To vidunderlige nebbioloer! Det er i stigende grad her i de (på papiret) mere ydmyge appellationer man kan finde de helgode nebbiolooplevelser, ihvertfald hvis man som mig holder af slank vin. Begge er økologiske og vinificeret naturligt.
2013 Conti, Colline Novaresi Nebbiolo ‘Flores’
Især vinen fra de tre søstre på Conti er fantastisk - helt frisk, med behersket alkohol og en syngende, sprød elegance. Næsten grignolino-agtig i sin helt lyse stil med de hårde tanniner. Men også umiskendelig nebbiolo i den sødligt-mineralske, dybe duft af roser, rust og ruskind. Frisk, syrlig, læskende og dyb. Hvis man savner let elegance og naturlig vinificering i sin Barolo, skal man gå herhen! Spontangæret og helt uden svovl.
2013 Conti, Colline Novaresi Nebbiolo ‘Flores’
Især vinen fra de tre søstre på Conti er fantastisk - helt frisk, med behersket alkohol og en syngende, sprød elegance. Næsten grignolino-agtig i sin helt lyse stil med de hårde tanniner. Men også umiskendelig nebbiolo i den sødligt-mineralske, dybe duft af roser, rust og ruskind. Frisk, syrlig, læskende og dyb. Hvis man savner let elegance og naturlig vinificering i sin Barolo, skal man gå herhen! Spontangæret og helt uden svovl.
2008 Roagna, Langhe Rosso
Roagna er mørkere og lidt mere kærv, men stadig utrolig elegant. Druerne er fra Pira i Barolo og Pajé i Barbaresco, 2 måneders maceration og 5 år på fad. Langhe Rosso, haha! Hvis bare flere B/B blev behandlet med denne omhu og langmodighed. Den typisk Roagnaske stramme, lidt tilbageholdte stil, men alligevel virkelig skøn og intens duft af friske svampe, kamfer, tulipaner og læder. I munden får tanninerne styrke med lidt luft, syren er relativt lav, men balancen er flot, og jeg er lykkelig for at have et par af disse i kælderen. Økologisk.
Cibi e Vini har Conti og Atomwine har Roagna.
Instagram
Man kan nu følge Più Rosso på Instagram. Jeg har vægret mig og her er hvorfor: Jeg holder af de vine, som er skabt med særlig omhu - med omhyggelighed, ambition, respekt og glæde i mark og kælder. Smagenoten er min ydmyge måde at give noget tilbage til vinen på, den er en slags taknemmelighed. Derfor skal den også være omhyggelig, af respekt for den vin og vinmager den handler om.
At splatte et billede op på Instagram giver intet tilbage. Man klæder sig med lånte fjer ved at gøre andres bedrift til sin egen. Hvis ikke man har noget at sige om en vin hvorfor så poste et billede? Der er ingen der er interesseret i hvad du har drukket. Men hvorfor du drak det, hvordan det smagte, hvordan det er lavet etc. er derimod interessant.
Men vin er også en fest, vin er social. Selvfølgelig når den drikkes, men også i samtalen om den. Flere af dem som fik mig til at blogge in the first place, har vist hvordan man faktisk kan opnå præcise, respektfulde og sigende smagenoter med relativt få ord - det er svært (se bare dagspressens elendige forsøg), men kan lade sig gøre. Og på Instagram kan man jo skrive lige så langt man har brug for alligevel. Dertil kommer hashtags, som er et genialt community-redskab, så langt foran blogrolls, RSS og hvad det altsammen hed engang.
Og så er det simpelthen meget nemmere at poste, så flere vine kommer med og hele meningen er jo på længere sigt at huske hvad der var hvad.
Piú Rosso bloggen består selvfølgelig her til de lidt større og mere direkte italienske ting.
www.instagram.com/piu_rosso
Roagna er mørkere og lidt mere kærv, men stadig utrolig elegant. Druerne er fra Pira i Barolo og Pajé i Barbaresco, 2 måneders maceration og 5 år på fad. Langhe Rosso, haha! Hvis bare flere B/B blev behandlet med denne omhu og langmodighed. Den typisk Roagnaske stramme, lidt tilbageholdte stil, men alligevel virkelig skøn og intens duft af friske svampe, kamfer, tulipaner og læder. I munden får tanninerne styrke med lidt luft, syren er relativt lav, men balancen er flot, og jeg er lykkelig for at have et par af disse i kælderen. Økologisk.
Cibi e Vini har Conti og Atomwine har Roagna.
Man kan nu følge Più Rosso på Instagram. Jeg har vægret mig og her er hvorfor: Jeg holder af de vine, som er skabt med særlig omhu - med omhyggelighed, ambition, respekt og glæde i mark og kælder. Smagenoten er min ydmyge måde at give noget tilbage til vinen på, den er en slags taknemmelighed. Derfor skal den også være omhyggelig, af respekt for den vin og vinmager den handler om.
At splatte et billede op på Instagram giver intet tilbage. Man klæder sig med lånte fjer ved at gøre andres bedrift til sin egen. Hvis ikke man har noget at sige om en vin hvorfor så poste et billede? Der er ingen der er interesseret i hvad du har drukket. Men hvorfor du drak det, hvordan det smagte, hvordan det er lavet etc. er derimod interessant.
Men vin er også en fest, vin er social. Selvfølgelig når den drikkes, men også i samtalen om den. Flere af dem som fik mig til at blogge in the first place, har vist hvordan man faktisk kan opnå præcise, respektfulde og sigende smagenoter med relativt få ord - det er svært (se bare dagspressens elendige forsøg), men kan lade sig gøre. Og på Instagram kan man jo skrive lige så langt man har brug for alligevel. Dertil kommer hashtags, som er et genialt community-redskab, så langt foran blogrolls, RSS og hvad det altsammen hed engang.
Og så er det simpelthen meget nemmere at poste, så flere vine kommer med og hele meningen er jo på længere sigt at huske hvad der var hvad.
Piú Rosso bloggen består selvfølgelig her til de lidt større og mere direkte italienske ting.
www.instagram.com/piu_rosso
