2009 Foradori, Nosiola Fontanasanta

Elisabetta Foradori producerer biodynamisk i det sydlige Trentino. Nosiolaen her er en ambitiøs naturvin fra 2 parceller på ialt 2 hektar sydøst for Trento. Spontangæring med 8 måneder på skallerne i amforaer.

Meget smuk lys bronzefarve. Næsen er sky i begyndelsen, men belært af både IV og FV får den godt med luft og 09‘eren her vågner ret hurtigt op med en flot natur-næse med sart elegant frugt af hvide ferskner og æbler sammen med kraftige toner af røg, hav, jern, lakrids/fennikelfrø og hø. Gradvist vokser æterisk-kemiske toner fra den lange maceration frem - nuancer man jo normalt forbinder med (traditionel) rødvin. Starter som sagt ud med at være bly, men vokser til en smuk og intens æterisk duft med stor nuancerigdom.

Blød og balanceret i munden hele tiden med lakrids og salt som dominerende, frugten er blød og den mineralske struktur er kantet og fast. Høj frugtig syre især på bagkanten og i finishen lette tanniner, lidt alkohol og floral-parfumeret hvid frugt. God længde.

En fremragende vin som er en oplevelse at følge over en aften. Vi smagte den til jomfruhummere og stegt sværdfisk og begge match var sublime. Købt i Italien, men Cibi e Vini importerer Foradori, hvor Fontanasanta koster 245,-

92

2011 Luigi Giusti, Lacrima di Morro d’Alba

Lacrima fra hjemme-appellationen i Marche, hvor Luigi Guisti med 11 hektar regnes blandt de bedste producenter. Her er det basis-lacrimaen, som macererer i tre uger og lagrer et halvt år på store og små fade.

Mørk og tæt rødlilla farve. Superkarakterfuld næse - vildt parfumeret og aromatisk! Vi er i ruché-liga her hvad angår parfume og faktisk minder aromaprofilen en del om ruché. Parfumeret frugt af passionsfrugt, lime og søde kirsebær og så en del rengøringsassociationer, bl. a. skurecreme og bloksæbe. Let sødlakrids kommer til. Parfumeret og meget speciel duft - virkelig god i min bog, hvor karakter og personlighed altid giver plus!

Smagen er anderledes mørk og robust, stadig med den meget levende frugt, men her dominerer kirsebær- og brombær-træk, og bittertoner kommer frem med grusede tanniner mod slutningen. Blød og aromatisk forrest med frisk og saftig syre bagerst. Her går associationerne mere mod montepulciano eller lagrein. En mørk vin som er saftig og ligetil, men med bittertoner i afslutningen som gør den lidt følsom overfor sødlig madledsagelse - lyst kød med syrligt tilbehør ville være ideelt for eksempel.

En vidunderligt karakterfuld vin som skriver sig ind i hukommelsen! 89 kr. hos Carlo Merolli.
88

2010 Tenuta Montanello, Dolcetto d’Alba

Dolcetto fra Montanello-marken, som ligger i Castiglione Falletto mellem Bricco Boschis og Parussi. 4 af 11 af Tenuta Montanellos 11 hektar er beplantet med dolcetto. Vinificeret på stål. 

Mørk lilla farve med rubinrøde træk. Vidunderlig dolcetto-næse med al den saftige frugt man kan ønske sig - blåbær, brombær og kirsebær bakkes op af lakrids, violer og en slags hud.
Smagen er saftig, læskende - perfekt balance mellem den mørke frugt og strukturen. Syren er høj og levende og et let metallisk lakrids- og tanninbid lukker i finishen. Det her er arketypisk dolcetto, den perfekte madledsager som ikke inviterer til lange analyser, men som man savner så meget når den ikke er der!

Både Montanellos basis-barbera og basis-nebbiolo fra 2011 skæmmes noget af hele 15% alkohol, men her i 10-dolcettoen er der ren og skær drikkeglæde og med 13% ingen slinger i valsen. 89 kr. hos Il Buco i Njalsgade.

87

1999 Renato Ratti, Barolo Marcenasco [revisit]

Gensyn med en 99’er fra La Morra - hvor er den henne nu?

“Det er jo en fregat, det her!”, udbryder medsmagersken - og vi er sandelig i den maritime afdeling: Bolværk, tjære, lak vælter op ad glasset. Soya, hængt kød og jord bidrager til det udviklede mørke. Frugten spiller andenviolin men kigger frem med jordbær og rabarber sammen med en elegant krydring af estragon, trøffel og anis. En virkelig flot duft, som er meget mere åbe, intens og fokuseret end sidst.

Også i smagen imponerer denne her 99’er. Stadig ren i frugt og forløb og med god struktur og balance mellem elementerne. Åbner silkeblødt og flot, mister lidt styrke på midten og bagkanten (ligesom sidst), men finishen er god med elegante, mediumintense tanniner og god længde, hvor de flotte udviklede aromaer bliver hængende.

1999 er en god årgang og alligevel vidste jeg ikke helt hvad man kunne vente af denne Marcenasco. Men det ser ud til at være en lære at selv (gode) basis-Baroli belønner den tålmodige - den her har ihvertfald aldrig været bedre. Vi glæder os til at se hvor 04-erne er om fem år - og måske har man afskrevet Ratti for tidligt ved at dømme efter de unge vine?
91

2008 Tenuta Serradenari, Barolo

Ny årgang af denne favorit-Barolo fra La Morra. Stilen hos Serradenari kan man vel kalde ‘ny-klassisk’, dvs. en slags mellemting mellem traditionel og moderne, hvor stilen er både generøs og lettilgængelig samtidig med at fadpåvirkningen er holdt i baggrunden. Serradenari har en lille mark meget højt i La Morra og Baroloen her lagrer 2 år på tonneaux.

Rubinrød farve med brunlige kanter. Smuk og klassisk nebbiolonæse med roser, kridt, rust, kamfer, tjære, lakridsrod, kanel, ubehandlet læder. Æterisk sødme i frugten af jordbær, pomerans og lim. Kompleks og åben, en sand fornøjelse at dufte til!

Rund og velbalanceret i munden med charmerende sødmefuld frugt af jordbær, pomerans og Wrigleys Big Red. De hårde træk af rust, kamfer og læder kommer frem i finishen sammen med fadtræk af moskus og svampe og tanninerne, som er civiliserede og integrerede. God velbalanceret afslutning - uden alkoholpræg overhovedet. Mangler måske et punch i afslutningen, men syren er god og det generelle udtryk er mellemfyldigt og elegant.

En flot Barolo, hvor den klassiske 2008-årgang virkelig viser sin styrke med både tilgængelighed, balance og potentiale. Vokser stødt i både duft og smag over tre dage og kan fint lægges til lagring eller nydes nu. 200 kr. hos Carlo Merolli.

91

Meuse

Et godt stykke fra den vinmæssige alfarvej bugter Meusefloden sig gennem det smukke Lorraine-landskab i det nordøstlige Frankrig. Området her sydøst for Verdun var en af første verdenskrigs mest brutale fronter, et faktum som står i skarp kontrast til den fred og idyl der nu hviler over småbyerne og landskabet.
Kapellet på billedet ovenfor og nedenfor ligger på bakken over Buxières-sous-les-Côtes og er sandsynligvis rejst i afmagt over vinlusens hærgen på skråningerne i Lorraine - som den gjorde det over det meste af Europa. Men lige lidt hjalp det og der er ikke blevet genetableret nogen nævneværdig vindyrkning her siden. Nu er skråningerne mest præget af mirabeller og kirsebær.



