2006 Guiseppe Campagnola, Amarone della Valpolicella

Amarone på 65% corvinone og 35% rondinella, som er tørret i 100 dage. 30 dages maceration og lagring 2 år i store slavonske 50hl-fade (60%) og franske barriques. 15% alkohol.
Stor næse med tæt frugt af svedsker og kirsebær sammen med kanel- og nellikekrydring og bitter engelsk lakrids.
Smagen er tæt og tung med masser af typisk amarone-frugt af blommer, kirsebær og rosiner. På midten ankommer en markant krydret bitterhed af nelliker, brændt karamel og engelsk lakrids og i finishen også en smule sødlige fadaromaer.

En arketypisk amarone i rummet mellem moderne og traditionel stil. Det er godt og ikke til at sætte en finger på - og alligevel er flasken ikke blevet helt tømt her flere dage efter åbning.. Købt for 140,- for nogle år tilbage i Salling, hvilket er/var meget flot for Amarone på det her niveau.
87

2003 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Capitel S. Eugenio

Sommertid er Amaronetid.. eller hvordan er det nu det er?

Le Ragose producerer klassiske Valpolicella-vine i traditionel stil med stabilt højt niveau, helt fra de saftige basis-vine over ripasso-klassikeren Le Sassine til amaronerne. I gode år aftappes enkeltmarksamaronen Capitel S. Eugenio selvstændigt og det er denne topvin vi har i glasset i fejringen af året 2003!

2003 var meget varm overalt i Europa og med en i forvejen ‘varm’ og alkoholtung vintype som amarone, lurer farerne. På den anden side er der i Capitel S. Eugenio kun 15% alkohol, hvilket er lavt for amarone og vel efterhånden tæt på en slags norm for store (italienske) vine i det hele taget.

Capitel S. Eugenio er på corvina og rondinella og lagres på store fade. Farven er mørk rødbrun, men ser egentlig yngre ud end man skulle tro. Stor og flot krydret-æterisk duft af kanel, nelliker, lak, karamel og bolværk sammen med både frisk og tørret frugt - kirsebær, figner, blommer. Frisk og fuldmoden, ikke det mindste kogt eller overdone, her dufter det mere af traditionel italiener end pseudo-port.
I munden er den tilbageholdent magtfuld - intens og fyldig, men stadig med aristokrati og elegance. Syren er flot og fast og frugten er i den (relativt) friske ende med de fine kirsebær og tørrede figner. Anis-lakrids og læder tager ved henover midten og dominerer finishen sammen med velbalancerede tanniner. Igen her kigger alkoholen frem som en let brændende varme, hvilket vel nærmere er signatur for typen end en svaghed. Fin og lang eftersmag af figner og anis.

Nogen siger, at en amarones første opgave er at klare mere end 10 år, og det består Capitel S. Eugenio med bravour. En klassisk og imponerende vin! 2003 er fortid, men 2005 koster samme 275,- hos Carlo Merolli.
92

2012 Ca’ di Rajo, Lemoss Glera frizzante

Her har vi virkelig herlig frizzante fra Treviso i det østlige Veneto. En enkel og læskende vin, som alligevel på ingen måde er kedelig eller endimensionel. 

Lemoss er på druen glera (prosecco) og spontangæres, andengæres i flasken og er ufiltreret. Lukket med kapsel og 10,5% alkohol.

Mat lysegrøn farve. Intens og levende duft med grønne æble, melon, citronskal, krydderkviste og gær. Smagen er let mousserende og faktisk temmelig øl- eller nærmere cidre-agtig. Frisk og læskende, tør men med en velbalanceret sødme og et bittert nap. Perfekt hvis man indimellem vil have et hvidt break fra lambruscoen. Carlo Merolli importerer, 75 kr.

2011 Tenuta Santa Giuliana, Più Rosso Veneto IGT

Denne vin har vel fundet den helt rigtige blog? Tak for tanken, Carlo!

Santa Giuliana laver Più Rosso fra 2,5 hektar med 50% merlot, 20% af hver cabernet og 10% refosco. 18 dages maceration og et år på barriques.

Fin næse med godt med fad og en slank mørkerød frugt præget af dybe kirsebær sammen med kraftig peberfrugt, sødlakrids, saltlakrids og dild og smørtoner fra fadet. Dejligt at snuse til og man tænker kølig Bordeaux, selvom også refosco faktisk synes at gå klart igennem.
Smagen er fast og saftig med høj syre som rygrad. Ret slank og kølig mørkerød (solbær)frugt og fine lakrids- og fadaromaer i finishen. Sødme fra fadet, stilkede bittertoner og rigtig fine, let rustikke tanniner. Var Bordeaux sådan i gamle dage måske?

Det virker lidt som et hårdt markedsført ‘moderne’ produkt, men i flasken er der faktisk en ret klassisk vin i kølig stil, som er en fornøjelse at drikke med sin gode syre og let rustikke struktur. Più Rosso!

2012 Ca’ dei Colli, Bardolino Classico 'Umby'

Bardolino hovedsageligt på corvina vinificeret på stål hos Gabriele Tanazzi, som råder over 12 hektar øst for Gardasøen.

Rubinrød farve. Levende, saftet og frisk næse med klar og ren frugt - kirsebær, ribs og æbler (granny smith) og strejf af kalkmineraler.
Let og saftig i munden med et godt bid fra den friske syre. Ren og ukompliceret frugt med røde bær, crispy og frisk i strukturen og med et fint greb i afslutningen. Den er helt ung og det er godt - en herlig madledsager, som har intensitet og energi. Der er ikke så meget at tænke over, bare på bordet med flasken!

Jeg kan ikke helt svinge mig op til lovord af samme pragt som IV, men det skyldes sikkert min umodne hang til det mærkelige og spektakulære. Corvina har - ligesom barbera - aldrig helt fået mig igang, men det kommer måske en dag. Her er ihvertfald en skøn repræsentant for en klassisk italiensk hverdagsvin, som er fremragende til virkelig mange typer mad. Og med frisk syre, let krop og 12,5% alkohol foretrækker jeg dette fremfor en ripasso anytime. 79 kr. hos Carlo Merolli.
85

2011 Terre di San Venanzio Fortunato, Valdobbiadene Prosecco Superiore Extra Dry

Med 18 g/l sukker er vi her nummeret sødere end den glimrende Brut fra samme hus. Fin og frisk næse med mandarin, sprød pære, gær og citronskal, indbydende og ligetil.

Smagen er trods sødmen stadig frisk - syren er god og mineralerne giver god struktur. Der er ikke meget at sige, udover at det virkelig er en lækker saft med finesse og blød, poleret balance. Måske især egnet til lunt sommervejr - sødmen gør at man kan køle den langt ned.

Her og nu foretrækker jeg Brut'en fra samme hus, som er nummeret mere rank og karakterfuld. Carlo Merolli har en blandet kasse med to af hver (+ to basis-frizzanter) til 450 kr. - et tilbud som anbefales!

Prosekto

2011 Terre di San Venanzio Fortunato, Valdobbiadene Prosecco Superiore Brut

Tankgæret. Lys gylden farve og en indbydende duft af pære og franskbrødsskorpe. En dyb og lidt mørktonet duft, som lover rigtig godt. Blød og velbalanceret i munden med en meget delikat smagsprofil med fin frisk frugt og en krydret sødme (11 g/l). I finishen kommer et karakterisk grønkrydret indslag af kaffir limeblade. En seriøs og  vellavet Prosecco - fremragende aperitif, efter hver mundfuld overraskes af hvor forførende og læskende en saft man har i glasset. Drikkes den til mad skal det være helt lette retter. 90 kr. hos Carlo Merolli.

NV Paulinshof, Riesling Sekt Brut

Lysere i farven og mere højfrekvent i duften også: Lys frugt, hvide blomster, masser af kridt, gærbrød. Flot fylde i smagen med den diskante syre i front og så en typisk riesling-frugtfylde i mellemregistret. De markante kridttoner og den høje, tætte syre gør det til en karakterfuld sekt med kant, men strukturen føles alligevel indbydende og charmerende, især sammen med mad - og ikke mindst hjulpet af en blød og meget elegant mousse. Flot balance og en anbefalelsesværdig flaskegæret sekt med masser af rieslingkarakter. 139 kr. hos Løgismose/Magasin.

2009 Zanovello, Cabernet Veneto IGT

Franco Zanovellos Ca' Lustra har 15 hektar med vin i Colli Euganei, bakkerne lige sydvest for Padova i Veneto. Cabernet'en her består egentlig af 50% carménère, som er nært beslægtet med cabernetfamilien og som man troede var cabernet franc (en distinktion der generelt har hersket en del forvirring om i Italien, og carménère blev først fra 2007 officielt godkendt drue i Veneto). Den anden halvdel er cabernet sauvignon. 15 dages maceration og lagring i 2.-4. års tonneux i halvandet år.

Farven er dyb, mørk rubinrød med en purpur-tone. Fin duft med saftig solbærfrugt sammen med en del stilk / friske grene og strejf af peber og pebermynte.

Blød og saftig i smagen med læskende frugt af solbær og alvorligere toner af peber, flødekaramel og alkohol sammen med en lidt bitter, grenet tone hen mod finish. Intens og saftig forrest i munden, men en anelse svagere i frugt og syre på bagkanten, hvor også en lille alkoholvarme kigger frem. Med luft vokser en blød lakridstone frem og sødmen tager til. Medium længde på eftersmagen som har moderat solbær(saft), kvasede bittertoner og en lille smørret tone fra fadlagringen.

En rund og mellemfyldig vin uden skarpe kanter - en decideret pleaser, som er bredt anvendelig og både klarer de tunge pastaretter (fx. lasagne) og mere seriøse kødretter. 75,- hos Carlo Merolli.

86

2008 Le Ragose, Valpolicella Classico

Basis-valpolicella på 50% corvina, 30% rondinella og 20% andre druer (molinara, croatina, barbera m. fl.) fra den gode producent i Negrar Le Ragose, som i alt råder over 17,5 hektar med vin. Vinificeres på stål.

Mørk rubinrød farve. Klassisk og ren Valpolicella i næsen med de karakteristiske likørkirsebær, sødlakrids, lidt bark/læder, en lille sødlig-kemisk tone af maling eller ketcherstrenge og en let krydring af muskatnød og anis.

Saftig i smagen hvor de søde kirsebær går igen. Syren er lav og der er så godt som ingen tannin, så det er alene på denne indsmigrende frugt at den her vin skal hente den hjem, og det gør den ganske udemærket. Mellemfyldig, rund og saftig frugtprofil, som er enkel men charmerende nok til at fastholde interessen. Forløbet er smooth og harmonisk, men der er ikke noget greb i finishen, hvor fraværet af syre- og tanninstruktur bliver markant. Længden er derimod god med den sødlige kirsebærfrugt og den lette, barkede krydring.

Ragose's Valpolicella kan drikkes i store slurke og er ikke noget født analyse-objekt, men er man til sødlig frugt med den ærkeitalienske renhed i behold, er dette et glimrende bud på en hverdagsvin. Masser af ærlighed og typicitet, men ikke vildt karakterfuld. 80/60 kr ved 1/6 hos supervin.dk. Finare Vinare er begejstret for 09'eren og 10'eren.

86

Vinevent Aarhus 2011

Vinevent er en årlig smagning i Aarhus, som i år havde fundet ideelle lokaler i Früds Spisehus. Her var mere end 20 importører samlet for at vise deres sortiment frem, jeg holder mig her til det italienske repetoire med store forventninger til bl. a. Bichel, Lahvino, Pran og Carlo Merolli. Det skulle - lidt uventet - vise sig at dagen for mig kom til at stå i Venetos tegn:

Vin300.dk præsenterede det lille familiehus Bonazzi, som var et meget positivt bekendtskab. Klassiske Valpolicellavine med en meget tændt frugt i slankt udtryk med god dybde i alle tre produktled: 2008 Bonazzi, I Campo Veneto IGT er en fremragende basisvin lagret 6 måneder på botti og barriques: Ren, saftig corvina-frugt med den karakteriske sødlige kirsebærsaft og en helt tændt, rund frugtsyre som får det til at føles prikkende på fortungen. Den samme frugtprofil går igen i 2008 Bonazzi, Valpolicella Classico Sup. Ripasso som også har høj, blød syre men kombineret med sødlige fadkrydderier (2 år botti/barriques 2/1) af sødlakrids og kanel og en flot dybde. 2005 Bonazzi, Amarone della Valpolicella Classico er rank og klassisk i stilen med en rigtig flot duft af kirsebærsovs, kanel, vanilie, dæk og en metallisk rusttone. Virkelig god struktur, godt med tannin, rank syre og bittertoner, som får den til at virke meget frisk. 2 år på botti og 18 mdr. på barriques. Til hhv. 84, 89 og 188 er alle tre gode køb.

Carlo Merolli havde et fokuseret line-up med 10 vine af allerhøjeste kvalitet. Bl. a. Quercecchio Brunello og Rosso (Montalcino), den helt fantastiske 2000 Gemma Tabui Barolo Riserva, 2007 Cascina Cuccos Barolo Vigna Cucco og så denne Le Ragose-vertikal som blev dagens hovednummer. Le Ragose har nogle af de højest beliggende marker i Negrar, 500+ moh på stenet og meget mager jord, som giver ranke og mineralske vine.

2002 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

Wow, vi lægger downright dirty fra land i den her minivertikal med 02'eren som har en skøn, snavset brett-næse med mødding, kloak, skrald sammen med (sur)kål, balsamisk frugt, lakrids og julekrydderier (især kanel). Blød og dyb, moden frugt i den klassiske stil hvor sødme og rund frugt vejes op af rank struktur, især med faste tanniner. Imponerende Amarone fra en på papiret temmelig svag årgang - det mærker man ikke her og det er en meget anbefalelsesværdig udgave hvis man godt kan lide det lidt beskidt!

2003 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

Fra en kold og våd årgang til en varm og tør - to ekstremer i hver sin ende af skalaen. Men her i den hede 03 virker det til at Ragose har haft gavn af den høje beliggenhed: Næsen er overraskende frisk med ligefremme, krydrede kirsebær, blomme i madeira og vegetale fadtoner a la svampe og våde blade. Enormt blød frugt i munden, med masser af blommesaft og remonce i finishen. Svagere struktur end 02'eren, men mere saftig i frugten.

2004 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

Næse domineret af læder og lakrids og friskere urter, næsten krydderurter. Tilbageholdende og kølig i frugten og pt. den strammeste af de fire her - men måske også den mest elegante. Ikke så spændende i munden som de 03'eren og faktisk med mere blottet alkohol i finishen. Men i den kølige stil er den frisk og ligefrem saftig, og er man ude efter en elegant Amarone til lagring er dette et godt bud.

2005 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico

har en meget speciel og karakteristisk 'spids' i duften, som måske bedst kan beskrives som stilket med toner af kanel og lakrids. Meget rank - minder om 04'eren i stilen, men er endnu mere frisk og spændt og virker faktisk bedre struktureret med et højere syreniveau og en kraftigere tanniner. Jeg drak en flaske af denne for et par år siden og den er klart bedre og mere karakterfuld nu.

Fire flotte, klassiske Amaroner af høj kvalitet (90-92 pts.) og det er et spørgsmål om personlig præference og formål, hvilken man foretrækker. Igen en lektion i ikke at lade sig blænde af årgangsskemaerne, jeg foretrækker fx. idag helt klart 02'eren, som jeg synes har mest karakter og kompleksitet - og så er den moden.

MwineM.dk havde 2006 Bussola, Valpolicella Classico Sup. Ripasso Ca' del Laito fra Bussolas i 2001 tilkøbte 8 hektar i udkanten af Classico-zonen. Mørk og intens ripasso-fortolkning, som er saftig og blød men med så meget fokus i frugten at det føles alvorligt og fast - ikke noget floppy, semiamarone her!

2005 Bussola, Amarone della Valpolicella Classico er meget anderledes: En ekstremt kemisk og superintens amaronenæse med acetone, amaretto og sultaniner - en vildt æterisk og sprittet parfume. Smager af hedvin i munden med oxidative toner og masser af alkohol i den ellers elegante og egentlig lyse likørkirsebær-frugt. Det her viser hvor speciel og ekstrem en vintype Amarone kan være - elegant og tonstung på samme tid. Vildt, karakteristisk og flot! Bygget til fremtiden.

Pran var også rigtig godt repræsenteret også bl. a. med den saftige og kraftfulde 2006 Basilisco, Aglianico del Vulture, en mørk og koncentreret aglianico med moderat fad og god længde og især en meget intens og dyb syre. Også meget interessant 2006 Plozza, Sfurzàt di Valtellina - DOCG'en fra Lombardiet på tørret nebbiolo. En speciel smagsprofil som ikke umiddelbart blindt er til at gætte som nebbiolo. Mere sagrantino-agtig faktisk, med tæt frugt, sødme, høj alkohol og så den velkendte, faste struktur. Godt bekendtskab og bestemt en vintype, som er et nærmere kig værd.

Derudover smagte jeg blandt andet for første gang vine fra Mallorca og Canada - bl. a. en fremragende selection-riesling (2006 Cave Spring, Riesling CSV) fra Ontario, som var næsten ligeså petroleumsaromatisk som Sarraccos piemonte-riesling (samme breddegrad, også fra 06) og havde en skøn sødme og kompleksitet i frugten.

Generelt kan man måske give det råd til importørerne at de skal gøre op om det vil det eller ej. Man kan ikke fedte sig igennem sådan et arrangement med basisvine og nærig udskænkning - så bliver man kørt over af dem som går all-in. Carlo Merollis stand var (hvad angår røde) hovedattraktion på grund af den kompromisløse kvalitet i det fokuserede line-up og den rundhåndede udskænkning, som frigiver alle aromaer i glasset og betyder at man faktisk kan smage ordentligt på vinene. Det får simpelthen vinene til at fremstå i det bedst mulige lys - og det er vigtigt når rammerne ved en messe i forvejen per definition er vanskelige.

Men der var få svipsere blandt standene og som arrangement var Vinevent 2011 en yderst veltilrettelagt smagning med plads nok, god stemning og mange flotte og alsidige vine fra små importører.

2008 Le Arche, Recioto di Soave

Le Arche's Reciotoer kan fåes ned til under 100-lappen for en halvflaske og kvalificerer lige akkurat som enkle introduktioner til denne søde gren af Veronas klassikere. Le Arche's Recioto della Valpolicella er en frisk og ganske behagelig dessertvin, her tester vi den hvide udgave fra Soave, som laves på tørrede gargenega-druer.

Tyk i glasset med lys rav-farve. Duften er floral og frisk og minder egentlig mest om tør, aromatisk hvidvin med sin kraftige abrikos, fersken, hyldeblomst og en markant salt- og stålagtig mineralitet.
Sød og fyldig i smagen, tæt i frugten og alligevel frisk via en fin syre. Gammeldags slik a la kandis, lynghonning, karamel og frugt af abrikos, æblegrød og sultaniner. Finishen er saftig og frisk og udklangen er mediumlang med tørrede frugter, god frugtsyre og letbrændt sødme.
En delikat og harmonisk sød vin, som udmærker sig ved sin fine mineralitet og friske syre som balancerer den tætte sødme. Ikke særligt koncentreret, hvilket jeg her - ligesom med Le Arche's Recioto della Valpolicella - tolker som bevidst og et udtryk for en sød vin i det elegante hjørne. Dansk Supermarked importerer. 

86 

Vini d'Italia 2011

I weekenden var der dømt Italiana i den gamle presse under Politiken. Vini d'Italia er Danmarks største italienske vinfestival og her kan man virkelig få sig et bredt overblik over den italienske vins høje kvalitet og fascinerende mangfoldighed. Jeg har samlet lidt noter på nogle af de bedste indtryk på den røde front:

2000 Antichi Vigneti di Cantalupo, Ghemme
Smuk, moden nebbiolofarve og -næse med svampe, nedfladsæbler og jordbærgrød. Flot og levende i smagen med materiale og struktur til mange år endnu - god, blød frugt og lækre, saftige tanniner. Papillon importerer.

2004 Fratelli Ferrero, Barolo Gattera e Luciani
Ret udviklet næse, dog med mere spændstighed i frygt og syre. Jordbærfrugt i næsen med karamel-, gummi- og nøddetoner fra fadet. Lidt dump pg støvet forrest i munden, men åbner rigtig flot op bagtil med god syrekadence og hårde tanniner. Syrlige bær, kraftig røg og fadgummi i lang eftersmag. Papillon importerer.

2006 Foradori, Teroldego Rotaliano
Smuk, tindrende næse med tændt frugt af blåbær, æblegrød, lidt kakao og lakrids - næsten spritzig i duften. Svagere i munden, hvor den er læskende men ikke så kompleks og savner lidt greb. Sikkert en vinder ved bordet, hvor den ikke skal præstere op mod hårdere strukturerede vine. Bichel importerer.

2007 Cagiorgna, Etna Rosso
Yes! Nerello Mascalese for fuld udblæsning! Røg, vådt ler og fede forårsblomster i næsen. Slank og mellemfyldig krop med ok syre, skøn mineralitet, god koncentration og lækre, kraftige tanniner som sætter sent, men resolut ind. Ok længde og overordnet flot, slank power-stil. Stikker ud i mængden, men lever nok umiddelbart ikke op til prisen på 369,- Distinto importerer.

2006 Tirburzi, Sagrantino di Montefalco 'Taccalite'
Mørk, sød næse med kompot af mørke bær, saftigt træ og karamel. Blød og tyk i smagen - mørk, fed frugt godt balancveret af høj, 'dyb' syre og rigtig godt tanningreb. Alt for meget alkohol allerede tidligt i munden og dominerer eftersmagen. God længde og super syre, men ærgerligt med den dominerende alkohol. Måske vil det dæmpe sig lidt med tid. Distinto importerer.

Sottimano, Barbaresco Fausoni, Pajoré og Riserva

Sottimanos Barbarescoer lagrer på 25% nye barriques, men det betyder ikke blækkede fadbamser overhovedet. Her er der super-styr på fadene, og Sottimano arbejder tæt sammen med bødkeren om den helt rigtige egetype og lette ristningsgrad. Til Riservaen fremstilles specielle fade.
07 Fausoni er utrolig åben i glasset, virkelig floral og parfumeret duft med fin, rød frugt og klokkeklare hasselnødder. Mil i smagen og (for typen) let finish. Man mærker den åbne og lune årgang og Neives mildere terroir - er overraskende drikkeklar.
07 Pajoré er en lidt anden sag. Udbytte, vinificering og lagring er 100% identisk med Fausoni, men der er klar forskel: Pajoré er mere seriøs, kompleks og knudret med mørkere frugt, tungere lakrids og sandet tanninstruktur. Den giver ikke så meget som Fausoni lige nu og her og syren er ikke så liflig, men der er bedre greb og fokus i strukturen. Skal ligge.
04 Riserva (blend fra Cotta og Pajore, laves i 04, 05 og 08) har en markant mere lukket næse, giver næsten ikke noget i forhold til småsøstrene. Sødlig nebbiolofrugt og lædertoner. Fantastisk fylde i smagen, virkelig imponerende og uventet i forhold til den tilbageholdende duft. Stor frugt og mega grip - seriøs og i flot balance. Til fremtiden! Atomwine importerer Sottimano. Med ca. 300 kr. for ikke-riservaerne er de prissat noget højt i forhold til konkurencen i den prisklasse, men det er en utrolig sympatisk og dedikeret producent med topprodukter over hele linien.

Poggio di Sotto, Rosso og Brunello di Montalcino
07 Rosso: Wow, den bedste rosso jeg har smagt nogensinde. 2 år på store fade og helt klar: Traditionel sangiovese vælter op ad glasset i overraskende moden karakter. Stor og sød, sød sangiovesefrugt med rabarberkompot, vaniliesukker og svampe. Lidt svagere i munden hvor den virker noget let og en anelse syrefattig. Men saftig og med virkelig flot balance og stor elegance.
05 Brunello er lidt mere lukket, 'brunere' i stilen. Virker slet ikke som et stort skridt op i forhold til Rossoen og er det nok reelt heller ikke, de to årgange og rossoens meget brunelloagtige opvækst taget i betragtning. Samme sødlige karakter og større tyngde, men også brunelloen er tanninfattig og virker let og en anelse slap i finishen. Jeg gav den al min opmærksomhed, men den trænger nok til tid trods alt. Atomwine importerer.

2008 Vietti, Barbera d'Asti Tre Vigne
Åben duft med sorte kirsebær, fyldte likør-chokolader og sødlakrids i ellers relativt slank stil. God koncentration i munden og flot balance mellem mørk frugt, friskhed, fylde og syre. Umiskendelig barbera. Sammen med Aldo Conternos Conca Tre Pile 07 de bedste barberaer idag efter min mening.

2006 Vietti, Barolo Castiglione
Traditionel men meget åben næse med røg, nødder, kirsebær og blomme. Rigtig flot 'samling' af elementerne i smagen - fokuseret frisk og hård. Kraftige tanniner som fader ind på det helt rigtige tidspunkt. Minder om Germano i stilen, men ikke helt så karakteristisk.
Ettore Germano var foriøvrigt også blandt højdepunkterne, især 05 Cerretta som har de fantastiske, karakteristiske paranødder i den søde nebbiolofrugt-næse. 06 Prapò havde tændt frugt og super-aggressive tanniner, men ikke helt så åben. Niche Vine importerer Vietti, Viniropa importerer Germano

2006 Barolo fra Brovia, Aldo Conterno og Giovanni Corino
2006 Brovia, Barolo Rocche har lukket næse med røg, kridt og slanke lyse bær. Man kan dufte tørheden. Fin smag, med kridt, høj syre og brutal tanninfinish, som sætter tidligt ind og slipper meget modvilligt. Hindbær og umødne brombær holder langt ud i eftersmagen.
Aldo Conternos 2006 barolo er hård og kantet, virker lidt kedelig og uinspireret pt. Men fin sødmefuld frugt i mediumfyldig stil og virkelig delikat lakrids i både duft og finish. Seriøs og med korslagte arme, men med god balance og tæt sammenvævede elementer som lover godt.
2006 Giovanni Corino, Barolo Giachini er klart den mest åbne og givende barolo i denne trio af Conterno, Brovia og Corino. Understøtter La Morra-fordommen om den parfumerede, tilgængelige stil. Søde blomster og blommer i næsen og virkelig lækker, blød nebbiolofrugt i smagen med røde bær, blommer, lakrids og harmonisk greb. Næsten barbera-vibes i både næse og mund.. Det er et helt fantastisk Barolo-sortiment Domaine Brandis importerer!

Felsina
Felsina er blandt de bedste producenter i Chianti med enkeltmarksriservaen Chianti Classico Rancia og IGT-vinen Fontalloro i front.
Felsinas Basis-chianti 2008 Chianti Classico er frisk og klassisk med flotte sorte kirsebær, grenede toner, youghurt og let frugtsødme i næsen. Smagen har god syre, fine bær og grønne toner. Mellemfyldig krop og bygget til bordet.
2007 Chianti Classico Riserva Rancia er heller ikke i 07-årgangen nogen charmeur her på dagen. Lukket og ikke super-interessant i næsen. Smagen byder på rigtig flot og hård struktur. Sure kirsebær og strejf sødtobak med mørk lakrids i finish. God, slank eftersmag.
2007 Fontalloro (IGT Toscana, 100% sangiovese, 20 mdr. på barriques) er en helt andet snak. En fantastisk vin også på dagen og i den lidt vanskelige sammenhæng her, hvor en vin som Rancia har det svært. Pivåben, sød næse med stor frugtfylde og delikate fadnuancer. Meget smuk, dyb syre i smagen, næsten som indkogte æbler. Masser af karamel og syrlige bær. Flotte, resolutte og perfekt satte tanniner og megalang, delikat eftersmag med tanninerne hængende på tænderne. Flot! Domaine Brandis importerer.

Massimago 1883
Massimagos 2008 Valpolicella Superiore er et fantastisk bombardement af frisk, rød og blød bærfrugt. Skole-valpolicella i næsen og en med en duft som denne, hvad skal man så med ripasso og amarone? Lagrein-agtig med fuldmodne bløde kirsebær, spritzig i syren a la ribsgrød, mælk, og græs. Frisk i smagen med stor frugt, frugtsyren får det næsten til at fornemmes perlende. Lækker ribsfrugt og moden kirsebærsødme underneden. Forførende og super overraskelse.
2006 Amarone della Vapolicella har de samme elementer, men føles ikke uventet tungere. Dybere frugt, mere kompleks med sødlig-krydrede træk, enorm koncentration og tung sød-lakrids. Den obligatoriske alkohol fornægter sig ikke og føles altså lidt klodset her også (men det er måske et spørgsmål om vane, når det gælder Amarone). Men dejligt nyt bekendtskab! Viniropa importerer.

Domaine Brandis (Tom Brandis midt i billedet) står for Vini d'Italia, som er et fremragende arrangement, hvor meget af den bedste italienske vin er repræsenteret. Det er en unik mulighed for at prøve bredden og kvaliteten af indenfor en alle genrer og regioner. Jeg savnede i år lidt de forrige års lyse lokaler og rolige stemning. Der var for mange mennesker denne gang (den sene fredagssession), for lange køer ved bordende og den mørke, larmende hal under Politiken var med til lave et hektisk helhedsindtryk, som gjorde det svært at tale roligt med importører og de af producenterne der var tilstede. Men ikke desto mindre som altid interessant og med gode oplevelser indimellem. Rigtig meget fantastisk vin på ét sted! Vi ses næste år:-)

Ps. Læs også Italienska Viners indtryk fra lørdagen.

2008 Cantina Valpolicella Negrar, Amarone Classico 'Le Preare'

Supermarkederne bugner med mere eller mindre tvivlsom Amarone til 100+/- kr. Amarone sælger åbenbart alene på sit navn, selvom de fleste er enige om, at det er så godt som umuligt at producere ordentlig amarone-vin, som kan sælges til den pris. Hvis man kan lide den sødlige appassimento-stil, vil man som regel få langt mere ud af at finde en ripasso fra en god producent til ca. samme pris.

Acceptable og stadig relativt billige amaroneversioner findes dog indimellem trods alt, og et muligt sted at søge kunne være vine fra Cantina Valpolicella Negrar. Det er et kooperativ, som trods kæmpestørrelse (hver 8. amarone kommer herfra!) anses for at gøre en hæderlig indsats. Basisamaronen laves på 85% corvina/corvinone og 20% rondinella og lagrer på en blanding af barriques og botti i 18 måneder.

Tyktflydende i glasset og med dyb sort-rubin farve. Klassisk, sødmefuld amaronenæse med kirsebærsovs, port, blod, kraftig engelsk lakrids og krydrede toner af nelliker, lidt kanel og så en lille mælkebøtteagtig friskhed. Det er en ung amarone og der skal en del luft til for at de mere subtile af nuancerne kommer frem.
Sød og kødfuld på tungen med rosin, blod og indkogt kompot sammen med tæt lakrids og gummigtoner. Procenterne viser sig med det samme og finishen er meget alkoholpræget, men har ok tæthed i lakridstonerne og koncentration i frugt-peaket. Port, kirsebærsovs og rosin hænger ved under spritten i eftersmagen, som er mediumlang. Meget lav syre og ingen tanniner gør, at strukturen stort set alene er båret af alkohol og frugtkoncentration og det er nok ikke lige min kop vin, må jeg indrømme.

Jeg drikker ikke så ofte Amarone, men tænker hver gang over hvor specielt det egentlig er. En bastard ville være den negative formulering, unik mellemting er den positive. Selvom denne version er en acceptabel intro, skal det være bedre for at begejstre - og det er heldigvis heller ikke svært at finde. Fra Superbest/supervin.dk. 

84 

2007 Masi, Brolo di Campofiorin

I Valpolicella skelner man mellem to grundlæggende måder at fremstille en ripasso-vin på. Enten ved at lade den almindelige Valpolicella-vin 'passere gennem' kvaset fra fra recioto- eller amaroneproduktionen og derved vaske sukker-, alkohol- og smagsrester fra kvaset ud i vinen. Den anden måde er at tilføje et hold tørrede druer til den almindelige valpolicella-vin og derved starte en ny gærring. Det kaldes dobbeltgærring (doppio fermentazione) og er den metode Masi anvendte til deres Campofiorin, som var en af de første ripasso-vine i 60'erne.

Masi er en gigant i Valpolicella, som trods enorm produktion har beholdt et kvalitesfokus og engagement og har om nogen været i front i markedsføringen af Valpolicellas særlige metoder og vine. I midten af 90'erne lancerede Masi en storebror til Campofiorin med tilnavnet Brolo fra de 5 ha som udgjorde den oprindelige mark til Campofiorin. Brolo er lavet på 80% corvina/corvinone og 20% rondinella, de tørrede druer der tilsættes til andengærringen er udelukkende corvina og den lagrer to år på 600-liters fade (70% ristet fransk og 30% slavonsk).

Brolo di Campofiorin er mørk rubinrød med sortviolette træk. Smuk farve. Masser af Valpolicella i næsen med de karakteristiske søde kirsebær, rosiner og mandler, men også klare træk fra fadet i form af kaffe, kakao, bananmos og lidt mint. Duften er egentlig ret lækker i den her stil og ok at snuse til. Med luft integreres fadaromaerne noget og kompleksiteten vokser en smule med lidt mørk mineralitet og lette animalske toner.
I munden er vinen ikke vildt spændende. Glat og ok, men hul på en måde. Frugten er god og fyldig med behersket sødme, men man savner greb og karakter. Lidt fadtanniner i finishen, men ikke nok styrke her heller til at hamle op med den høje alkohol. Kort udklang præget af alkohol i svælget.
Det er ikke nogen dårlig vin, og hvis den lige får tid til at smide noget fad er der også fin Valpolicella- og ripassokarakter. Men poleret og lidt kønsløs er den også. 

