Enkeltmarkshvid fra Roero, hvor piemonte-druen arneis skulle give de bedste resultater. Monfrini vinificeres koldt og lagrer dels i tanken på bærmen, dels på nye barriques.
Dyb gyldengul farve. Fin intensitet i duften med generøs frugt af passionsfrugt og moden pære sammen med harpiks, bivoks, salmiak og mørke mineraler.
I munden er udtrykket tæt og friskt med en levende syre og en spændstig frugt. Der er en sprød, kantet mineralitet som giver rygrad og især er finishen rigtig flot med intens salmiak og let fad.
Et strejf af syntetiske aromaer vejes op af de fine sur lie- og fadnoter. Meget bedre og mere kompleks end 2011 Gemma, Langhe Arneis, som er noget mere syrefattig og har lidt for meget slik-pære for min smag. Ponchiones Monfrini koster lige nu 85 kr hos Carlo Merolli, det er en flot pris!
88
88
Ingen kommentarer:
Send en kommentar