2012 Muhr-Niepoort, Grüner Vetliner Amphora

En fantastisk grüner! Fra Muhr-van der Niepoort i Carnuntum i det østligste Østrig. Ingen tilsætninger, macereret 10 måneder i amphora.

Støvet bronzefarve og en meget særpræget duft - stram, slank og enormt intens med kraftige østerskaller og nyopgravede gulerødder i front. I den tætte duft er der også rosmarin, ler, enebær, chili og peber. Der er ikke meget frugt - og godt det samme, den her vin lever på kompleksitet og jord-, sten- og skaldyrsmineraler, en vidunderlig og radikal næse.
Lidt mere frugt er der smagen af slank abrikos, gulerødder og pomerans. Sten, salmiak og chili er med hen mod slutningen, og i eftersmagen er der en lille fin smørtone som runder af. Tæt, men let (12,5%)

Frisk syre, ekstremt mineralsk, karismatiske aromaer og peberkrydring. Jeg elsker når en vin går hele vejen, som den her gør - Hut ab! Atomwine importerer Muhr-Niepoort - jeg håber de får nye årgange af den her hjem, 12 er udsolgt.

Østrig på Stranden

Endnu en god eftermiddag tilbragt i selskab med Ved Stranden 10’s onsdagssmagning i sidste uge. Nyligt hjemvendte og stadig med østrigske fadprøver i skægget, serverede de 4 skarpe østrigere. Fin St. Laurent fra Pittnauer og Grüner fra Veyder-Malberg, men det var disse to som efterlod varigt indtryk:

2012 Michael Gindl, Grüner Veltliner Buteo-12 

Biodynamisk grüner fra Weinviertel - 8 dages maceration og et år i 700 liters akaciefade på hjemmegroet træ.
Støvet mørkegul farve, og skøn orangenæse af stegt kød, lever, tobak og lakrids. Sprød og frugtig i munden med slank melonfrugt og krydrede tobakstoner. Men den smager først og fremmest af noget så sjældent som.. grønne vindruer. Frugtsyren sætter resolut ind i finishen.

Her er både orangetoner, grünerkrydring og læskende frugt - en herlig skalmacereret hvid!

2011 Claus Preisinger, Pinot Noir 

Biodynamisk. Spontangæret 3+ uger i åbne kar og lagret 14 måneder på små fade. Fra plateauet Parndorfer Platte hvor der er køligt og ventileret. Stor, ung næse med våde blade, trøffel, dild, mint, frugt af rabarber og kirsebær og røget krydring a la enebær og rosmarin. Fantastisk i smagen med sprød salmiak, slank og intens frugt og en fin bitterhed i finish. Stadig lidt overtændt i frugten måske, men det er en stor og rig pinot, det undrer mig ikke at den regnes blandt østrigs allerbedste.

Gut Oggau

Ved Stranden 10 havde i Torsdags besøg af østrigske Gut Oggau fra Neusiedlersee i Burgenland. Stephanie Tscheppe-Eselböck præsenterede meget levende og engageret hele 'familien' - dvs. Oggaus produktserie, som er bygget op som en fiktiv familie i tre generationer: En ung generation, en forældregeneration og Die Großeltern.

Hos Gut Oggau er det ikke så meget druesorten, som det er alder og terroir, der betyder noget. Derfor er det karakteren i de forskellige vine, som skal på etiketten og ikke druer, årgange og appellationer. En sympatisk og interessant strategi, som understøttes af måske den sejeste etiketgrafik i vinverdenen.

Gut Oggau dyrker biodynamisk (certificeret) i marken og arbejder ultratraditionelt i kælderen: Ingen tilsætninger af nogen art, fodpresning, spontangæring i åbne kar, ingen filtrering, etc. Kun hygiejnen er anderledes end for et halvt århundrede siden.

Gut Oggaus vine er lidt af en åbenbaring. Der er en nerve, saft og aromatik i de her vine som man sjældent møder. Jeg kan ikke anbefale nok at tage ind forbi Ved Stranden 10 eller importøren Osterreich og tjekke den skønne familie ud!
Allerede den unge generation byder op med både friskhed og kompleksitet: De har alle en fantastisk aromatik med masser af frugt, biotoner, spændstighed. Atanasius (zweigelt, blaufränkisch) macererer 6 uger(!) og lagrer et år på brugte tonneux. En vidunderlig rødvin fyldt med liv og næsten uden tanniner trods den lange maceration. I forældregenerationen imponerer især den hvide Timotheus (skalmacereret + 8 måneder sur lie) med stor duft af nødder, saltlakrids og æbler. Josephine - en ny vin på den lokale drue rösler - var en saftig lagrein-agtig rødvin med megaintens dyblilla farve og frugt af blåbær, drueskind og røde æbler. Joschuari på blaufränkisch er markant mere struktureret end de andre røde med utrolig høj, spids syre og kraftige tanniner. Flot rød frugt, delikat peber- og fadkrydring og fin sødme i midten, balanceret af de karakterfulde bittertoner. Toppen nås med Oma og Opa: Metchild på grüner veltlinerer er lidt mere utilnærmelig end de andre hvide, men har en flot åben, sød duft af bagt pære, kløver og bivoks. Smagen er rund og bred med et smukt aromaspil, markant mindre saltmineralsk end Timotheus, her er en feminin sødme i front. Den fantastiske Bertholdi er en superintens rødvin på blaufränkisch med stor aroma, kompleksitet og elegance. 8 ugers maceration, to år på fad. Er meget ung og vild nu (fadprøve) og smager virkelig kraftigt af druekerner og -skind sammen med lakrids, valnødder og meget mere. Masser af højfrekvente bittertoner og saftspændt, dyb frugt. Det er som at drikke fra planten, en stor oplevelse!

Det bliver absolut ikke sidste møde med familien Oggau! Priserne hos Osterreich ligger mellem 125 kr (Theodora) og 600 kr (Bertholdi).

System-GrüVe

2011 Weingut Müller, Tassilo Grüner Veltliner Steinmauer

Fra Wachau. Hvidgrøn farve. Virkelig fin og elegant næse med frisk abrikos, grøn melon, crispy stål-mineralitet og letkrydret sødme alla småkagedej. Høj syre i smagen, igen masser af mineraler og en sprød tekstur som er rigtig delikat og indbydende. Minder rigtig meget om ung riesling - en virkelig skøn, slank og meget ren hvidvin!

2011 Weingut Leth, Grüner Veltliner Klassik Wagram

Fra Wagram. Meget mere Grüner-karakter her, intens krydring af kardemomme og kaffirlime og bitter frugt af citron og lime. Mere hård og kantet i munden, men også mere oppulent og fyldig i kroppen med god sødme i den bittersyrlige frugt. Fennikel-lakrids kommer til i finishen. Også her er der mineraler, men de er mere mørk-bitre og der er ikke den samme sprøde tekstur som i Wachau-udgaven. Til gengæld er den her veltliner mere druetypisk og en smule mere kompleks.

For en gangs skyld er svenskerne heldige med at have to så tilgængelige og lavt prissatte veltlinere. Begge fra Systembolaget, hhv. 77 og 69 Skr.

2010 Garlider, Südtirol Eisacktaler Veltliner

Garlider er et lille familieforetagende på 4 hektar i det nordøstligste Sydtyrol, hvor Valle Isarco (Eisacktal) har sin egen underzone på 270 hektar indenfor Alto Adige DOC. Christian Kerschbaumer dyrker økologisk og producerer 5 hvide enkeltsortsvine og dalens eneste rødvin, en blauburgunder. Grüner Veltliner kendes selvfølgelig bedst fra Østrig og har kun minimal udbredelse i Italien, med 12 hektar er det en slags specialitet for Eisacktal.

Garliders øko-veltliner er gyldengul i farven og har en meget fin, subtil og finesserig duft med syntetisk pære (grøn haribo-vingummi), lidt frisk abrikos, anislikør (Pastis), hvide blomster og en lille snavset kompostagtig tone inderst. En virkelig delikat og æterisk næse, som nemt overdøves sammen med mad, men giver mange små lag fra sig, når den får opmærksomhed.

I munden er den anderledes massiv - tæt og fyldig ned over tungen med høj syre i kinderne. Her er det abrikosen som dominerer i en ganske intens frugt som er støbt ind i jern-, kridt- og saltmineraler. Sprød og mineralsk, men faktisk temmelig alvorlig og med en markant glycerolsødme fra alkoholen især i finishen. Medium+ længde. Ingen svage steder i forløb og struktur og det er umiskendelig høj kvalitet.

En meget delikat hvidvin, som viser sin finesse og flerlagede karakter med luft og opmærksomhed. Der er en interessant balanceakt mellem det sprøde og det alvorlige på spil her. 135 kr. hos Cibi e Vini.

89

Bichel 2011

Bichel Vine er både en webshop og en gårdbutik i Hjortshøj nord for Aarhus, hvor der er udsalg af delikatesser og vine. Hver fredag og lørdag er der forskellige 'temahapsere' parret med vin og det er også her på Hjortshøjlund at WSET diplomkurserne foregår. Bichel er altså en driftig og passioneret spiller i branchen med et sympatisk syn på mad og vin og det afspejler sortimentet også, på den italienske front med gode producenter som Sandrone, Scarzello, Oberto, Monsanto, Almondo, Foradori m. fl.

