søndag den 30. maj 2010

2003 Argiano, Il Duemilatre di Argiano


Historien er efterhånden ganske velkendt. De italienske myndigheder fik op til lanceringen af Brunello di Montalcino årgang 2003 mistanke om, at der hos nogle producenter var blevet snydt med druesammensætningen, nærmere bestemt mente man, at der var blevet iblandet mindre dele merlot eller cabernet i vinen (som jo skal bestå af 100% sangiovese grosso (brunello)). Mange producenter laver blandingsvine ved siden af deres Brunello, hvori der indgår de nævnte sorter, så de findes ganske lovligt i deres marker og kældre. Retsagerne pågår stadig, flere er blevet frikendt, men Argiano valgte tidligt at deklassificere hele deres 03-produktion af Brunello til IGT Toscana under navnet 'Il Duemilatre di Argiano' (Argianos 2003'er) for at få vinen på markedet under påstanden af, at man simpelthen ikke havde råd til at lade den blive i kælderen mens de lange retsager stod på (og man kan tilføje at man nok fra starten har været klar over at 03 på grund af den ekstremt varme sommer er en hurtigt modnende årgang som ikke har et uendeligt liv foran sig). Om der er andet end brunello i Argianos 03'er er ikke nemt at vurdere, men jeg husker tydeligt Argianos ønolog Hans Vinding Diers' lumske grin da han i DR-programmet 'Året på Argiano', som er produceret i 2006 og følger 05-årgangen fra mark til fad, på Jan Rosendals spørgsmål om man da ikke var fristet til at tilføje lidt af sin letmodnende merlot når nu druerne opførte sig så vanskeligt: 'Ingen kommentarer'.

Il Duemilatre di Argiano er under alle omstændigheder flot rubinrød i glasset, helt efter bogen sangiovese med let brunrøde nuancer i den halvt gennemsigtige væske. Næsen er rigtig varm og bred med overmodne kirsebær, afdæmpede solbær, brakvand, fennikel og nøddearomaer fra fint integreret barriquelagring (toethalvt år). Moderne stil, hvilket nok understreges af årgangen, men alligevel med fin typicitet og klar brunellofeel i næsen.
I munden er vinen anderledes, virker slet ikke varm og halvslap som duften kunne indikere. Den er i flot balance med rank, afslebet syre, cremet struktur, god og typisk kirsebærfrugt, lille anis-lakrids og en karakteristisk feminin tanninafsked. Eftersmagen er lang og delikat begyndende med apfelstrudel og klinger ud med decideret smørtone sammen med de modne kirsebær og fadkaffe.
Det er en flot og seriøs toscaner fra en vanskelig årgang, som sætter sit præg, men slet ikke ødelægger vinen. Fin balance nu og holder et par år endnu. Philipson importerer Argianos vine.
 
89+ 

fredag den 28. maj 2010

2008 Sottimano, Maté


Druen Brachetto anvendes mest til fremstilling af sød, mousserende (frizzante eller spumante) vin med lav alkohol. Moscato d'Astis frække, røde søster. Ret sjældent laves der tør vin på druen - så sjældent at det ikke engang er tilladt indenfor nogen DOC, og Sottimanos Maté på 100% Brachetto er derfor i den lave bordvinskategori.
Flot, helt lys rubinrød farve. Næsen er mega-karakteristisk Brachetto med de tindrende hindbær og jordbær, citronmelisse, rød slushice og jordbærrulle. Meget frisk og saftet og heftigt parfumeret med en lille klædelig mørknen under den frivole frugt i form af læder og slukket bål. Diskrete grønligt-bitre toner af karse og frisk basilikum dukker frem efterhånden.
Smagen er også frisk og let, meget syrlig og beaujolais-agtig i stilen. Der er sarte tanniner i finalen som tørrer ganske let og lige akkurat sikrer substans i strukturen sammen med den spændstige bærfrugt og kraftige syre. Jordbær, ribs, sommeræbler og lakrids i den korte finish. Den fødte sommervin, meget mere rå og appellerende end fx. de fleste Beaujolaisvine. Glimrende afkølet og gerne til fx. stegt fisk.
Et interessant bekendtskab som måtte prøves da Atomwine solgte ud af 08-årgangen. Italienska Viner kunne heller ikke modstå den fristelse, læs Patriks mening her. Jeg anbefaler klart piemontefans at prøve denne helt særegne vin - Atomwine siger at også fremtidige årgange kommer hjem.
86 

mandag den 24. maj 2010

2003 Schiavenza, Barolo Broglio


Enkeltmarksbarolo fra Brogliomarken i Serralunga d'Alba. Smuk, lys rubinrød med teglreflekser. Næsen er virkelig kraftig og skarp med brændt papir, lak, kraftig mint, anis, tørfisk og lidt peberkrydderi. Frugten nedenunder er helt domineret af tranebær og helt inderst er der bløde toner af marcipan og jordbærmarmelade. Næsen antyder en mere benet og moden vin end den man møder i munden: Frugtsyren er intens og vinen er koncentreret og saftig. Tanninerne fader ret tidligt ind og vokser til fuld power og holder ved længe i finalen sammen med tranebær, appelsinskal, mint og flot lakrids. Helt ud i slut er syren ufatteligt vedholdende, den bider sig fast og giver kun modvilligt slip.
Friskere i stilen end Prapo'en fra samme årgang og lidt mere drenget - en fantastisk vin med en utrolig kraft og utæmmet karakter. Jeg foretrækker marginalt Prapo's mørke og mere modne harmoni (uden at vildskaben overhovedet er dæmpet!), men jeg er generelt forgabt i Schiavenzas stil og disse undervurderede 03'ere er pivåbne nu og ekstremt vellykkede, hvis man er til den her voldsomme stil.
 Carlo Merolli importerer.
93 

fredag den 21. maj 2010

2007 Montevertine, Pian del Ciampolo


Montevertines entry level vin på sangiovese (90%), canaiolo og colorino (begge 5%) fra Radda in Chianti. Vinificeres på cement (25 dage) og lagres et år på store, slovenske fade.
Støvet, lys rubinrød farve (ikke klaret). Duften er kølig og mineralsk med sure kirsebær, sødme à la hindbærmarmelade, røg, hvid peber, træ og lidt jordbær. I munden er vinen meget syrlig og frisk med sure kirsebær igen, ribs og lette tobakagtige toner. Flot bærfrugt og koncentration i mellemfyldig krop med god tanninafslutning og fin eftersmag med kirsebær og lidt vaniliesukker-toner i lang udklang. Lækker og ultraklassisk toscaner i slank og meget elegant stil.
 
86

torsdag den 20. maj 2010

2004 Gaja, Barolo Dagromis


Barolo fra den legendariske Angelo Gaja's tilkøbte Gromis-ejendom i La Morra. Druerne stammer fra markerne Cerequio og Silio, maceration i 3 uger og lagring et år på barriques (30% nye) og et år i store fade.
Farven er klar rubinrød med mørk-violette træk. Næsen er kraftig med mørk blommefrugt, sød pebermynte, bolværk, tobak, mørk lakrids og ristede nødder. Smagen har en lækker spændstig frugtsyre forrest i munden, så kommer flot mørk frugt og igen den fine, søde myntegele og (slanke) ristede toner af stegte svampe, nødder og brun farin. Tanninerne kommer buldrende og limer tungen fuldstændigt fast til ganen og får spytkirtlerne til at paniksprinkle. Det er heftigt og skønt! De er sandede og kun så småt ved at modne, men beslutsomheden fejler ikke noget. Efter tanninmuren skuffer eftersmagen - der lægges op til en flot og kraftig udklang som ikke rigtig trædder frem og virker ret tynd og enkel - måske fordi munden er i tanninchok, eller fordi tingene skal have tid til at modne og harmonere. Jeg havde den eksakt samme oplevelse med den helt unge Barbaresco fra 2006, faktisk.
 
90+ 

onsdag den 19. maj 2010

2004 Novelli, Sagrantino di Montefalco


Cantina Novelli er en ny producent (første årgang SdM var 2003) med et produktionsareal på 56 Ha og en ret sympatisk, ambitiøs indstilling med fokus på terroir og lokale druer. De er involveret i flere interessante forskningsprojekter bl. a. omkring den hvide drue Trebbiano Spoleto og naturgær.
Tæt, mørkerød-violet farve. Reserveret og fadpræget næse med port, kagekrydderier, mokka og blåbær. I smagen er koncentrationen og bærintensiteten virkelig imponerende - især set i forhold til den lidt slappe næse. Strukturen i munden er cremet, saftspændt og fyldig med blåbær, sorte kirsebær, blåbærmuffin og så fede nødder, mokka og gummi fra fadet. Heftige og rigtig flotte tanniner sætter godt ind og tørrer effektivt op. Eftersmagen har igen flot koncentration i de sorte bær og den er blød med lækre brændt-søde creme de caramel aromaer. Meget vinøs stil, som er ret moderne men med klar druetypicitet. Flot.
Laudrup importerer.
89 

mandag den 17. maj 2010

2007 Weingut Seehof, Grüner Silvaner Trocken


Lysegrøn. Sødmefuld, men stadig frisk næse med citrus, ananas, moden pære, flint, mild lakridsrod og ymer. Smagen er fyldig med eksotisk frugtsødme og blød pære, rund syre, en anelse vanilieis og lakridsrod mod slutningen og klokkeklar altheabolche i eftersmagen. Det er en ret enkel vin, men den savner ikke fokus og er helt sikker i sin friske, frugtige stil. Rigtig lækker til lette forretter med grøntsager (åh, hvide asparges!!), men også fx. til tomatbaserede primi. 
84+ 

lørdag den 15. maj 2010

2004 Quercecchio, Brunello di Montalcino


Rubinrød med rødbrune reflekser og en gennemsigtig, viskos struktur. Kraftig og sødmefuld næse med sorte kirsebær, overmoden blomme, nykløvet træ, cherrycoke, gummi og nødder fra (nyere) botti, lidt lak, vaniliesukker og tandlæge. Den lækre sødme i næsen er afbalanceret perfekt af de kølige/kemiske elementer. I munden er vinen også i flot balance, klassisk sangiovese med sødmefulde kirsebær, blommelikør og kraftig syre, som leder rigtig godt over i en ok tanninafrunding med antydning af sødtobak. Det er en meget elegant vin på et højt niveau med et flot og sikkert forløb fra start og helt ud i finish. Eftersmagen er mediumfyldig og -lang og domineret af friske bær og frugtsyren sammen med et touch af de sødlige trifli-toner. Det her er godt - sangiovese as it was meant to be! Selvom den har tre år mere på fad/flaske på bagen, skal den ligesom 07 Rossoen have masser af luft og er på grænsen til for ung nu. Er nok bedst om 3-5 år og holder mindst 10. Carlo Merolli importerer. 
91 

onsdag den 12. maj 2010

2008 Roagna, Dolcetto d'Alba


Roagna er en af Barbarescos absolutte topproducenter. Druerne til Dolcettoen kommer fra Pajémarken i Barbaresco-området, den gærer i træfade og macerationen tager op til 30 dage - altså helt traditionel stil ligesom Roagnas øvrige vine.
Den har en rubinrød farve med violette kanter og reflekser. Åbner med ordentlig reduktion - brændt vingummi, dieselolie og en usammenhængende brændt-bitter og supergrøn smagsprofil. Efter rigtig godt med luft kommer en lille, men virkelig fin, sødmefuld duft frem med søde kirsebær, blåbær, kraftig vanilie, blød tjære og mineralsk friskhed. Smagen er mellemfyldig men med god koncentration i bærfrugten, fin ribssaft og igen de bløde mørke bær sammen med meget delikat lakrids. Strukturen er fast og beslutsom med kraftig syre med et lækkert bittert træk og medium tannin. Fin finish med godt bid og en behagelig mediumlang eftersmag præget af frugtsyren. Skøn Dolcetto med den typiske og meget tiltrækkende kantede karakter. Kunne have godt af lidt kældertid og skal have rigeligt med ilt på nuværende.
Jeg er virkelig Dolcettofan og foretrækker den fremfor fx. stållagret barbera eller sangiovese. Som hverdags- eller primovin er Dolcetto efter min mening helt enestående. Men det er ikke nogen value-vin (i Danmark), og der findes ikke mange på markedet. 100 kr. (hos Atomwine) er isoleret set ok for en Dolcetto af denne kvalitet, men det stemmer ikke helt med vintypens formål - og i det prisleje begynder konkurencen desuden så småt at blive rigtig hård.
Læs også Italienska Viner's posts om 06'eren og 07'eren.
 
85 

mandag den 10. maj 2010

1999 Renato Ratti Barolo Marcenasco [revisit]


Det er næsten et år siden jeg smagte denne sidst og det er tid til at se hvad der er sket.
Farven er dyb rubinrød, relativt mørk, men med en tydelig brun modning i farven, dog ikke mere end at jeg blindt nærmere ville have skudt på 2003 eller deromkring. Duften er flot åben lige ud af flasken og vokser langsomt til en kraftig og klassisk barolonæse med massiv bitter engelsk lakrids, blomme, harske lædertoner, kamfer, lak og søde kirsebær, støttet op af diskrete fadtoner - kanel, muskat og ristede champignons. I munden er vinen på samme måde kraftig og fyldt med karakter. Frugtsyren er intens og pågående, en fin sødme løber som en understrøm, gummi, lakrids og krydderurter (lavendel, rosmarin) mørkner smagen fint. Tanninerne er integrerede men i høj grad i live og er en fin overgang til en lang eftersmag domineret af den kraftige bær-syre. I forhold til 04'eren er fadet helt integreret og kun sporbart som reminiscens og dybde i vinen.
Der er en ret imponerende friskhed i denne vin og den kan holde lang tid endnu. Om den bliver bedre, ved jeg ikke, det er en smagssag. En skøn og herligt moden La Morra-barolo som har god kraft, men mangler lidt i præcision og elegance for at komme længere op i det røde felt.
 
90 

lørdag den 8. maj 2010

2004 Château Beaumont, Haut-Médoc Cru Bourgeois Supérieur


48% Merlot, 46% Cab. Sauvignon, 4% Cab. Franc, 2% Petit Verdot med 14 måneders lagring på 1/3 nye fade. Farven er tæt mørkelilla med rubinrøde kanter. Duften er blød og karakteristisk med koncentrerede solbær, sorte kirsebær, blåbær, grafit, frisk basilikum og delikate, nøddeagtige fadaromaer i baggrunden. I munden har vinen masser af kølig, mørk frugt og en god balance mellem spids syre og let, blød sødme. Tanninerne er rigtig flotte og tørrer fint ud og eftersmagen er domineret af smør, paranødder og lidt mokka fra fadet med en lækker mørk frugt-undertone. Jeg kan rigtig godt lide kombinationen af højt merlotindhold og kølig årgang i denne Médoc. Karakterfast og typisk, er rigtig god nu og holder fint et par år+. Skal pt iltes moderat for at vågne helt.
Læs også det fremragende site The Winedoctors side om Beaumont.
 
88 

fredag den 7. maj 2010

Aussie Excursion


Jeg har aldrig smagt en australsk vin som har gjort stort indtryk på mig. Måske er det stilen, som bare ikke appellerer til mig, eller måske er det fordi jeg ikke har smagt de rigtige vine. 15 ud 2300 australske producenter står for 86% af produktionen, og det er i høj grad disse megahuses kvantitetsprodukter som eksporteres og som man derfor støder på herhjemme. Men når man alligevel er i Sydney, hvorfor så ikke teste om fordommene holder? Det først som man møder her, er en meget veludviklet national vinkultur. Oversøiske vine (det vil jo her sige alt andet end australsk og til nød new zealandsk vin) er så godt som ikke eksisterende, men de nationale vine er overalt i rige mængder og på alle niveauer, ikke mindst de øvre kvalitetslag. Bevidstheden om vinenes ophav, sorterne og producenterne synes at være helt almen og enhver bar har 5-10 forskellige vine af relativt høj kvalitet af hver farve, som kan købes på glas.. Bevidstheden om Australien som vinland er også betydelig og der er mange vinbarer, vinture ind i landet og bottleshops med enormt udvalg. Én vinbar tiltalte mig særligt, fordi den udelukkende satser på helt små, dedikerede producenter. Jeg valgte en håndfuld ud, især med fokus på de lokale vine fra Hunter Valley / Southern Highlands.
2009 TwOne Semillon, Hunter Valley
Hunter Valleys gave til vinverdenen, kalder Jancis Robinson Semillonvinene. Denne har en rigtig lækker frisk næse med græs, flint, pære og fin skaldyr. Munden kan ikke følge med, den er ret benet og endimensionel. Men dog meget langt fra Chardonnaybasserne fra fordommene.. Knastør og suveræn til skaldyr eller sart fisk.
2006 Tertini Pinot Noir, Southern Highlands
Helt lys i farven. Flot næse med frisk, syrlig frugt, fadnødder og masser af røg. Heller ikke her kan munden følge med, meget alkohol og syrlig saftevand og kort - ingen tanniner. Overhovedet.

2007 Keith Tulloch, Shiraz/Viognier, Hunter Valley
Bemærkelsesværdigt lys i farven. Lækker, krydret og druetypisk Shiraz. Desværre kradser alkoholen i næsen og brænder i munden..

1999 Tahbilk Shiraz, Nagambie Lakes
En klasse for sig i denne runde. Flot moden næse som stadig har stor, koncentreret bærfrugt, stor mundfylde og for en gangs skyld virkelig flotte tanniner som akkurat overmander alkoholen.


2006 Cirillo Estate, 1850 Grenache, Barossa Valley
Måske verdens ældste Grenache-stokke. Over 150 år! Kompleks næse og flot, frugt i munden. Virkelig heftig dybde i msagen. Faktisk elegant, selvom den er intens og har store muskler.


2006 Witchmount Shiraz, Sunbury VIC
Tæt sort-rød. Stor, fed bamse. Klassisk aussie-shiraz, som dog vinder ved at have godt med (fad)tanniner.

Konklusionen er at det australske eventyr for min del forbliver et one night stand. Der er ikke kant og kompleksitet nok til at fastholde min interesse. For dem som har det omvendt med denne stil er der derimod mange gode oplevelser i vente. Dem jeg talte med berettede om generel stor innovationslyst hos producenterne (bl. a. i forhold til nyplantninger af italienske sorter som corvina, montepulciano og nebbiolo) og forventningerne er store til de marker, når de får alderen til at levere. Mange af disse vine kommer ikke i nærheden af nordeuropa, så sørg for at tjekke det ud næste gang du er down under:)

tirsdag den 4. maj 2010

2003 Casisano Colombaio, Brunello di Montalcino

Farven er dyb, klar rubinrød med lidt alder mod kanten. Intens næse med varm frugt og fad; kirsch, massiv kongen af danmark, solbær- og jordbærmarmelade, vanilie og lidt røg. I munden er strukturen god og frugtig, meget blød og ligetil, dog med fine tanniner mod slutningen. Eftersmagen er lang og igen med kongen af danmark, bløde bær og smørrede fadaromaer. Lidt vel med alkoholvarme i finalen generelt, men det kan skyldes at den serveres en anelse varm. En gedigen Brunello af moderne tilsnit, der (som ventet) ikke er top-vellykket i den varme 03 og virker lidt ude af fokus, derfor er billedet det også:

Man forventer mere, men ikke desto mindre er det overordnet set en lækker vin som drikker rigtig godt nu - måske især alene eller til lidt ost, da syren er for mat til at spille rigtig op til kraftig mad. 
87