familiehus med en årlig produktion på 75000 flasker. Markerne ligger i Gries-zonen ved Bolzano og dyrkes økologisk. Mayr's basislagrein her lagrer et halvt år på store fade.

Farven er mørk rubinrød med sort kerne. Frugt af brombær, surkirsebær og appelsinskræl i næsen sammen med en delikat lædertone, tørre grene og lakrids. Også et lille træk af syrnet mælkeprodukt. Slank og sval stil i duften her.

Let til mellemfyldig munden med høj syre og frisk mørk bærfrugt og umodne blommer. Skarpere og ikke så tæt som lagrein kan være - mere sangiovese- eller barberaagtig, faktisk. Finishen har grenede bittertoner og lettørrende tanniner og i den mellemlange eftersmag er der spids syrlig frugt (umodne blommer igen) og en tone af strøget tændstik.

En straightforward lagrein og ikke noget analyseobjekt. Funktion fremfor finesse. Men der er udmærket drikkeglæde og denne vin går godt til lyse retter af rigtig mange arter - lyst kød, salumi, pasta, pizza etc. Minder en hel del om en mellemklasse basisbarbera, og strutter ikke af druetypicitet. Men drikker som sagt fint ved bordet og det er også det prisen lægger op til: €8 hos Enovit.

84

2008 Ferruccio Carlotto, Alto Adige Pinot Nero 'Filari di Mazzòn'

Mazzon er en cru eller subzone i 3-450 meters højde i det sydlige Sydtyrol på knap 70 hektar. Her er der optimale betingelser for pinot nero af høj kvalitet, så optimale at nogle mener, det er det bedste sted overhovedet for druen i Italien, og Mazzon har da også kælenavnet Blauburgunderhimmel. Nals Margreids PN Mazzon vækkede interessen for et halvt års tid siden, og vi har anskaffet os andre udgaver, som vi smager på henover det næste. Her er det Carlotto, som er et lille familiehus på godt 2 hektar der går flere generationer tilbage, men først begyndte at aftappe selv fra 2000-årgangen. Filari di Mazzòn lagrer et år på barriques.

Smuk, arketypisk pinot-farve - helt transparent postkasserød med lyserøde reflekser. Æterisk næse med delikat, sval frugt af rabarber, hindbær, grapefrugt og anis sammen med røg, dæk og rust og så en superelegant fadbehandling underneden som bidrager med lette, animalske toner som hud, læder, skohylde, moskus og friskt træ. Hvilken duft!

I munden er vinen helt slank i stilen, men med stor smagsfylde og intensitet: Samlet og helstøbt med høj syre og frisk mint og en fin balance mellem den røde frugt, de grenede og røgede bittertoner plus de animalske træk fra fadet i baggrunden. Især på midten af forløbet er intensiteten imponerende. Eftersmagen er fin med den røde frugt og grape, og så toner der en lækker lakridsrods frem et stykke ude.

Det her er rigtig, rigtig godt! En meget elegant og fokuseret pinot nero, som selvsagt er en ideel madledsager (genialt match med aftenens svamperisotto på intens kalvefond med oreganovinegrette) og også har dybde og kompleksitet under den frisk-æteriske overflade. Umiskendelig norditalien, umiskendelig pinot. €20,50 hos Enovit eller 165/180 kr for hhv. 2005/2006 hos KB Vin.

90

2010 Garlider, Südtirol Eisacktaler Veltliner

Garlider er et lille familieforetagende på 4 hektar i det nordøstligste Sydtyrol, hvor Valle Isarco (Eisacktal) har sin egen underzone på 270 hektar indenfor Alto Adige DOC. Christian Kerschbaumer dyrker økologisk og producerer 5 hvide enkeltsortsvine og dalens eneste rødvin, en blauburgunder. Grüner Veltliner kendes selvfølgelig bedst fra Østrig og har kun minimal udbredelse i Italien, med 12 hektar er det en slags specialitet for Eisacktal.

Garliders øko-veltliner er gyldengul i farven og har en meget fin, subtil og finesserig duft med syntetisk pære (grøn haribo-vingummi), lidt frisk abrikos, anislikør (Pastis), hvide blomster og en lille snavset kompostagtig tone inderst. En virkelig delikat og æterisk næse, som nemt overdøves sammen med mad, men giver mange små lag fra sig, når den får opmærksomhed.

I munden er den anderledes massiv - tæt og fyldig ned over tungen med høj syre i kinderne. Her er det abrikosen som dominerer i en ganske intens frugt som er støbt ind i jern-, kridt- og saltmineraler. Sprød og mineralsk, men faktisk temmelig alvorlig og med en markant glycerolsødme fra alkoholen især i finishen. Medium+ længde. Ingen svage steder i forløb og struktur og det er umiskendelig høj kvalitet.

En meget delikat hvidvin, som viser sin finesse og flerlagede karakter med luft og opmærksomhed. Der er en interessant balanceakt mellem det sprøde og det alvorlige på spil her. 135 kr. hos Cibi e Vini.

89

2001 Le Mazel, Cuvée Mias VdP de l'Ardèche

Jeg har en ambition om at smage a) mere lagret hvidvin og b) mere 'naturlig' hvidvin. Tilsammen er a+b måske en risikabel affære, men ikke desto mindre bonger aftenens vin ind på begge parametre. Vi smagte for nylig viognier/chardonnay-blendet fra søskendeparret Oustric's Domaine du Mazel med stor fornøjelse og ser frem til denne topcuvée på 100% viognier.

Mias er tæt gulorange - nærmest beige - i farven med masser af finkornet bundfald. Voldsom og vild duft med masser af power og moden sødme: Kagedej, marcipan, lynghonning sammen med en helt trillebør af gul-brune nedfaldsæbler og lidt tørret abrikos. Også mørke toner af salmiak, karklud, spiritus og træstamme.

Fyldig og viskos i munden med en uhyre salt fornemmelse og en intens og tætvævet frugt af nedfaldsæbler (/for gammel æblejuice) sammen med en sødme af sultaniner og tørret abrikos og en tæt, kraftfuld syre som pakker det hele ind. Tanniner og alkohol i en blød finish og igen masser af de gamle æbler i eftersmagen sammen med en tone af bitterlikør.

Mias er ikke helt så frisk og fornøjelig som Les Lèches fra 2005, men det er en 'større' og dybere vin; oppulent, moden hvidvin, som er smækfyldt med viogniers aromatik og hands-off-strategiens karakteristika. Masser af syre, frugt og struktur og i det hele taget en oplevelse!

91