fredag den 7. maj 2010

Aussie Excursion


Jeg har aldrig smagt en australsk vin som har gjort stort indtryk på mig. Måske er det stilen, som bare ikke appellerer til mig, eller måske er det fordi jeg ikke har smagt de rigtige vine. 15 ud 2300 australske producenter står for 86% af produktionen, og det er i høj grad disse megahuses kvantitetsprodukter som eksporteres og som man derfor støder på herhjemme. Men når man alligevel er i Sydney, hvorfor så ikke teste om fordommene holder? Det først som man møder her, er en meget veludviklet national vinkultur. Oversøiske vine (det vil jo her sige alt andet end australsk og til nød new zealandsk vin) er så godt som ikke eksisterende, men de nationale vine er overalt i rige mængder og på alle niveauer, ikke mindst de øvre kvalitetslag. Bevidstheden om vinenes ophav, sorterne og producenterne synes at være helt almen og enhver bar har 5-10 forskellige vine af relativt høj kvalitet af hver farve, som kan købes på glas.. Bevidstheden om Australien som vinland er også betydelig og der er mange vinbarer, vinture ind i landet og bottleshops med enormt udvalg. Én vinbar tiltalte mig særligt, fordi den udelukkende satser på helt små, dedikerede producenter. Jeg valgte en håndfuld ud, især med fokus på de lokale vine fra Hunter Valley / Southern Highlands.
2009 TwOne Semillon, Hunter Valley
Hunter Valleys gave til vinverdenen, kalder Jancis Robinson Semillonvinene. Denne har en rigtig lækker frisk næse med græs, flint, pære og fin skaldyr. Munden kan ikke følge med, den er ret benet og endimensionel. Men dog meget langt fra Chardonnaybasserne fra fordommene.. Knastør og suveræn til skaldyr eller sart fisk.
2006 Tertini Pinot Noir, Southern Highlands
Helt lys i farven. Flot næse med frisk, syrlig frugt, fadnødder og masser af røg. Heller ikke her kan munden følge med, meget alkohol og syrlig saftevand og kort - ingen tanniner. Overhovedet.

2007 Keith Tulloch, Shiraz/Viognier, Hunter Valley
Bemærkelsesværdigt lys i farven. Lækker, krydret og druetypisk Shiraz. Desværre kradser alkoholen i næsen og brænder i munden..

1999 Tahbilk Shiraz, Nagambie Lakes
En klasse for sig i denne runde. Flot moden næse som stadig har stor, koncentreret bærfrugt, stor mundfylde og for en gangs skyld virkelig flotte tanniner som akkurat overmander alkoholen.


2006 Cirillo Estate, 1850 Grenache, Barossa Valley
Måske verdens ældste Grenache-stokke. Over 150 år! Kompleks næse og flot, frugt i munden. Virkelig heftig dybde i msagen. Faktisk elegant, selvom den er intens og har store muskler.


2006 Witchmount Shiraz, Sunbury VIC
Tæt sort-rød. Stor, fed bamse. Klassisk aussie-shiraz, som dog vinder ved at have godt med (fad)tanniner.

Konklusionen er at det australske eventyr for min del forbliver et one night stand. Der er ikke kant og kompleksitet nok til at fastholde min interesse. For dem som har det omvendt med denne stil er der derimod mange gode oplevelser i vente. Dem jeg talte med berettede om generel stor innovationslyst hos producenterne (bl. a. i forhold til nyplantninger af italienske sorter som corvina, montepulciano og nebbiolo) og forventningerne er store til de marker, når de får alderen til at levere. Mange af disse vine kommer ikke i nærheden af nordeuropa, så sørg for at tjekke det ud næste gang du er down under:)

Ingen kommentarer: