fredag den 8. november 2013

2005 Anzivino, Nebbiolo Coste delle Sesia



Økologisk og svagtsvovlet nebbiolo fra Gattinara nord for Langhe (Alto Piemonte). En traditionel vin med lang maceration og 18 måneder på store fade.

En skøn og egentlig lidt atypisk nebbiolo med vægt på parfume og modnet frugt fremfor mineraler. Svedsker, jordbær, sødlakrids og marcipan i duften og en sødlig smag med flot, parfumeret aromadybde med kraftig amaretto-kemi i en (for druen) mild og saftet struktur.

Et rigtig godt eksempel på den veritable fest for natur-italofilen, der befinder sig på Terroiristens hylder - også i denne mere beskedne prisklasse. 95 kr.

Ingen kommentarer: