mandag den 15. februar 2016

Bruno Allion, Touraine

Bruno Allion dyrker biodynamisk i Touraine, Loire og vinificerer uden intervention og helt svovlfrit.

2014 Bruno Allion, FAK400 VdF
På gamay. Tæt blålille farve, blød og mørk frugt med en del sødme i duften a la lagrein eller teroldego, men lidt lysere og mere frisk - kogte blåbær, appelsin og en distinkt tone af frisk gran.
Også munden er virkelig frisk med høj syre og frugt af sure æbler, appelsin og friske blåbær. Helt ung og spændstig med tændt frugtsyre, næsten prikkende på tungen. En meget saftig vin med en benet kerne der holder den primære, ja nærmest pubertære, frugt oprejst.
Usædvanlig mørk i frugten for en gamay, måske fordi Bruno Allion har noget gamay teinturier, en mørk gamay-type.

2013 Bruno Allion, Surin VdF
Fin hvidvin på sauvignon, der ligger næsten to år på gamle fade. Chenin-agtig med klar citron og bivoks og ikke umiddelbart mange af de arketypiske sauvignontræk. Duft af citron og smør og nærmest noget frugtig kaffe fra fadet. Lidt lever og voks kommer til. Høj citrus-syre i munden - en ren og klar vin, både frisk og med fine udviklede noter på bagkanten.

Begge vine er ærlige og flotte, uden ligesom at brænde sig hårdt fast i bevidstheden. Men især hvidvinsstrategien appellerer - 14-sauvignon skulle ifølge Bruno Allion være et niveau over 13, så det skal jeg have fat i til den tid. Rosforth tager disse hjem, læs wineterroir’s reportage.

torsdag den 11. februar 2016

2013 Pheasant Tears, Kakheti Rkatsiteli


Den cooleste blogger, importør, vintjener (på Pondus - tag derhen! glem stjerne-fimsen, det er bib der sker i Aarhus) og dude i det hele taget Tue serverede den her forleden, en georgisk Rosforth-vin, som var en skøn overraskelse. Skalmacereret, biodynamisk og lagret i qvevri - lerkar med bivoks indvendigt, som er gravet ned i jorden.

Klar gylden-orange farve og en fremragende duft - kompleks og interessant med røgelse, halm, cement, kål og et salt salmiak-spor inderst.
Smagen er lige så flot og karakteristisk, strukturen er hård og dominerende, men blødes op af en rigtig fin, melet-sødlig mirabelle-frugt. Ellers er det de stenede mineraler i front i en glasklar smagsprofil, syren er høj og velbalanceret og i afslutningen sætter kraftige valnødde-tanniner ind, umærkelige hele vejen, men pludselig er de der og klæber tungen til ganen på en original og herligt hård måde. Eftersmagen samler trådene med røgelsen, mirabeller, oxi-toner og appelsinskal. En smuk vin!

onsdag den 3. februar 2016

2011 Foradori, Vigneti delle Dolomiti Teroldego





Elisabetta Foradori er en af foregangskvinderne både for en ny og mere naturlig måde at anskue vinproduktion på og for Trentinos opblomstring. Foradoris naturligt vinificerede hvidvine er nogle af de bedste hvide i Italien overhovedet efter min mening. Her er det mere basis, Foradoris første succes-vin, teroldegoen fra Rotaliano. Biodynamisk, spontangæret på cement, lagret et år på store fade og cement, ufiltreret.

Kraftig, mørkt-æterisk duft af kul, ruskind, tobak, malt, sødlakrids og med stor, blød frugt af syltede brombær og fuglekirsebær. En virkelig flot og stor duft, som her med lidt modning er superintens og interessant.
Smagen er tæt, vinøs og på sin vis saftig i sin blanding af brombær, sorte kirsebær og tørrede, mørk-søde dadler. Det er en helt tætfarvet vin, nærmest sortrød, og smagen er også kraftig, frugtig og blød med rigtig fin, sød krydring af karry, kardemomme, sødlakrids og lidt fad plus lette tanniner der slutter af. Eftersmagen er fyldt med elementerne fra næse og mund og er noget af det sjoveste.

En skøn vin! Meget sjovere og mere sympatisk end fx. skamsprøjtet bordeaux i nogenlunde samme stil. Hele 90.000 flasker laver Foradori af den her vin, så det er ikke engang særlig nicheagtigt. Bichel importerer Foradori.