onsdag den 21. august 2013

2011 Villa Schinosa, Primitivo Puglia IGP



Mørk rubinrød farve. Åben næse med intens frugtsyre i front og krydret sødme underneden af dadler, sødlakrids og kanel. Med luft kommer Rød Orlik tobak og en distinkt bitterkemisk tone af - ja - mariehøne (firsttimer for den note)
Sød i munden med generøs rund frugt, igen med klare dadler og sødlakrids, søde kirsebær og kraftige bittertoner - ikke mindst fra alkoholen som er temmelig præsent hele vejen og især i afslutningen. Det er en koncentreret og heftig vin, som dog ikke er uden frugtsyre og saftighed som bravt kæmpende modvægt til den dominerende sødme.

Ja ok, det her tænder jeg ikke helt på, det er for sødt og alkoholpræget til min anæmiske smag. Kvaliteten er dog helt iorden og dem som sværger til supermarkedernes oversøiske, ripasso eller primitivo skulle unde sig selv at opgradere til denne rene og ærlige primitivo. Aktuelt 55 kr ved gruppekøbets comeback hos Carlo Merolli.
84

Ingen kommentarer: