fredag den 26. februar 2010

2007 Quercecchio Rosso di Montalcino


Klar rubinrød med svedskejuiceagtige nuancer. Flot, viskos struktur og meget tiltrækkende næse med sprødhed og saftspændte, røde bær, viol, lakrids, lidt hvid peber og et køligt-mineralsk præg af lang maceration. En traditionalistisk næse (og fremtoning i det hele taget) som godt kan minde lidt om fx. Produttoris Barbaresco. I munden er den her vin ikke mindre skøn; friske, sødmefyldte kirsebær balanceret godt af syren, som afløses af massiv lakrids i det helt rigtige bidforløb. Afslutter med milde, men mærkbare tanniner og en dejlig frugtig eftersmag med lyse bær, anis og urter. Komponenterne er smeltet helt sammen og danner en glimrende helhed. De flasker jeg har prøvet har først åbnet sig helt over et døgns tid, så iltning er et must.
89 

Ingen kommentarer: