fredag den 30. december 2011

2009 Fattoria Il Casalone, Poggio Colombi Maremma Toscana IGT


Pepi Lignana Fattoria Il Casalone er en stor ejendom med 300 hektar, hvoraf bare 12 er vinmarker. Vinen her er på 85% cabernet sauvignon og 15% petit verdot fra marken Poggio Colombi i 300 meters højde tæt ved den toscanske vestkyst, håndhøstet med udbytte på ca 60 hl/ha og efter vinificering lagret 10 måneder på stål og andenårs-barriques.

Mørk sortrød farve med en violet tone. Duften er mediumintens og sød med en saftet front af fuldmodne blåbær, sorte kirsebær og solbær sammen med lakridskaramel, kringle og undertoner af medicinskab og stegeos. En behagelig og sødmefuld næse med masser af frugt.
I smagen går den mørke, modne bærfrugt igen; saftet og let jammy stil med masser af sødme og markant lav syre. Den søde lakridskaramel er med som undertone hele vejen sammen med de kringleagtige kryddertoner af kanel, muskat og nougat. Det er dog ikke nogen tung vin, det saftige præg er i front og det overordnede smagsindtryk er en letdrikkelig og vellavet vin, som er meget bredt anvendelig. Finishen er præget af sødlakrids og en lille alkoholsnert, som måske her ikke er helt tosset, fordi det tilføjer noget tyngde og trods alt er behersket. God længde.

Frugten er rund, syren lav og tanninerne fjerlette, så hvis man brænder for hårdt strukturerede vine antændes man nok ikke her. Til gengæld er der masser af harmonisk frugt, druetypicitet og ærlighed i den her vin - en charmerende crowdpleaser, hvor den fuldmodne druesaft er i front og fadet understøtter befriende langt bagude. Behøver ikke luft. 129/99 kr. ved 1/6 flasker hos A Vinstouw.
86

torsdag den 29. december 2011

2009 Fredriksdal Gods, Frederiksdal Kirsebærvin

En nyklassiker på det danske julebord - hvorfor ikke ledsage kirsebær med.. kirsebær? Mange mener den bedste danske vin slet ikke er rigtig vin, men derimod kirsebærvinene fra Fredriksdal Gods. Godset ligger ud til langelandsbæltet på Lolland - et af de tørreste og mest solrige steder i landet. Her er det basiscuvéen på sorten Stevnsbær, tappes ufiltreret fra ståltanken.

Selvfølgelig er her masser af kirsebær i næsen her - de helt sorte af slagsen med masser af indkogt sødme, kirsebærskind og bittermandel fra stenene. Sammen med lette, sødlige krydderier og vanilje, karamel og engelsk lakrids. Utroligt at der ikke er fade involveret her, det dufter og smager af fransk eg..
Smagen er fyldig og tæt men har en vidunderlig frugtsyre, som minder mig om recioto: livlig og føles næsten prikkende på tungen. Meget cremet og sød, men samtidig saftig og frisk og med fine bittertoner af engelsk lakrids og bittermandel i finishen.
Min referenceramme for kirsebærvin er lig nul, men det her er en fremragende dessertvin uanset - meget anbefalelsesværdig og ikke kun til ris à l'amande. 149 kr / 50 cl.

fredag den 23. december 2011

Trattoria Fiat


Skal man spise nær Nyhavn, gør man klogt i at vogte sig - her er der lagt turistfælder ud! Men der er også mange gode restauranter i området, omkring Kgs. Nytorv kan bl. a. Fishmarket på Hovedvagtsgade virkelig anbefales, det er en suveræn bistro de poisons. Den ejes af folkene bag Pastis, et ligeså anbefalelsesværdigt fransk bistrokøkken lidt oppe ad Gothersgade. Er man til italiensk er der ikke så mange muligheder lige i dette mikroklima, men der er én: Fiat, et lille trattoria på hjørnet af Kgs. Nytorv ved St. Kongensgade. Her er der glimrende, enkel italiensk mad og et flot vinkort. Et ærligt og gedigent trattoria. Vi fik cremet græskarsuppe med kammusling og estragon, grillede vildsvinekoteletter på jordskokpure med østershatte og til sidst tiramisu. Straight og godt og med to udemærkede vine til - den hvide mere karakterfuld end den røde:

2008 Passopisciaro, Guardiola Sicilia Bianco  
100% chardonnay fra unge stokke, plantet i 1000 meters højde og høstet med lavt udbytte på 30 hl/ha. Vinificeret på botti og lagret 3 måneder på cement.
Mørk strågul farve og en skøn, kraftig duft af bivoks sammen med frugt af abrikos og bittersød mandel. Lav syre i munden, men også tilbageholdt sødme, så udtrykket er tørt og først og fremmest frugtigt med abrikos, gule roser og honning og et støvet halmelement. Savner lidt syre i finishen også, men længden er rigtig god. En glimrende hvidvin - ikke frisk, men med fascinerende letmodnede aromaer og flot krop.

2008 Pio Cesare, Barbera d'Alba
Barbera fra det klassiske hus Pio Cesare, som råder over 50 hektar spredt i alba-zonen. 15 dages maceration og 18 måneders lagring - 30% i barriques og 70% i botti.
Farven er mørk rubinrød. Fadpræget barberanæse med kirsebær, tjære og røg sammen med kaffe, fudge og vanilje fra fadet. Mellemfyldig i smagen med flotte transparente kirsebær og solbær og et godt greb i finishen med tilstrækkelig tannin. Moderat syre for barbera, men også med styr på alkoholen - en fordel ved den lidt kølige 2008, og det er overordnet en vin i rigtig god balance. Moderat længde. Jeg kan godt lide harmonien her og synes fadpræget er iorden.

tirsdag den 20. december 2011

Tenuta Carretta Roero Bric Paradiso & Barbaresco Garassino

Tenuta Carretta er en af de største private producenter i Piemonte med 70 hektar, halvdelen omkring vineriet i Piobesi d'Alba i Roero og resten fordelt i Langhe. 
Vi tester to enkeltmarks-nebbioloer fra hver sin side af Tanaro-floden:

2007 Roero Bric Paradiso
Fra marken omkring Carretta, udbytte på ca. 45 hl/ha og lagring 18 måneder på barriques.
Transparent rubinrød, lysviolettonet farve. Frisk og ung næse med røde bær - især jordbær, efterfulgt af kirsebær og ribs - sammen med lidt lakrids og letsødlige, unge fadtoner af tryksag, vaniliesukker og karamel. Køn næse, men noget tilbageholdende.
Frugtdrevet i smagen med masser af friske jordbær og kirsebær. God balance mellem saftig frugtsyre og sødme. Der er god intensitet i frugten, straight forward saft med den nebbiolotypiske bitre understrøm. Lette tanniner i finish, som igen har mere karakter af bittertoner end egentligt mærkbare tanniner.
Her foregår det forrest i munden hvor der er fokus på saftighed og den umiddelbare frugtige charme. Bagerst og ud i eftersmagen fremstår den mere enkel. En easygoing nebbiolovin med charmerende rød frugt og god balance. Den virker lidt lukket og ung nu men kan godt gå hen og hente en del med tiden. For et års tid siden smagte jeg 03'eren, som var meget åben og med en del udviklede træk.
87

2005 Barbaresco Garassino
Fra Garassino-marken i Treiso. Udbytte på ca. 50 hl/ha og lagring i 12 måneder på store franske fade. Transparent, mørk rubinrød, orangetonet. Her er der meget mere power på: Intens duft med sødmefuld frugt af blommer, bagt rabarber, remonce, Kongen af Danmark-bolcher, kandiseret æble sammen med 'brændte mandler'-bod fra fadet. En virkelig flot Tivoli-agtig nebbiolonæse som også har den druetypiske alvorlige mineralitet af ferskensten og cement og et animalsk strejf af moskus.
Alvorlig frugt i smagen af rabarber, drueskind og ferskenskind med masser af trøffel- og moskustoner. Hård og tør nebbiolokarakter med den karakteristiske sødme og cement-tanniner som føles helt fra start og lukker rigtig godt i afslutningen. God intensitet og fokus hele vejen. Den tætte balsamico-syre griber fat bagerst i munden og holder langt ud i eftersmagen. En flot Barbaresco og imponerende på det her prisniveau.
90

Barbarescoen er den bedste vin af de to - mere kompleks, alvorlig og helstøbt og på ingen måde mærket af den på papiret lidt svage årgang: Faktisk er 05'eren her bedre - dybere, bedre struktureret og mere fuldendt - end jeg husker 04'eren. Virkeligheden indretter sig som bekendt ikke efter årgangsskemaer og her er en lille reminder om det. En klar anbefaling af Barbarescoen, og hvis man er til blødere, frugtigere (nebbiolo)vine kan man vælge Roeroen. Begge koster 100 kr v. 6 stk hos A Vinstouw.

tirsdag den 13. december 2011

2004 D'Angelo, Aglianico del Vulture Vigna Caselle Riserva


Aglianico er den store blå drue i Kampanien og Basilicata, hvor den er eneste sort i DOCG'erne Taurasi, Aglianico del Taburno og Aglianico del Vulture Superiore. Aglianico modner sent og er bedst når den dyrkes højt og kan få en lang vækstperiode. Man kan nemt forveksle aglianico med nordligere dyrkede vine og min personlige huskeregel er ('kort, klart og forkert'): for meget tannin til at være sangiovese og for blød (kirsebær)frugt til at være nebbiolo..
D'Angelo er og har været appellationens lokomotiv og de fremstiller Aglianico del Vulture-vine i forskellige udgaver og kvaliteter. Riserva Vigna Caselle er fra toppen af serien og produceres i gode år af druer fra 4-500 meters højde, høstet med 45 hl/ha, vinificeret med skalkontakt i 15 dage og lagret i 2 år på botti.

Rubinrød farve med let modning i kanten. Smuk, moden næse med sødlig frugt af røde kirsebær, blommer og rosin sammen med en hård kemisk-animalsk læder og limstift og bittersød krydring af grapefrugt, Campari og kanel. Kompleks, moden duft og en flot syntese mellem klassicisme og intensitet.
Smooth i munden med koncentrerede, sure kirsebær og lidt sødligt-krydrede rosintoner sammen med støvede træk af cement og tekstil. Flot balance i forløbet henover tungen og især en fabelagtig finish, hvor den dybe syre strammer til og tunge tanniner kommer frem indefra og lukker i en meget vedholdende afslutning. Eftersmagen har lang udklang af den sursøde frugt og de tanniske mineraler, syren blusser midtvejs og spiller langt ude i spidsen.

Det her er megaklassisk og virkelig godt. En utrolig harmonisk vin, som egentlig er stilfærdig og rolig, men har en fin dybde og kompleksitet og et civiliseret, men fast greb i strukturen. Perfekt moden nu, men giv den alligevel lidt luft for at åbne op. 109 kr hos Carlo Merolli. De gode svenskere smager herher og her.
90

lørdag den 10. december 2011

2010 Pojer e Sandri, Nosiola Vigneti delle Dolomiti

Vi bliver lidt ved nosiola-druen. Pojer e Sandri ejes af Fiorentino Sandri, som leder markarbejdet og Mario Pojer, som er vinmager. Huset blev grundlagt i 70'erne og råder nu over 25 hektar. Pojer e Sandri er kendt som en kvalitetsorienteret og innovativ producent med en vigtig plads i Trentinos nyere vinhistorie. Nosiolaen var en af deres første vine, og siden er der udvidet med en lang række områdetypiske enkeltsortsvine og blandinger. Nosioladruerne dyrkes på Faedobjerget på to parceller hhv. 300 og 550 meter oppe og presses iltløst vha tilføring af CO2, en teknik som Pojer e Sandri selv har udviklet.

Lys, hvidgul farve. Duften er lidt tilbageholdende, man har masser af friske efterårsæbler sammen med frisk pære, æblegrød, lidt hvide blomster og en rå, mørkere kerne, som minder om diesel og salmiaklakrids.
God koncentration og fokus i munden, hvor frugten trædder i karakter med ganske god fylde ledsaget af den specielle - lidt diskrete - lyse floralitet. Syren er høj og hård, og stilen er i det hele taget kantet og lidt streng - dog modsagt af den indsmigrende frugtprofil. I finishen drejer floraliteten i en mere kemisk retning med lim-, sæbe- og bittertoner. Godt bi her i afslutningen, medium længde.

Den høje syre kommer især til sin ret til mad, her bliver det virkelig læskende og friskt - glimrende og uproblematisk sammenspil med fx. aftenens puttanesca, og vil gå super til mange andre retter med pasta, fisk eller grøntsager. Det er en flot hvidvin i slank og frisk stil - lidt mere stramtandet og ikke så personlig og harmonisk som IASMAs Nosiola, men mindre kan også gøre det. €11 hos Enovit.it
86

tirsdag den 6. december 2011

2009 Istituto Agrario di San Michele all'Adige (Edmund Mach), Trentino Nosiola

Hvidvin på druen nosiola, som næsten udelukkende dyrkes her i Trentino. Istituto Agrario di San Michele all'Adige er en landbrugsskole eller rettere et center for agrikulturel forskning og uddannelse og er den eneste af sin slags i Italien. IASMA driver bl. a. en berømmet ønologuddannelse og har i den forbindelse en fuldt kommercialiseret vinproduktion med en lang række vine, Istituto Agrario-serien her dækker enkeltsortsvine på alle godkendte druer i regionen. Nosiola-stokkene her er 20+ år og gror ca. 300 moh. Vinen lagrer et halvt års tid på stål.

Flot dybgylden farve med et lille grønligt træk. Vidunderlig, aromatisk næse med krokus, raps og en støvet havtone af rejeskaller sammen med den mineralsk-frugtige front af grønt æble, lime og våde sten. Der er masser at dufte på, næsen er både frugtig, floral og mineralsk i en meget elegant stil.
Let krop i munden, men der spreder sig hurtigt et meget harmonisk og indtagende indtryk med perfekt balance mellem den modne frugtsødme, en høj syre og mineralsk tekstur. Sødmen bygger op henover forløbet og kulminerer i en delikat, letkrydret finish med godt greb og saftighed. Det overordnede indtryk er friskt, men med dybde og modenhed i frugten. Flot længde med især vedholdende, intens syre i den let-aromatiske udklang.

En fremragende basishvidvin, som ikke er ulig riesling i sin kombination af aromatik, mineralitet og syre. Balancen og harmonien hele vejen fra læberne til ud i eftersmagen er bemærkelsesværdig og gør denne flaske til en meget stor nydelse. Slank, let og elegant og samtidig med charme, superflot fokus og masser af dufts- og smagsnuancer. Bravo! 89 kroner hos Carlo Merolli.
89

torsdag den 1. december 2011

2007 Sportoletti, Assisi Rosso

Sportoletti råder over 20 hektar i Assisi DOC i det østlige Umbrien og er den lille appellations store navn. Der dyrkes sangiovese, cabernet (sauvignon og franc), merlot, chardonnay og grechetto. Der produceres fem etiketter - 1 sød, 2 hvide, 2 røde og basisrossoen her er lavet på sangiovese, merlot og cabernet sauvignon i forholdet 50/30/20. I gennemsnit 20 år gamle stokke dyrket i ca 400 meters højde, 15-20 dages maceration og et års lagring i brugte franske barriques. Den navnkundige Riccardo Cotarella er ønolog.

Mørkerød farve med en del bundfald. Mediumintens næse med mørk frugt af kirsebær og hyldebær, dieselolie og en bitter, kommenagtig duft af Rød Aalborg og afbrændte våde grene. Og så en glycerolsødlig tone af amaretto og bærlikør.
Meget koncentreret og fyldig allerede i indgangen i smagen, dump kakaopulver-agtig med tilbagelænet hyldebærfrugt og lidt engelsk lakrids. Høj alkohol allerede fra start og det bliver kun værre: Finishen overdøves helt af brændende chili-bitter alkohol, selvom der egentlig er god tanninstruktur inde bagved og frugtsyren liver lidt op her i afslutningen. Meget markant kakao og marcipan (kartoffelkage!) i eftersmagen sammen med lidt triflibær og igen en lidt ubehagelig spritbitter snapsefornemmelse. Medium(-) længde.

Egentlig et godt forsøg og med et kvalitetsbevidst, lovende scheda technica i forhold til prisen, men der er alt for høj alkohol (15%) her, som helt forhindrer vinen inde bagved i træde frem: Brændende og alkohol-sød både i næse og mund, som medvirker til et overordnet uharmonisk indtryk. Det hjælper lidt at køle den et par grader ned. 120 kr hos Theis Vine, €7,70 (09'eren) hos Superiore.de
84

tirsdag den 29. november 2011

2008 Le Ragose, Valpolicella Classico


Basis-valpolicella på 50% corvina, 30% rondinella og 20% andre druer (molinara, croatina, barbera m. fl.) fra den gode producent i Negrar Le Ragose, som i alt råder over 17,5 hektar med vin. Vinificeres på stål.

Mørk rubinrød farve. Klassisk og ren Valpolicella i næsen med de karakteristiske likørkirsebær, sødlakrids, lidt bark/læder, en lille sødlig-kemisk tone af maling eller ketcherstrenge og en let krydring af muskatnød og anis.
Saftig i smagen hvor de søde kirsebær går igen. Syren er lav og der er så godt som ingen tannin, så det er alene på denne indsmigrende frugt at den her vin skal hente den hjem, og det gør den ganske udemærket. Mellemfyldig, rund og saftig frugtprofil, som er enkel men charmerende nok til at fastholde interessen. Forløbet er smooth og harmonisk, men der er ikke noget greb i finishen, hvor fraværet af syre- og tanninstruktur bliver markant. Længden er derimod god med den sødlige kirsebærfrugt og den lette, barkede krydring.

Ragose's Valpolicella kan drikkes i store slurke og er ikke noget født analyse-objekt, men er man til sødlig frugt med den ærkeitalienske renhed i behold, er dette et glimrende bud på en hverdagsvin. Masser af ærlighed og typicitet, men ikke vildt karakterfuld. 80/60 kr ved 1/6 hos supervin.dk. Finare Vinare er begejstret for 09'eren og 10'eren.
86

søndag den 27. november 2011

2009 Farnese, Casale Vecchio Montepulciano d'Abruzzo


Kooperativet i Castello Caldora Farnese Vini er sparsom med informationerne, så her er det direkte fra flasken til sanserne:
Tæt, sort-violet farve med rubinrøde kanter. Mørk og flæsket montepulcianoduft med let fadpræg: sorte skovbær, nykløvet træ, brakvand og kanel. Ikke intens næse, men den er behagelig og druetypisk og åbner op med luft.
Tæt og koncentreret i munden med mørk frugt og stofrig struktur. En balsamisk let-sur tone præger syren og følger den bløde, sorte frugt i smagen. Kraftfuld finish med godt greb og sød krydring (kanel, dadler) i eftersmagen sammen med udklangen af den letbalsamiske sorte bærfrugt. Blød i frugten, men stadig flot struktur med fast syre og barkagtig tannin, som sætter behersket, men rigtigt ind i finishen.
Dette er en god og druetypisk montepulcianovin med kraft, fylde, opfriskende struktur og uden dominerende fad. Ikke særligt kompleks og til den tiknappede side - men med sin robuste karakter meget velgørende til fx. oksekød. 100/85 kr. ved 1/6 hos Holte Vinlager.
85

fredag den 25. november 2011

2008 Feudi di San Gregorio, Fiano d'Avellino

Fiano d'Avellino udgør sammen med Greco di Tufo Kampaniens to hvide DOCG'er. Feudi di San Gregorio er en af de markante producenter i Kampanien, deres basis-fiano lagrer 3 måneder sur lie på ståltanke.

Dyb gyldengul farve med grønne reflekser. Til at begynde med er duften lidt stram og citrusdomineret med lidt pæretoner, men med luft åbner den op til en mere rund og kompleks næse, hvor honning, pulverlakrids, kamille og flintmineraler blander sig med den lyse frugt.
Smagen er ren og klar med høj og bastant frugtsyre, og også her kræves luft og lidt temperatur for at finde den rundere side frem. Kompleksiteten øges lidt med god intensitet i frugten, lille sødmefuld understrøm og mineralske bittertoner. God finish med let glycerolsødme, hvor der også kommer en delikat pecorino-tone frem. Medium længde på den syrlige udklang.

En rank og mellemfyldig hvidvin som åbner lidt anonymt og næsten chardonnayagtigt (basis-chablis), men med luft og lidt højere temeratur åbner lidt op med de druetypiske honning- og blomsteraromaer. Rent, velbalanceret og delikat - men ikke helt karakterfuld nok til at vække stor begejstring. Bedst til mad og som sagt efter luft. Theis har pt. prisfald på Feudis produktlinie, som nok også har været sat i overkanten. 80 kr for denne 08-fiano.
86

fredag den 18. november 2011

2008 Rocche Costamagna, Barbera d'Alba Annunziata

Betegnelsen Annunziata er nok bedst kendt for at definere forskellen mellem de to berømte Barolomarker, Rocche di Castiglione og Rocche dell'Annunziata. Annunziata er ikke i sig selv nogen cru, men en lille by og kommune lige øst for byen La Morra i Barolo-zonen. Her ligger bl. a. familiehuset Rocche Costamagna, som råder over ialt 14 hektar i La Morra og Verduno og producerer en klassiske Langhe-serie med to Baroli fra Rocche dell'Annunziata i toppen. Beppe Caviola har været konsulterende ønolog siden begyndelsen af 80'erne. Basisbarberaen kommer fra 2,4 hektar hovedsageligt i Annunziata, høstes med udbytte på 50 hl/ha, macererer i 5-6 dage og lagrer et år på en blanding af botti og barriques.

Mørk rubinrød farve. Arketypisk barbera-duft med mørke, saftede kirsebær, tørret frugt, en sød kemisk tone af lim og kanel og masser af røg. Skøn og indtagende næse. I munden er syren høj og levende sammen med kirsebærfrugten, som ligger i et stilistisk grænseland mellem lys og mørk, stram og blød. Syren er kraftig forrest i munden og sødmen dominerer bagerst. Tjære og saltlakrids hen mod finishen sammen med lidt volatile/brændte rosintoner. Røg og kirsebærsten i åbningen af eftersmagen, som har lang kirsebærfrugtig syre, men ikke den største kompleksitet eller intensitet.

Det er en saftig og charmerende barbera, meget vellavet og velbalanceret. Barbera synes ikke altid nem at styre, der kommer sommetider til at stikke elementer ud, fx. syre, fad eller alkohol. Men ikke her: Alkoholen er holdt godt tilbage (sikkert hjulpet af den kølige årgang), syren frisker op samtidig med at frugten har blød sødme og fadlagringen ligger perfekt kontrolleret i baggrunden. Gode røg- og tjærearomaer giver kant og karakter.
Ikke en spektakulær vin, men som barbera er skabt til, er den en sand fornøjelse ved bordet - saftig og frisk, fremragende til aftenens hjemmelavede gnocchi med senneps-flødesovs og tyndtskåret oksekød. 130 kr hos Theis Vine.
88

onsdag den 9. november 2011

2005 Quercecchio, Brunello di Montalcino

Quercecchio er et familiehus ejet og drevet af Maria Grazia Salvioni. Det ligger i den sydlige del af Montalcino-zonen og råder over 15 hektar i 320 meters højde med sangiovese grosso. Der produceres Brunello i klassisk stil med mellemlang maceration og lagring (tre år) på store fade.

Transparent granatrød med let modning. Frisk, æterisk næse med lys, rød frugt (kirsebær, ribs), kongen af danmark-bolcher, frisk fenikel, umodent æble og i baggrunden en flygtig animalsk tone af afløb, dyrehud og blåskimmelost. En slank og meget traditionel sangiovesenæse - ikke særligt kraftfuld, men delikat.
Meget høj syre i munden med slank frugt af sure kirsebær, ribs og æble (næsten skovæbler, umodne). En lille sødme kommer til med farin- og kaneltoner og tobak. Strukturen er rank og slank, næsten tynd - men vinder både styrke og bredde med luft. Så godt som ingen tanniner i finishen. Lang eftersmag med frugtsyren i front og et sødligt-animalsk drag fra fadlagringen.

Det er en brunello som er mærket af sin lidt sløje årgang og efter min mening er et niveau under 2004'eren. Min skarpe halvdel er ikke umiddelbart begejstret og sammenligner med Prins Charles: Royal i oprindelsen, ja, men ranglet, uharmonisk og uden egentlig substans. Og det vækker diskussionen om hvor grænsen i grunden går mellem tynd/simpel og slank/elegant i en vin. Men hun istemmer at den samler sig betydeligt med luft og har delikate øjeblikke. Jeg er generelt mere venligt stemt og holder af den letmodne sødme kombineret med friskheden i den lyse frugt med enormt høj frugtsyre. Er bedst efter 2-3 dage, så giv den godt med luft. Det betyder dog ikke at den kan holde sig evigt i kælderen - frugtens friskhed er en hovedattraktion her.
Som reference åbner vi den helskønne 2004 Podere Capaccia, Chianti Classico, som ganske vist er af lavere adel, men flere gange har vist sig som en overachiever og klokkeklar 88-pointer. Det er den stadig, men man mærker trods alt tydeligt et ekstra gear i blød kompleksitet hos Querceccios 05-Brunello. 131 kr. hos Carlo Merolli. Også smagt her, her, her og her - kravler lige akkurat op på:
90

mandag den 7. november 2011

Bichel 2011


Bichel Vine er både en webshop og en gårdbutik i Hjortshøj nord for Aarhus, hvor der er udsalg af delikatesser og vine. Hver fredag og lørdag er der forskellige 'temahapsere' parret med vin og det er også her på Hjortshøjlund at WSET diplomkurserne foregår. Bichel er altså en driftig og passioneret spiller i branchen med et sympatisk syn på mad og vin og det afspejler sortimentet også, på den italienske front med gode producenter som Sandrone, Scarzello, Oberto, Monsanto, Almondo, Foradori m. fl.
Bichels årlige sortimentssmagning fandt i år sted i Scandinavian Congres Center, Aarhus og er lidt af en manifestation med mange vine plus delikatessemarked og kulinariske smagsprøver af meget høj kvalitet. 

Hovedattraktionen for mig var utvivlsomt besøget af Giovanni Almondo (v. Stefano), en fremragende producent fra Roero: Almondo er et familiedrevet hus i Montà d'Alba med 15 hektars marker og en produktion på 90.000 flasker - barbera, arneis og nebbiolo.


2009 Almondo, Langhe Nebbiolo er frisk og ren nebbiolo med god fylde og karakter. Slank frugt af syrlige kirsebær, ferskensten og røg og en frisk, harmonisk frugt i munden. Flot tæthed på det her niveau, skøn basisnebba (87-88). Roero DOCG var ikke med, men det var til gengæld enkeltmarken 2007 Almondo, Roero 'Bric Valdiana' - også ren nebbiolo fra 4 hektar med 20 år gamle stokke, 15-18 dages maceration og lagring 20 måneder, 12 på nye barriques + 8 på botti. Lys  og transparent granatrød farve. Intens og dyb nebbiolonæse med masser af nødder og ristede svampe og frugt af jordbær, rabarber og lidt marcipansødme. Stor intensitet i munden også med fokuseret frugt og heftig struktur - tæt, saftig syre og tanniner der begynder som underliggende kridt og brager frem i finishen med enorm kraft. Meget lang - wow, kun rigtig god Barolo kan være med her! (92-93). Begge nebbiolovine bar positivt præg af de gode, lune og åbne årgange 07 og 09.

2010 Almondo, Roero Arneis 'Vigna Sparse' er som navnet antyder fra forskellige marker (4) og er husets basis-arneis, lagret på stål 5 måneder sur lie. Charmerende næse med ananas, gul vingummi og hvide blomster. Åbner slikkent i smagen med sødlig frugt, men udvikler sig i munden og er meget rank bagerst med letkrydret citrus-finish og høj syre. En fin og karakteristisk arneis, jeg vil rigtig gerne smage enkeltmarken 'Bricco delle Ciliegie', som mange mener er blandt de bedste arneis-vine (86-87)

Af øvrige vine havde jeg set frem til 2007 Monsanto, Chianti Classico Riserva, men den skuffede noget idag: smooth og behagelig rød kirsebærfrugt, saftig, venlig og elegant - men duftneutral og lidt kedelig mainstream-neochianti. 2009 Sandrone, Dolcetto d'Alba var derimod en flot repræsentant på basisvin-niveauet med kølig blåbærfrugt og papirtoner i næsen. Meget høj syre og rå ungdommelighed i munden - frisk kølig-mørk frugt, godt greb og ganske lang. Sådan skal dolcetto være, perfekt bordvin til kraftige pastaretter o. lign. 2007 Scarzello Barbera d'Alba Superiore var også glimrende med dyb, kompleks barberanæse, tændte sure kirsebær i munden med krads-krydret syre og en del tannin for typen. Intens og kompleks. 12 måneder på store fade. Den vil jeg gerne have med til bords!
Og til sidst to hvide østrigere - 2010 Schloss Gobelsburg, Grüner Veltliner Stensetz har en intens og mediumparfumeret aroma med lime, hø og altheabolche - fyldig og frugtig i munden og med en intens finish som trækker ud i god længde. Flot og harmonisk GV i saftig stil. 2010 Prechtl, Grüner Veltliner er mere udviklet i næsen med anstrøg af petroleum/udstødning og en smule trøffel faktisk - næsten (spøgelses)fad eller sur lie i næsen. Interessant duft. Meget slankere og mere enkel i munden med ren, citrussyrlig frugt og stålmineraler. Lidt slap i finishen og heller ikke samme længde som Gobelsburg.


Det er en gratis smagning, hvilket jo er flot og godt for fremmødet (=marketingsværdien), men det bar smagningen også præg af - smageglassene var dårlige og topvinene var blevet hjemme i Hjortshøj. Personligt vil jeg hellere betale et par hundrede kroner og så have muligheden for at smage hele produktserier, sådan som det er normen ved sortimentssmagninger.

fredag den 4. november 2011

2009 Nals Margreid, Alto Adige Lagrein

Mørk rubinrød med blå reflekser. Duften har mørk afdæmpet frugt, lidt æteriske træk af lim og støvede toner af pap, halm og gamle teddybamser. Med luft kommer (salmiak)lakrids til. Rolig, men åben og ret intens næse.
Smagen er frisk og mørktonet, bred frugtsyre og en markant sødme i den sorte kirsebær-blåbærfrugt. Stofrig finish uden egentligt bid fra hverken syre eller tannin, men med fuldt fokus på den mørktonede frugt og de bitre, støvede træk. Markant saftet åbning af eftersmagen; usødet blåbærsaft med en bitter-frugtig smag af fuldmoden, tyk drueskal. Karakterfuld, god længde og kraft.
Sødme, kirsebær, tanninløs - man bruger en del af de samme ord, som hvis man beskriver en god basis-valpolicella. Men det er alligevel en markant anderledes oplevelse - mørkere og samtidig mere rank-metallisk og med en mere tilbagelænet og stolt sødme end i Valpolicella. Sorte fuglekirsebær vs. kirsebærsovs. Men den høje drikbarhed og ditto anvendelighed ved bordet har corvina og lagrein tilfælles, og kombinationen af læskende, charmerende saft og mørk, støvet alvor gør sidstnævnte til en personlig favorit. Nals Margreids Gries-lagrein her er på niveau med Hofstätters flotte basis-lagrein. 130 (pt.78) kr hos Theis Vine.
87

onsdag den 2. november 2011

2010 Claus Preisinger, Burgenland Zweigelt

Det er en stor fornøjelse at gå ind i butikken Österreich på Esplanaden. Her er et skarpt udvalg af østrigsk vin - alle  økologiske/biodynamiske og betjeningen er enormt venlig og imødekommende. Vi køber en biodynamisk Zweigelt fra den unge Claus Preisinger i det nørdøstligste Burgenland, spontangæret på tank og lagret 10 måneder sur lie på brugt eg. Anbefalet af Italienska Viner, som har lavet et super-indlæg med seks smagte vine - højst anvendeligt for alle som skulle have lyst til at stifte bekendtskab med østrigsk rødvin i almindelighed og Österreich vinhandel i særdeleshed.

Preisingers Zweigelt har en mørk og tæt rubin-violet farve, meget pigmentrig. Meget frisk og kølig duft med mørk frugt - nærmest som frosne (brom)bær - og saltlakrids, sammen med en lille sød kerne, et læderstrejf og grønthandelagtig vegetal tone med pastinak og kold jord.
Meget høj syre i smagen, faktisk en decideret sur fornemmelse med naturel-youghurt og slank, men alligevel meget fyldig, frugt af umodne sol-/brombær og masser af bittertoner. Skøn metalmineralsk afslutning sammen med let tannin. Man kan nærmest smage farven lilla i den her vin, det er en tæt, meget frisk vin med en interessant kombination af mørk ekstraktrigdom og kølig friskhed, som faktisk lige får tankerne til at strejfe dansk rondo, men naturligvis er mere i familie med fx. helt ung dolcetto.

Den er urimeligt ung nu og blev spontant drukket u-karaflet henover en aften, men den lille æteriske sødme man fornemmer inderst inde vokser sandsyligvis yderligere med mere luft/tid. Det er en rank og læskende rødvin som er beundringsværdigt karakterfuld og skabt til mad som fx. retter med kylling.

lørdag den 29. oktober 2011

Sangioverload i Ørestaden


Toscavini og BB Vinimport er to af landets absolutte topimportører af toscansk vin og især har BB et utroligt Montalcino-sortiment. Hvert andet år arrangerer de sammen en stor smagning, hvor de fleste af producenterne selv kommer op. I år var det i en af ørestadens (hvis ikke byens) smukkeste bygninger, Ferring-bygningen. Sangioveserepertoiret her er temmelig uovertruffent, vi rapporterer fra en ende af - med de sædvanlige smagnings-forbehold:

Armilla, Montalcino
Superklassiske montalcino-vine i rank og stram stil. 2009 Rosso har en åben og intens næse med lys rød frugt, masser af friske urter og mødding. Godt med tomat i den velbalancerede smag, smooth og slank med god kraft og klassisk karakter. 2006 Brunello har den samme profil, men er temmelig meget mere lukket samtidig med at man fornemmer en støre dybde og mørkere kerne. Flotte og velstrukturerede vine begge to, og her virkelig et håndfast eksempel på klichéen: Rosso til at drikke nu og Brunello til at lagre.

Cerbaiona, Montalcino
2008 Rosso er simpelthen fantastisk, smager som meget stor, klassisk Brunello og outperformer næsten 05 Brunello, som er flot men fremstår lidt lukket idag. 08-rossoen har megacharmerende rød sangiovesefrugt, vidåben og fyldig og virker perfekt moden, både hvad angår druemateriale og vin. Elegance og kraft i ét, klar til at drikke nu, men tag ikke fejl: dette er en seriøs vin! Selvom rossoen her er utrolig er der stadig et niveau op til 2006 Brunello: lidt lukket i duften med tæt læder og friske svampe og lidt trøffel. Fantastisk i munden med tændt lys kirsebærfrugt og ekstrem fylde især i bagkanten, som har utrolig tæthed. Når man har sunket vinen, er det som om man stadig har munden fuld - en af de længste vin, jeg har smagt.


Salvioni, Montalcino
2009 Rosso har duft med sødlig blommefrugt, anis, remonce og en lille sprittet acetone-tone. Moden og tæt i duften. Flot i munden, slank og klassisk, men med stor kraft. Intens i bagkanten. En fantastisk vin. 2006 Brunello har en smuk duft, mega-intens og sødlig - skolebogseksempel på stor, klassisk sangiovese - og faktisk virker den relativt åben. Masser af våde grene og tæt, tæt sødlakrids. Fantastisk i munden, helt utroligt balanceret og med en stor og kraftig struktur med tanniner som griber fast med blid hånd. Det er simpelthen svært at forestille sig sangiovese mere optimal end her, det er kæmpestort for at sige det ligeud.

Santa Maria, Montalcino
Igen meget store rossoer (2009 Rosso og Rosso BB-selezione med et halvt år længere på fad, dvs. knapt to år) med klassisk ung sangio-næse af høj kvalitet: saftig blommefrugt, grene, bremsevæske, sødtobak og harsk læder. Lidt tyndere i munden end næsen lover, igen med blommesaft sammen med en æblecidereddike. BB-selection har lidt større intensitet i næsen. 2006 Brunello har røde æbler og er lidt strengene og mørkere og en anelse mere kemisk. Enormt flot struktur i munden hvor heftige tanniner virkelig spiller godt op med den spidse syre. 2004 Brunello Riserva er en absolut topvin med sødlige lædertoner og bagt marcipan i næsen og så den meget indtagende kombination af slank og elegant lys-rød frugt og dyb sødme, som er så karakteristisk for top-sangiovese.
Santa Maria virker generelt lidt mere oxidativ i stilen end nogen af de andre, har højere og mere spids syre og med mere æblet frugt og en lidt mere akavet stil. Selvom vi utvivlsomt snakker meget høj kvalitet her, er jeg ikke helt så begejstret.

La Fornace, Montalcino
Meget kemisk stil med klorin og salmiakspiritus i 2009 Rosso, som er udemærket og har god frisk frugt og dybde. Meget ung. Kemien går igen i 2006 Brunello kombineret med brændt-sødlige træk. Engelsk lakrids, moden frugt og farin-sødme i duften. Sød i munden, men også med en markant sur tone. Lidt brændt karamel og en del alkohol i bagkanten. Særegne og lidt strittende vine, som jeg gerne vil smage ved bordet.

La Rasina, Montalcino
2009 Rosso er meget parfumeret med masser af sæbe og friskkløvet fyrtræ. Rund og fyldig og ligefrem rosso - meget saftig og delikat. 2006 Brunello er strammere og mere rank. Grene og bremsevæske. Man fornemmer mere dybde og højere koncentration, men ikke helt så åben nu. Rasina lagrer først på nye barriques, men helt uden ristning, så det er iltningen ved lagringen der er i fokus, ikke vanilie, kaffe etc. 2004 Brunello Divasco er en enkeltmarksaftapning og her fornemmer man potentialet - de to år mere på flaske gør underværker. Dyb seriøs duft igen med masser af fyrtræ og lyst læder. Stor rund og dyb frugt - flot Brunello.
Rasina og Fornace er fremragende montalcino-vine, men i denne sammenhæng mærker man at de er et lille niveau under de helt store.


Også flotte sangiovese-vine fra Castell'in Villa og Fattoria Le Fonti. Det er store chianti'er og alligevel er den stilmæssige forskel på sangiovese-udtrykket i Chianti Classico og Montalcino tydeligt i den her opstilling, meget lærerigt. Fontis to top-sangioveser var et interessant studie: 100% samme vinifikation og lagring, men enkeltmarksvinen Vito Arturo har meget rundere frugt og kraftigere tanninstruktur, hvor CC-riservaen er langt mere slank og lysere i udtrykket. Ren terroir-forskel.
Castell'in Villa imponerer med god basis-CC'er og en stor Riserva Poggio delle Rose, med flot koncentration - læder, røde æbler og marcipan-sødme, lidt asfalt og små kaffetoner, men slet ikke for mærket af 18 måneder i nye barriques - smuk balance. 

Arnaldo Caprai, Montefalco
2007 Sagrantino Collepiano er blød og meget mørk, ekstraktrig og tæt med sorte bær og våde blade og fudge fra fadet. Virkelig heftige tanniner som brager sent ind men coater munden fuldstændigt. Bring out the Bistecca! 2006 Sagrantino 25 Anni har samme meget mørke, tætte frugt sammen med intense kanelaromaer. Ikke helt så vil i munden som Collepiano - rundere og smooth, dog stadig med fast struktur. En meget koncentreret og flot vin i den sorte skole. Fælles for Caprai-sagrantinoerne er en relativt lav syre, som mærkes markant især forrest i munden og så den temmeligt markante barriquelagring.

Tabarrini, Montefalco
Mørke, intense sagrantino-vine med høj alkohol og meget stor kraft - der er vildskab i alle vinene. Her betyder årene virkelig meget - den nys aftappede Montefalco Rosso er helt mærket af ungdom og 06-sagrantinoerne heftige, men ret indestængte på nuværende. 2004 Colle alle Macchie er derimod ved at nærme sig sit vindue - stor, rund og intens i næsen med blød mørk brombærindkogning og sødlige fadkrydderier. Intens i munden - en hedvins krydderi og alkohol kombineret med høj, frisk syre og blød, saftig frugt.
Det er ikke elegance, eller balance for den sags skyld, som er sagrantinos styrke - det er rå og vilde vine, mørke og med tæt struktur og høj alkohol. De har et langt liv og jeg har stadig til gode at smage Sagrantino med alder - de kan generelt udvikle sig flot, tror jeg, og sikkert vinde den balance de somme tider mangler som unge.

La Smilla, Gavi
Som jeg plejer, sluttede jeg af med en hvid runde som desværre ikke blev så lang. Det er fantastisk opfriskende at dufte og smage hvidvin efter 30+ røde! La Smilla laver forskellige udgaver af Gavi, jeg smagte tre, basis-Gavi'en fra 2010 er frisk og pære-agtig i duften, ligetil men godt koncentreret og med god intensitet. 2009 Gavi di Gavi er meget spidsere og mere frugtig i duften, med masser af citrus og grønt æble, også en intens og frisk hvidvin. Den bedste er Gavi di Gavi 'I Bergi' med tonsvis af harpiks fra barrique-lagring og en tæt, sødmefuldt frugt med intens syre inde bagved. Flotte Gavi'er - til under 100 kr allesammen snakker vi seriøs value!

Måske den bedst gennemførte smagning, jeg har været til: Perfekte lokaler med masser af lys og plads, producenter bag så godt som alle borde, ikke for mange mennesker, supergod stemning og fremfor alt et montalcino line-up som nok kun meget sjældent kommer bedre i ét rum. Bravo!
Og personligt var det stort at møde de glimrende svenskere bag Più Rossos blog-storebrødre: Italienska Viner, Billigt Vin og Vinosapien.

torsdag den 27. oktober 2011

Grüner Veltliner, Welschrielsing & Riesling: Østrig!


Mini-ekskursion med tre østrigske mellemklasse-hvide, to forskellige regioner og tre forskellige druer, alle ca. i prisklassen 70-100 kr.

2010 Weinmanufaktur Krems, Grüner Veltliner (Kremstal, Sandgrube)
Hvidgul med grønne træk og mikroperler. Æble, ananas og friskost i duften sammen med en anelse hyldeblomst. Med luft blander en sødlig vanilietone sig med æblerne og ved lidt højere temperatur kommer lidt flere krydderier til - quatre épices-agtigt med ihvertfald lidt muskat og hvid peber. Ikke nogen kompleks næse, men heller ikke uinteressant at stikke næsen i overhovedet.
Smagen er frisk og læskende i en blød, frugtig stil. Føles meget harmonisk og ligefrem (på en god måde) i munden. Syren er til den lave side, men frugtprofilen er slank og frisk. Hyldeblomst og gala-æbler i eftersmagen sammen med et bittert, pikant element af granny smith-skræl, drueskind og muskatnød.
Der kan eller behøver egentlig ikke siges eller skrives så meget om denne vin, men drikkeglæden er helt i top - et skolebøgseksempel på frisk, læskende og sprød hvidvin, som samtidig har ganske godt med karakter. Til aperitif eller let mad. Med fast plads hos Dansk Supermarked er her nok den videst tilgængelige GV på det danske marked. Bergholt har smagt 09'eren.


2009 & 2010 Domäne Müller, Welschriesling Ried Burgegg - Deutschlandsberg (Weststeiermark)
Welschriesling kaldes også riesling italico, men har på trods af navnene intet slægtskab med rhein-riesling. Vi er i Weststeiermark i den sydligste del af det østrigske vinområde, hvor welschriesling - i modsætning til Burgenland - hovedsageligt anvendes til tørre vine.
Hvid-grøn farve med mikroperler og en meget køn, slank næse med friske, grønne æbler og gul-grønne citrusfrugter. I munden er den sprød og frisk - ukompliceret, men med høj syre og rank, slank frugt, som har en rigtig fin balance. Knastør og læskende med en delikat, let bitterhed i finishen. 2010'eren er klart mest sprød og levende i frugten, så det er uden tvivl en hvidvin, der skal drikkes så ung som muligt.

2007 Sepp Moser, Kremstal Riesling von den Terrassen (Kremstal, Rohrendorf)
Biodynamisk riesling, cuvee fra fire forskellige terrasser. Ingen kan være i tvivl om letældet rielsing her: Masser af petroleum og ristede nødder i duften foran frugt af abrikos, pære og kandiseret appelsinskal. Mineralsk og tør i munden, med den typiske rieslingstruktur som er tæt forrest og slank bagerst - svært at beskrive bedre. Syren er høj og frugten tæt - riesling viser i denne trio sin overlegenhed! Vidunderlig og overraskende seriøs vin, perfekt moden nu - kanonmatch til de sødligt-støvede toner i en skummet skaldyrsbisque med ristet kammusling, som den ledsagede.

onsdag den 26. oktober 2011

2007 Cantine San Silvestro, Barolo 'Patres'


Denne Barolo har jeg flere gange gået i en stor bue udenom i SuperBest. Selvom nebbiolostokkene sommetider vokser ind i himlen med gode (udsalgs)priser på højkvalitetsproducenter som fx. Cascina Cucco eller Produttori del Barbaresco, ringer alle alarmklokker når kooperativ/negociant-barolo sælges i supermarkedet til langt under 100 kr.
Forleden offentliggjorde bloggerkollektivet Garantito IGP så resultatet af en blindsmagning af Barolo 2007, hvor San Silvestros 'Patres' var blandt en fælles top-11 i et bredt line-up fra La Morra og Novello. Garantito IGP er en selvbestaltet gruppe på 5 vinbloggere/-skribenter, heriblandt Kyle Philips, hvis grundige noter fra de italienske årgangsrelease-smagninger jeg læser med interesse på hans blog Italian Wine Review.
En negociant-Barolo til en dansk tilbudspris på 59 (nioghalvtreds!!) kroner udvalgt af 5 erfarne smagere som en af de bedste blandt (enkeltmarks)vine fra fx. Settimo, Veglio, Prunotto, Silvio Grasso, Oddero etc., det kan simpelthen ikke passe og må partout efterprøves:

'Patres' er sammenstukket af druer fra alle kommuner, macererer i 12 dage og lagrer to år på store, slavonske fade. Farven er lys og transparent rubinrød med en del tegl-nuancer. Klassisk nebbiolonæse, omend meget tilbageholdende med vandige jordbær, appelsinskal, sødlig anis og lette animalske toner af lyst læder og skovbund.
Let i munden med slank, letsødlig frugt af modne, røde bær og appelsin, lav syre for typen og mærkbare, men lette, tanniner. Fin længde i en lyst krydret eftersmag med slank (jordbær)frugt, ingefær, lakrids og våde jordtoner.
Der er ikke så meget at skrive hjem om her, men det er faktisk ikke helt dårligt - især ikke efter godt med luft. Der er tydligvis Barolo i glasset, omend det er i light-udgave: Elementerne er der, men det hele er skaleret ned. Slankt og rent nebbioloudtryk, hvor den varme årgang hjælper lidt på frugtens charme, men til gengæld betyder at syren er lav og generelt set er det for tyndt og ukoncentreret i alle led. Hvordan man i enig 5-stemmighed kan fremhæve den her i et stort og ret godt barolo-lineup, er mig lidt af en gåde.. Mon vi har smagt den samme vin? Læs bl. a. Kyle Philips' og Luciano Pignataros indlæg om smagningen.
85

mandag den 24. oktober 2011

2007 Tavignano, Rosso Piceno 'Libenter'


Tavignanos toprødvin 'Libenter' er et rigtigt Marche-vildsvin på 75% montepulciano, 20% sangiovese og 5% cabernet, som macererer i 3 uger og lagrer 14 måneder på barriques og tonneaux.

En tæt vin med høj viskositet og sortrød farve med violette træk. Saftig og sødmefuld duft med sorte fuldmodne kirsebær og solbær sammen med fadtoner af kraftig bitter bark og rå-olie/sortlæder og så glycerol-æteriske toner af lim og amaretto.
Smagen er kraftig, tæt og intens med sødlig, mørk frugt og en virkelig tændt strukur med høj, saftig syre og kraftige, groftskårne tanniner. Det gode bid i finishen er oppe mod en temmelig markant alkoholvarme, som især er viser sig sammen med mad. Der er god kraft og længde i eftersmagen - stadig med rigelig alkohol sammen med den sødlige, mørke kirsebærfrugt og letbitre, ristede fadtoner af engelsk lakrids, kaffe og sort læder.

Jeg holder meget af det her triumvirat af montepulciano, lang maceration og barriques-lagring: Montepulcianos mørke, bløde profil kan sluge store mængder fad og komplementeres samtidig virkelig godt af den lange skalkontakts æterisk-kemiske træk. Libenter er en vild gadedreng, rå og rustik - hvad den ikke har i balance og elegance, har den i fræk charme og oppulent styrke. Efter min mening bedre end 05'eren, hvor den sorte bitterhed i eftersmagen var mere markant og lidt trættende i længden. Her i 07'eren er akilleshælen den høje alkohol (15%), men den mere modne frugt bærer det bedre. Flot vin og et kup til de 59 kr hos Carlo Merolli.
88

lørdag den 22. oktober 2011

2006 Pertinace, Barbaresco Castelizzano


Cantina Vignaioli Elvio Pertinace er et lille kooperativ med 13 dyrkere i Treiso i Barbarescozonen. Husets topvine er enkeltmarks-barbarescoer fra Marcarini og denne fra Castellizzano, som er på 1,3 hektar. Mellemlang maceraction på 2 uger og lagring på en blanding af slavonske botti og franske tonneaux (500 l).

Rubinrød farve med granatrøde reflekser. Duften lægger helt lukket og ret kedeligt ud, men vokser over et døgn til en klassisk nebbioloduft, tør og mørktonet: Jord, læder og ferskensten i front med lakrids, lidt trøffel og rød frugt underneden. Stadig tilbageholdende, men druetypisk og delikat.
Smagen har mere saft og kraft - skal også have et døgns tid i flasken for at vise ynderne frem, men så er det også her med klassisk Barbaresco-profil: God intensitet i den elegante røde frugt og de mørke mineraler. Det bedste er finishen, som har fast greb og åbner for lyst læder og kridt i eftersmagen, hvorefter syren kører parløb med et smørret animalsk strejf - det er godt. Medium længde.

Skal luftes godt og viser så en klassisk, feminin Barbaresco-karakater frem. Kan lagre noget tid og vinder ihvertfald over de næste få år. 130/90 kr ved 1/6 i SuperBest.
87

mandag den 17. oktober 2011

Vinevent Aarhus 2011


Vinevent er en årlig smagning i Aarhus, som i år havde fundet ideelle lokaler i Früds Spisehus. Her var mere end 20 importører samlet for at vise deres sortiment frem, jeg holder mig her til det italienske repetoire med store forventninger til bl. a. Bichel, Lahvino, Pran og Carlo Merolli. Det skulle - lidt uventet - vise sig at dagen for mig kom til at stå i Venetos tegn:


Vin300.dk præsenterede det lille familiehus Bonazzi, som var et meget positivt bekendtskab. Klassiske Valpolicellavine med en meget tændt frugt i slankt udtryk med god dybde i alle tre produktled: 2008 Bonazzi, I Campo Veneto IGT er en fremragende basisvin lagret 6 måneder på botti og barriques: Ren, saftig corvina-frugt med den karakteriske sødlige kirsebærsaft og en helt tændt, rund frugtsyre som får det til at føles prikkende på fortungen. Den samme frugtprofil går igen i 2008 Bonazzi, Valpolicella Classico Sup. Ripasso som også har høj, blød syre men kombineret med sødlige fadkrydderier (2 år botti/barriques 2/1) af sødlakrids og kanel og en flot dybde. 2005 Bonazzi, Amarone della Valpolicella Classico er rank og klassisk i stilen med en rigtig flot duft af kirsebærsovs, kanel, vanilie, dæk og en metallisk rusttone. Virkelig god struktur, godt med tannin, rank syre og bittertoner, som får den til at virke meget frisk. 2 år på botti og 18 mdr. på barriques. Til hhv. 84, 89 og 188 er alle tre gode køb.



Carlo Merolli havde et fokuseret line-up med 10 vine af allerhøjeste kvalitet. Bl. a. Quercecchio Brunello og Rosso (Montalcino), den helt fantastiske 2000 Gemma Tabui Barolo Riserva, 2007 Cascina Cuccos Barolo Vigna Cucco og så denne Le Ragose-vertikal som blev dagens hovednummer. Le Ragose har nogle af de højest beliggende marker i Negrar, 500+ moh på stenet og meget mager jord, som giver ranke og mineralske vine.

2002 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico
Wow, vi lægger downright dirty fra land i den her minivertikal med 02'eren som har en skøn, snavset brett-næse med mødding, kloak, skrald sammen med (sur)kål, balsamisk frugt, lakrids og julekrydderier (især kanel). Blød og dyb, moden frugt i den klassiske stil hvor sødme og rund frugt vejes op af rank struktur, især med faste tanniner. Imponerende Amarone fra en på papiret temmelig svag årgang - det mærker man ikke her og det er en meget anbefalelsesværdig udgave hvis man godt kan lide det lidt beskidt!

2003 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico
Fra en kold og våd årgang til en varm og tør - to ekstremer i hver sin ende af skalaen. Men her i den hede 03 virker det til at Ragose har haft gavn af den høje beliggenhed: Næsen er overraskende frisk med ligefremme, krydrede kirsebær, blomme i madeira og vegetale fadtoner a la svampe og våde blade. Enormt blød frugt i munden, med masser af blommesaft og remonce i finishen. Svagere struktur end 02'eren, men mere saftig i frugten.

2004 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico
Næse domineret af læder og lakrids og friskere urter, næsten krydderurter. Tilbageholdende og kølig i frugten og pt. den strammeste af de fire her - men måske også den mest elegante. Ikke så spændende i munden som de 03'eren og faktisk med mere blottet alkohol i finishen. Men i den kølige stil er den frisk og ligefrem saftig, og er man ude efter en elegant Amarone til lagring er dette et godt bud.

2005 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico
har en meget speciel og karakteristisk 'spids' i duften, som måske bedst kan beskrives som stilket med toner af kanel og lakrids. Meget rank - minder om 04'eren i stilen, men er endnu mere frisk og spændt og virker faktisk bedre struktureret med et højere syreniveau og en kraftigere tanniner. Jeg drak en flaske af denne for et par år siden og den er klart bedre og mere karakterfuld nu.

Fire flotte, klassiske Amaroner af høj kvalitet (90-92 pts.) og det er et spørgsmål om personlig præference og formål, hvilken man foretrækker. Igen en lektion i ikke at lade sig blænde af årgangsskemaerne, jeg foretrækker fx. idag helt klart 02'eren, som jeg synes har mest karakter og kompleksitet - og så er den moden.

MwineM.dk havde 2006 Bussola, Valpolicella Classico Sup. Ripasso Ca' del Laito fra Bussolas i 2001 tilkøbte 8 hektar i udkanten af Classico-zonen. Mørk og intens ripasso-fortolkning, som er saftig og blød men med så meget fokus i frugten at det føles alvorligt og fast - ikke noget floppy, semiamarone her!
2005 Bussola, Amarone della Valpolicella Classico er meget anderledes: En ekstremt kemisk og superintens amaronenæse med acetone, amaretto og sultaniner - en vildt æterisk og sprittet parfume. Smager af hedvin i munden med oxidative toner og masser af alkohol i den ellers elegante og egentlig lyse likørkirsebær-frugt. Det her viser hvor speciel og ekstrem en vintype Amarone kan være - elegant og tonstung på samme tid. Vildt, karakteristisk og flot! Bygget til fremtiden.


Pran var også rigtig godt repræsenteret også bl. a. med den saftige og kraftfulde 2006 Basilisco, Aglianico del Vulture, en mørk og koncentreret aglianico med moderat fad og god længde og især en meget intens og dyb syre. Også meget interessant 2006 Plozza, Sfurzàt di Valtellina - DOCG'en fra Lombardiet på tørret nebbiolo. En speciel smagsprofil som ikke umiddelbart blindt er til at gætte som nebbiolo. Mere sagrantino-agtig faktisk, med tæt frugt, sødme, høj alkohol og så den velkendte, faste struktur. Godt bekendtskab og bestemt en vintype, som er et nærmere kig værd.

Derudover smagte jeg blandt andet for første gang vine fra Mallorca og Canada - bl. a. en fremragende selection-riesling (2006 Cave Spring, Riesling CSV) fra Ontario, som var næsten ligeså petroleumsaromatisk som Sarraccos piemonte-riesling (samme breddegrad, også fra 06) og havde en skøn sødme og kompleksitet i frugten.

Generelt kan man måske give det råd til importørerne at de skal gøre op om det vil det eller ej. Man kan ikke fedte sig igennem sådan et arrangement med basisvine og nærig udskænkning - så bliver man kørt over af dem som går all-in. Carlo Merollis stand var (hvad angår røde) hovedattraktion på grund af den kompromisløse kvalitet i det fokuserede line-up og den rundhåndede udskænkning, som frigiver alle aromaer i glasset og betyder at man faktisk kan smage ordentligt på vinene. Det får simpelthen vinene til at fremstå i det bedst mulige lys - og det er vigtigt når rammerne ved en messe i forvejen per definition er vanskelige.
Men der var få svipsere blandt standene og som arrangement var Vinevent 2011 en yderst veltilrettelagt smagning med plads nok, god stemning og mange flotte og alsidige vine fra små importører.

søndag den 16. oktober 2011

2009 Bersano, Ruché di Castagnole Monferrato

Ruché er en temmelig sjælden piemontedrue, som er berømt eller berygtet for sin specielle og intense parfume. Den er ikke særlig udbredt og at finde en ruché på det danske marked er som at lede efter en nål i en høstak. Derfor er det ret overraskende at Føtex Food pludselig fører et parti ruché, godt nok fra storproducenten Bersano fra Nizza Monferrato, men ikke desto mindre svær at gå forbi upåagtet. Ruché di Castagnole Monferrato er druens 'hjemme-DOC', som blev ophøjet til DOCG fra 2010-årgangen.

Lys, transparent rubinrød farve. Meget særpræget duft, som alligevel oser af piemonte: Ekstremt floral og parfumeret med hindbær i frugten og masser af violer, tulipan, roser - næsten tropeagtig floralitet - sammen med hvid peber-krydderi og en stilket/løgplanteagtig grønhed. Virkelig intens parfume her!
Relativt lav syre og slank, meget elegant frugt med god kraft. Speciel her i munden også, med den parfumerede, krydrede frugtighed i front. Blød og oppulent med et lille animalsk strejf - næsten som æbleflæsk: cremet frugtmos + løg + røget kød. I finishen er der flot frugtkoncentration, medium tanniner og masser af skolekridt (sød mint, lakrids) og hindbær ud i eftersmagen.
Lidt uventet for en lys og ufadet piemontevin, er den blød og cremet i munden, men den relativt lave syre betyder ikke, at man savner friskhed og elegance. En stor fornøjelse, som ikke kun fungerer som vin til mad, men også kan drikkes på egen hånd, fx. på altanen. Blød og parfumeret, men også virkelig frisk i den vanlige slanke piemontestil og en skøn vin til fx pastaretter - aftenens puttanesca kunne dårligt have haft en mere passende ledsager. Minder lidt om den ligeså usædvanlige piemonte-specialitet tør brachetto (fx. Sottimanos Maté), men med meget lavere syre og mere outreret i sin parfume. Varm anbefaling, især til de aktuelle 119 kr. for to!
88