Det er et års tid siden sidst, dengang forventede jeg at lagring ville få denne alvorlige hvidvin til at folde sig lidt ud. Men njah, jeg har nu drukket to flasker af disse over de sidste uger og de indikerer begge at det nok ikke bliver bedre og måske endda er ved at være for sent.
Brunlig æblejuicefarvet med en lidt lukket duft af mælkechokolade, tobak og calvados. Mørke, cementagtige mineraler er tydelige i både duften og smagen, som virker lidt dump og usaltet. Der god koncentration i tonerne af bagte æbler og likør, men de tunge mineraler og især den kommenbitre alkohol (14%) har efter min mening fået overtaget, og syre og frugt er trængt for langt tilbage. Der er stadig noget meget fascinerende og flot over en så alvorstung og seriøs hvidvin, men den savner lidt saftig kontrast til det tunge for at virke harmonisk, imho.
Carricante er en drue som kan lagre længe og producenten her er jo i top, så udgangspunktet var perfekt - men nu har jeg ikke flere tilbage og det er egentlig ok. Kostede 105 kr. hos Carlo Merolli - også smagt her, her og her.
86
2 kommentarer:
Oj, då ska man kanske skynda sig att tömma lagret då. Drack en flaska för ett par månader sedan som jag tyckte mycket om, men antecknade samtidigt att det blev lite "tungdrucket" i längden.
Hej MH!
tja, det kommer meget an på personlig smag, hvor grænsen går. Jeg er normalt meget tolerant overfor oxiderede toner, men er til gengæld lidt mere følsom overfor høj alkohol.
Men ja, det er som udgangspunkt en flot vin - kvaliteten er åbenlys. Og hvem ved, måske tager jeg fejl og den blomstrer op for den som venter?
VH Niels
Send en kommentar