2012 L’Olivella, Frascati Superiore

Den klassiske Lazio-hvide på et blend af bl. a. to typer malvasia og to typer trebbiano. Mit første glas italienske hvidvin var da jeg var 17 og fik en vidunderlig frascati i et vandglas til en lige så skøn arrabiata på en lille romersk familierestaurant. Hvad der senere kom af rødt og sødt husker jeg ikke, men frascatien var en mindblower på det tidspunkt. Gad vide hvad det var - måske Olivella?

Pæn og straight duft af frisk ananas, lakrids og gummi. Og en godt koncentreret smag med en fin, velsat syre og udmærket balance. Ananas, frugtpastiller og en halvparfumeret bittertone af maling.
Klassisk og konventionel hvidvin, som ikke gør stort væsen af sig, men er en balanceret fornøjelse. Meget mere konventionel end Bombinoen fra samme hus og ikke lige så interessant, men bestemt et godt og læskende glas mainstream hvid fra økologiske druer.
Bombinoen er simpelthen et suverænt glas beskrevet mere indgående her. Hø, fennikel og petroleum i duften og en original, tør og usaltet, smag af lyng, vintergækker, hø og gule æbler.
Carlo Merolli importerer L’Olivella.

2007 Fattoria Sorbaiano, Montescudaio Vin Santo

Den toscanske dessertvin-klassiker Vin Santo, her i en udgave fra kyst-DOC’en Montescudaio, hvor Sorbaiano residerer:
Meget smuk kastagnebrun farve. Forrygende intens og kompleks næse med nødder, kandiserede æbler, bagte pærer, chokolade, røg, træ, tørrede svampe, cognac, læder, brændt sukker, rosmarin, diesel.. Jeg kan blive ved, en imponerende og meget fascinerende duft!
Smagen følger op med fin friskhed i den søde, brændte væske: Sprød tekstur, fin syre, behersket sødme og et væld af nødde- og sirupstoner, mælkechokolade og træ. Relativt lav alkohol (15%) og en skøn, aromatisk finish med kraft og længde.
En virkelig flot vin - elegant, harmonisk og intens på samme tid! En oplevelse - 215 kr. for 0,5 liter hos Carlo Merolli.

93

(2009) Feudo d’Ugni, Lama Bianca VdT

Christiana Gallassos hvide vin fra Abruzzo som er lavet på 70% trebbiano d’Abruzzo og 30% malvasia. Økologisk, 4 måneders skalkontakt, ufiltreret og minimalt svovlet.

Grøngylden, let mat farve. Meget køn næse, kompleks og fin med syrlige grønne æbler, søde spisedruer, kogte jordbær, abrikos, lakridslikør og maling. Dyb, delikat og smuk!

I munden er syren ikke så høj som duften kunne antyde, og det er en stor krop med tæt tekstur og kraftig alkohol. Bittermineralerne er markante men opvejes af den - især efter luft - delikate frugt af æble, abrikos og kemiske toner af lak og maling. Lakridslikøren er med hele vejen og der er fint bid i afslutningen.

Akilleshælen her er syren, som er til den lave side. Men den vinder lidt kraft hen mod finishen og er med i den fine finale. En meget flot og sympatisk vin, som vokser med luft og stadig har tid i sig. 105 kr. hos Carlo Merolli.

Fri Vin!

Selvom jeg med en sølle time til rådighed havde alt, alt for kort tid og kun nåede en håndfuld producenter, gik jeg fra messen Fri Vin med opløftet sindsstemning og bekæftet i beundringen for vinens mangfoldige verden. Alt hvad fx. en Gambero Rosso-smagning skorter på, findes på denne: hjerte, passion, overbevisning, dybde, mangfoldighed, radikalitet, eksperimentlyst, tænksomhed, skabertrang.

Som Patrik fra Italienska Viner så glimrende formulerer i sit indlæg fra dagen, er det ikke noterne og analysen som ligger een mest på sinde i mødet med disse personlige og vidunderligt særprægede 'ikke-interventionistiske' vine. Producenterne har så meget at fortælle at man opsluges af samtalerne og de historier vinene fortæller. Jeg smagte og mødte som sagt kun en håndfuld, men hvilken en - her er tre førstemøder:

Giacomo Fenocchio

Hvilke Langhe-vine! Saftig nyaftappet dolcetto og ligeså arketypisk superiore-barbera med et år på botti. Men hovednumrene er selvfølgelig baroloerne, Fenocchio har parceller på nogle af de bedste marker overhovedet og her er det de helt nye 08'ere plus et par med lidt mere tid i flasken:

2008 Barolo Cannubi. Helt frisk, næsten barberaagtig i den syrlige saftspændte duft - ren frugt og ingen udviklingstræk overhovedet. Tindrende ribs- og kirsebærfrugt i en tæt, frisk stil.

2008 Barolo Villero er intenst parfumeret, dybere i frugten og med lækker nebbiololakrids og tobak bag de lysende bær. Smagen er tændt og tæt i forløbet - super fokus og spændstighed. Flot finale med store, unge tanniner. Jordbunden er mere kalket end Cannubi og udbyttet lavere end for de to andre og tilsammen giver det mere strukturerede vine.

2008 Barolo Bussia virker mere hurtigtmodnet end de to andre med let svedske- og tobakpræget sødme i frugten. Meget blød i munden, hvor tanninerne først bider til meget sent.

2008 Barolo Bussia '90D' - wow, en lille eksperimentel semiprivat selektion (400 flasker) fra Bussia, som macererer 90 dage(!). Med det høje tanninniveau i de andre 08'ere skulle man tro at det her var direkte smerteligt, men i stedet giver den lange maceration en uhørt dybde i den røde frugt. En fantastisk Barolo med en stor koncentration og længde uden at det koster på det elegante udtryk.

2005 Barolo Villero. Flot udvikling i den her 05'er som har masser af struktur og kvalitet, trods den lidt vanskelige årgang. Lidt mere transparent i udtrykket og begyndende nøddeagtig sødme, læder og lakrids i en mere rabarber- end bæragtig frugt.

2006 Barolo Bussia Riserva virker helt ung og det er simpelthen svært at forestille sig at den nogensinde bliver for gammel. En vin til fremtiden, som allerede nu viser lidt af hvor stor og kompleks den bliver selvom den især i næsen er tætpakket som en rosenknop.

Det er ikke sidste gang jeg har med Fenocchios skønheder at gøre. Jeg er vild med stilen her som både er frugtig, struktureret, intens og klassisk - og mest af alt meget balanceret uden nogen form for alkoholpræg i nogen af årgangene.

Trinchero

En producent jeg længe har ønsket at smage efter Patriks troværdige lovprisninger. Forventningerne var skyhøje og blev i den grad indfriet. Malvasia'en Sogno di Bacco får lang skalkontakt og lagrer her i 2006 kun på stål (fra 07-årgangen 6 mdr. på botti) - kastagnebrun og med en fantastisk naturduft af søde nødder, lys chokolade, hyacinter og overmodne æbler og pærer. I munden er den simpelthen utrolig; slank og uhyre balanceret og så med et skønt og overvældende tanningreb i finishen. En hvidvin med grignolinoafslutning! Og apropos er Trincheros 2009 Grignolino d'Asti den bedste jag har smagt af typen, der er en fantastisk fin lille sødme i alle rødvinene, også her i den elegante men klassisk piemonteintense grignolino med æterisk aromatik og den typiske, overlækre tanninafslutning. En vin på syre og tanniner med tilbagetrukket frugt. Like!
De to barberaer er begge ligeså druetypiske og elegante. 2006 Barbera d'Asti Superiore har klokkerene kirsebær med skøn pulverlakrids og i smagen indsmigrende frugt og saftig syre. 2006 Barbera d'Asti Superiore La Barslina er en utrolig barbera med duft af blommer, sødlakrids, nødder og karamel. En stor og flot barbera med usædvanlig kraftig tannin for typen. Lagrer 2 år på botti. En anden Trinchero-trumf er 2004 Freisa d'Asti Runchet som har en dyb, intens æterisk sødme i duften. Helt samlet og harmonisk. Blød i munden med lav syre forrest, super koncentreret med en flot, kraftfuld finish. Syren tager til på bagkanten og tanninerne er store men på vej til at modne ind i helheden. 

Paolo Bea

Paolo Bea producerer røde og hvide i Montefalco, Umbrien. Topvinen er den uforglemmelige 2005 Sagrantino di Montefalco Pagliaro som har en helt vidunderlig parfume. Superintens og åben bio-næse med tætvævet frugt af hindbær, blåbær, appelsin og banan sammen med dyrehud og lidt frisklavet kaffe (ikke på den ristede fadmåde, slet ikke - vi er her i en helt anden og lysere verden end fx. Caprai's eller Tabarrinis alkohol- og fadtunge sagrantinoer). Dyb og silkeblød frugt i munden med stor dybdeog elegant sødme. 2006 Sagrantino di Montefalco Rosso de Véo på unge sagrantino-stokke (aftappes som IGT) har en næsten (natur)hvidvinsagtig næse med røde æbler og blomster, men er superstruktureret i munden - vild og fyrig med syre og tannin en masse, ikke helt så aristokratisk og harmonisk som 05'eren, men en fantastisk vin også.

Montefalco Rosso San Valentino på 70% sangiovese, 15% sagrantino og 15% montepulciano som macererer i 40 dage og lagrer 2 år på botti er især i den brunfarvede 05-udgave fantastisk med en vildt intens læder-, blomme og appelsinnæse og blød, moden frugt i smagen. Både denne og 06'eren er meget hårdt strukturerede med en virkelig resolut og præcis tanninafslutning. Meget karakteristiske og uden tvivl de bedste rossoer fra Montafalco jeg har mødt.

Af de to hvide er især Arboreus Umbria IGT Bianco på ren trebbiano spoletino fra 6-7 meter høje præphyl-stokke (/træer!) imponerende. Det er en af de mest interessante og komplekse hvidvine jeg har smagt nogensinde. Brun farve og med en utrolig konpleks duft, som kombinerer frisk frugt (æbler, abrikos), tørret frugt (figner, dadler), bio-toner, krydring, høvlet træ og en lang kompleks hale af andre aromaer. Ikke så tanninrig i finishen som Trincheros malvasia, men med en stor længde og intensitet. En vin man ikke glemmer og i det hele taget har Bea printet sin signatur grundigt i hukommelsen.

Stefan Jensen importerer alle tre. Hans Winewise/Terroiristen er slet ikke til at komme uden om, når det gælder naturlige vine fra Italien. Winewise arrangerer Fri Vin sammen med Rosforth & Rosforth, Pétillant og andre importører af naturlig vin. En meget lærerig og nærmest rørende smagning. Bravo!

2009 Velenosi, Falerio

Store Velenosi er blandt de bedre producenter i Marche herunder blandt andet af Falerio som er en lille DOC til hvidvin. Denne Falerio er andenvin til enkeltmarksaftapningen Vigna Solaria. Begge laves på håndplukket Trebbiano, Passerina og Pecorino. Basisfalerioen er entry level og vi er på hverdagsniveau her.
Farven er hvidgul med grønlige toner. Næsen er tilbageholdene og let med sodavandsis (champagnebrus), ananas og umoden melon sammen med en tæt, frisk citrus som øger med luft. Smagen er let besk og tør med bitter pæreskræl og Granny Smith. Fin finish med anisstrejf og især med luft kommer en meget fast og ret lækker bittermandel frem.
Det er en frisk hvidvin som vil gøre sig godt til lette fiske- eller skadyrsretter eller anden sart mad. Allerede ved en kraftig tomatsovs står den af, så det er en vin i den lidt benede, skrøbelige ende. Jeg vil gerne smage enkeltmarkscuveen, som må være mere koncentreret - det føles som om udbyttet er alt for højt her i basisvinen.
Selvom den selvfølgelig skal drikkes ung, vil et halvt år på flaske gøre den godt og udvikle dens karakter. Frisk og liflig, men heller ikke mere end det. 

82