Jeg var begejstret for den her traditionelle Barolo da jeg købte to flasker i Supermarco for nogle år tilbage. Den anden flaske blev lagt til lagring og nu er det tid i anledning af at det er ved at være 10 år siden druerne blev høstet i det hede herrens år 2003.
Og lad det være sagt med det samme, årene har ikke været gode ved Burlottos normale. De syngende metalliske tanniner og den saftspændte syre som jeg husker er falmet godt og grundigt, det er en vin i som er for hastigt nedadgående, vurderer jeg. Næsen har klassiske markører i form af roser, kirsebær, rust og lakrids, men er lukket og noget enstrenget - ikke den brede vifte af aromaer man kunne forvente sig. Smagen er har god rød frugt med kridtet mineralitet i kernen og kraftig lakrids i finishen sammen med beherskede tanniner. Igen ganske godt, men ligesom lidt dumpt, mest markant i syren som er relativt lav.
Bevares det er da en god Barolo, men slet ikke så vibrerende og tændt som jeg husker den.
89
89
Ingen kommentarer:
Send en kommentar