Pian dell'Orino dyrker biodynamisk fra 6 hektar og arbejder med minimal intervention i kælderen. En traditionel (eller skulle man i virkeligheden til at sige moderne - de såkaldt 'moderne' vine virker efterhånden temmeligt altmodische på mig) sangiovesevin, som høstes med lavt udbytte på 31 hl/ha, macererer 2 uger og lagrer 17 måneder på halvt botti og halvt tonneaux. Gæringen foregår i åbne træfade uden tilsætninger. Druerne kommer fra to marker i hhv. 350 og 500 meters højde.
Støvet rubinrød farve. Flot kompleks sangio-frugt i næsen: Varm og sødlig stil med bio-noter - dyb og rød med tørrede kirsebær, tørrede figner, broccolistokke, sødlakrids og saltlakrids. Der er godt med mineraler i næsen, men også en klar alkoholisk varme.
Det indtryk går igen i smagen, hvor syre og mineraler er ranke men modsiges af en sød frugt og alkoholvarm finish. Jordbærgrød og tørret frugt (igen kirsebær og figner) sammen med lakridsen. Teksturen er godt sprød og tanninerne er faktisk det bedste her, de er elegante men nærværende hele vejen og lukker fast og velbalanceret i afslutningen, hvor også fadet er tilstede som en delikat lille smørtone. Meget lang i eftersmagen.
Det er helt tydeligt vin af høj kvalitet - en meget ambitiøs rosso, som nemt kan spille med i Brunello-ligaen. Desværre er nydelsen tæt på ødelagt af alkohol og varme. Frugten er overmoden og 14,5% i en rosso fra en relativt klassisk årgang er simpelthen for meget efter min mening. Er det varme mikroklima, som har skabt Montalcinos storhed, nu dens trussel?
93 Galloni-point og årgangens bedste rosso.. Tja, det er nok bare mig.
89
Ingen kommentarer:
Send en kommentar