Rosato på ren lagrein som overskriften antyder. Terlan er et af de store kooperativer i Sydtyrol, og her - i modsætning til de fleste andre steder - er det ikke kun en dårlig ting; kooperativerne er generelt velanset i Alto Adige og betaler for kvalitet og ikke kun kvantitet. Druerne her er dyrket i op til 500 meters højde, udbyttet er 60 hl/ha og lagringen et halvt år sur lie i ståltanke.
Mørk lyserød farve. Herlig duft med hindbær, jordbær sammen med søde gala-æbler og en distinkt tone af fennikelfrø.
Smagen har saftig tæt frugt med jordbær i front og masser af salte mineraler. Og der er en en interessant bitter tone som går godt i spænd med den sødlige, saftige frugt og salten. Finish og udklang er moderate i intensitet og længde, men det er overordnet et herligt glas rosato med karakter og attitude. En anbefalelsesværdig vin, som med sin tætte frugt, karakteristiske bittertoner og 13% alkohol også er seriøs til tungere sommermad. Og husk - du kan godt drikke rosé og stadig være en bad-ass!
86
86
3 kommentarer:
Jeg vil have bye-line ved hånden over hele sommeren. Det er en af de vigtige når maskuliniteten bliver udfordret.
"Og husk - du kan godt drikke rosé og stadig være en bad-ass"
/Kasper
haha, ja helt klart Kasper - her var den spottet på en kasse i en Brooklyn-vinhandel og spiller selvfølgelig på 'Yes, we can'...
God Sommer,
Niels
Og jeg havde helt misset den fantastisk kasse på billede før jeg læste din kommentar. Super bemærket.
/Kasper
Send en kommentar