Lacrima di Morro d'Alba

Åh Lacrima! I sandhed intet verdensnavn, men hvilken drue. En af italiens talrige skjulte skatte - den her graver man op nordvest for Ancona i Marche, og vinene er som de andre røde marchesere mørke, frugtige og friskt strukturerede. Men særligt for lacrima er dens uhørt parfumerede aroma, en sand fest af intense blomster og syrligt-aromatiske krydderier. Lacrima-vine minder om den aromatiske piemonte-dandy Ruché og sydtyrols Lagrein med den friske og blødt mørke frugt.
Nogen import-succes er det nok ikke ligefrem, og derfor kan man heller ikke finde disse tre hos Carlo Merolli længere - medmindre vi kunder rejser et fælles folkekrav:) Lacrima er det værd.

2011 Giusti, Lacrima di Morro d’Alba

Jeg elsker den her vin! En utrolig floral, forførende og frugtig næse. En ren sommerhave af hyacinter, tulipaner, roser, lavendel. Og så dyb, mørk frugt af hyldebær, røde aromatiske æbler og og krydring af syrlige korianderfrø og sødlakrids.

I munden er der masser af markante, slanke bittertoner som laver en interessant kontrast til de sødmefulde blomsteraromaer og den runde frugt. Frugtsyren pibler næsten på tungen, så friskheden er i top. En enkel men alligevel mangefacetteret og legende vin der smiler til verden og vækker drikkeglæden og glæden i det hele taget. Macererer i tre uger på stål og lagrer et halvt år i store fade.

2010 Tavignano, Lacrima di Morro d’Alba ‘Barbarossa’

Lige så skøn og storforførende næse med den umiskendelige blomstrede tone, som kan være lidt svær at forklare. Det er en hyacintagtig aroma, og her er der også en syrlig krydret-røget tone af ribs, hvid røg og kardemomme som kan minde lidt om den man finder hos helt ung pinot noir.
Mere kantet i munden end Giustis 11’er, og slankere. Men stadig med den tætte, mørke frugtstruktur med rund, læskende profil i den hyldebær-prægede smag. Her er der tale om en basisvin med kort maceration og ren stål - men den er dælme charmerende og saftig - og parfumen har godt af den rustikke struktur.

2009 Giusti, Lacrima di Morro d’Alba ‘Rubbjano’
Den ene af Giustis toplacrima’er kommer fra én hektar med husets ældste stokke. Tre ugers maceration i træfade og et år på brugte barriques efterfølgende.
I duften er der masser af druens helt særlige florale karakteristisk af hyacint, syrén og brombærsyltetøj - her kombineret med tæt intensitet og fadaromatisk krydring: Nelliker, muskatnød, vanilie og peber.

I munden er der den mørke frugt som er så kendetegnende for lacrima, med kombinationen det bløde og det friske. Fadaromaer af gummi og krølfedt i finish og en lidt bedsk eftersmag med fadtanniner.

Lacrima mister her en hel del af sit særpræg ved den ‘seriøse’ behandling med barriques og flaskemodning. Den var nok sjovere for et par år siden, hvor den karakterisktisk parfumerede frugt formodentlig havde mere overtag.