2004 San Felice, Chianti Classico Riserva Poggio Rosso [revisit]
Mørk farve med en duft af mørk frugt af blommer og kirsebær sammen med jord, lakrids, lidt læder og fadtoner. Inderst en lille æterisk note, som ikke rigtig forløses. Smagen er koncentreret og mørk med god, mostet saftighed, men også et lidt klodset bittert træk - de 20% colorino og pugnitello mærkes tydeligt her og ikke på en god måde. Finishen har alkohol og fadtanniner.
Jeg tager mine ord i mig igen - dette er ikke det pris/kvalitet-mirakel det har været udnævnt til. Tværtimod bekræftes tesen store producenter = anonym vin. 100 kr. er billigt for en 3glas-enkeltmarks-riserva-CC, men sangio-stokkene vokser trods alt ikke ind i himlen.
Den er ikke udviklet en dag siden sidst og virker ikke 9 år gammel - hvilket jeg frygter er på grund af rundhåndet svovling. Formentlig skulle den af samme grund have haft mere luft, det hjalp ihvertfald lidt sidst. (87)
Den er ikke udviklet en dag siden sidst og virker ikke 9 år gammel - hvilket jeg frygter er på grund af rundhåndet svovling. Formentlig skulle den af samme grund have haft mere luft, det hjalp ihvertfald lidt sidst. (87)
2005 Quercecchio, Brunello di Montalcino [revisit]
Meget af det Poggio Rosso ikke har, finder man i Quercecchios Brunello. Det er ikke den mest intense vin, men der er simpelthen bedårende brunello-noter i duften med lys rød frugt, nødder, kød, lim og trøffel. Smagen har en indtagende udviklet sødme og en rund balance, som er en demonstration i sangioveses elegance set i forhold til Poggio Rosso. Flot forløb og rolig frugt med velafstemt balance mellem sødme og syre og fine, integrerede tanniner. Medium+ længde.
Not for the long run, men en ædel, gedigen og ret dyb sangiovese nu og her. Udraderer fuldstændig Poggio Rosso i aften. Var også god sidst. (90)
En lærestreg i hvad man med frankofil term kunne kalde sangiovese set fra hhv. Bordeaux og Bourgogne. Det første klæder ikke druen, ihvertfald er det ikke svært at vælge mellem de her to overfor hinanden - endda årgangenes markante kvalitetsforskel til trods.
2 kommentarer:
Enig. Jeg har også haft underlige oplevelser med 2004. En vin, som ikke rigtig vil blive forløst. Den byder ikke på samme ærketoskanske typicitet som tidligere årgange, f.eks 2001 og 1999, som jeg har haft stor glæde af, og som i mine øjne har været sande pris/kvalitets-mirakler.
Men; du må ikke give op på Poggio Rosso, førend du har smagt 2007-udgaven. Den smager pt. fantastisk lige ud af flasken. Saftig frugt,læder, jern, urter, og ikke mindst høj syre og rank struktur. Kort sagt, alt det,jeg forbinder med (..og forventer af..) god Chianti Classico.
Lad endelig høre, hvis du prøver den...
Mvh, Lars
Hej Lars,
det lyder virkelig godt - jeg giver PR en chance til med 07'eren! ;)
VH Niels
Send en kommentar