mandag den 22. marts 2010

2005 Produttori del Barbaresco, Barbaresco


Flot gennemsigtig rubinrød farve med teglreflekser. Næsen er klassisk og meget køn med roser, amaretto, syntetisk cherry, lakrids og lak. Smagen er kraftig og virkelig saftig med parfumerede kirsebær, jordbær og hindbær sammen med flot lakrids, lidt marcipan og igen lak. Tanninerne afslutter endog meget civiliseret og integreret og munder ud i en fin eftersmag med masser af rose og tobak og hvor de syrlige bær bliver hængende længe på tungen. Der er sket virkelig meget med denne 05'er siden jeg smagte de første for bare 3-4 måneder siden, hvor den virkede en anelse endimensionel og lys. Der er langt mere at komme efter nu; en smuk og kompleks næse og åben, saftig og elegant frugt i munden med begyndende mørk dybde. Den er efter min vurdering i rivende udvikling lige nu, drikker udemærket pt. med luft, men bliver bedre. Et lille niveau under 06'eren som til gengæld også er helt forrrygende. 
89+ 

1 kommentar:

Fredrik sagde ...

Jag håller helt med. Det har hänt mycket på bara ett par månader. PdB 2005 är en verklig underdog!