Edi Kante producerer vin i Carso, Friuli. Her i området residerer flere af naturvinsikonerne og Kante er da også blandt foregangsmændende for naturlig vin i Friuli. Men Kantes vine er mere 'almindelige' - fx. uden maceration af de hvide og med barriques i kælderen. Malvasiaen her ligger et år på brugte fade og aftappes uden filtrering. Økologisk og minimalt svovl. Den bedste introduktion til Kante på skandinavisk finder man her hos Ingvar.
Klar, gylden farve. Superklassisk næse som jeg blindt ville have placeret i Bourgogne: Masser af citrus og kalkmineraler. Tobaksrøg, pære og et snert af fad (mint, lakrids) blander sig efter luft. Meget rent, mineralsk og fokuseret.
Smagen er slank og tæt med høj citronagtig syre og igen med masser af sten- og kalkmineraler. Flot greb og tæthed i den granny smith- og citrusprægede frugt. Finishen har mint, lakridsrod, kalkmineraler og lidt tobak.
Overraskende chardonnay/bourgogne-agtig, meget ren og en rigtig flot, klassisk hvidvin. Er man hurtig får man den til en flot pris hos Atomwine: 109 kr.
90
90
Ingen kommentarer:
Send en kommentar