2014 Rietsch, Alsace Pinot Gris ‘Quand le chat n’est pas là’

De deler drue, metoder og noget af aromaspektret, men ellers er vi stilistisk meget langt fra fx. Radikons imposante orange pinot grigio. Familien Rietsch’s pinot gris er elegant, slank og med masser af fin frugt. Ligger tre uger på skallerne og lagrer 6 måneder i brugte fade. Ingen tilsætninger, heller ikke svovl. 12% alkohol og 0,3g restsukker.

Klar, orange-rosa farve. Vidunderlig orange-næse i slank stil, humle og gulerødder i front sammen med frugt af friske abrikoser og persille plus mørke (‘rødvinsagtige’) toner af ler og salmiak fra macerationen. Der er fine flintmineraler, lidt læder og mint kommer til. En fornøjelse at dufte til, intens og indtagende.
Saftig og frisk i munden med masser af slank abrikosfrugt og en IPA-agtig feel med de bitter-florale humletoner. Koncentration, vinøsitet og længde stiger efterhånden som vinen åbner op.
En vidunderlig vin simpelthen - masser af nuancer at hente op ad glasset samtidig med en elementær saftighed og drikbarhed. Chapeau!

Barbera!

To barbera-vine i meget forskellige stilarter, dog med kant og tobakket tørhed som fællestræk:

2005 Renato Galliano,  Colline Saluzzesi ‘Nerone’

Her er barbera blandet op med 40% neretta cuneese, en lokal drue her fra Saluzzo i det vestligste piemonte. Galliano er en lille producent af økologisk frugt og vin i 550 meters højde, Nerone lagrer et år på store fade.
En herligt moden vin som med 10 år virker på toppen med både spændstighed og modenhed. Kraftig næse som på lækker piemontevis ikke flasher frugten forrest  - spejderhagl, læder, kommen og tobak. Solbærpræget frugt og en søvandsagtig tone kommer med i smagen, hvor der er god struktur med både syre og tannin og igen masser af tørre og bitre tobaks- og lakridstoner. Vidunderlig vin, karakterfuld og mærket af tiden som et sæt barkede italienernæver. Cibi e Vini, where else?

2013 Angelo Negro e Figli, Barbera d’Alba Nicolon
Enkeltmarksbarbera fra dyrker og negiociant Giovanni Negro, druerne her er fra en mark i Roero og lagrer 15 måneder på en blanding af nye og brugte fade. Den er drukket på Cofocos ‘Italy’, som er et ret vellykket bud på revitalisering af den klassiske italienske familierestaurant.
Barbera tager godt imod fad (efter min mening) og det er faldet rigtig godt ud her med masser af interessant krydderi - enebær, vanilje, estragon, peber sammen med røg og mørk kirsebærfrugt. God barbera-syre i smagen, frisk og uden overekstraktion og igen med fine krydderier. En smule varme og fadtanniner i finish, uden at det kammer over.
En moderne barbera med en kantet, krydret profil og ikke det bløde, flæskede man sommetider møder, når barbera skal være nymodens.