Nebbiolo under 15%..

Jo mere usvovlet 11%-vin man drikker, jo tungere og unødigt kluntede kan mange af de gamle favoritter virke. Nu skal man ikke (kun) lade sig jage rundt af sine friller, men jeg bekymrer mig oprigtigt talt om hvordan Piemonte (især Langhe) klarer overgangen til en ny tid hvor pendulet svinger mod lettere vine. Stadigt flere Baroloer tikker jo nu ind på 15%.

2013 Cascina Luisin, Langhe Nebbiolo ‘Maggiur’
Så jagten er gået ind på nebbiolo med fuld uddeling uden den høje alkohol. Første skud rammer Cascina Luisin, som arbejder om ikke økologisk, så tæt på. 60 år gamle stokke, traditionel vinificering med spontangæring og lagring på store fade i et år. 13,5%.
Klassisk nebbiolo-næse, dog i den mørke ende af skalaen med kraftig tjære og lakrids foran frugt af sur-søde kirsebær og tørrede roser.
Smagen er ru og mørk med kirsebær, bark og ferskensten. Ikke så høj syre og lidt dumb i munden, men afslutningen er rigtig fin med godt, bittert tanningreb. Klassisk, solid og meget seriøs nebbiolo i en tæt, mørktonet stil med masser af tørstof og asfalt/tjære-toner.

2013 Brezza, Langhe Nebbiolo

Vinificering på stål med kort gæring 4-6 dage. 13,5%. Transparent i glasset og god, roligt frugtig nebbiolonæse med masser af rabarber, hybenroser og lidt sorte toner af kul, lakrids og peber. 

Fin til at begynde med i smagen også men hen over tungen tager alkoholen og kulturgæren over med alkoholvarme og kemisk slikkede amaretto-toner der ikke rigtig harmonerer med friskheden i syre og frugt. Materialet virker godt nok, der er fasthed og kvalitet i frugten, men den korte gæring på (efter al sandsynlighed) kulturgær ødelægger det lidt. Og 13,5% virker for højt og tungt i den her lyse stil.
Brezza kaldes ofte traditionel fordi de lagrer på store fade, men det er jo ikke det eneste parameter: Kort, temperaturkontrolleret kulturgæring har fx. stor impact på vinens stil.
Hagelquist sælger 12’eren for 100,-

2006 Produttori del Barbaresco, Barbaresco
En kending fra kælderen. Har fået brunlige toner nu, en del bundfald og en mere udviklet næse med betoning på det modne/tørrede frugtspektrum i den afdæmpede næse - svedsker og tørrede kirsebær. Men den åbner virkelig flot op og de lyse toner bryder igennem med ribs og lakridsrod.
Det er som altid i munden, Produttori vinder - vidunderlig nebbiolotypicitet i en lys og funklende frugt med en syre der har imponerende kraft og længde og finkornede tanniner, der griber godt fat på bagkanten. Det smager hamrende godt og det føles godt - syren kilder i kinderne og tanninerne strammer om gummer og tungerod: Nebbiolo, som man ønsker den skal være. Sprødhed i teksturen og rustik, tør smagsprofil med cement, pap, lakrids i forskellige afskygninger, en anelse trøffel her i smagen, en sødme af roser og bitterhed af kommen. Det er så oldschool, og med den velsmag, typicitet og balance er det vel til at overse at der ikke er så meget til næsen. Med 14% er vi deroppe hvor madens peber hiver alkoholen rigeligt frem, men det skygger ikke for det overordnet lyse og rustikt elegante (kan man sige det?) udtryk.
PdB tilsætter 40-50 mg/l svovl inden pres, hvilket vel umuliggør spontangæring(?). Men gæringen er alligevel lang, tre uger, og blandt andet det mærkes tydeligt som en dybde og kompleksitet i forhold til fx. Brezza, der virker forceret.
Philipson importerer Produttori.

2012 Costa Filippo, Nebbiolo d’Alba ‘Bricco Barone’
Moderne nebbiolo i frisk, flæsket stil med rund indsmigrende krisebærfrugt og spor af barrique-lagring. 13%. Blød, frugtdrevet næse som også har fin nebba-parfume - tørrede roser, viol og en anelse rust.
Smagen er frisk og blød - meget harmonisk og velbalanceret med den syrlige, runde kirsebærfrugt der næsten minder om barbera indtil en stålmineralsk finale med - dog relativt lette - tanniner sætter ind. Der er en fin intensitet og det smager simpelthen godt - ikke særlig kompleks, men alligevel. I finishen dukker fadet op igen med vaniljesødme og lidt animalske smøragtige toner.
En fin nebbiolo - til den som ikke vil have det for råt. Piemontevine sælger for 135,-

2011 Eugenio Rosi, ‘Anisos’ Vallagarina IGT

Hvidvin på pinot bianco, chardonnay og nosiola fra Trentino. Økologisk og spontangæret med skalkontakt, ufiltreret og minimalt svovlet ved aftapningen.

Anisos dufter fuldstændig vidunderligt - kraftige toner af koldpresset rapsolie ligger i front og en fin kompleks frugt af sukat, appelsinskal, citron og fennikel. Det er en på samme tid reserveret og indsmigrende vin med masser af udvikling i glasset - en kæmpe fornøjelse at dufte til over aftenen. Ingenlunde nogen ekstrem vin, som trods skalkontakt og ufiltreringen er klar og gylden i farven, og det er endda umuligt ikke at tænke lidt på Bourgogne med raps- og smørtonerne og den fennikelstængte citrusfrugt.
Frisk og spændstig i munden, igen med klassiske chardonnaytoner af citrus, kalk og høj intens syre, men også nosiolas runde appelsin-, sukat- og mirabelletræk, som bløder op. Vinen er let (12,5) og uhyre velbalanceret, men føles fyldig med den tætpakkede struktur og nuancerige frugt. Der er en del fad som viser sig med smørtoner i finishen, men det forstyrrer ikke mig og bidrager til bourgognereferencen og kompleksiteten - frugt og struktur kan sagtens klare det.

Stor og flot hvidvin - købt hos Cibi e Vini, 175,- Ingvar har besøgt Rosi.

2011 Emmanuel Giboulot, Bourgogne Rouge Hautes-Côtes de Nuits

Biodynamisk Bourgogne fra Emmanuel Giboulot - en ikonisk figur i fransk vin nature, han nægtede for eksempel at bryde 40 års økologisk dyrkning ved at sprøjte mod en bestemt plantesygdom i udbrud i 2013 og blev idømt bødestraf. En protest fik over en halv million underskrifter. Giboulot spontangærer alle sine røde på stål og aftapper med minimal svovl efter ca 15 måneder på brugte fade.

Æterisk og elegant næse med rabarber, hel ananas, friske hasselnødder og mandler i den fine, lyse frugt sammen med undertoner af acetone, dæk, ruskind og blå gajol.
Skøn duft, men den er endnu bedre i smagen. En vidunderlig pinot med struktur og dybde. Levende, tændt og kødfuld med høj og intens syre og et skønt aromatisk spil i frugten. Hele tiden er det æterisk og let, så kødfuld betyder her substantiel og bredspektret, ikke tung. God længde med en rigtig fin sødme af rabarber og vanilie.

Det er ikke en højtråbende vin, men virkelig levende, frisk, karakterfuld og balanceret. 185,- hos Rosforth, udsolgt nu.