Et besøg i Lorraine er altså ikke for vinen, men ligesom der sikkert gør overalt i Frankrig - berømte AOC’er eller ej - produceres der vin her, noget af den endda særdeles udemærket. Allerbedst var den fine 2011 Domaine de Coustille Pinot Noir med en delikat duft af jordbær, røg og dild - germansk i stilen og klart på niveau med bedre basis-spätburgundere. 2010 Vincent Laroppe, Côtes de Toul Pinot Noir er fra Toul 40 km fra Buxerolles og Buxières og har en klart slankere profil med delikate hindbær, ribs, lerjord og kolde efterårblade. En virkelig spids og slank pinot med fine lakridsrodsnoter i finishen. Også 2009 Domaine de la Goulotte, Côtes de Meuse fra St. Maurice er værd at tjekke, en rustik sag på gamay ikke ulig Morgon’er i den rå ende med kirsebær og lakrids i duften og i smagen kraftig, syrlig rød frugt med rustikke tanniner. Deres hvide er ekstremt tør og de nægter at anvende dosage - også i den glimrende gris (rosé) og deres methode traditionelle brut.

Altså også her - på en af vinatlasets sorte pletter - produceres der vin som er værd at drikke, af personer som gør det med hjertet, tager varmt imod og i det hele taget er værd at møde. Lorraine kan varmt anbefales - om ikke for vinen så for landskabet, historien og indbyggerne!

TAK beaux-parents!

2011 San Paolo, Fiano di Avellino 'Lapio'

Fiano fra Lapio-kommunen lige syd for Taurasi by i Avellino-provinsen. Fiano d’Avellino er den ene af de to store klassiske hvidvine fra Kampanien, denne udgave er fra Magistra Vini-huset San Paolo er vinificeret på stål og ligger 3 måneder sur lie.

Lys gulgrøn farve. Åben og generøs næse med masser af karakter og personlighed: Flot krydring af røg, mandler, anis, vanilie og pecorino ligger side om side med frisk frugt af grønne æbler, hvide blomster og melon.

Frisk og spændstig i smagen med en markant salthed og sprøde bittertoner som giver et delikat afbalanceret udtryk sammen med den friske æble-frugt. I det hele taget er det en udtalt harmonisk smagsindtryk - syrlig, sprød og frugtig på samme tid. Medium intensitet og længde.

En herlig og ekstremt anvendelig hvidvin som imponerer med sin kombo af drikbarhed og personlighed. Et flot eksemplar af Fiano d’Avellino - minder om Mastroberardinos Radici i stilen, men er renere og friskere. Og så er vi skønt nede på 12,5% - alt for mange af de store hvidvine fra Italien er oppe på mindst 13,5. 139 kr. hos Carlo Merolli.
89

2011 Tami, Nero d’Avola

Er man eurofil vindrikker i Fort Greene, Brooklyn behøver man ikke gå langt for at finde vandhullerne. Gnarly Vine på Myrtle Ave er allerede beskrevet her på bloggen og endnu mere hjemme føler man sig hos Thirst Wine Merchants på Dekalb: En slags fusion af Terroiristen og Cibi e Vini med Roagna, Cornelissen, Occhipinti, Bea, Montervertine, Foradori etc.

Tami er den Arianna Occhipintis budget-label, som laves af og hos hende selv på druer fra nogle venners parceller på Contrada. Unge øko-stokke, kort maceration (en uge) og et halvt år på stål. Projektet handler om at man også kan lave naturlig, enkel kvalitetsvin som ikke er dyr og kan drikkes til hverdag og af unge mennesker.

Fin druetypisk næse med klar frugt af blomme og blodappelsin, godt med lakrids og delikate kryddertoner af kardemomme, peberfrugt og benzin. Herlig i munden også hvor der er masser af frisk kant i form af læskende frugt, fine krydderier og en lille mineralsk tanninstruktur. God koncentration og friskhed.
Især ved lav temperatur og efter luft er det her simpelthen en vinder til det meste mad - spændstig og frugtig, ligetil uden at være kedelig. $18 er vel lige i overkanten for hvad denne vin er ment som, men det er alligevel fair.

86