fredag den 21. november 2014

2007 Domaine Saint Nicolas, Fiefs Vendéens ‘Cuvée Jacques’


80% pinot noir og 20% cabernet franc fra Thierry Michon, som - i det yderste Loire ude ved atlanterhavskysten - dyrker demeter-certificeret biodynamisk og arbejder ikke-interventionistisk i kælderen. Udbytte på 18 hl/ha(!!), 12 dages maceration (uden stilke) og 15 måneder på tonneaux. Michons 2004-negrette blew our minds, så det er med store forventninger vi popper korken.

Fantastisk duft! Træ, tørv, jord, råolie og moskus vælter op. Med luft falder næsen lidt til ro i en mere æterisk, mineralsk retning: Jern, jord, lak, the og tobak sammen med en slank rød kirsebærfrugt.
Minder faktisk en hel del om god, traditionel sangiovese i smagen med sine the-, lak- og tobakstoner og den slanke røde frugt, som har høj, kraftig syre og stadig en moden sødme inderst. Balancen er imponerende - en perfekt symbiose mellem den karakterfaste struktur og fløjlsbløde kirsebærfrugt.
En smuk og helstøbt vin, Thierry Michon ftw! 150,- hos Rosforth.
92

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hovsa har lige opdaget din blog.

Så læser jeg dette : dyrker demeter-certificeret biodynamisk og arbejder ikke-interventionistisk i kælderen

Jeg tror bare jeg smutter igen stille og roligt...

Piu Rosso sagde ...

Haha, as if I care - farvel 'Anonym'