tirsdag den 29. november 2011

2008 Le Ragose, Valpolicella Classico


Basis-valpolicella på 50% corvina, 30% rondinella og 20% andre druer (molinara, croatina, barbera m. fl.) fra den gode producent i Negrar Le Ragose, som i alt råder over 17,5 hektar med vin. Vinificeres på stål.

Mørk rubinrød farve. Klassisk og ren Valpolicella i næsen med de karakteristiske likørkirsebær, sødlakrids, lidt bark/læder, en lille sødlig-kemisk tone af maling eller ketcherstrenge og en let krydring af muskatnød og anis.
Saftig i smagen hvor de søde kirsebær går igen. Syren er lav og der er så godt som ingen tannin, så det er alene på denne indsmigrende frugt at den her vin skal hente den hjem, og det gør den ganske udemærket. Mellemfyldig, rund og saftig frugtprofil, som er enkel men charmerende nok til at fastholde interessen. Forløbet er smooth og harmonisk, men der er ikke noget greb i finishen, hvor fraværet af syre- og tanninstruktur bliver markant. Længden er derimod god med den sødlige kirsebærfrugt og den lette, barkede krydring.

Ragose's Valpolicella kan drikkes i store slurke og er ikke noget født analyse-objekt, men er man til sødlig frugt med den ærkeitalienske renhed i behold, er dette et glimrende bud på en hverdagsvin. Masser af ærlighed og typicitet, men ikke vildt karakterfuld. 80/60 kr ved 1/6 hos supervin.dk. Finare Vinare er begejstret for 09'eren og 10'eren.
86

søndag den 27. november 2011

2009 Farnese, Casale Vecchio Montepulciano d'Abruzzo


Kooperativet i Castello Caldora Farnese Vini er sparsom med informationerne, så her er det direkte fra flasken til sanserne:
Tæt, sort-violet farve med rubinrøde kanter. Mørk og flæsket montepulcianoduft med let fadpræg: sorte skovbær, nykløvet træ, brakvand og kanel. Ikke intens næse, men den er behagelig og druetypisk og åbner op med luft.
Tæt og koncentreret i munden med mørk frugt og stofrig struktur. En balsamisk let-sur tone præger syren og følger den bløde, sorte frugt i smagen. Kraftfuld finish med godt greb og sød krydring (kanel, dadler) i eftersmagen sammen med udklangen af den letbalsamiske sorte bærfrugt. Blød i frugten, men stadig flot struktur med fast syre og barkagtig tannin, som sætter behersket, men rigtigt ind i finishen.
Dette er en god og druetypisk montepulcianovin med kraft, fylde, opfriskende struktur og uden dominerende fad. Ikke særligt kompleks og til den tiknappede side - men med sin robuste karakter meget velgørende til fx. oksekød. 100/85 kr. ved 1/6 hos Holte Vinlager.
85

fredag den 25. november 2011

2008 Feudi di San Gregorio, Fiano d'Avellino

Fiano d'Avellino udgør sammen med Greco di Tufo Kampaniens to hvide DOCG'er. Feudi di San Gregorio er en af de markante producenter i Kampanien, deres basis-fiano lagrer 3 måneder sur lie på ståltanke.

Dyb gyldengul farve med grønne reflekser. Til at begynde med er duften lidt stram og citrusdomineret med lidt pæretoner, men med luft åbner den op til en mere rund og kompleks næse, hvor honning, pulverlakrids, kamille og flintmineraler blander sig med den lyse frugt.
Smagen er ren og klar med høj og bastant frugtsyre, og også her kræves luft og lidt temperatur for at finde den rundere side frem. Kompleksiteten øges lidt med god intensitet i frugten, lille sødmefuld understrøm og mineralske bittertoner. God finish med let glycerolsødme, hvor der også kommer en delikat pecorino-tone frem. Medium længde på den syrlige udklang.

En rank og mellemfyldig hvidvin som åbner lidt anonymt og næsten chardonnayagtigt (basis-chablis), men med luft og lidt højere temeratur åbner lidt op med de druetypiske honning- og blomsteraromaer. Rent, velbalanceret og delikat - men ikke helt karakterfuld nok til at vække stor begejstring. Bedst til mad og som sagt efter luft. Theis har pt. prisfald på Feudis produktlinie, som nok også har været sat i overkanten. 80 kr for denne 08-fiano.
86

fredag den 18. november 2011

2008 Rocche Costamagna, Barbera d'Alba Annunziata

Betegnelsen Annunziata er nok bedst kendt for at definere forskellen mellem de to berømte Barolomarker, Rocche di Castiglione og Rocche dell'Annunziata. Annunziata er ikke i sig selv nogen cru, men en lille by og kommune lige øst for byen La Morra i Barolo-zonen. Her ligger bl. a. familiehuset Rocche Costamagna, som råder over ialt 14 hektar i La Morra og Verduno og producerer en klassiske Langhe-serie med to Baroli fra Rocche dell'Annunziata i toppen. Beppe Caviola har været konsulterende ønolog siden begyndelsen af 80'erne. Basisbarberaen kommer fra 2,4 hektar hovedsageligt i Annunziata, høstes med udbytte på 50 hl/ha, macererer i 5-6 dage og lagrer et år på en blanding af botti og barriques.

Mørk rubinrød farve. Arketypisk barbera-duft med mørke, saftede kirsebær, tørret frugt, en sød kemisk tone af lim og kanel og masser af røg. Skøn og indtagende næse. I munden er syren høj og levende sammen med kirsebærfrugten, som ligger i et stilistisk grænseland mellem lys og mørk, stram og blød. Syren er kraftig forrest i munden og sødmen dominerer bagerst. Tjære og saltlakrids hen mod finishen sammen med lidt volatile/brændte rosintoner. Røg og kirsebærsten i åbningen af eftersmagen, som har lang kirsebærfrugtig syre, men ikke den største kompleksitet eller intensitet.

Det er en saftig og charmerende barbera, meget vellavet og velbalanceret. Barbera synes ikke altid nem at styre, der kommer sommetider til at stikke elementer ud, fx. syre, fad eller alkohol. Men ikke her: Alkoholen er holdt godt tilbage (sikkert hjulpet af den kølige årgang), syren frisker op samtidig med at frugten har blød sødme og fadlagringen ligger perfekt kontrolleret i baggrunden. Gode røg- og tjærearomaer giver kant og karakter.
Ikke en spektakulær vin, men som barbera er skabt til, er den en sand fornøjelse ved bordet - saftig og frisk, fremragende til aftenens hjemmelavede gnocchi med senneps-flødesovs og tyndtskåret oksekød. 130 kr hos Theis Vine.
88

onsdag den 9. november 2011

2005 Quercecchio, Brunello di Montalcino

Quercecchio er et familiehus ejet og drevet af Maria Grazia Salvioni. Det ligger i den sydlige del af Montalcino-zonen og råder over 15 hektar i 320 meters højde med sangiovese grosso. Der produceres Brunello i klassisk stil med mellemlang maceration og lagring (tre år) på store fade.

Transparent granatrød med let modning. Frisk, æterisk næse med lys, rød frugt (kirsebær, ribs), kongen af danmark-bolcher, frisk fenikel, umodent æble og i baggrunden en flygtig animalsk tone af afløb, dyrehud og blåskimmelost. En slank og meget traditionel sangiovesenæse - ikke særligt kraftfuld, men delikat.
Meget høj syre i munden med slank frugt af sure kirsebær, ribs og æble (næsten skovæbler, umodne). En lille sødme kommer til med farin- og kaneltoner og tobak. Strukturen er rank og slank, næsten tynd - men vinder både styrke og bredde med luft. Så godt som ingen tanniner i finishen. Lang eftersmag med frugtsyren i front og et sødligt-animalsk drag fra fadlagringen.

Det er en brunello som er mærket af sin lidt sløje årgang og efter min mening er et niveau under 2004'eren. Min skarpe halvdel er ikke umiddelbart begejstret og sammenligner med Prins Charles: Royal i oprindelsen, ja, men ranglet, uharmonisk og uden egentlig substans. Og det vækker diskussionen om hvor grænsen i grunden går mellem tynd/simpel og slank/elegant i en vin. Men hun istemmer at den samler sig betydeligt med luft og har delikate øjeblikke. Jeg er generelt mere venligt stemt og holder af den letmodne sødme kombineret med friskheden i den lyse frugt med enormt høj frugtsyre. Er bedst efter 2-3 dage, så giv den godt med luft. Det betyder dog ikke at den kan holde sig evigt i kælderen - frugtens friskhed er en hovedattraktion her.
Som reference åbner vi den helskønne 2004 Podere Capaccia, Chianti Classico, som ganske vist er af lavere adel, men flere gange har vist sig som en overachiever og klokkeklar 88-pointer. Det er den stadig, men man mærker trods alt tydeligt et ekstra gear i blød kompleksitet hos Querceccios 05-Brunello. 131 kr. hos Carlo Merolli. Også smagt her, her, her og her - kravler lige akkurat op på:
90

mandag den 7. november 2011

Bichel 2011


Bichel Vine er både en webshop og en gårdbutik i Hjortshøj nord for Aarhus, hvor der er udsalg af delikatesser og vine. Hver fredag og lørdag er der forskellige 'temahapsere' parret med vin og det er også her på Hjortshøjlund at WSET diplomkurserne foregår. Bichel er altså en driftig og passioneret spiller i branchen med et sympatisk syn på mad og vin og det afspejler sortimentet også, på den italienske front med gode producenter som Sandrone, Scarzello, Oberto, Monsanto, Almondo, Foradori m. fl.
Bichels årlige sortimentssmagning fandt i år sted i Scandinavian Congres Center, Aarhus og er lidt af en manifestation med mange vine plus delikatessemarked og kulinariske smagsprøver af meget høj kvalitet. 

Hovedattraktionen for mig var utvivlsomt besøget af Giovanni Almondo (v. Stefano), en fremragende producent fra Roero: Almondo er et familiedrevet hus i Montà d'Alba med 15 hektars marker og en produktion på 90.000 flasker - barbera, arneis og nebbiolo.


2009 Almondo, Langhe Nebbiolo er frisk og ren nebbiolo med god fylde og karakter. Slank frugt af syrlige kirsebær, ferskensten og røg og en frisk, harmonisk frugt i munden. Flot tæthed på det her niveau, skøn basisnebba (87-88). Roero DOCG var ikke med, men det var til gengæld enkeltmarken 2007 Almondo, Roero 'Bric Valdiana' - også ren nebbiolo fra 4 hektar med 20 år gamle stokke, 15-18 dages maceration og lagring 20 måneder, 12 på nye barriques + 8 på botti. Lys  og transparent granatrød farve. Intens og dyb nebbiolonæse med masser af nødder og ristede svampe og frugt af jordbær, rabarber og lidt marcipansødme. Stor intensitet i munden også med fokuseret frugt og heftig struktur - tæt, saftig syre og tanniner der begynder som underliggende kridt og brager frem i finishen med enorm kraft. Meget lang - wow, kun rigtig god Barolo kan være med her! (92-93). Begge nebbiolovine bar positivt præg af de gode, lune og åbne årgange 07 og 09.

2010 Almondo, Roero Arneis 'Vigna Sparse' er som navnet antyder fra forskellige marker (4) og er husets basis-arneis, lagret på stål 5 måneder sur lie. Charmerende næse med ananas, gul vingummi og hvide blomster. Åbner slikkent i smagen med sødlig frugt, men udvikler sig i munden og er meget rank bagerst med letkrydret citrus-finish og høj syre. En fin og karakteristisk arneis, jeg vil rigtig gerne smage enkeltmarken 'Bricco delle Ciliegie', som mange mener er blandt de bedste arneis-vine (86-87)

Af øvrige vine havde jeg set frem til 2007 Monsanto, Chianti Classico Riserva, men den skuffede noget idag: smooth og behagelig rød kirsebærfrugt, saftig, venlig og elegant - men duftneutral og lidt kedelig mainstream-neochianti. 2009 Sandrone, Dolcetto d'Alba var derimod en flot repræsentant på basisvin-niveauet med kølig blåbærfrugt og papirtoner i næsen. Meget høj syre og rå ungdommelighed i munden - frisk kølig-mørk frugt, godt greb og ganske lang. Sådan skal dolcetto være, perfekt bordvin til kraftige pastaretter o. lign. 2007 Scarzello Barbera d'Alba Superiore var også glimrende med dyb, kompleks barberanæse, tændte sure kirsebær i munden med krads-krydret syre og en del tannin for typen. Intens og kompleks. 12 måneder på store fade. Den vil jeg gerne have med til bords!
Og til sidst to hvide østrigere - 2010 Schloss Gobelsburg, Grüner Veltliner Stensetz har en intens og mediumparfumeret aroma med lime, hø og altheabolche - fyldig og frugtig i munden og med en intens finish som trækker ud i god længde. Flot og harmonisk GV i saftig stil. 2010 Prechtl, Grüner Veltliner er mere udviklet i næsen med anstrøg af petroleum/udstødning og en smule trøffel faktisk - næsten (spøgelses)fad eller sur lie i næsen. Interessant duft. Meget slankere og mere enkel i munden med ren, citrussyrlig frugt og stålmineraler. Lidt slap i finishen og heller ikke samme længde som Gobelsburg.


Det er en gratis smagning, hvilket jo er flot og godt for fremmødet (=marketingsværdien), men det bar smagningen også præg af - smageglassene var dårlige og topvinene var blevet hjemme i Hjortshøj. Personligt vil jeg hellere betale et par hundrede kroner og så have muligheden for at smage hele produktserier, sådan som det er normen ved sortimentssmagninger.

fredag den 4. november 2011

2009 Nals Margreid, Alto Adige Lagrein

Mørk rubinrød med blå reflekser. Duften har mørk afdæmpet frugt, lidt æteriske træk af lim og støvede toner af pap, halm og gamle teddybamser. Med luft kommer (salmiak)lakrids til. Rolig, men åben og ret intens næse.
Smagen er frisk og mørktonet, bred frugtsyre og en markant sødme i den sorte kirsebær-blåbærfrugt. Stofrig finish uden egentligt bid fra hverken syre eller tannin, men med fuldt fokus på den mørktonede frugt og de bitre, støvede træk. Markant saftet åbning af eftersmagen; usødet blåbærsaft med en bitter-frugtig smag af fuldmoden, tyk drueskal. Karakterfuld, god længde og kraft.
Sødme, kirsebær, tanninløs - man bruger en del af de samme ord, som hvis man beskriver en god basis-valpolicella. Men det er alligevel en markant anderledes oplevelse - mørkere og samtidig mere rank-metallisk og med en mere tilbagelænet og stolt sødme end i Valpolicella. Sorte fuglekirsebær vs. kirsebærsovs. Men den høje drikbarhed og ditto anvendelighed ved bordet har corvina og lagrein tilfælles, og kombinationen af læskende, charmerende saft og mørk, støvet alvor gør sidstnævnte til en personlig favorit. Nals Margreids Gries-lagrein her er på niveau med Hofstätters flotte basis-lagrein. 130 (pt.78) kr hos Theis Vine.
87

onsdag den 2. november 2011

2010 Claus Preisinger, Burgenland Zweigelt

Det er en stor fornøjelse at gå ind i butikken Österreich på Esplanaden. Her er et skarpt udvalg af østrigsk vin - alle  økologiske/biodynamiske og betjeningen er enormt venlig og imødekommende. Vi køber en biodynamisk Zweigelt fra den unge Claus Preisinger i det nørdøstligste Burgenland, spontangæret på tank og lagret 10 måneder sur lie på brugt eg. Anbefalet af Italienska Viner, som har lavet et super-indlæg med seks smagte vine - højst anvendeligt for alle som skulle have lyst til at stifte bekendtskab med østrigsk rødvin i almindelighed og Österreich vinhandel i særdeleshed.

Preisingers Zweigelt har en mørk og tæt rubin-violet farve, meget pigmentrig. Meget frisk og kølig duft med mørk frugt - nærmest som frosne (brom)bær - og saltlakrids, sammen med en lille sød kerne, et læderstrejf og grønthandelagtig vegetal tone med pastinak og kold jord.
Meget høj syre i smagen, faktisk en decideret sur fornemmelse med naturel-youghurt og slank, men alligevel meget fyldig, frugt af umodne sol-/brombær og masser af bittertoner. Skøn metalmineralsk afslutning sammen med let tannin. Man kan nærmest smage farven lilla i den her vin, det er en tæt, meget frisk vin med en interessant kombination af mørk ekstraktrigdom og kølig friskhed, som faktisk lige får tankerne til at strejfe dansk rondo, men naturligvis er mere i familie med fx. helt ung dolcetto.

Den er urimeligt ung nu og blev spontant drukket u-karaflet henover en aften, men den lille æteriske sødme man fornemmer inderst inde vokser sandsyligvis yderligere med mere luft/tid. Det er en rank og læskende rødvin som er beundringsværdigt karakterfuld og skabt til mad som fx. retter med kylling.