86 

NV Adami, Prosecco Superiore 'Bosca di Gica'

Spumante fra den nyslåede DOCG Conegliano Valdobbiadene Prosecco Superiore på 97% Prosecco og 3% Chardonnay.

Hvidgul farve med moderat skummen. Køn, enkel næse med Champagnebrus-is, æbleskrog og en mørk kul-agtig mineralitet.
I munden er den frisk og godt syrlig med tilpas skum og fin lys frugt af kernehus og hvide blomster. Kul og mandel i karakteristisk finish med god styrke som leder over i en syrepræget finale, der er til den korte side.
Frisk, tør og enkel Prosecco som er ideel til aperitif og antipasti eller sart fisk. Vinder en del med luft og sjatten er stadig lækker på andendagen, så dekantering er måske faktisk en ide her?
€12 i Tyskland hos Superiore.de 

85 

2007 Le Arche, Recioto della Valpolicella

Recioto er Amaronens søde ophav. De er begge passito-vine, dvs. de fremstilles af druer som har tørret nogle måneder inden vinifikationen. Det er en decideret dessertvinsmetode, hvor formålet er at hæve sukkerindholdet - og som findes i forskellige varianter mange steder - og Amaronen er da også opstået ved en fejl, hvor recioto har fået lov at gære helt ud med en tør vin med højt alkoholindhold som resultat. Druerne er Corvina, Rondinella og Molinara.
Flot mørkerød farve med violette indslag og en fin næse med klokkerene kirsebær, mandler, brændte toner og et meget let strejf af gummi fra fadlagringen. I munden er vinen overraskende frisk med en koncentreret, levende frugtsyre som giver en interessant lille effekt af spøgelses-perler. Kirsebær, tørrede frugter, lidt farin og bitre elementer afsluttes af helt finkornede tanniner. Sødmen er ikke bombastisk overhovedet, det er nærmere en frisk og delikat dessertvin. Strålende til chokoladedesserter eller skimmeloste og kan også sagtens drikkes alene. 

87 

2008 Tedeschi, Soave Classico Monte Tenda

Tedeschi er et af de klassiske Valpolicella-huse, som hører til blandt de par håndfulde topproducenter som var med også dengang før amaronen blev hvermandseje. De laver også Soave Classico, en normale og denne enkeltmarksaftapning, begge på 100% Garganega.
Flot, dyb gylden farve og med en tyk struktur i glasset. Duften er lidt vigende, men har gode mængder af bittermandel og ristet mandel sammen med fint lakridspulver og moden frugt i form af melon, moden pære, friskt sommeræble og figner. I munden er vinen rank og fast med en stålsat syre, som har en 'bredde', der giver plads til den bløde, modne frugt, en mineralsk antydning og de delikat bitre toner, som hen mod finalen tager over sammen med lille lakrids. God koncentration og fokus fra start til slut. Eftersmagen er præget af syre og stål og er lang og robust. En flot vin, som viser druens og appellationens potentiale. Wine.dk sælger. 

88 

2009 Le Arche Pinot Grigio

Lys strågul. Næsen er ren og druetypisk med pære, abrikos og flint i frisk-sødlig stil. Noget slap i munden, men udemærket frugt og mineralitet. Kort finale. Udmærket druetypicitet, men ikke megen kompleksitet og idet hele taget er der ikke så meget at sige om denne vin. Tilbudsprisen 4 for 100 i Føtex er dog suveræn i forhold til kvaliteten. Ukompliceret hvidvin i let og ren stil som ikke generer nogen. 

81 

2008 Le Tobele, Valpolicella Superiore Ripasso 'Storia Antica'

Coop fører denne aftapning fra Le Tobele. Mørk, klar rubinrød i glasset. Duften er præget af koncentrerede kirsebær, peber, frugtgrød-sødme og lillebitte antydning af gummi-/nøddearomaer fra de 12 måneder på (store / gamle) fade. Næsen er enkel og reserveret, i munden er vinen mere karakterfuld og frisk med søde kirsebær, peber, let lakrids, svedsker og så en god dosis alkohol i eftersmagen som skubber vinen noget ud af balance. Men en supermarkedsripasso i det bedre leje, som klart er værd at tjekke ud, hvis man er til stilen. God til krydret mad, evt. med søde elementer. 

83 

2007 Le Arche Valpolicella Ripasso

Farven er dyb rubinrød med hældning mod det violette. Sødlig duft med gode kirsebær, lidt jordbærmarmelade og tjære. Næsen er lille og vigende, men kan indimellem lokkes frem. I smagen er vinen yderst ligetil, saftig og rund og igen med gode kirsebær i front. Lav syre og meget bløde tanniner. Den er lidt kedelig, men performer egentlig ret godt til den meget lave pris (35 kr); den er velbalanceret med fin frugt, kontrolleret sødme og en saftig, letdrikkelig stil. Med luft vokser vinen en anelse og den korte fadlagring fornemmes en smule. Overordnet god og saftig hverdagsvin til lette retter.

81