Mastroberardino er den klassiske taurasi-producent. Radici hedder toplinien og Riserva-udgaven viser aglianico-druen i fuldeste flor, stor og klassisk med dyb kompleksitet. 99’eren er stadig en af mine referencevine. Radici ‘normale’ her er en mere moderne vin, som er mørkere og blødere i stilen og bl. a. lagrer (2 år) delvist på barriques, fremfor store fade. En helgarderingsstrategi med cuveer for enhver smag, som mange producenter vælger, og som måske er nødvendig, men sguda også lidt slap.
Det er en flot og virkelig velsmagende vin. Den forsvinder hurtigt til ribeye'en, fordi den er af så åbenlys høj kvalitet og så indtagende. Men den er også lidt karakterløs, tydeligvis konventionel og kunne komme mange steder fra - typiciteten er ikke særlig stærk.
Duften er sødmefuld med solbær, søde kirsebær, blommer, gummi og kanel. Smagen er kraftfuld, men med elegancen i behold - det er ikke nogen bulderbasse overhovedet. Stringent i strukturen, men som sagt i en relativt blød, mørkfrugtig og let sødmefuld stil. Kvaliteten er høj, men den bliver ikke husket så længe. Så hellere riservaens rankere klassicisme.
Det er en flot og virkelig velsmagende vin. Den forsvinder hurtigt til ribeye'en, fordi den er af så åbenlys høj kvalitet og så indtagende. Men den er også lidt karakterløs, tydeligvis konventionel og kunne komme mange steder fra - typiciteten er ikke særlig stærk.
Duften er sødmefuld med solbær, søde kirsebær, blommer, gummi og kanel. Smagen er kraftfuld, men med elegancen i behold - det er ikke nogen bulderbasse overhovedet. Stringent i strukturen, men som sagt i en relativt blød, mørkfrugtig og let sødmefuld stil. Kvaliteten er høj, men den bliver ikke husket så længe. Så hellere riservaens rankere klassicisme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar