Barbera er skøn, men det har aldrig været min favorit blandt de mange vidunderlige piemontesiske sorter. At jeg er helt solgt til denne bandit og at den er det bedste jeg har smagt på druen, beror måske så netop på, at det er så som så med typiciteten. Faktisk er den så atypisk at den ikke kunne få sin Barbera d'Asti DOCG-bandarole, deraf det lakoniske navn og undertitlen: in cerca di denominazione.
Den er ung, rå, tætfarvet, biopræget og vild i næse og mund. Syren er kanonhøj og prikker på tungen og frugten er vidunderligt levende og intens med masser af friske solbær og en skøn krydring af kardemomme og sødlakrids. En oplevelse! Giv den masser af luft og tid og følg med i hvordan den folder sig ud.
Cibi e Vini sure knows how to pick 'em!
91
2 kommentarer:
Ah, se där! Ännu en övervunnen själ i "The barbera crusade"!
Misstänkte förstås att den skulle falla dig i smaken.
/Patrik
Ja den er altså ret vild og ret fantastisk, den her, Patrik! Jeg kom faktisk til at associere til både Loire-franc og nordrhone..
Vh Niels
Send en kommentar