Et kig ned i hullet!

Il Buco, Alimentari, La Banchina.. 3 uundgåelige for den italofile i København. Og der er efter sigende en mere på vej. En slags flerhovedet mama med ypperlig italiensk hyggelighed og kvalitet skabt af Christer Bredgaard.

Vinene er alle naturlige og helt i top - Portinari, Spellare, Giardino, Barracco, Noci, Longarico og mange flere. Den eneste grund til man ikke møder de her vine overalt er vel primært at de sælger så mange af dem selv. Alene på banchinaen er der flere hundrede gæster på sådan en solrig sensommerdag.

Den navnkundige Tue Bach Petersen er nu hos Buco+ og sammen smager vi på lidt af sortimentet mixet med nogle af hans Vinsvin-vine fra Loire. Hvilket line-up! Mine favoritter blandt de italienske:

Sicilien

Barracos vidunderlige grillo med fantastisk delikate oxidative noter, krydret honning og bagte æbler. Lidt varm måske med de 13,5%. Longaricos basis-bianco (cataratto) er flot, det samme er den fyldige, mørkt frugtige, tanniske nerello cappuccio Riversu. Men det er den skalmacererede Catartico (også på cataratto) som er allerbedst: Fantastiske toner af gran, appelsin, salvie og lyng og en kalket tekstur med høj syre og en exceptionel finish af hasselnødder og elegant karamel. 12%. Ingenting tilsat eller taget fra hos Longarico, et vildt interessant nyt bekendtskab!

Campania

Cantina di Giardino har jeg smagt flere gange, måske alle deres cuvéer over årene. De er generelt noget svingende, og for den volatil-følsomme kan det være for meget. Men 2015-fianoen (ikke macereret) er frisk med grønne æbler, lime og lækker crisp. 2007 Nude Aglianico er fantastisk med stor aglianico-power - slank og moden nebbioloagtig aromaprofil af roser, brændte og friske figner og bildæk.

Liguria

Biodynamiske Santa Catarinas basishvide (vermentino) og -røde (merlot-blend) er ganske fine, men den let skalmacerede enkeltmarksvermentino Poggi Alti er noget særligt. Lækre tanniner i en stram metallisk struktur med slank mirabellefrugt og anis.



Emilia Romagna

Ca' de Noci laver en vidunderlig tør moscato (med spergola og malvasia) som macererer i 10 dage. Der er ikke noget tydeligt orange-præg, men en hamrende aromatisk moscato-næse, en ren blomsterbuket - hybenrose, hyldeblomst, honning, tulipan, pære. Som altid med tør moscato (fx. også Occhipintis SP68) er forskellen på den entydige sødvin-næse og den knastørre mund med vild syre en fascinerende kontrast, et næsten trylleagtigt perceptions-trick.

Il Bucos vine kan mestendels købes ude hos Alimentari på Njalsgade og selvfølgelig på spisestederne.

Lette røde: Loire, Sicilien og… Bulgarien!

2012 Pithon-Paillé, Grololo VdF
Skøn grolleau fra Anjou, Loire - kører perfekt til min faux filet au cheval (som er overraskende lys og delikat iøvrigt). Grololo er en let og saftig vin med duft af fine skovjordbær, kraftig timian- og især peberkrydring og en animalsk tone af tørret kød. Rigtig flot vin i smagen også, balancen er sat helt rigtigt mellem syre og frisk frugt. Godt lille mineralsk bid i finishen. Lækkert, friskt og letdrukket! 20 dages maceration og 10 måneder på gamle fade. 170,- hos Theis.

2011 Les Vignes de Babass, Roc Cab VdF
Det her er godt! Usvovlet cabernet franc fra Anjou. Og her er der fuld drøn på natur-francen. Supersaftigt, læskende og samtidig med masser af mørke mineraler og et resolut greb. Intens, slank blåbærfrugt med mandel og røde kirsebær-indslag sammen med krydderier af estragon og lidt balsamico.
Af de her fire her er det her klart den bedste. Den er både saftig og vild, en original vin! 11,2% - 215,- Manfreds

2013 Feudo di Santa Tresa, Sicilia Frappato
En fin og saftig frappato, som også gemmer på lidt ekstra der kommer frem hvis man giver den tid og opmærksomhed. Duften er bolche-sød og let æterisk næse med hindbær, æble, fennikel, brie-ost og maltbolcher. Flot næse. Rigtig saftig i smagen med hindbær og let lakrids. En lille støvet tannin er med i finishen, men der mangler nok noget koldt mineral-bid for at det er rigtigt oppe at køre. 12,5%, økologiske druer - yeds. Kjær & Sommerfeldt, 99,-

2013 Eduardo Moriglio, Soli Pinot Noir Thracian Lowland Bulgarien
Ganske imponerende pinot til en lav pris og fx. en trentino-basispinot som Instaglios pinot nero overlegen. Her er fin grønt krydderi af koriander, krondild, enebær-røg og estragon og et snert af pinot-typisk hindbær inde bagved. Sødlig i smagen med relativt lav syre og frugt- og urtebolcher. Minder om fx. basis-spätburgunder fra Baden, sødligt og let staldet - men også med slank og delikat frugt og et fint, pinot-typisk aromaspektrum. 99,- A Vinstouw.

Piemonte, Toscana og Sicilien med Merolli

Tre vine fra nord, midt og syd - sjovt nok med den sydligste som mest slank og kølig. Alle importeret af Carlo Merolli og alle prismæssigt omkring 100+ kr.

2010 Judeka, Cerasuolo di Vittoria

60% nero d’avola og 40% frappato fra siciliens eneste DOCG. Økologisk dyrkning, to ugers maceration og kort lagring på cement.

Kraftig og spændende næse af kommen, Kongen af Danmark-bolcher (anis), rågummi og salmiaklakrids sammen med slank frugt af friske figner og tranebær. Duften er hele tiden i bevægelse og der kigger lidt flygtige syrer frem - så det er en vin i hastig udvikling. Men en smuk af slagsen!
Klassisk og slank i smagen også, ‘norditaliensk’ i stilen - eller måske endda snarere spätburgunder-agtig, med den delikate lille sødme, anis og halvkemisk frugt. Men fignerne især i eftersmagen afslører nero d’avola og det sydlige ophav. Masser kerneagtige bittertoner, dog er afslutningen let og næsten uden tannin.

En lækker vin, masser af fine indtryk at hente op ad glasset og masser af drikkeglæde. Skal ikke lagre eller stå åben for længe. Udsolgt - 145 kr. koster 2012'eren, som klart skal prøves.

89

2011 Gemma, Langhe Nebbiolo ‘Bricco Ruja’

‘Venlig’ er vel egentlig ikke sådan man ønsker sin nebbiolo. Er man fan, forstår man kvaliteten i den hårde struktur - de hvinende syrer og de knastørre tanniner. Og får man lyst til ‘venlig’, vælger man noget andet. Ikke desto mindre betegnes Gemmas Ruja sådan, så lad os se på hvad en venlig nebbiolo er.

Det venlige stammer først og fremmest nok fra den varme årgang. 2011 er tydelig her, og det resulterer i en blød vin som er meget frugtdrevet med kirsebærene helt i front i aromaspektret. Men de sædvanlige nebba-markører er stadig med! Roser, ribssaft, rust og ferskensten ligger som et bånd underneden.

Smagen er saftig og rund og igen frugtdrevet - kirsebære, roser og ribs. Syren er temmelig mådeholden for typen, men det er alligevel uden den lidt slatne fornemmelse man kan have i fx. Gemmas Barbaresco som Dansk Supermarked sælger billigt. Det her er klart en bedre vin, mere helstøbt og i balance. Og med både karakter og integritet.
En venlig vin ja, en saftig allrounder - like it or leave it. Fra enkeltmark i Roddino. Lagrer 9 måneder på stål/botti. 105 kr.

87

2011 Majnoni, Chianti Riserva
Majnonis powerhouse af en økologisk top-chianti får her yderligere superkræfter fra den varme årgang 2011. Allerede i en kølig årgang som 2008 er riservaen en kraftig vin - og her får den altså endnu mere gas. 

Majnoni høster først druerne til den vidunderlige basischianti og lader druerne til riservaen hænge længere. 22 dages maceration og 11 måneder på barriques.

Kraftig og dyb næse med kokos og mint, hængt kød og frugt af blommer og kirsebær. Virkelig tæt og intens. Smagen følger trop med stor kraft i den koncentrerede, mørke blomme-frugt. Lakrids og tobak kommer til og finalen er resolut og virkelig kraftig med intense, grovkornede tanniner. Syren er balsamisk og sætter en flot ramme. Flot længde, dog en med en del (fad)bedske toner.

Den har balls, men det er ikke den mest elegante vin. Høj alkohol, høj syre, kraftige tanniner, tæt frugt, kraftigt fad. Blindt ville dette have været en klokkeklar sagrantino-kandidat med sin mørke koncentration og meget-af-alting. 

Jeg er vild med 08-udgaven af denne rustikke vin, her bliver det et nyk for meget for mig. Men anbefales hvis man er til meget kraftige vine! 109 kr. lige nu er en god pris.
88

NV Calabretta, Gaio Gaio Rosso & Elisir Rosso

Vinene i Calabrettas smagekasse fra Carlo Merolli er intet mindre end fantastiske. Hver for sig, men allerbedst er det måske at opdage hvor forskellige de er. De fire ‘bordvine’ er alle umiskendeligt prægede af den naturlige vinifikationsmetode, men de er studier i fire forskellige stilarter. Nerello Cappuccio’en er mørk, tæt, blød og ung-saftig, Cala Cala er lys, transparent, moden og old school.

Og så er der disse to: (2011) Gaio Gaio er på syv år gamle mascalese-stokke og afslører som den eneste det sydlige ophav. Ikke i kroppen som er let og elegant, men med aromaer af tørrede frugter (figner, dadler) og nordafrikanske krydderier. (2012) Elisir på helt nyanlagte mascalese-stokke minder i forbløffende grad om ung natur-franc fra loire med sin slanke og ekstremt syrerige krop, kølige mørke blålilla bærsorbet-frugt og matte rødviolette farve.

Gør dig selv en tjeneste og få fingre i den her kasse, eller gør os andre en tjeneste ved at lade være. 

2013 COS, Frappato Sicilia IGP

COS opstod i 1980 da de tre unge vilde Cilia, Occhipinti og Strano gik sammen om projektet at skabe autentisk, terroirdrevet vin i Vittoria, Sicilien. Biodynamisk dyrket og med ikke-interventionistiske metoder i kælderen, herunder amfora-gæring og -lagring. Frappatoen her er en basisvin, gæret og lagret på cement og aftappet ufiltreret.

Helt lys og transparant rød farve. Intens duft af violer med understrøm af estragon, lakridspastil og jordbær. En anelse mynte. Duften her sender tankerne direkte hen mod sidst der var frappato i glasset, nemlig den ene af de tre's niece Arianna Occhipintis udgaver.

Sprød, frisk og slank i smagen, hvor der er masser af fine skovjordbær, viol igen og lakridsbolche (rustne søm). Et herligt balanceret og elegant blomstret udtryk, hvor det er uhyre svært at stoppe igen, godt hjulpet af de lave 12% alkohol.

En fantastisk vin simpelthen - enkel ja, men fortryllende.
90

NV Calabretta, Cala Cala Rosso

Wow! Endnu en fantastisk vin fra Calabrettas (nye?) sortiment af forskellige aftapninger fra Etna. Her er hvad der sker når der er en usvigelig sikker hånd i mark og kælder, som tænker vinen først og forretning/brand bagefter. I 2009 var vejret så dårligt at Calabretta ikke aftappede deres Etna Rosso, så hovedbestanddelen i denne bordvin er altså Etna Rosso 2009. Dertil er tilføjet nerello mascalese fra 2005 og 2008, altsammen fra ca 750 meters højde.

Transparent rød-orange farve. Ærketraditionel og æterisk næse med en del udvikling - lim, balsamico, lak og ruskind over en syrlig frugt af citrusfrugter, rønne- og tranebær.

Masser af mandarin og hindbærbolche i smagen, som er transparent men intens. En salt smagsprofil som også har lim og balsamico. Fantastisk finish med velsatte tanniner og koncentration i det elegante udtryk.
En utrolig flot vin med arketypisk nerello-karakter. Der er en del volative vibes, så det er ikke den store lagringsvin. Men nu er den dælme god! 95,- hos Carlo Merolli.

91

2011 Calabretta, Nerello Cappuccio Sicilia IGT

Nerello cappuccio bruges næsten udelukkende til at blande i nerello mascalesen i vinene fra Etna. Her når den står for sig selv er det tydeligt hvor forskellig den er fra mascalese: Med sin mørke bløde frugt er det nærmest som en Sicilia-version af Chiantis colorino. Calabretta dyrker og vinificerer ikke-interventionistisk og lagrer på store fade eller gamle barriques.

Men i Calabrettas udgave står cappuccio på ingen måde tilbage. Hvilken fantastisk vin! Tæt og mørk i glasset og en helt vidunderlig duft af mørk brombærfrugt, kardemommekapsler, sødlakrids og nykværnet frugtig kaffe. En meget intenst frugtig duft.
Smagen er ligeså flot. Rund og dyb frugt af solbær og brombær med en køling af spearmint og metalmineraler og en frisk finish med lakrids og små tanniner.

En fantastisk vin: Rustik og frisk, rund og intensiv - uden på nogen måde at blive for meget, ikke mindst pga de herligt lave 12% alkohol. Minder lidt om bio-blaufränkisch, eller om kølig, rustik merlot - måske smagte højrebreds-bdx sådan i gamle dage? 185,- hos Carlo Merolli.

92

2011 Tami, Nero d’Avola

Er man eurofil vindrikker i Fort Greene, Brooklyn behøver man ikke gå langt for at finde vandhullerne. Gnarly Vine på Myrtle Ave er allerede beskrevet her på bloggen og endnu mere hjemme føler man sig hos Thirst Wine Merchants på Dekalb: En slags fusion af Terroiristen og Cibi e Vini med Roagna, Cornelissen, Occhipinti, Bea, Montervertine, Foradori etc.

Tami er den Arianna Occhipintis budget-label, som laves af og hos hende selv på druer fra nogle venners parceller på Contrada. Unge øko-stokke, kort maceration (en uge) og et halvt år på stål. Projektet handler om at man også kan lave naturlig, enkel kvalitetsvin som ikke er dyr og kan drikkes til hverdag og af unge mennesker.

Fin druetypisk næse med klar frugt af blomme og blodappelsin, godt med lakrids og delikate kryddertoner af kardemomme, peberfrugt og benzin. Herlig i munden også hvor der er masser af frisk kant i form af læskende frugt, fine krydderier og en lille mineralsk tanninstruktur. God koncentration og friskhed.
Især ved lav temperatur og efter luft er det her simpelthen en vinder til det meste mad - spændstig og frugtig, ligetil uden at være kedelig. $18 er vel lige i overkanten for hvad denne vin er ment som, men det er alligevel fair.

86

2006 Calabretta, Carricante Sicilia IGT [revisit]

Det er et års tid siden sidst, dengang forventede jeg at lagring ville få denne alvorlige hvidvin til at folde sig lidt ud. Men njah, jeg har nu drukket to flasker af disse over de sidste uger og de indikerer begge at det nok ikke bliver bedre og måske endda er ved at være for sent.

Brunlig æblejuicefarvet med en lidt lukket duft af mælkechokolade, tobak og calvados. Mørke, cementagtige mineraler er tydelige i både duften og smagen, som virker lidt dump og usaltet. Der god koncentration i tonerne af bagte æbler og likør, men de tunge mineraler og især den kommenbitre alkohol (14%) har efter min mening fået overtaget, og syre og frugt er trængt for langt tilbage. Der er stadig noget meget fascinerende og flot over en så alvorstung og seriøs hvidvin, men den savner lidt saftig kontrast til det tunge for at virke harmonisk, imho.

Carricante er en drue som kan lagre længe og producenten her er jo i top, så udgangspunktet var perfekt - men nu har jeg ikke flere tilbage og det er egentlig ok. Kostede 105 kr. hos Carlo Merolli - også smagt her, her og her.

86

2009 Occhipinti, Il Frappato

Top-frappato fra the rising star Arianna Occhipinti i Vittoria på Sydsicilien. Maceration i 50 dage og lagring 14 måneder på store fade. Dyrket biodynamisk, høstet ved lavt udbytte på 40 hl/ha, gæret på naturligt gær og aftappet med minimal svovltilsætning og uden klaring eller filtrering.

Rubinrød farve med rabarberkompotfarvede kanter. Duften er fantastisk med et fyrværkeri af tindrende lyse bær i genren tranebær, tyttebær, ribs, rabarber, skovjordbær osv: De helt slanke bær med masser af syre og bittertoner. Samtidig er der skøn pulver- og lakridsrodslakrids, en anelse læder og en pebret kryddertone. Stilen er naturlig, übermineralsk og lyst æterisk, og selvom det er måneder siden, sendes man omgående tilbage til sidst der var Occhipinti i glasset: Det her er så personligt som noget og man glemmer det aldrig.

Meget let i munden: Frugtdrevet, syrlig og spillevende vin, som er fantastisk sammen med mad og på trods af sit florlette ydre gemmer på en dyb kompleksitet i den friske saft. Med luft folder den ene bærnuance efter den anden sig ud, altid ledsaget af den mineralske og let peberkrydrede aromatik. Finishen føles en anelse svag - måske fordi alt andet er så syrligt og intenst: Næsten ingen tanniner (interessant at det kan lade sig gøre med så lang skalkontakt) og både syre og mineraler er ligesom allerede sat i spil forrest i forløbet. Men eftersmagen er meget lang og interessant og byder på masser af ribs, æbleskræl, mineraler og lidt sæbet parfume.

En smuk og let dansende vin, som kræver den rette temperatur (ikke for varm, ikke for kold!) og noget opmærksomhed for at folde alle sine facetter ud - men så belønnes man også. Cykl ind/ud til Cibi e Vini på Christianshavn og køb en flaske af den her fe-eliksir! Koster 188 kr eller lige nu i en fristende Occhipinti-kasse for 785 kr. Læs mere om Il Frappato hos Finare Vinare.

91

2005 Passopisciaro, Sicilia IGT

Andrea Francetti etablerede i 2000 ejendommen Passopisciaro i Castiglione di Sicilia på den nordlige side af Etna. Nerello mascalese-stokkene her er 60-80 år gamle og vokser på 8 hektar i 1000 meters højde. De er først fuldt modne i november og høstes med meget lavt udbytte på 30 hl/ha. I 2005 var man ikke begyndt at aftappe enkeltmarker, så denne Passopisciaro indeholder også de bedste druer fra de fire crus Rampante, Sciarnuova, Chiappemacine og Porcaria, som fra 2008 aftappes enkeltvis i Contrade-serien. Lagrer 12-18 måneder i store fade og gamle barriques.

Transparent rubinrød farve med små tendenser mod tegl. Åbner med en vidunderlig duft af træ, hø, kompot af rabarber og hindbær sammen med subtile, sødlige fadtoner af underskov, tobak, anis og karamel. Næsen falder i styrke med luft og drejer i en æterisk og renere retning med anislikør, lim, menthol, mørke mineraler og en spidst lysende og næsten blomstret rødfrugt. Hele tiden er der en lillebitte tone af humle som er typisk for nerello og som er det eneste (hvis noget overhovedet) som ikke ville placere denne næse som pinot hvis prøvet blindt.

Smagen kræver også lidt luft, men samler sig så til en utrolig elegant rødfrugtig mund. Vildt høj, spids og intens syre som matches af den lige så slanke frugt. Det er saftigt, balanceret og meget elegant! Tanninerne sikrer en god, struktureret finish, men igen meget aristokratisk - de er slet ikke upfront som fx. hos Terre Nere's eller Calabretta's Etna'er. Eftersmagen er lang med den meget syrlige røde frugt forrest sammen med menthol, humle og toner af underskov og frisk løvtræ, som faktisk er med hele vejen fra midten af forløbet.

Det her er superelegant og virkelig velformet - en kølig, harmonisk og slank vin, som trædder uden vaklen på tåspidserne. Meget pinot-agtig og med en fascinerende lethed og kompleksitet, samtidig med en tændt intensitet i både frugt og syre. Varme anbefalinger! €23 hos Mair-Mair.it - nyere årgange importeres til DK af HJ Hansen til en højere pris.

92

Wine Virtuosity har meget læseværdige posts fra og om Sicilien - her om Passopisciaro.

Trattoria Fiat

Skal man spise nær Nyhavn, gør man klogt i at vogte sig - her er der lagt turistfælder ud! Men der er også mange gode restauranter i området, omkring Kgs. Nytorv kan bl. a. Fishmarket på Hovedvagtsgade virkelig anbefales, det er en suveræn bistro de poisons. Den ejes af folkene bag Pastis, et ligeså anbefalelsesværdigt fransk bistrokøkken lidt oppe ad Gothersgade. Er man til italiensk er der ikke så mange muligheder lige i dette mikroklima, men der er én: Fiat, et lille trattoria på hjørnet af Kgs. Nytorv ved St. Kongensgade. Her er der glimrende, enkel italiensk mad og et flot vinkort. Et ærligt og gedigent trattoria. Vi fik cremet græskarsuppe med kammusling og estragon, grillede vildsvinekoteletter på jordskokpure med østershatte og til sidst tiramisu. Straight og godt og med to udemærkede vine til - den hvide mere karakterfuld end den røde:

2008 Passopisciaro, Guardiola Sicilia Bianco  

100% chardonnay fra unge stokke, plantet i 1000 meters højde og høstet med lavt udbytte på 30 hl/ha. Vinificeret på botti og lagret 3 måneder på cement.

Mørk strågul farve og en skøn, kraftig duft af bivoks sammen med frugt af abrikos og bittersød mandel. Lav syre i munden, men også tilbageholdt sødme, så udtrykket er tørt og først og fremmest frugtigt med abrikos, gule roser og honning og et støvet halmelement. Savner lidt syre i finishen også, men længden er rigtig god. En glimrende hvidvin - ikke frisk, men med fascinerende letmodnede aromaer og flot krop.

2008 Pio Cesare, Barbera d'Alba

Barbera fra det klassiske hus Pio Cesare, som råder over 50 hektar spredt i alba-zonen. 15 dages maceration og 18 måneders lagring - 30% i barriques og 70% i botti.

Farven er mørk rubinrød. Fadpræget barberanæse med kirsebær, tjære og røg sammen med kaffe, fudge og vanilje fra fadet. Mellemfyldig i smagen med flotte transparente kirsebær og solbær og et godt greb i finishen med tilstrækkelig tannin. Moderat syre for barbera, men også med styr på alkoholen - en fordel ved den lidt kølige 2008, og det er overordnet en vin i rigtig god balance. Moderat længde. Jeg kan godt lide harmonien her og synes fadpræget er iorden.

2010 Arianna Occhipinti, SP68 Bianco Sicilia IGT

Arianna Occhipintis røde SP68 tog os med storm og vi er spændte på hendes hvide vin med samme navn (som simpelthen er gårdens vejnummer). Druerne er albanello og zibibbo (moscato d'alessandria) som dyrkes i 280 meters højde, gærer med skalkontakt i 15 dage og lagrer på ståltank i et halvt år for den aftappes ufiltreret og med minimal svovl-tilsætning - derfor er den atypiske skalkontakt nødvendig; for at udtrække antioxidanter. 

Lys gylden farve - synet afslører ikke at der er tale om ufiltreret, macereret naturvin. Duften er ekstremt moscato-typisk med tæt, sød hyldeblomst, nedfaldsæbler og muskatnød i meget aromatisk stil. Det er virkelig som at dufte til en dessertvin, men der er også bio-toner nedenunder: ensilage, agurk, komøg - ja man kan samle det i ordet traktor (diesel/dæk/jord). En flot og intens duft, men man forventer sandt at sige noget andet end der møder i munden: Tør, stram og grøn smagsprofil med græs, agurk og citronskal og mineralsk rankhed som man slet ikke sporer i duften. Medium syre og let krop, som henter lidt kraft i finishen med en honningagtig sødme, saltmineraler og letbitter lille tanninfornemmelse. I eftersmagen vender moscato-profilen tilbage med de karakterisktiske aromatiske træk.

Fie Simoncini fra Cibi e Vini beskriver det som en nærmest personlighedsspaltet vin og det er spot-on: Duft og smag er to forskellige verdener her. Botero i næsen og Giacometti i munden. Og på den måde er det ikke en hvidvin i harmoni, den stritter lidt i mindst et par retninger, men det er alligevel charmerende og man fascineres for hver snus og slurk. Savner i smagen både syreintensitet og koncentration for at komme helt op på naglerne, men det er en flot basishvid, hvor man har fornemmelsen af at blive fortalt en historie, eller møde en interessant personlighed. En velkommen modsætning til det karakterløse og strømlinede. Også smagt her. 119 kr hos Cibi e Vini.

88

2006 Calabretta, Carricante Sicilia IGT

Calabretta er en favoritproducent fra Etna. Fra små parceller med hovedsageligt gamle stokke producerer Calabretta en række vine, hvoraf man i Danmark kan få to fremragende røde og så denne hvide. En grundig beskrivelse af huset og et skønt beskrevet besøg kan man læse om her. Druen er carricante (og en lille smule minella), som dyrkes højt oppe på Etna i vulkansk jord og med meget lavt udbytte.

Mørk, næsten ravgul farve. Tilbageholdende og 'alvorlig' duft i let oxidativ stil med nedfaldsfrugt og pomerans sammen med støvede toner a la salvie, tørt træ og læder/tobak-aromaromaer.

I munden er det en tæt og meget fyldig vin med mørkegul frugt igen af overmodne pærer/æbler, pomerans og en næsten karamelagtig, cremet saltsmag. Syren lægger moderat ud og vokser så i styrke henover forløbet og kadencerer i den kraftige finish sammen med pastistoner og glycerol-sødme som munder ud i en markant alkoholvarme. Lang eftersmag med bitter frugtsyre i centrum. 

Det er en stor hvidvin i koncentreret og lidt tilknappet, alvorlig stil. Strukturen er tæt og olieret, men ikke blød: Grove stenmineraler, den kantede, tætte pomeransagtige syre og en markant bitterhed holder alkohol og viskositet i ave. Vi flipper ikke helt ud over den i aften, men kvaliteten er høj og den udviklede stil er ikke udtryk for at den er på vej ned efter min vurdering. Hvis man holder af moden hvidvin (count me in!), kan man tværtimod lade den udvikle sig endnu mere i flasken. Vi har nogle stykker liggende og ser hvad der sker. Også smagt her og her - 105 kr. hos Carlo Merolli.

89

2008 Donnafugata, Contessa Entellina Bianco 'Vigna di Gabri'

Donnafugata regnes blandt de bedste producenter på Vestsicilien. Huset ejes af Rallo-familien, som før producerede Marsala, men solgte og investerede midlerne i Donnafugata. Huset er primus motor i den lille DOC Contessa Entellina, under hvilken Donnafugata aftapper de tre bedste hvide og den røde topvin 'Mille e una Notte'. 

'Gabri' refererer til Gabriella Rallo, som sammen med sin mand Giacomo driver huset. Hun ville lave en hvidvin som udtrykte den sicilianske ansonica-drue maksimalt, og resultatet blev 'Vigna di Gabri' (første årgang 1987). Den lagrer et lille halvt år på stål og barriques (10%).

Gylden-grønlig farve. Intens, frugtig næse med en stærk og mørk mineralitet af jern og kul. Frugten er rund og tæt i duften med fersken, akaciahonning, gule blomster og æblegrød.

Smagen er mellemfyldig med helt lette mikroperler. Ret lav syre, men frugten er fokuseret og klar og den stenagtige, mineralske struktur er rank. Det er først og fremmest den delikate, florale frugt som er attraktionen her. God finish hvor mineralerne antager en mørkere og mere kraftfuld karakter og frugten trækker sammen i en flot, sødmefuld anis-kadence. Lige efter afslutningen er der et kort, markant dyk i intensitet, men så blomstrer en flot og lang eftersmag op med sødlig, levende frugt.

En meget typisk syditaliensk højkvalitets-hvidvin med intens, sødmefuld frugt og (mørk-)mineralsk rygrad. Delikat, sprød og velbalanceret. 150 kr. hos Theis Vine.

87

2009 Arianna Occhipinti, SP68

Arianna Occhipinti er en 27-årig vinmager som lavede den første årgang i eget navn i 2004. Hun råder over ialt 16 hektar med vin og oliven i ca 300 meters højde på det sydøstlige Sicilien. Derfra produceres to enkeltsortsvine, Nero d'Avola og Frappato, og en blanding af de to, basisvinen SP68 (opkaldt efter vejen der kører gennem marken). Occhipinti laver naturlige vine, dvs. der dyrkes økologisk, naturlig gæring uden tilsat gær, ingen eller minimal svovltilsætning (og derfor meget lang skalkontakt ved gæringen for at få maksimal gavn af antioxidanterne i skallerne), ingen klaring og filtrering ved aftapning med mere. Kort sagt, vinmageri med så lidt kunstig manipulation som muligt, hvor man arbejder med naturens processer istedet for at kompensere for eller afværge dem.

Lys og transparant rubinrød farve. Helt vidunderlig æterisk næse tydeligt præget af den lange maceration: masser af kemi i form af lak, lim, linoleum og rengøringsmidler. Samtidig vælter det op med rosenblade og lækre, lyse bær - de klareste hindbær og jordbær i tæt parløb med deres slikvarianter: hindbærbrus og jordbærsyltetøj. Tindrende frugtduft hvor frugtsyren dirrer helt op i næsen. Flot salmiak, pebermyntepastil og støvede mineraler (grus) ligger som mere tørre undertoner.
Fremragende frugt i smagen - lyse, superfokuserede bær i en saftspændt og elegant stil: hindbær, jordbær, ribs, rå rarbarber. God sødme er der også, som afbalancerer den høje syre og ranke frugt rigtig godt. En grøn-kvaset kerne og perfekt afrunding i finishen hvor lette tanniner snørre blidt til sammen med lakridstoner og syren. Den grønne grenede tone åbner eftersmagen sammen med den lyse jordbærfrugt, pebermynte og med den delikate frugtsyre kildrende i tungekanterne.

En kompromisløs og virkelig skøn vin - mellemfyldig og elegant, men enormt karakterfuld og med en fantastisk duft der bare vokser og vokser med luft. Man skulle tro den kom fra køligere egne (forståeligt at de svenske Friuli-, pinot- og nordpiemonte-fans også er begejstrede:-)). En inspirerende oplevelse som giver lyst til mere. Utrolig høj kvalitet for en basisvin! 119 kr (94 kr i blandet 3-pak, se hjemmesiden) hos Cibi e Vini på Christianshavn - en meget hyggelig butik med suverænt italiensk øko-vinsortiment, salumi og ost, under alle omstændigheder er et besøg værd. 

91 

2009 Tamburello, 'Dagala' Inzolia Sicilia IGT

To low-end hvide fra Sicilien, begge enkeltsortsvine på hhv. Inzolia og Catarratto. Det er billige vine og vi forventer os ikke det store, så det vi tester for her er simpel drikkeglæde sammen med enkel mad.

2009 Tamburello, 'Dagala' Inzolia Sicilia IGT

På økologisk dyrket inzolia (ansonica). Meget mørk og smuk dyb-gylden farve. Tilbageholdende næse med små pift af fersken og æble og bittertonet mineralitet med træk af lakridsrod, men ellers ikke meget. I munden er der flot fylde i både tekstur og frugt, fersken går igen sammen med bitter æbleskræl og citrus. Lækker finish med masser af (GaJolagtig) lakridsrod og generel harmoni mellem elementerne. En afdæmpet, men overraskende fyldig vin. Holder ikke helt distancen ved øget temperatur, hvor syrestrukturen kommer til at virke lidt slap. Fundet i en restkasse hos Supermarco, ærgerligt jeg ikke tog flere med.
84

2009 Cantine Calatrasi, 'La Piazza' Catarratto Sicilia IGT
Grønlig farve. God i smagen med mellemfyldig frugt og høj syre. Meget tydelig og dejlig pære i bagkanten, som bibringer lidt sødme, men finishen er lidt dump og savner bid. Kort eftersmag som helt klart mangler spil og nuancerigdom. Ikke mindeværdig, men en frisk og ok hvidvin, som har sin kantede struktur og behagelige frugt med sig i selskabet med (let!) mad. 

82 

2006 Benanti, Etna Rosso 'Rosso di Verzella'

Benantis basis-rosso fra Etna. Primært nerello mascalese fra 40-årige stokke dyrket i 700 meters højde i Verzella-kommunen på nordsiden af vulkanen. Lagret 9 måneder på barriques.

Transparent rubinrød med let teglfarvede tendenser. Medium intensitet i duften som er typisk for nerello mascalese med tobak, jord, lys parfumeret frugt og slank mineralitet sammen med diskrete træk af fad. En lækker næse som lider lidt under manglende intensitet, men vågner lidt op med luft og giver ok typicitet og kompleksitet for prisklassen.
Smagen er mediumfyldig med frisk syre og slank frugt og så masser af de lækre, tørre jord-, tobak-, lakrids- og ståltræk. Heller ikke her i munden fornægter den parfumerede nerello sig: HubbaBubba-tyggegummi og blomster ligger som en lun understrøm i den ellers kølige, tørre karakter.
En fin og frisk madledsager, som er i sit es med fx. kraftige pastaretter eller risotto. De rigtige elementer er der, men man savner intensitet og kraft. Måske var der mere af det for et år eller tre siden. 

86 

2001 Calabretta, Etna Rosso [revisit]

Etna Rosso på nerello mascalese og nerello mantellato fra gamle stokke, som dyrkes økologisk og med lavt udbytte på nordsiden af Etna-vulkanen i 700+ meters højde. 

Moden rubinrød farve med mørk kerne og orange kant. Helt fantastisk og intens næse åbner sig med luft - moden og kompleks med varm rød frugt, krydderkage, brun sæbe, tørt læder og de meget karakteristiske parfumerede, blomstrede elementer som her giver sig udtryk i lavendel og lyng. Integreret lakrids og en kraftig, mørk kul-agtig mineralitet fungerer som duftens næseryg.
I smagen er der imponerende koncentration i den slanke, lyse frugt af hindbær, ribs og (balsamicodressed) jordbær, og syren er kraftig og intens og godt balanceret op mod den karakterfulde frugt. Super finish med kul/kridt-mineralitet og smooth tanningreb som er fast og seriøst. Kraftig æbleskræl, philipa-æble og ribs i sekunderne efter tanninerne har sluppet - drejer over mod jordbærgrød med vanilie, som sammen med syren bare fortsætter og fortsætter.
Der er virkelig omhu, druetypicitet og terroir i den her vin. Botti-lagret, traditionel stil med fast greb, subtil styrke og fantastisk kompleks balance.
Virker mere moden end sidst, især er tanninerne mere integrerede. Den kan godt have en antydning af endimensionel slaphed ved åbning som kan forveksles med at den er på vej ned. Men det er den ikke - giv den tid til at folde sig ud i sin modne, elegante storhed - på vores bord var den klart bedst dag 2. Er ikke så exceptionel som Nonna Concetta fra samme producent, men heller ikke så langt fra - og holder lige sit niveau fra sidste år: 

92

PS. Også Italienska Viner og Billigt Vin har smagt

Vini d'Italia 2011

I weekenden var der dømt Italiana i den gamle presse under Politiken. Vini d'Italia er Danmarks største italienske vinfestival og her kan man virkelig få sig et bredt overblik over den italienske vins høje kvalitet og fascinerende mangfoldighed. Jeg har samlet lidt noter på nogle af de bedste indtryk på den røde front:

2000 Antichi Vigneti di Cantalupo, Ghemme
Smuk, moden nebbiolofarve og -næse med svampe, nedfladsæbler og jordbærgrød. Flot og levende i smagen med materiale og struktur til mange år endnu - god, blød frugt og lækre, saftige tanniner. Papillon importerer.

2004 Fratelli Ferrero, Barolo Gattera e Luciani
Ret udviklet næse, dog med mere spændstighed i frygt og syre. Jordbærfrugt i næsen med karamel-, gummi- og nøddetoner fra fadet. Lidt dump pg støvet forrest i munden, men åbner rigtig flot op bagtil med god syrekadence og hårde tanniner. Syrlige bær, kraftig røg og fadgummi i lang eftersmag. Papillon importerer.

2006 Foradori, Teroldego Rotaliano
Smuk, tindrende næse med tændt frugt af blåbær, æblegrød, lidt kakao og lakrids - næsten spritzig i duften. Svagere i munden, hvor den er læskende men ikke så kompleks og savner lidt greb. Sikkert en vinder ved bordet, hvor den ikke skal præstere op mod hårdere strukturerede vine. Bichel importerer.

2007 Cagiorgna, Etna Rosso
Yes! Nerello Mascalese for fuld udblæsning! Røg, vådt ler og fede forårsblomster i næsen. Slank og mellemfyldig krop med ok syre, skøn mineralitet, god koncentration og lækre, kraftige tanniner som sætter sent, men resolut ind. Ok længde og overordnet flot, slank power-stil. Stikker ud i mængden, men lever nok umiddelbart ikke op til prisen på 369,- Distinto importerer.

2006 Tirburzi, Sagrantino di Montefalco 'Taccalite'
Mørk, sød næse med kompot af mørke bær, saftigt træ og karamel. Blød og tyk i smagen - mørk, fed frugt godt balancveret af høj, 'dyb' syre og rigtig godt tanningreb. Alt for meget alkohol allerede tidligt i munden og dominerer eftersmagen. God længde og super syre, men ærgerligt med den dominerende alkohol. Måske vil det dæmpe sig lidt med tid. Distinto importerer.

Sottimano, Barbaresco Fausoni, Pajoré og Riserva

Sottimanos Barbarescoer lagrer på 25% nye barriques, men det betyder ikke blækkede fadbamser overhovedet. Her er der super-styr på fadene, og Sottimano arbejder tæt sammen med bødkeren om den helt rigtige egetype og lette ristningsgrad. Til Riservaen fremstilles specielle fade.
07 Fausoni er utrolig åben i glasset, virkelig floral og parfumeret duft med fin, rød frugt og klokkeklare hasselnødder. Mil i smagen og (for typen) let finish. Man mærker den åbne og lune årgang og Neives mildere terroir - er overraskende drikkeklar.
07 Pajoré er en lidt anden sag. Udbytte, vinificering og lagring er 100% identisk med Fausoni, men der er klar forskel: Pajoré er mere seriøs, kompleks og knudret med mørkere frugt, tungere lakrids og sandet tanninstruktur. Den giver ikke så meget som Fausoni lige nu og her og syren er ikke så liflig, men der er bedre greb og fokus i strukturen. Skal ligge.
04 Riserva (blend fra Cotta og Pajore, laves i 04, 05 og 08) har en markant mere lukket næse, giver næsten ikke noget i forhold til småsøstrene. Sødlig nebbiolofrugt og lædertoner. Fantastisk fylde i smagen, virkelig imponerende og uventet i forhold til den tilbageholdende duft. Stor frugt og mega grip - seriøs og i flot balance. Til fremtiden! Atomwine importerer Sottimano. Med ca. 300 kr. for ikke-riservaerne er de prissat noget højt i forhold til konkurencen i den prisklasse, men det er en utrolig sympatisk og dedikeret producent med topprodukter over hele linien.

Poggio di Sotto, Rosso og Brunello di Montalcino
07 Rosso: Wow, den bedste rosso jeg har smagt nogensinde. 2 år på store fade og helt klar: Traditionel sangiovese vælter op ad glasset i overraskende moden karakter. Stor og sød, sød sangiovesefrugt med rabarberkompot, vaniliesukker og svampe. Lidt svagere i munden hvor den virker noget let og en anelse syrefattig. Men saftig og med virkelig flot balance og stor elegance.
05 Brunello er lidt mere lukket, 'brunere' i stilen. Virker slet ikke som et stort skridt op i forhold til Rossoen og er det nok reelt heller ikke, de to årgange og rossoens meget brunelloagtige opvækst taget i betragtning. Samme sødlige karakter og større tyngde, men også brunelloen er tanninfattig og virker let og en anelse slap i finishen. Jeg gav den al min opmærksomhed, men den trænger nok til tid trods alt. Atomwine importerer.

2008 Vietti, Barbera d'Asti Tre Vigne
Åben duft med sorte kirsebær, fyldte likør-chokolader og sødlakrids i ellers relativt slank stil. God koncentration i munden og flot balance mellem mørk frugt, friskhed, fylde og syre. Umiskendelig barbera. Sammen med Aldo Conternos Conca Tre Pile 07 de bedste barberaer idag efter min mening.

2006 Vietti, Barolo Castiglione
Traditionel men meget åben næse med røg, nødder, kirsebær og blomme. Rigtig flot 'samling' af elementerne i smagen - fokuseret frisk og hård. Kraftige tanniner som fader ind på det helt rigtige tidspunkt. Minder om Germano i stilen, men ikke helt så karakteristisk.
Ettore Germano var foriøvrigt også blandt højdepunkterne, især 05 Cerretta som har de fantastiske, karakteristiske paranødder i den søde nebbiolofrugt-næse. 06 Prapò havde tændt frugt og super-aggressive tanniner, men ikke helt så åben. Niche Vine importerer Vietti, Viniropa importerer Germano

2006 Barolo fra Brovia, Aldo Conterno og Giovanni Corino
2006 Brovia, Barolo Rocche har lukket næse med røg, kridt og slanke lyse bær. Man kan dufte tørheden. Fin smag, med kridt, høj syre og brutal tanninfinish, som sætter tidligt ind og slipper meget modvilligt. Hindbær og umødne brombær holder langt ud i eftersmagen.
Aldo Conternos 2006 barolo er hård og kantet, virker lidt kedelig og uinspireret pt. Men fin sødmefuld frugt i mediumfyldig stil og virkelig delikat lakrids i både duft og finish. Seriøs og med korslagte arme, men med god balance og tæt sammenvævede elementer som lover godt.
2006 Giovanni Corino, Barolo Giachini er klart den mest åbne og givende barolo i denne trio af Conterno, Brovia og Corino. Understøtter La Morra-fordommen om den parfumerede, tilgængelige stil. Søde blomster og blommer i næsen og virkelig lækker, blød nebbiolofrugt i smagen med røde bær, blommer, lakrids og harmonisk greb. Næsten barbera-vibes i både næse og mund.. Det er et helt fantastisk Barolo-sortiment Domaine Brandis importerer!

Felsina
Felsina er blandt de bedste producenter i Chianti med enkeltmarksriservaen Chianti Classico Rancia og IGT-vinen Fontalloro i front.
Felsinas Basis-chianti 2008 Chianti Classico er frisk og klassisk med flotte sorte kirsebær, grenede toner, youghurt og let frugtsødme i næsen. Smagen har god syre, fine bær og grønne toner. Mellemfyldig krop og bygget til bordet.
2007 Chianti Classico Riserva Rancia er heller ikke i 07-årgangen nogen charmeur her på dagen. Lukket og ikke super-interessant i næsen. Smagen byder på rigtig flot og hård struktur. Sure kirsebær og strejf sødtobak med mørk lakrids i finish. God, slank eftersmag.
2007 Fontalloro (IGT Toscana, 100% sangiovese, 20 mdr. på barriques) er en helt andet snak. En fantastisk vin også på dagen og i den lidt vanskelige sammenhæng her, hvor en vin som Rancia har det svært. Pivåben, sød næse med stor frugtfylde og delikate fadnuancer. Meget smuk, dyb syre i smagen, næsten som indkogte æbler. Masser af karamel og syrlige bær. Flotte, resolutte og perfekt satte tanniner og megalang, delikat eftersmag med tanninerne hængende på tænderne. Flot! Domaine Brandis importerer.

Massimago 1883
Massimagos 2008 Valpolicella Superiore er et fantastisk bombardement af frisk, rød og blød bærfrugt. Skole-valpolicella i næsen og en med en duft som denne, hvad skal man så med ripasso og amarone? Lagrein-agtig med fuldmodne bløde kirsebær, spritzig i syren a la ribsgrød, mælk, og græs. Frisk i smagen med stor frugt, frugtsyren får det næsten til at fornemmes perlende. Lækker ribsfrugt og moden kirsebærsødme underneden. Forførende og super overraskelse.
2006 Amarone della Vapolicella har de samme elementer, men føles ikke uventet tungere. Dybere frugt, mere kompleks med sødlig-krydrede træk, enorm koncentration og tung sød-lakrids. Den obligatoriske alkohol fornægter sig ikke og føles altså lidt klodset her også (men det er måske et spørgsmål om vane, når det gælder Amarone). Men dejligt nyt bekendtskab! Viniropa importerer.

Domaine Brandis (Tom Brandis midt i billedet) står for Vini d'Italia, som er et fremragende arrangement, hvor meget af den bedste italienske vin er repræsenteret. Det er en unik mulighed for at prøve bredden og kvaliteten af indenfor en alle genrer og regioner. Jeg savnede i år lidt de forrige års lyse lokaler og rolige stemning. Der var for mange mennesker denne gang (den sene fredagssession), for lange køer ved bordende og den mørke, larmende hal under Politiken var med til lave et hektisk helhedsindtryk, som gjorde det svært at tale roligt med importører og de af producenterne der var tilstede. Men ikke desto mindre som altid interessant og med gode oplevelser indimellem. Rigtig meget fantastisk vin på ét sted! Vi ses næste år:-)

Ps. Læs også Italienska Viners indtryk fra lørdagen.