torsdag den 30. december 2010

2005 & 2006 Produttori del Barbaresco, Barbaresco

Vejrforholdene et givent sted og år er jo fakta, og det er som regel rimeligt nemt at vurdere om disse vejrforhold har været gode eller dårlige for druehøsten. Men så holder entydigheden også op, for det viser sig gang på gang at forventningerne udfordres og man må indse at årgangsskemaer og årgangsbeskrivelserne ikke beskriver kvaliteten af en konkret flaske.
Produttori del Barbaresco er som bekendt en klassisk producent af rene nebbiolovine - man har nærmest fornemmelsen af vinene aftappes direkte fra marken. Derfor går årgangens karakter måske relativt usminket igennem, og vi tester Barbaresco 05 og 06 overfor hinanden hér. Begge vine luftes meget grundigt.

2006 skal lokkes for at komme frem, men så er det også med en skøn, klassisk nebbiolonæse med kridt i front sammen med tranebær, hindbær og lakagtig kemi ledsaget af grønligt-bitre undertoner af limeblade og karse og den obligatoriske lyse spejderhagls-lakrids.
Frisk i munden med kridtede røde bær, stenfrugt og rank struktur, hvor den røde frugt, syre, lakridsrod og tannin er i god balance. Er overraskende nok egentlig bedst for sig selv, de mere subtile nuancer forsvinder nemt i mængden.

2005 er ikke så mineralsk og har en fladere duft med jordbær og kirsebær og begyndende modningstoner af skov og muld. I munden er forskellen evident: Syren er klart svagere, især i formunden er den fraværende og tanninerne har heller ikke samme styrke og vedholdenhed. Frugten holder helt ud og syren kommer lidt efter det i finalen. Det er helt klart en lækker Barbaresco, men ikke på højde med 06'eren.

Der er en ret åbenlys kvalitetsforskel her og 06-årgangens overlegenhed bekræftes i denne omgang. Den tidligere vurdering her på bloggen af de to på hhv. 91 og 89 pts. holder cirka.

PS. Produttori del Barbaresco har valgt ikke at aftappe deres berømte enkeltmarksriservaer fra 2006, selvom årgangens kvalitet berettiger til det. På grund af den økonomiske krise og de mange gode-til-fremragende årgange i 00'erne, frygter de at markedet mættes, og har derfor valgt at blande enkeltmarksfadene i den almindelige Barbaresco (læs direktør Aldo Vaccas begrundelse til Do Bianchi her). MEN det gælder ikke for de første aftapninger - her tester vi lot 9.090 (aftappet omkring 1/4 2009) som er uden riserva-frugt. Det er altså en fair sammenligning af de to normaler.

tirsdag den 28. december 2010

2008 Villa Medoro, Montepulciano d'Abruzzo

Det vakte opsigt, da Gambero Rosso tildelte denne basis-montepulciano 3+ glas i 2011-guiden. Villa Medoros store topvin 'Adrano' (Montepulciano d'Abruzzo Colline Teramane DOCG) er en usual suspect i guidernes top, men det er temmeloig sjældent at en basisvin på dette prisniveau (€5-10) får den hæder. Måske har Rejen fået færten af krisebevidsthed?

Farven er tæt sortrød med violette anstrøg. Helt åben og indbydende i næsen med mørk, afdæmpet sødme og frisk mineralitet i forening. Fuldmodne solbær, brie, syrenblomster og spøgelsesfad (sandsynligvis fra mikrooxidering i ståltanken). Smagen er utrolig blød og harmonisk med modne mørke bær, støvet hvidskimmel og kraftig-fede blomster. Frisk, men helt rund og med en finish drevet af den mørke frugtkoncentration og lette anstrøg af tannin og lakrids. En fin, lille syre springer ud i eftersmagen, som er lang for en vin på dette niveau.

Det er sjældent at vine karakteriseret ved udpræget blødhed og letdrikkelighed vækker min interesse, men her er det gjort så utrolig elegant og med sådan virtuositet i elementernes balance at man må overgive sig og smile. Life's good:-)
 
87 

mandag den 27. december 2010

Sydfransk visit


Jeg har anbefalet den før, men hvis jeres vej skulle falde forbi Kollwitzplatz i Berlin, så gå ind omkring Les Rouges du Midi på hjørnet af Knaackstr., en forbilledlig lille importør og vinhandel med sydfranske vine. Her er herligt fri for de mange superstars fra Rhônedalen og man kan gå på opdagelse i de mere eller mindre obskure appellationer og druesorter især fra den franske middelhavskyst.

2004 La Bastide Blanche, Bandol
Bandol er den lille hæderkronede appellation i Provence med topproducenter som bl. a. Pradeux, Vannières og Pibarnon. Bandol-distriktet ligger helt ud til kysten, men La Bastide Blanche ligger i den nordlige del, et stykke inde i landet. Mourvedre, som ellers plejer at være en af blandingsdruerne i fx. sydrhône, spiller her den absoulutte hovedrolle.
La Bastide Blanche er sortrød i farven og mørk og sød i duften med hyldebærsaft, sorte kirsebær, støv, harsk læder og engelsk lakrids. Julekrydderier og hedvin giver klare glögg-associationer.
Smagen er tæt og kompleks med mørk bitterhed som i porter og 96%-chokolade. Sødmefuld bærfrugt og kryderier (glögg igen) og hyldebær i alkoholdrig og meget robust mund. Specielle pulveragtige tanniner følger op og klinger ud med læder og smør i eftersmag. En animalsk og rustik vin, som dog har en flot balance. Meget stoutagtig med lav syre og lang, bitter eftersmag.
Læs også om La Bastide Blanche på Finare Vinare, som begejstret har fulgt den i mange årgange. 15€ hos Les Rouges du Midi.
90

2007 Domaine des Chanssaud, Côte du Rhône
Transparant rubinrød. Duften er klassisk Rhône i enkel stil med lyse kirsebær og hindbær, lakrids og peberkrydrede overtoner. Smagen har fin lys frugt og udmærket intensitet i finishen med lakrids og let peber. Syren er dog ret slap og frugten kan ikke bære de 14% alkohol. Enkel vin som er saftig, men savner friskhed pga. den lave syre og høje alkohol. 70 kr hos Juuls på Værnedamsvej.
82

2005 Domaine Berthoumieu, Madiran Cuvée Charles de Batz
Madiran er et lille distrikt for foden af Pyrenæerne i Gascogne i sydvestfrankrig. Den kradsbørstige Tannat er hoveddrue i de kraftige, tanniske og langtlevende Madiranvine. "Charles de Batz" er Berthoumieu's topvin på 90% Tannat med 10% Cabernet. Lavt udbytte og 12 måneder på nye barriques.
Farven er mørk rubinrød og duften har sorte bær, kirsebærsovs, dækgummi og fadvanilie i front. I smagen er der god koncentration i frugten, men det er i strukturen denne vin har sin force: De stolte tanniner sætter tidligt ind og klæber sig lækkert til tænderne, syren er levende men ikke spids og helt integreret i frugten. Fadet er mærkbart hele vejen, men slet ikke så dominerende som man kunne frygte.
Det er en heftig og rå vin - ung, benet og rustik og derfor ganske tiltalende:-) Minder mig om Sagrantino-vine fra Montefalco i Umbrien med den stofrige mørke frugt, 'brede' syre og kraftige tanniner. €13,50 hos Les Rouges du Midi.
 
88 

tirsdag den 14. december 2010

Tenuta Serradenari, Nebbiolo d'Alba & Barolo

2008 Tenuta Serradenari, Nebbiolo d'Alba
Helt transperant rubinrød i farven. Lille, karakterfuld næse åbner med slanke tranebær, rosmarin, fennikel, agurk og dijon. En mindre grøn og mere sødmefuld frugt lukker op efterhånden, men stadig i en meget slank og lys stil med lak og lakrids.
Smagen har tranebær og udvandede jordbær i let krop. Flot syre dominerer og tager sammen med karakteristisk slank lakrids rigtig fat i finalen som har (for druetypen) overraskende små tanniner.
Glem alt om 'mini-barolo', dette er traditionel hverdagsnebbiolo i stil med andre lyse hverdagsvine i den typisk kantede stil fra Piemonte på fx. Grignolino eller Freisa. Og som sådan gør den det godt. Syredrevet struktur og lys, let frugt med gode bittertoner. Læskende og frisk og derfor rigtig god til fx. pastaretter eller pizza. Stil og formål kalder nok på en lavere alkoholprocent end de 14, som stikker for meget ud især i eftersmagen. 79 kr. hos A Vinstouw.
 
84

2006 Tenuta Serradenari, Barolo
Serradenaris 06'er er rubinrød i farven og lægger i duften ud med undertrykte toner af lys rød frugt, bacon, fennikelfrø og lidt svovl. Det er en meget ung Barolo, ovenikøbet fra et lidt tilknappet år som 06, og den åbner modvilligt op med syrlig stenfrugt, sure kirsebær, kraftig mint, røget kød, tæt engelsk lakrids og sødlige toner af nødder og vaniliekranse.
Virkelig flot i munden med kraftige ribs, sur blomme og tør tobak i en slank stil, som dog har stor smagsfylde og koncentration i den syrlige frugt. Lækker lakrids er med hele vejen sammen med den kompotagtige, typiske nebbiolosødme som spiller frækt under syrebadets overflade. Heftige tanniner sætter tidligt ind og betrækker hele munden og den lynende syre er med frugten og flammer især op i eftersmagen som har stærkt koncentrerede ribs, hvid røg, citron(likør) og nutellastrejf fra de 2 år på 500 liters fade (tonneaux).
Ikke helt overraskende var 05'eren mere charmerende og tilgængelig nu, men er nok til gengæld ikke så holdbar. 06'eren her er noget lukket pt, men den er godt bygget og allerede om et års tid vil den formentlig have åbnet op. Den kommer til at leve længe og skal have godt med luft, hvis den drikkes nu.
169 kr. hos A Vinstouw, som har skudt papegøjen med importen af de her klassiske og druetypiske La Morra-vine fra Serradenari.
91

søndag den 12. december 2010

(2009) Cleto Chiarli, Nivola Lambrusco Scuro dell'Emilia

Chiarli er en gammel hæderkronet gigant med en enorm produktion og forskellige Lambrusco-vine fordelt på tre underhuse: Chiarli, Az. Agr. Castelvetro og Cleto Chiarli.
Nivola er en flaskegæret Lambrusco på en blanding af Lambruscosorterne Grasparossa og Salamino og derfor klassificeret som IGT. Scuro betyder mørk og det er da også en Lambrusco i den alvorligere ende af spektret, selvom selve den rubinrøde farve ikke er specielt mørkere end så mange andre. Tør og kraftig i stilen med høj alkohol (11%) og afdæmpet perlen.
Duften har fine skovbær, 'champagnebrus'-is og tynde grønlige toner af salat. De tætte bær folder sig godt ud i smagen, god smagsfylde og skrøbeligt skum i munden sammen med let lakrids og letbitter solbærskal i finishen. Tør og robust, men med den typiske, nærværende sødme og en overordnet god balance. Lækker madvin. Carlo Merolli importerer Chiarli.
 
86 

tirsdag den 7. december 2010

2007 Tenuta Serradenari, Langhe Rosso 'Renoir'

Som så mange andre vinproducenter i Piemonte er Serradenari inspireret af vinene fra Bourgogne. Udover deres klassiske vine på Nebbiolo og Barbera, produceres også en Chardonnay og så denne 'Renoir' - en Langhe Rosso på 60% Pinot Noir, 20% Nebbiolo og 20% Barbera.

Farven er transperant rubinrød med lyselilla reflekser. Kølig og æterisk duft med sure kirsebær, friske hindbær, hvid røg, benzin og masser af læder. Kaffebolcher, sveller og lidt amaretto sammen med spejderhaglslakrids. En mangefacetteret og knastør duft med en syrlig saftighed, som minder en hel del om traditionel sangiovese. Lækre elementer, som ligger helt tæt op ad hinanden - det er virkelig godt komponeret, dét her.
Smagen har helt lyse bær, røg og lakrids i elegant, mellemfyldig stil. Virkelig flot finish og fantastisk eftersmag med en kraft som kommer helt bag på én: flotte, kraftige unge tanniner tager over i bagkanten og intens spids syre folder sig ud som en blomst i munden. Ribs, røg, grene og sure kirsebær er med hele vejen.
Slank og rank vin med usædvanlig power i afslutningen og meget lang eftersmag med smukt læder, ribsagtig syre og kølige bær. Heftig syre og ditto tannin, så nebbiolos 20% går forbavsende klart igennem i strukturen. Men bærfrugten er Pinot og i den her kombo spiller det max. 
Det er en kanonflot vin som til 79 kr. v/6 hos A Vinstouw er et virkelig godt køb. Den er ung og vokser i nogle år, men er man til rå elegance er den perfekt nu. 
90+ 

mandag den 6. december 2010

2009 Masi, Masianco

Masi er et af de absolut klassiske Valpolicella-huse, stadig ejet af Boscainifamilien som grundlagde firmaet i 1770'erne. Masi har købt stort op og er en gigant i området med sine ialt 520(!) hektar. Der produceres store mængder konsumvin, men deres topserier med bl. a. tre enkeltmarks-amaroner hører til i det øverste lag i Valpolicella.

Masianco er Masis bedste hvidvin og laves på 75% Pinot Grigio og 25% Verduzzo fra marker i Friuli. De høstes og vinificeres seperat, Pinot på stål og delvis malolaktisk gæring, Verduzzo-druerne tørrer let (3 uger) inden de vinificeres med fuld malo på barriques hvor de lagrer videre i tre måneder.
Masianco har en gyldengul farve og dufter friskt og sødt med den unge, mineralsk æbleagtige pinot i front og en tungere sødme underneden af ananas og honning og et lille youghurtet gærelement. I smagen er den virkelig fyldig - kraftig frugt af æblemos, ananas og honningmelon med strejf af frisk figen og fadkaramel. Syren holder godt fast og lukker fint med citron og lime i finalen, som leder over i en udmærket mediumlang eftersmag.
Duften er lidt kedelig, smagen er bedst med god krop og balance. Det er en god hvidvin, som er læskende og også har power nok til at ledsage pasta, fed fisk og lyse kødretter.
 
86 

søndag den 5. december 2010

2006 Tenuta Serradenari, Barbera d'Alba Superiore

Jeg smagte Serradenaris Barolo 05 for nylig og var temmelig begejstret. Det er et forholdsvis nyt, lille hus som producerer klassiske alba-vine fra godt 5 ha med den berømte Roberto Cipressi som vinmager. A Vinstouw har fået importen af Serradenari, og det kan godt vise sig at være lidt af et scoop. Jeg tester Serradenaris portefølje her på bloggen i løbet af den næste uges tid.

Serradenaris Barbera d'Alba Superiore er mørk rubinrød i farven. Kraftig næse, som stadig virker ung og utæmmet. Megaklassisk Barbera med sorte kirsebær, lakrids, sort gummi og muld sammen med fine undertoner af lavendel, tørret kød, mynte, enebærrøg, vaniliesukker og kraftige bittertoner af kvas og peberfrugt. Skøn at dufte til, men faktisk endnu bedre i smagen: Fyldig og præcis frugtintensitet - koncentreret men elegant i sin ret imponerende balance mellem bærfrugt og den karakteristiske barbera-syre, som er på fuld power her. Meget flotte kirsebær og blåbær og et væld af lakridstyper - pulver-, panda- og saltlakrids - i finishen. Syren strammer rigtig godt til og komplimenteres af en fin lille vaniliesødme og den komplekse lakrids. Barberadruen er meget syrerig og tanninfattig, og det sidste gør, at jeg ofte finder alkoholen en anelse blotlagt i bagkanten. Det gælder også her i Seradenaris udgave, uden at det dog skubber til balancen.

Klassisk og arketypisk Barbera, hvor druen går klokkerent igennem. Seriøs superiore-stil med stor frugtfylde og let, perfekt integreret fadpræg (lagrer et år på store fade). Druens skarpe friskhed og saftige karakter er intakt og det er en skøn madvin - glimrende til både (kraftige) pastaretter og rødt kød. 75 kr. v/6 hos A Vinstouw er en rigtig god pris. 
88

mandag den 29. november 2010

Lambrusco i sneen

Sval Lambrusco er den perfekte sommervin, men hvorfor lade sig tyrannisere af den slags konventioner? Più Rosso tester tre Lambruscoer her i novemberfrosten - og de er slet ikke så sarte. Tværtimod modstår de lidt af hvert, både hvad angår vejr og mad: Lambrusco er en glimrende madvin - selvfølgelig til antipasti, charcuteri og primo-retter, men måske især til de sursøde hverdagsretter med tomat som fx. pizza og lasagna.

Lambrusco er ikke bare én drue, men en hel gruppe af druesorter. Navnet betegner samtidig de vine som laves på disse druer og dækker over mousserende vine i alle typer: hvid, rosé og rød, sød, halvtør og tør. Den autentiske og interessante er dog den mørkerøde frizzante (let mousserende) udgave, som også findes i alle sødmegrader, som regel dog i det halvtørre område med relativt lav alkohol (8-11%) og en lille, behagelig sødmefornemmelse. Lambruscotyperne er ikke søde druer, men ofte vinificeres de så der er lidt restsukker tilbage eller der tilsættes en lille procentdel af den aromatiske drue Ancellotta.
De vigtigste Lmabrusco-typer er bl. a. Grasparossa, Maestri, Salamino og Sorbara. Lambruscovine produceres hovedsageligt i Emilia-Romagna, men også i dele af Lombardiet. Der er flere DOC'er som ofte både rummer druevariant og sted, fx "Lambrusco Salamino di Santa Croce DOC" eller "Lambrusco Grasparossa di Castevetro DOC"

(2008) Chiarli, Lambrusco Salamino di Santa Croce
Lavet på Lambrusco Salamino, som giver et af de højeste farveudtræk. Det ses tydeligt i glasset her, hvor farven er helt tæt mørkerød. Der er intet skum - LOT-nummeret siger 2008 og denne er nok på vej til at tabe sin spændstighed. Det mærkes dog slet ikke i næsen, som har klar kirsebærsaft og en flot vinøs duft med umiskendelig note af spøgelsesfad. I munden er der let friz og frisk, mørk frugt af kirsebær og hyldebær. Fine, helt små tanniner og lækre bittertoner i finnish, rigtig god længde. En kraftig og lækker Lambrusco i halvtør stil (abboccato) - dén vil jeg gerne smage friskaftappet.

(2009) Tirelli, Faresa Lambrusco dell'Emilia IGT
Mørk rubinrød med flot, lyselilla skum som dog falder lynhurtigt. Lækker, intens bærnæse med blåbær, jordbær og meget karakteristisk hindbærbrus sammen med lidt bittermandel og agurk. Læskende i munden med med friske blåbær og proseccoagtige gær- og bittertoner: Mandelskal, strandsand, rågummi.. De hele jordbær fra jordbærgrød i eftersmagen sammen med marcipanstrejf. God længde, holder bærintensiteten helt ud. Ret tør.

(2009) Cantina Soc. Coop. Quistello, Gran Rosso dei Vicariato
IGT Quistello fra kooperativet i Mantovaprovinsen i Lombardiet, mellem Verona og Modena. Lavet på sorten Lambrusco Ruberti med en smule af den søde Ancellotta. Flaskegæret.
Helt sortrød og tæt i glasset, koncentreret vin som hænger fast i glasset, når den slynges rundt. Flot, tykt lyselilla skum. Duften åbner med rensningsanlæg, brændte dæk og limstift, men de lidt urene toner brænder af og giver plads til flotte sødlige bær - sorte kirsebær, solbærsaft og blåbær og lakridschokolade.
Vildt flot balance i munden, helt blød og perfekt forhold mellem frizz, frugtkoncentration, afdæmpet frugtsyre og sødme.  Sorte bær, mælkechokolade og subtil lakridsvingummi. Slutningen har rigtig fine små tanniner og bitter antydning med mandel og en sjov blåmusling hængende i eftersmagen. Skøn Lambrusco i seriøs og koncentreret stil, den bedste i denne trio. Anbefales!

Alle er fra Carlo Merolli, som har et suverænt udvalg i Lambrusco. Den store historiske producent Chiarli aftapper for iøvrigt en glimrende amabile (i den søde ende af halvtør - 8% alkohol) på Lambrusco Grasparossa specielt til Merolli, som kaldes Mutina.
 

søndag den 28. november 2010

2004 Tenuta Carretta, Barbaresco Garassino

Tenuta Carretta er en stor producent i Piobesi d'Alba i det sydlige Roero, som er det område der ligger lige nord-nordvest for Barolo og Barbaresco på den anden side af Tanarofloden. Carretta råder over ialt 65 ha i bl. a. Barolo, Barbaresco, Gavi, Asti og Roero.

Barbaresco Garassino kommer fra marken af samme navn i Treiso-kommunen. Den macererer i 7 dage og lagrer 18 mdr. på botti og 4 mdr. på barriques.
Flot, klassisk nebbiolofarve: Transparant rubinrød med rødbrune træk. Duften er flot åben og ligeså klassisk som farven med blomme, søde jordbær, jord, svampe (med et lille trøffeltouch) og krydrede toner af kraftig hvid peber, let muskatnød og frisk-bitre valnødder sammen med mørke elementer som kul, sort gummi og mørk lakrids. Det er en lækker og seriøs næse med god kompleksitet og typisk 04-frugt: fuldmoden, men med stringens og præcision i behold. Virkelig meget druetypicetet i duften.
Kompotagtig frugt i smagen med blomme, jordbær og cherrycoke i front. Sødmen fra moden frugt er godt balanceret med strukturen og især finishen har god kraft med fin frugtsyre og tæt, klar nebbiololakrids. Helt ren hindbærbolche og let kanel i en god udklang med en lille, fin smørnote langt ude i spidsen.
Man savner strukturel tyngde og vildskab både hvad angår frugtkoncentration, syre og tannin, men til gengæld er det en imødekommende og blød moden nebbiolovin, som også fungerer til lettere retter og for sig selv. Glimrende i næsen med typicitet og tydeligt præg af god årgang. Man får meget for pengene her, flot value-nebbiolo! 79 kr v/6 hos A Vinstouw.
89 

onsdag den 24. november 2010

2008 Mastroberardino, Fiano di Avellino 'Radici'

Fiano-druen er sammen med Greco de hvide fyrtårne i Kampanien. Den har perfekte forhold i Avellino-provinsens bakker lig øst for Vesuvio hvor også Kampaniens røde topvin Taurasi produceres. Fiano d'Avellino blev DOCG sammen med Greco di Tufo i 2003.
Mastroberardino er en af de helt klassike producenter i zonen, og deres topserie 'Radici' er blandt de bedste udgaver af regionens tre DOCG-vine.

Mastroberardinos Fiano d'Avellino 'Radici' er dyb strågul med tyk olieret struktur i glasset. Superintens og speciel næse med syrlig ananas, grønt æble, frugtbolcher, citrus, gammel honning og tørrede figner sammen med toner af bitter lakrids og lidt gær. Frugtelementerne er vildt kraftige og det er en imponerende fokuseret duft - saftig og syrlig med de søde toner strømmende lækkert underneden.
I munden er den tyktflydende og cremet med citrus og ananas, hele tiden med syren i front og den utroligt lækre struktur som bund. God finish med med tørrede figner og lakridskomponenterne som fader helt langsomt ud i den støvede honningtone. Syren følger med helt ud.
Det her er en overbevisende Fiano med stor intensitet og dybde og imponerende balance. Virker perfekt moden nu, hvor den stadig har sin helt friske syrlighed samtidig med en udviklet kompleksitet i frugten. 130 kr hos DoréDelicato, €13 hos superiore.de.
 
90 

lørdag den 20. november 2010

2004 Altesino, Brunello di Montalcino

I et område med et et hav af helt små producenter, er Altesino med sine beskedne 25 ha med Sangiovese alligevel blandt de store producenter i Montalcino. De laver en Riserva-udgave og en enkeltmarksaftapning fra Montesoli foruden den almindelige Brunello. Stilen er traditionel og basisbrunelloen lagrer på slavonske botti i 2 år. Med normalpriser på den anden side af €30 og høje udmærkelser (94 pts Wine Enthusiast, 3 stjerner Veronelli 2010 osv.), er det virkelig interessant om Altesinos Brunello leverer hvad den lover, især fordi Philipson pt. sælger ud for - hold fast - 130 kr.
Lige ud af flasken er den helt lukket, traditionel-sangio-redux: krudt, brændt gummi og diesel og så godt som intet andet. Så start med at hæld den i karaflen (eller lign.) meget lang tid i forvejen!

Klassisk sangiovesefarve - støvet, halvtransperant rubinrød med begyndende modningstræk. Duften er ren og dyb med søde kirsebær, blåbærmuffin, modne blommer, anis, limstift, sødtobak og lakrids. En virkelig indbydende næse med masser af sødme og blød, fuldmoden frugt i en afdæmpet ærketraditionel og elegant stil. Dybden er imponerende, det er som om den er tredimensionel, man kan nærmest gå rundt inde i den.
Den samme bløde, elegante frugt går igen i den fyldige smag. Kirsebær og blommer, marcipantoner og anisbolcher sammen med let salmiaklakrids i afslutningen - plus en anelse kraftigt alkoholpræg, som aftager med luft. Strukturen understøtter frugten godt, men stikker ikke ud og bekræfter modenheden og det elegante, afdæmpede udtryk. God længde i eftersmagen med aniskogte bær og lille minttone.
Det er en skøn Brunello i smuk klassisk stil på et højt niveau - minder om Montevertine med sin slanke, fuldmodne frugt og dybe elegance. Den vokser i løbet af de næste få år og skal som sagt have en del luft for at åbne op pt.
 
91 

torsdag den 18. november 2010

Merolliana

Enhver med interesse for italiensk vin kender (eller bør kende!) importøren Carlo Merolli, og enhver som abonnerer på Merollis ugemails kender Natale Simonetta, Cascina Baricchis balstyrige ejer og winemaker. Merolli havde besøg af Natale Simonetta og holdt smagning i Christianshavn af et program sammensat omkring Baricchis vine.

Carlo Merolli importerer vine med et udpræget fokus på det, som fungerer ved bordet og/eller i kælderen. Med andre ord er det ikke pumpede, designede vine som klæder sig af og viser ynderne med det samme. De skal lokkes frem med tid og luft - noget som ikke er muligt på en eftermiddag. Til gengæld serveres der overlækre crostini til, som rykker vinene et nyk tættere på deres rette element..
Herunder lidt hurtige noter:

2009 Cascina Baricchi, Dolcetto d'Alba
Lysere og mindre violet end man normalt møder Dolcetto. Ekstremt urtet og ret tiltalende rå duft med løvstikke, druekvas og æbleskrog. Meget syrlig i munden med surt æble og ribs - lidt anonym i smagen, men duften er dejlig.
86

2007 Cascina Baricchi, Barbera d'Alba
Rigtig lækker næse med typisk barberafrugt - bløde modne kirsebær, sødlakrids, kød, urin (ikke helt utiltalende her i sammenhængen:-)) og fadkaramel. Rigtig fin balance i munden og skøn fed lakrids som holder langt ud. Slikken frugt og blød stil med afdæmpet syre - strukturen holdes oppe af lette fadtanniner i finalen. Lækker Barbera!
88

2005 Cascina Baricchi, Langhe Nebbiolo
Fine roser og jordbær med lakrids, lidt tjære og strejf af fadsødme. Virker lidt ukarakteristisk i munden med en anelse flad frugt og småtræt struktur. Vil højst sandsynligt åbne sig mere med luft.
85

2006 Cascina Baricchi, Barbaresco
Powerfuld nebbiolonæse og god kraft i smagen også. Vedholdende skovjordbær og hindbærbolche sammen med en fin anistone i eftersmagen. Kraftige tanniner og flot struktur. Baricchis vine var generelt efter min mening ikke så fadprægede som jeg havde frygtet og nebbiolofrugten går ganske godt igennem her. Flot Barbaresco, som performer ret godt faktisk, sin uhyrlige ungdom til trods. Kommer til at vinde meget på bare 1-2 år.
88

2005 Cascina Baricchi, Brigante Pinot Nero
Klassisk Pinot-næse med de karakteristiske kirse- og hindbær helt fremme, røg, urin og søde toner fra fint integreret fad. Særdeles saftig og køn frugt og gode tanniner for typen, men jeg bliver nok personligt ikke foreløbig jublende pinot-fan, heller ikke i denne piemonteudgave, som jeg havde glædet mig til at smage. Men da et lækkert glas ikke desto mindre, tjek den ud hvis du er til PN. Jeg kunne godt tænke mig at smage en varmere årgang, fx. 2003, som må være mere vampet, det ville klæde den pæne frugt her.
89

Lidt ærgerligt at Baricchis vine ikke begejstrede mig mere på dagen. Det er gode og virkelig vellavede vine, og jeg ser frem til at smage dem igen og måske revurdere mit fine, men ikke imponerende indtryk.

2006 Schiavenza, Barolo Bricco Cerretta
Flot vin på et umiskendeligt højt niveau. Lukket og ung som et lille barn, hvor man i glimt kan se hvordan det udvoksede menneske vil forme sig. En virkelig floral og køn næse, meget lig 04-eren, som jeg smagte for godt et år siden og en lidt til en side i forhold til Schiavenzas andre Barolo, med en straightforward stil - ren, frugtig og frisk. Roser, lakrids, generte skovjordbær, overmodent æble, helt vild syre og skønt onde ungtanniner.
91

2004 Schiavenza, Barolo Riserva Prapò
Wow, her kommer Schiavenza så for alvor ridende med suveræn nebbiolofrugt som er simpelthen uforglemmelig. Vi har alle vores reference-oplevelser og Schiavenza er og bliver min baroloreference. Hér i suveræn riservaudgave fra topårgang. Utrolig koncentration i den knastørre frugt og tindrende syre. Smukke roser, druekerner, ferskensten og trifli. Selv et døgn efter husker ganen denne helt specielle smag af Schiavenza.
93

2004 Schiavenza, Barolo Riserva Broglio
Men det bliver bedre endnu: Både i 03 og 05 virker Prapò langt mere tiltalende og rå på en åben måde end Broglio. Men her er det lige omvendt: Broglio Riserva er klart mere åben med et lille plus på alle parametre. Helt vidunderlig Barolo med masser af moskus, roser, lys lakrids, tung jordbær, appelsinskal, ferskensten og piberøg fra tør tobak.
Men igen: Måske var dette sidste glas i flasken, og måske var Prapòen det første glas fra en nyåbnet. Det kan gøre en stor forskel. Begge 04'ere er unge endnu og virker langsomt modnende. De har et meget, meget langt liv foran sig!
95


2000 og 2001 Cantine Gemma Barolo Riserva Tabui
'Smag dig frem' er en nedslidt kliche, men ikke desto mindre sand og her aktiveres den igen: 2001 Tabui er en skøn moden Barolo fra et topår, på papiret 00'eren overlegen. Og den smager virkelig godt med flotte modne træk, masser af svampe, skovbund, mørk tjære og pulveriseret sten, rust og lakrids. Stadig gode tanniner, som griber moderat fat. Syren er dog skuffende mat og finalen bliver lidt vandet. 00'eren derimod har de samme træk og derudover en høj og særdeles levende syre og klart mere aggressive tanniner.
Man skulle have gættet på det modsatte, men 00'eren er klart flottest af de to i strukturen - skøn oplevelse, moden og indbydende og aldeles uimodståelig. Og en påmindelse om ikke at lade sig styre af vintage-charts!
2000: 93+
2001: 92

Rinaldi, Corte Nomanna, Fattoria San Francesco
Rinaldis Barberavine var ikke ovenud interessante, basisbarberaen Rioglio virkede lidt tyndbenet, den barriquelagrede Sisula var bedre og i god balance, men stadig en smule anonym og ufokuseret i munden, ikke på niveau med fx. Baricchis Barbera i samme stil og prisklasse.
Lidt det samme gør sig gældende med Corte Normannas Aglianicoer: Klassiske, lækkert syrlige og ranke vine (langt fra de syditalienske fordomme!), men det var lidt svært at se en helt særlig karakter her. Men tiden og situationen gør sig måske særligt gældende her for Aglianicovinene - jeg husker det samme lukkede, let-reducerede indtryk fra D'Angelos Aglianicovine på en tidligere smagning. Enkeltmarks-algianicoen Tre Pietre var dog et rigtig godt glas, den vil jeg gerne genprøve ved bordet. Også charmerende 2010 Novello (2010!) som var uhyggeligt letdrikkelig i druesaft-stil, men med en flot, bred og vinøs duft.
Fattoria San Francesco fra Kalabrien var dagens lykkelige overraskelse. Især basis-cirò'en (100 pct. Gaglioppo) er fremragende med megahård struktur, virkelig rank syre og overtændte tanniner som tørrer rigtig lækkert. Det er et tophit til italiensk antipasti, primo- og hverdagskøkken og hvidt kød i det hele taget. Traditionel stil med lang maceration. Minder mig om Grignolino i stilen; lys og let vin som gemmer på en hård, kantet og kraftig struktur. Et kup til de 60 kr, hvis man er til denne type vin. Den barriquelagrede Ciró Ronco dei Quattro Venti er også rigtig flot, men på en måde lidt mindre karakteristisk. Endnu et lille trin ned ad typicitet-stigen og mindst interessant er Donna Madda Calabria IGT hvor Gaglioppo blandes op med Merlot og Magliocco i en blødere og mere mainstream stil. Men virkelig lækre vine alle tre, dejligt nyt bekendtskab.

En herlig smagning i Restaurant Kanalens hyggelige anneks på Wilders Plads, Christianshavn!
 

tirsdag den 9. november 2010

2005 Cascina Cucco, Barolo Cerrati

Rubinrød og ung i farven. Lettere vigende næse, nærmere klassisk end moderne i stilen: lakrids, dækgummi og røg i front med understrøm af delikat, sødlig nebbiolofrugt med sukat, anisbolcher (Kongen af Danmark), blomme og henkogt jordbær. Mellemfyldig i munden med flot harmoni, lidt anonym i begyndelsen, men laver et flot crescendo, hvor først syren sætter ind og gradvist tager hårdere fat og afløses af tanninerne som er fint modne allerede, men stadig ligger helt rigtigt og beslutsomt i finalen. Eftersmagen har karakteristisk syreudklang, rarbarber(tærte) og smørstegte svampe. Minder lidt om Brahms: Elegant og fintfølende og alligevel med fast maskulinitet og tør, (lidt utilnærmelig) aristokrati. Og ligesom Brahms begynder den også lidt svagt og vævende, men vokser i styrke og efterlader ingen i tvivl:-)
Cerrati 05 hænger klart bedre sammen end Pelisseros Barbaresco Nubiola 05, som blev testet forleden. Begge bærer dog en halvsvag årgangs mærke, ihvertfald når Cerrati 05 efter min mening ikke helt op på niveau med 04 og 06. Skal have MASSER af luft. Carlo Merolli sælger til 165 kr. (125 v. 6) eller som del af Cuccos 05/06-smage6'er til 685,- 
90 

torsdag den 4. november 2010

2005 Pelissero, Barbaresco Nubiola [revisit]

Mørk rubinrød med tomatfarvet kant. Duften er lige ud af flasken en opvisning i mint-nuancer: Kamfer, sød spearmint, icemint og mynte. Det viger lidt med luft og frem vokser en duft med kraftig petroleum, læder, spidse tindrende trane- og hindbær, salmiak, rust og ristede nødder og gummi fra fadet. Lagringen foregår på en blanding af botti og barriques i 18 mdr., og de små fade er tilstede i duft og smag, men slet ikke så markant som for et år siden, hvor jeg var skeptisk overfor den fadede atypicitet. Det er noget andet nu, fadet er trukket noget tilbage, vinen har udviklet sig og der er masser af nebbiolokarakter i næsen her.
I smagen er der den karakteristiske insisterende syre, som lægger sig helt ud til tyggemusklerne og kilder godt. Fin lille sødme i frugten og kraftige, stadig unge tanniner som ligger forrest i munden.
Rigtigt antrit, men både duft-intensitet, syreniveau, fokus og længde mangler noget for at begejstre. I samme prisklasse og stil finder man de suveræne value-baroloer fra Ratti (Marcenasco) og Cucco (Cerrati) og der kan Pelisseros Nubiola ikke være med. Den er på det rigtige spor, men mangler lige det sidste og det kan skyldes årgangen. Finare Vinare er begejstret for 06'eren, som desværre ikke ser ud til at komme til DK, aktuel årgang hos SuperBest er den helt nye 07'er - et varmt år (ulig 05) som jeg ser frem til at smage.
 
88 

søndag den 31. oktober 2010

2004 San Felice, Chianti Classico Riserva Poggio Rosso

San Felice er ejet af forsikringsgiganten Allianz, men er et interessant eksempel på at et sådan ejerforhold ikke kun er ensbetydende med kvantitet og kønsløse produkter. San Felice har et sympatisk fokus på research og udvikling i samarbejde med Universitetet i Firenze og har bl. a. en test- og museumsmark med mere end 270 gamle, lokale sorter. Af dem er Pugnitello sat i produktion som enkeltsortsvin.
Poggio Rosso er sammen med supertoscaneren Vigorello San Felices topvine. Marken er beplantet i 78-80 og druesammensætningen er lidt speciel for Chianti Classico med 80% Sangiovese, 10 procent Colorino og 10% af netop Pugnitello. Maceration i 22 dage og 20 mdr. på tonneaux. Den høje andel af Colorino er måske medvirkende til den meget mørke farve på denne Chianti Classico, helt mørkeviolet og faktisk uden modningstræk overhovedet.
Lige ud af flasken er Poggio Rosso udmærket, men anonym og fadpræget med let reduktion. Det er helt nødvendigt at ilte den grundigt, selvom producenten faktisk hævder at man ikke behøver. Med (masser af) luft trædder vinen her i karakter og viser sig rigtig flot:
Intens, mineralsk næse som har lim, læder og en rigtig fin, karakteristisk ananasæbleagtig frugt sammen med slik-citrus, tjære og nødder+gummi fra fad. I munden er der kridt i front sammen med høj syre og god, cremet bærfrugt. Læder og mørk lakrids leder over i gode, integrerede tanniner og eftersmagen har vandede jordbær og cremede kirsebær, som holdes oppe af de mineraske, kridtede toner og den livlige syre, som holder helt ud.
Det er en lækker og velkomponeret vin, mere interessant og karakteristisk end San Felices anden topvin Vigorello, som den minder om i stilen.
 
90 

onsdag den 27. oktober 2010

Rejen på Hotel D'Angleterre - Gambero Rosso 'Boutique Wineries' smagning

Ideen til denne særlige Gambero Rosso smagning i København og Hamburg fik Den Røde Rejes direktør Daniele Cernilli angiveligt i Australien, hvor betegnelsen dækker over de mindre vinerier, der underforstået satser på omhu, typicitet og lokalforankring fremfor stordrift (læs: gigadrift) og eksport. Nu er det jo sådan at selv mindre aktører i Australien kan være volumenmæssige kæmper set i europæisk målestok, og det er da også med en vis forbløffelse man går gennem listen af udstillende 'Boutique Wineries' på denne smagning og fx. finder en stor aktør som Falesco (med value-verdenshittet Vitiano). Men ideen er god nok, og sympatisk: At bringe nogen af de mindre spillere frem i lyset og give dem en mulighed for at markedsføre sig i fællesskab i stedet for ensom usynlighed. Eksklusive rammer på D'Angleterre og god stemning med producenterne selv bag langt de fleste borde. Her er lidt hurtige noter på de bedste af vinene (pointene skal som altid tages med et gran salt):



2007 Podere Sapaio, Sapaio Bolgheri Superiore
Medocblend fra Bolgheri. Smuk næse som fremstår ret merlot-domineret med bred, flæsket bærfrugt. Tæt struktur og god blød sødlakrids og blåbær i munden. Virkelig tiltalende kombo af fadsødme og friskhed, som i mintgele. Ok tannin i finalen og megaparfumeret, lang eftersmag med lavendel og kongen af danmark-bolscher. Varm bordeaux-årgang i indtrykket. 2008 Volpolo har ikke samme elegance og kompleksitet - virker lidt kluntet og overkoncentreret på nuværende.
91

2005 Silvio Nardi, Brunello di Montalcino Manachiara
Silvio Nardi har en traditionel stil med lang maceration og lagring slavonske botti af forskellig størrelse. Enkeltmarksaftapningen Manachiara har flotte sure kirsebær, tobak, svampe og skovbund. En fin sødme i bærfrugten holdt i ave af en klassisk rank syrestruktur og den korte, feminine tannineruption, som er så karakteristisk for klassisk Sangiovese. Virker lidt tynde i aktuelle årgange (Brunello 05, Rosso 08) og det skal blive fint at smage 06 og 07, som bliver på højde med 04 ifølge producenten: 06 har rå power og 07 stor frugt. Sigurd Müller importerer.
90

2006 Castello di Ama, Chianti Classico Vigneto La Casuccia
En fantastisk vin med fuld kraft i næsen som har en delikat sødme, stegt oksekød, røg, fadgummi og sødtobak og kompleks frugt med alskens bærnuancer. Kanonflot i smagen med sure kirsebær, tobak og læder og megapower i tanninfinish og lang, lækker eftersmag. 20% Merlot er klart tilstede som æbleflæsket ingrediens, men ødelægger ikke den rå sangiovesekarakter. 900 kr hos Jysk Vin.
93



2007 og 2008 Montevetrano, Rosso Colli di Salerno IGT
Montevetrano laver kun denne ene vin, et blend af Cabernet, Merlot og Aglianico. 2007'eren er bedst med lækker, varm næse - blød frugt og undertoner af vanilie og sødlakrids. Næsen er bedre end smagen, som ikke rigtig når hen over tungen. Finalen er lidt svag, men overordnet alligevel et godt bekendtskab. Fine, helt mel-lette tanniner. Elegant vin i mediumfyldig stil, Aglianico synes at smage mere igennem end de 10%. 300 kr v/12 hos Philipson.
89

2007 Petrolo, Galatrona
100% Merlot. Det er ufatteligt at der er tale om 100% ny eg her, det kan på ingen måde spores. Producenten er enig og siger at deres merlot kan absorbere enorme mængder eg i modsætning til Sangiovesen i deres Torrione, som derfor lagres på brugte eller større fade. Igen en meget frankofil producent som vedholdende beskriver deres approach til Sangiovese som Bourgogne og Merlot som Bordeaux. Men fascinerende og sympatisk kompromisløst at arbejdet med de to druer er helt forskelligt og yderst bevidst.
Galatrona har en køn, mangelaget næse med sødlig tjære (svelle) og syrlige bær. Meget blød stil i munden med anis og klokkeren kagedej. Slet ikke tæt som fx. Sapaiovinene, men lysere og mere elegant.
90


2006 Perticaia, Sagrantino di Montefalco
Virkelig skøn næse med sødlig gummi og fremragende mørk frugt. Lidt lukket, men kommer på med lidt arbejde. Super koncentration og intens syre i munden, der angriber munden i et imponerende crescendo som kulminerer i en heftig tanninfinale med lækker karamel, anis og mørke bær ud i megalang eftersmag. Wow, virkelig imponerende og aftenens vin. Rossoen (2007) var også god, bedst i næsen. Absurd at Perticaia ikke importeres til DK, Superiore.de sælger Sagrantinoen for €25(!)
93



2008 Cantina Bolzano, Alto Adige Lagrein Prestige
1 på stål og 1 år på barriques, 1/3 nye. Blæktæt lilla farve. Røde æbler, kanel og fløde. Simpelthen ren æblekage i den her fascinerende og kønne næse. Fyldig i munden og virkelig appetitlig på en kageagtig måde - men samtidig er den også saftet, næsten smoothieagtig i fornemmelsen. Grønne, letbittert kvas i finishen som er uden tanniner, men det er også noget andet det handler om her. Laaang og vital eftersmag. Wow, hvilket bekendtskab, jeg skal helt klart kigge nærmere på denne og seriøs Lagrein i det hele taget. Moderne stil med tæt struktur og koncentreret frugt, men alligevel meget mere interessant end mange af bdx-epigonerne fra Toscana. Ello Food (Supermarco) importerer. Jeg må i Sydhavnen..
91+

Rigtig mange lækre vine og gode nye bekendtskaber! Et flot arrangement. Rammerne var perfekte og det er bare helt specielt at få skænket af og at kunne snakke med producenterne selv. Men nok generelt lidt skuffende at stilen forekom så tilpas ensartet. Fx. var der næsten ingen 'førstevine' som ikke har været i kontakt med barriques. Ikke at det gør noget i sig selv(!), men det siger alligevel lidt om stilistisk fokus. Og når man nu fokuserer særskilt på små producenter, er mulighederne og den stilistiske variation jo nærmest uendelig. Det så man ikke så meget til. Og forresten: Hvor var Piemonte?



2008 Brezza, Nebbiolo d'Alba 'Santa Rosalia'

Nebbiolo fra Brezza i Barolo lavet på (meget) unge stokke fra 2004. Farven er transperant rubinrød. Mediumkraftig næse med slank og frisk frugt, dominerende tjære/sveller og lakrids sammen med lidt mint. I munden dominerer den syrligt-saftige frugt i et elegant og velafbalanceret smagsspektrum. Finishen er svag til at begynde med, men en let jordet tanninfinale kommer frem efterhånden.
Flot nebbiolokarakter i mediumfyldig stil, fin elegance og friskhed. Det er en vin (ligesom de fleste nebbiolo d'alba og langhe nebbiolo) som ikke skal anskues som 'mini-barolo', men tilhørende en anden kategori sammen med enkle barberavine, dolcetto, grignolino osv. Altså friske vine (men som altid i Piemonte: med bid og kompleksitet, også i denne kategori!), der er beregnet til ukompliceret, læskende indtagelse sammen med mad.
Drukket på vinbaren Bibendum på Nansensgade, som er et rigtig hyggeligt sted med udmærket vinudvalg fra det meste af verden og få, enkle og gode retter på kortet. Fra Italien kan man bl. a. smage Elvio Cogno, Brezza (begge Piemonte), Ca'la Bionda (Valpolicella) og Corte Pavone (Montalcino). Bibendum har en tilhørende vinbutik (som også er en webshop), hvor Brezzas Santa Rosalia koster 150 kr. - det er nok i overkanten.
86 

mandag den 25. oktober 2010

2009 Braida, Grignolino d'Asti

Jeg har en svaghed for de mere kantede af de piemontesiske småbrødre, Dolcetto og især Grignolino. Sidstnævnte er desværre relativt sjælden, ihvertfald heroppe. Der produceres Grignolino fra ialt ca. 900 ha ligeligt fordelt på de to DOC'er Grignolino d'Asti og Grignolino del Monferrato Casalese.
Farven er helt transperant rabarberrød. Duften er virkelig køn og fjerlet med mørke undertoner - elegant, parfumeret frugt af ribs, bløde hindbær, roser og vingummibamser sammen med (dæk)gummi, diskret salmiaklakrids, hvid peber og kvas.
I munden er der glimrende syrlig frugt - ribs, hindbærsaftevand, lidt mint og agurk, og igen mørkner karakteren superskønt mod slutningen med bittertoner og dejligt udtørrende, letgrønne tanniner. Grignolino er en lille, tykskallet drue med store kerner (Grignolino betyder druesten på piemontesisk), hvor skal og kerner altså udgør en relativt stor del af den samlede volumen, hvilket giver tanninrige vine. Netop dét gør en kæmpe forskel i forhold til andre vine i den her helt lette genre. Der er et greb i Grignolinovinene som er helt karakteristisk og yderst tiltalende i kombination med letheden og den friske, læskende stil. Til nybagte, hjemmelavede pizzaer stikker det her nærmest alt. Prisen er også rigtig: €10 hos Superiore.de
Braida di Giacomo Bologna er en nyklassisk producent i Asti, Piemonte. Braida laver flere udgaver af Barbera d'Asti, som alle er højt berømmede, og 'Bricco dell'Uccellone' var i 1982 den første Barbera lagret 100% på barriques, en vin som betød et kæmpegennembrud for store vine på Barberadruen.
 
88 

lørdag den 23. oktober 2010

2008 La Raia, Gavi

Gavi fra La Raia, som råder over 25 ha med Barbera og Cortese, som dyrkes 100% biodynamisk.
Farven er hvidgul og næsen er tiltalende med klar, frisk filippa-æble, citrus, lidt gæraromaer og friskt kød. I munden er vinen ren og enkel med mellemfyldig struktur og fin kompleksitet. Vinen her er dog lidt følsom overfor temperatur, det er først når den varmer lidt op at dybden og de underliggende toner dukker op i form af friske figner, let lakridsrod og karamel. En ganske sympatisk vin, som er bedst til de mere sarte ting som fx. grønsagssupper, salater eller lette fiskeretter. 
84 

fredag den 22. oktober 2010

2008 Foraci, Nero d'Avola Frizzante

Siciliansk Nero d'Avola lambrusco-style. Lys rubinrød med let, hvidt skum. I duften er der våde jordbær, kirsebær, røg, dækgummi og lidt lakrids i let oxideret stil. Smagen er frisk, satig og liflig med markant bitterhed i finishen som måske vil afskrække nogen, men som jeg synes er ret lækkert. Jeg er i dén grad nyvunden fan af rød halvtør frizzante, og denne version er glimrende og anderledes. Den holder 11,5%, hvilket er med til at give en flot vinøsitet (men også halvfarligt, for man smager det ikke..). Denne type vin går godt til overraskende meget mad og kan være en imponator i rette sammenhænge. For nylig testede jeg amabile lambrusco til thai-karry, hvilket ikke var en ubetinget succes rundt om bordet, men personligt synes jeg det glimrende mixede det evindelige thai-øl's læskende friskhed med en sødme som jo ofte også er en faktor i det asiatiske køkken. Dog savnede man nok bitterheden og her ville Foracis Nero d'Avola måske gøre sig bedre end sin nordlige stamfader. Carlo Merolli importerer denne sicilianske kuriøsitet - foruden dejligt store mængder lambrusco (som jeg vender tilbage til - stay tuned og vær klar til at slå til hvis et pludseligt efterårshøjtryk skulle indtræffe. Merolli har pt. vinterpriser på mange af disse vine, hvilket bare gør det endnu mere oplagt at afsøge udvalget efter næste sommers foretrukne). 

søndag den 17. oktober 2010

2006 Cascina Cucco, Barolo Serralunga

Dette er Cascina Cuccos basisbarolo som kommer fra Vughera-marken i Serralunga d'Alba. Her hører Cascina Cucco hjemme og aftapper desuden 2 baroloer fra enkeltmarker: Cerrati og Cucco (som er den øverste del af Cerrati). Stilen er (semi)moderne med kort maceration og delvis lagring i barriques. 'Serralunga' lagrer dog udelukkende på store fade, Cerrati ca. 50/50 (botti/barriques) og Cucco ca. 25/75. Så der er tale om en slags helgardering hvad angår lagringen og vel også en god fornemmelse af hvad det forskellige druemateriale kan klare af eg.
Cuccos Serralunga fremstår ganske traditionel i stilen. Den er ung i farven, transperant rubinrød. Duften inviterer indenfor meget forsigtigt, men gemmer på klassiske nebbiolotræk, som tiltager i karakter med luft: Læder, lakridspulver, syrlige lyse bær, rabarber, umodne jordbær, våde blade og blå GaJol.
Smagen er frisk og levende med vibrerende syre og lækker rabarber-frugt sammen med læder, jord og lakridspulver. God udklang med den spillevende syre og en lille fin smørnote.
Det er en let barolo, der efter min mening savner lidt koncentration i frugten og tyngde i strukturen. Et godt stykke fra Cerratien i stil og kraft. Til gengæld er den elegant, charmerende og frisk og vinder ganske givet en del i kompleksitet ved bare et år på langs, den er urimeligt ung nu. Carlo Merolli har sammen med producenten sammensat en 05/06 Cucco-smagesixpack til 685,-. Need I say more?
 
87 

lørdag den 16. oktober 2010

2008 Tavignano, Verdicchio dei Castelli di Jesi Classico Superiore 'Misco'

Amforaflasken har vel betydet for Verdicchio hvad bastflaksen gjorde for Chianti: Først var det smart, siden gav det bagslag. Men Verdicchio dei Castelli di Jesi hører i de gode udgaver til blandt de bedste hvidvine i Italien overhovedet og er Marche-regionens force - for eksempel udtrykt ved at appellationen står for halvdelen (8) af de vine fra regionen som får 3 glas i Gambero Rosso 2011.
Tavignanos Misco har en dyb, strågul farve og er tyktflydende så den næsten ligner dessertvin. Næsen er tilbageholdende med æble, lime og skovsyre. Det er i smagen det foregår her, den har det hele i munden om man så må sige: kraftig og kanonlækker hvidvin med en heftig koncentration i frugten. Den er rå, men også fed og med en udtalt sødme, som holdes i ave af en bred syre og stålagtig, bitter finish. Eftersmagen er lang og delikat med honningbolcher, anis og bittertoner. Perfekt til fed fisk, hvidt kød eller kraftige salater. 85 kr hos Merolli er et godt køb.
89 

torsdag den 14. oktober 2010

2004 San Felice, Vigorello

Supermarkederne oversvømmes af billig ripasso, tvivlsomme amaroner og oversøisk masseproduktion. Men ret skal alligevel være ret, for der findes også indimellem rigtig gode ting på hylderne til vildt fordelagtige priser. Pelisseros Barbaresco Nubiola i Superbest for eksempel. Eller San Felice-søstrene Poggio Rosso (Chianti Classico Riserva) og Vigorello (Toscana IGT). Jeg smagte dem begge i den aktuelle 04-årgang på Gambero Rosso-smagningen og var imponeret over hvordan de uden videre hamlede op med de mange (kæmpe)store vine som koster minimum 3-4 gange så meget. Dansk Supermarked har en superdeal på disse topvine som på tilbud sælges for 100 kr. Til sammenligning koster de omkring 30€ i fx. Tyskland.
Vigorello er en vigtig vin i nyere italiensk vinhistorie, idet den faktisk var den første supertoscaner i 1968, en slags forløber for bølgen af store 'bordvine'. Vigorello laves på lige dele Sangiovese og Cabernet sammen med 20% Merlot. Lang maceration (20-25 dage) og lagring i 20 mdr. på barriques.

Virkelig køn i glasset: Dyb rubinrød med violette træk, funklende og tykt struktureret. Næsen er intens og fadpræget, men alligevel med kompleksitet og flotte florale nuancer. Solbær og amarena-kirsebær indhyllet i kaffe, gummi, læder og lidt bananskræl sammen med lynghonning, mandelessens og grønlige træk.
Det urtede går igen i smagen som har grøn peber/æblestilk, løvstikke og kaffe sammen med kirsebærfrugt med en intens, ren syre som holder godt ved ud i eftersmagen sammen med smør, lædertoner og kirsebær. En meget tydelig blanding af cabernet og sangiovese, hvor druernes karaktertræk hver især går klart igennem. En stilsikker supertoscaner i det man vel kan kalde dén kategoris signaturstil med masser af eg og koncentration kombineret med den arketypiske italienske syrerigdom og elegance i frugt og struktur.
Det er en rigtig flot vin, som alligevel ikke helt gets me going. Hvis man som mig holder af stedtypicitet og stilistisk renhed er Vigorelloen nok for meget en bagdel mellem to stole - den vil både Toscana og Bordeaux på samme tid. Det gælder jo i det hele taget for rigtig mange af disse barriquelagrede supertoscaner-blends, og det synes man enten er fedt eller uinteressant. Jeg tenderer mod det sidste.
Læs også indlægget om 01'eren.
 
89 

søndag den 3. oktober 2010

2009 Weingut Wittmann, Riesling Trocken

Lys gul farve med grønlig tone. Næsen er virkelig køn og tiltalende og arketypisk tysk riesling. Frisk, sprød pære, læssevis af nybrudt flint og sødlige aromaer af ananas og stenfrugt sammen med nyslået græs og karamel.
Intens og frugtig mund med nektarin og ananas - rigtig god fylde og intensitet, syren dirrer og følges helt ud af kridt og et delikat sødmetouch. Flot og lang eftersmag med stenfrugt, bitterhed og stjerneanis i en ret skøn forening. Det er en vin som er megatilfredsstillende i nuet og som er indbegrebet af purung Riesling. Letdrikkelig og alligevel mangelaget i både duft og smag. Schön. 130 kr. hos Theis, €10 hos Schmidt i Berlin. 
88 

onsdag den 29. september 2010

2000 Produttori del Barbaresco, Barbaresco Riserva Montestefano [revisit]

For nøjagtig 10 år siden høstede man druerne til den her vin. Årgang 2000 var et varmt år i Piemonte og er blevet beskrevet med både ros og skepsis. 100 points for årgangen i Winespectator var nok lidt overstadigt, ligesom på den anden side affærdigelse som 'amerikanerårgang' selvfølgelig er useriøs. Foråret var varmt og vådt, juli kold og sensommeren meget varm, en udvikling som er mindre god for de tidlige druer, men udmærket for sent modnende druer som Nebbiolo. Man kan læse Produttoris egne beskrivelser af årgangene her.
Farven er decideret rødbrun. Up front møder en tør, hård frugtighed næsen med tranebær, ferskensten og kridt. Underneden strømmer en delikat julekage-/panfortesødme, sammen med tung lakrids, tjærefyldt tobak, lidt skovbund og spearmint. Duften er karakteristisk, men medium-intens og med aftagende tendens.
I munden går den stenede frugt igen i en elegant, afdæmpet smagsprofil. Nogen ville måske betegne fraværet af de typiske lyse, tindrende kirsebær som et tegn på alderdomssvækkelse, men jeg holder meget af den her modenhed, hvor bærfrugten og syren er trådt lidt tilbage for de mange nuancer af læder, tobak, jord, sten og stenfrugt. Sødmen ligger som en konstant, blød bas her med syren (stadig helt klart levende) i kontrolleret diskant og de modne elementer i det dominerende mellemregister. Fine og elegante tanniner tørrer stille og roligt i hele munden, mens moden syre bliver ved og ved på helt klassisk PdB-måde i eftersmagen. Har udviklet sig siden sidst og det er et udtryk med vægt på moden harmoni mere end power. Skal ikke luftes.
 
91 

søndag den 26. september 2010

2006 Pecchenino, Dogliani Sirì D'Jermu

Med denne glimrende meningsudveksling om Dolcettodruens purpose in life i tankerne, kunne jeg ikke lade Peccheninos Sirì D'Jermu ligge. Dolcetto er bedst kendt i Barolo- og Barbarescoproducenternes udgaver, der oftest er vine i let og enkel stil, som er fremragende til det italienske hverdags- og primokøkken. Producerer man Nebbiolo til fx. Barolo, er det klart at man ikke tilplanter sine bedste spots med Dolcetto, ofte kommer endda Barbera foran Dolcetto i den kø, hvilket naturligt nok resulterer i vine som ganske vist er glimrende(!) til deres mere ydmyge formål, men sjældent 'store'. Udenfor de berømte nebbiolozoner derimod, er hierarkiet mindre fastlåst, og i Dogliani har man traditionelt plantet Dolcetto på de bedst eksponerede steder. Dolcetto di Dogliano DOC blev i superiore-udgaven ophævet til Dogliani DOCG i 2005. Pecchoninos Sirì D'jermu vinificeres i moderne stil med kort maceration og mikrooxidation i tanklagringen (6 mdr.) efterfulgt af 6 mdr. på flaske.
Meget smuk rubinrød-violet farve i glasset, tæt og fed i farve og struktur. Næsen er varm og frugtig - ren og intens med modne sorte kirsebær, blåbær, salmiaklakrids, korn, kommen og en forførende underliggende sødme fra frugttærte og marcipan.
I munden er Sirì D'Jermu intens, tæt og imponerende. Blød og cremet i den mørke og meget rige frugt med solbær, blåbær, sur-sødt træk fra syltede rødbeder og hamrende salmiaklakrids som glider over i et letbittert indtryk i finishen, som spiller flot op til den fyldige stil i frugten. Den elegante syre og bittertonerne danser lifligt i eftersmagen.
Det er en fremragende vin med stor balance mellem frugt, sødme og syre. Hvor er det skønt og uventet at smage en vin af tydelig storhed og moderne topklasse som ikke har set skyggen af træ. Det gør den på ingen måde mindre seriøs.. 125 kr. hos HJ Hansen.
 
90 

onsdag den 22. september 2010

2004 Giacomo Ascheri, Barolo Sorano


Cantine Giacomo Ascheri ligger i byen Bra lige nordvest for Barolozonen. Her producerer Ascheri rødvin fra to ejendomme indenfor zonen - i Serralunga d'Alba og Verduno. Det er altså er egne druer som vinificeres og de aftappes seperat. Fra Serralunga producerer Ascheri to baroloer fra Sorano-marken: Topvinen Sorano Coste & Bricco fra knap 1 ha og og så Sorano fra 4 ha. Sorano macererer i hele 40 dage og lagrer 28 mdr. på botti af slovensk eg, hvoraf 15% er nye.
Rubinrød og gennemsigtig farve. Virker helt ung i glasset. Meget afdæmpet næse i mørk, lukket stil med lakrids og tjære upfront ledsaget af mandelessens, læder, tobak og sort gummi fra fadet. Langsomt pibler frugten frem i form af roser, syrlige bær, jordbær og lidt syntetisk slik (jenka-tyggegumi). Frisk og ren frugt under det mørke lag af tobak-læder-lakrids-tjære.
Kraftig i munden lige fra start, her er der ingen betænkningstid! Smagen er intens og saftig med spids og heftig syre og pulvertanniner som hurtigt fader ind og tager rigtig hårdt fat i finishen. Masser af roser og læder i smagen som hænger godt ved henover tanningærdet; tungekanterne husker den ribsagtige syre længe.
Ærkeklassisk Barolo som lukker langsomt op og i smagen har godt fat med den helt typiske intense syre og hårde tannin. Minder i stilen om Produttori del Barbaresco, men er mere rå. Det er klart en vin som stadig er på vej og som er endnu bedre om et par år og fremefter.
 
91 

søndag den 19. september 2010

2009 Velenosi, Falerio


Store Velenosi er blandt de bedre producenter i Marche herunder blandt andet af Falerio som er en lille DOC til hvidvin. Denne Falerio er andenvin til enkeltmarksaftapningen Vigna Solaria. Begge laves på håndplukket Trebbiano, Passerina og Pecorino. Basisfalerioen er entry level og vi er på hverdagsniveau her.
Farven er hvidgul med grønlige toner. Næsen er tilbageholdene og let med sodavandsis (champagnebrus), ananas og umoden melon sammen med en tæt, frisk citrus som øger med luft. Smagen er let besk og tør med bitter pæreskræl og Granny Smith. Fin finish med anisstrejf og især med luft kommer en meget fast og ret lækker bittermandel frem.
Det er en frisk hvidvin som vil gøre sig godt til lette fiske- eller skadyrsretter eller anden sart mad. Allerede ved en kraftig tomatsovs står den af, så det er en vin i den lidt benede, skrøbelige ende. Jeg vil gerne smage enkeltmarkscuveen, som må være mere koncentreret - det føles som om udbyttet er alt for højt her i basisvinen.
Selvom den selvfølgelig skal drikkes ung, vil et halvt år på flaske gøre den godt og udvikle dens karakter. Frisk og liflig, men heller ikke mere end det.
 
82 

onsdag den 15. september 2010

2004 Taurino, Notarpanaro Salento IGT


Betyder årgangen overhovedet noget helt nede sydpå i Apulien? Hvis ja, er det ikke problemer med modning eller for meget regn, som man kender så godt fra Norditalien, der har betydning. Tværtimod er tørke og hede de største trusler hernede. For nylig testede vi 03'eren og det er spændende at se hvordan 04 er i forhold til.
Den hede 03'er har én procent lavere alkohol (13,5%), hvilket er lidt svært at forstå i en varmere årgang, og det smages tydeligt at der var mere restsukker i dén vin. 04'eren kæmper ikke med den lidt vamle sødme, næsen er renere og smagen mere afbalanceret.
Farven er rubinrød med let brunlige aftegninger. Duften starter interessant ud med ris, Hubba Bubba og marcipan og udvikler gradvist en flot, intens næse med rosiner, port, læder, kirsebærlikør, lakrids, asiatisk supermarked og sødlige nødder fra den korte tid på fad. Hele tiden med en fin mineralitet up front. Smagen er domineret af kraftig lakrids, portvinstoner, rosiner og en meget karakteristisk sødmefuld kirschtone som trækker over i eftersmagen som er ganske lang og med vedholdende karakter. Er lige på grænsen til oxiderede toner, men det er helt tydeligt at denne er en bedre vin end 03'eren - elementerne er de samme, men her er de kontrolleret og er i markant bedre balance og med mere snert og fokus hele vejen igennem. Flot.
 
88 

søndag den 12. september 2010

2005 Tenuta Serradenari, Barolo Vigna Serradenari


Tenuta Serrradenari ligger i La Morra og ejendommens 7 hektar er blandt de absolut højest beliggende marker med nebbiolo til Barolo - over 500 meter oppe. Serradenari er ejet af Giovanni Negri, en kendt venstrefløjsaktivist, -journalist og -parlamentariker som er opvokset her på gården og nu er vendt tilbage til vinproduktionen. 30.000 flasker produceres ialt, herunder Baroloen som lagrer 2 år på tonneaux.
Smuk og klassisk nebbiolofarve - klar rubinrød med teglreflekser og lækker, fed viskositet når den slynges rundt. Duften er fantastisk og her aflyses alle mistanker om svagt år omgående. Der vælter klassisk Barolo op ad glasset. Sødmefuld næse med trøffel, jordbærgrød, roser, lakrids, (dæk)gummi, sukat og masser af kanel. Traditionel, men bred og kraftfuld stil som minder en del om Schiavenzas moskusdrømme i stilen (minus serralunga-minten).
Den har brug for lidt tid til at åbne op i smagen, men udvikler en flot spændvidde med sødmen i front fulgt op af den insisterende nebbiolosyre og flotte tanniner. Vildt meget kanel i den lange eftersmag, fuldstændig som Wrigleys Big Red Cinnamon Gum sammen med den lækre (bær)syre prikkende på tungesiderne, svampe/trøfler og thai-basilikum. Det her er rigtig godt!
Efter et døgn i flasken har smagen samlet sig yderligere, syren er varmet godt op og tannnerne er foldet ind i den lakridsede finish. Næsen er blevet lidt mere almindelig og tæmmet med syrlige bær og lakrids. Duft og smag krydser hinanden over et døgn, den første aftager lidt i kompleksitet og styrke, den anden vokser.
Jeg har efterhånden smagt nogle 05-baroloer og har faktisk ikke rigtig kunnet spore svagheden. Serradenaris 05'er koster €17,50 hos Superiore, det er et kup.
 
92 

onsdag den 8. september 2010

2003 Taurino, Notarpanaro Salento IGT


Taurino kickstartede kvalitetsbevidstheden i Apuliens vinproduktion i midten af 70'erne med de to 'supersalentinere' Notarpanaro og Patriglione hovedsageligt på Negroamaro. Notarpanaro lagrer 6 mdr. på store fade, efterfulgt af hele 4 år på tank inden aftapning.
Smuk rubinrød farve med høj viskositet og modne, rødbrune indslag. Flot mineralsk næse med frisk syre. Modne blommer, cherrycoke, rosiner, lakrids og kagetoner som kaffelikør, kanel, brændt karamel og lys chokolade. I munden starter den svagt op med en lidt halvvammel sødme, som heldigvis brænder af med luft og giver plads for en vin i moden balance med fylde i frugten og delikat krydderi. Traditionel stil med lang maceration og dejligt fri for fadpræg. Det er stadig en sødmefuld, blød og bredspektret vin, men med den saftige, modne syre (overmoden citron) som ganske lækkert modspil. Der er ingen tvivl om at det er en vin med typicitet og klasse og med mange facetter som den lange tankmodning har fremhævet. Men man skal være til den her lidt sødlige, tanninfattige stil for ligefrem at blive begejstret. Bør lige samle sig i karaflen / den åbne flaske.
 
86 

lørdag den 4. september 2010

2007 Di Majo Norante, Contado Aglianico Riserva


Di Majo Norante er Moliseregionens absolutte førerhus. Selvom man i Molise kan brillere på en ret billig baggrund, står der stor respekt om Norantes topvine på Aglianico, Montepulciano og Tintilia - Aglianicoen Contado 07 fik fx. 3 glas i årets Gambero Rosso. 100% Aglianico som lagrer et år på en blanding af barriques og tank.
Farven er sortrød med rubinrøde reflekser. Dyb, blød næse med masser af liv og hvor den lange maceration (over 1 mdr.) går tydeligt igennem med masser af mineraler og mangelaget, parfumeret frugt. Solbær, kirsebær, grapefrugt, hyldeblomst, sødlakrids, kaffe og tørrede figner. Barberaagtig sødme i frugten sammen med fine, særprægede citrusparfumer (minder faktisk en del om den fremragende Gigondas fra La Ferme du Mont som også macererer megalænge). I munden er der koncentreret bærfrugt med spillevende syre og lækker lakridsfinish inden de faste tanniner leder over i en lang, vedholdende eftersmag med cyntetisk citrus, friske bær og superflot integreret fadsødme. Den her vin er en vinder på balance, der er kul på elementerne men de er i imponerende harmoni. Er nok bedst om 1-3 år, men kan holde længere.
 
90 

tirsdag den 31. august 2010

2008 Pelissero, Dolcetto d'Alba Munfrina


Giorgio Pelissero er en topproducent i Treiso som producerer i (semi)moderne stil fra 30 ha. Udover glimrende Barbaresco laver Pelissero en række vine på de klassiske Langhe-sorter, herunder Dolcetto fra to marker, Augenta og Munfrina. Sidstnævnte lagrer et halvt år på tank og hverken klares eller filtreres inden aftapning.
Farven er mørk rubinrød tenderende mod violet. Åbner umiddelbart op fra flasken med flot mørkerød, vinøs slikfrugt og en del spøgelsesfad (som jeg ofte finder det i Dolcetto). Syntetiske kirsebær, vaniliesukker, blåbærmuffin, lakridssnørrebånd, nye dæk og ren salmiak i lækker og kompleks næse, som er skøn at dufte til og som bliver ved med at give fra sig. Smagen har rene blåbær, kirsebær og modne jordbær i virkelig saftig stil med salmiak- og dæktonerne hele tiden underneden og flot koncentration. Heftig syredrevet finish med virkelig fast tanningreb i munden efterfulgt af klokkeren salmiakeksplosion der gradvist viger for udklang med de mørke bær og muffintonerne. Det er en utrolig køn Dolcetto, som drikkes på det helt rigtige tidspunkt. Næsen er levende, interessant og forførende - feminin med med rå vitalitet og determination. I munden er den ligeså fokuseret - frisk og læskende med seriøst greb og suveræn upoleret balance mellem elementerne. Charlotte Gainsbourg som vin! Jeg er forført og er uhyggeligt tæt på 90 pts. Dolcetto som jeg savner den, når den ikke er der.
 
89+