Bichels årlige sortimentssmagning fandt i år sted i Scandinavian Congres Center, Aarhus og er lidt af en manifestation med mange vine plus delikatessemarked og kulinariske smagsprøver af meget høj kvalitet. 

Hovedattraktionen for mig var utvivlsomt besøget af Giovanni Almondo (v. Stefano), en fremragende producent fra Roero: Almondo er et familiedrevet hus i Montà d'Alba med 15 hektars marker og en produktion på 90.000 flasker - barbera, arneis og nebbiolo.

2009 Almondo, Langhe Nebbiolo er frisk og ren nebbiolo med god fylde og karakter. Slank frugt af syrlige kirsebær, ferskensten og røg og en frisk, harmonisk frugt i munden. Flot tæthed på det her niveau, skøn basisnebba (87-88). Roero DOCG var ikke med, men det var til gengæld enkeltmarken 2007 Almondo, Roero 'Bric Valdiana' - også ren nebbiolo fra 4 hektar med 20 år gamle stokke, 15-18 dages maceration og lagring 20 måneder, 12 på nye barriques + 8 på botti. Lys  og transparent granatrød farve. Intens og dyb nebbiolonæse med masser af nødder og ristede svampe og frugt af jordbær, rabarber og lidt marcipansødme. Stor intensitet i munden også med fokuseret frugt og heftig struktur - tæt, saftig syre og tanniner der begynder som underliggende kridt og brager frem i finishen med enorm kraft. Meget lang - wow, kun rigtig god Barolo kan være med her! (92-93). Begge nebbiolovine bar positivt præg af de gode, lune og åbne årgange 07 og 09.

2010 Almondo, Roero Arneis 'Vigna Sparse' er som navnet antyder fra forskellige marker (4) og er husets basis-arneis, lagret på stål 5 måneder sur lie. Charmerende næse med ananas, gul vingummi og hvide blomster. Åbner slikkent i smagen med sødlig frugt, men udvikler sig i munden og er meget rank bagerst med letkrydret citrus-finish og høj syre. En fin og karakteristisk arneis, jeg vil rigtig gerne smage enkeltmarken 'Bricco delle Ciliegie', som mange mener er blandt de bedste arneis-vine (86-87)

Af øvrige vine havde jeg set frem til 2007 Monsanto, Chianti Classico Riserva, men den skuffede noget idag: smooth og behagelig rød kirsebærfrugt, saftig, venlig og elegant - men duftneutral og lidt kedelig mainstream-neochianti. 2009 Sandrone, Dolcetto d'Alba var derimod en flot repræsentant på basisvin-niveauet med kølig blåbærfrugt og papirtoner i næsen. Meget høj syre og rå ungdommelighed i munden - frisk kølig-mørk frugt, godt greb og ganske lang. Sådan skal dolcetto være, perfekt bordvin til kraftige pastaretter o. lign. 2007 Scarzello Barbera d'Alba Superiore var også glimrende med dyb, kompleks barberanæse, tændte sure kirsebær i munden med krads-krydret syre og en del tannin for typen. Intens og kompleks. 12 måneder på store fade. Den vil jeg gerne have med til bords!

Og til sidst to hvide østrigere - 2010 Schloss Gobelsburg, Grüner Veltliner Stensetz har en intens og mediumparfumeret aroma med lime, hø og altheabolche - fyldig og frugtig i munden og med en intens finish som trækker ud i god længde. Flot og harmonisk GV i saftig stil. 2010 Prechtl, Grüner Veltliner er mere udviklet i næsen med anstrøg af petroleum/udstødning og en smule trøffel faktisk - næsten (spøgelses)fad eller sur lie i næsen. Interessant duft. Meget slankere og mere enkel i munden med ren, citrussyrlig frugt og stålmineraler. Lidt slap i finishen og heller ikke samme længde som Gobelsburg.

Det er en gratis smagning, hvilket jo er flot og godt for fremmødet (=marketingsværdien), men det bar smagningen også præg af - smageglassene var dårlige og topvinene var blevet hjemme i Hjortshøj. Personligt vil jeg hellere betale et par hundrede kroner og så have muligheden for at smage hele produktserier, sådan som det er normen ved sortimentssmagninger.

Grüner Veltliner, Welschrielsing & Riesling: Østrig!

Mini-ekskursion med tre østrigske mellemklasse-hvide, to forskellige regioner og tre forskellige druer, alle ca. i prisklassen 70-100 kr.

2010 Weinmanufaktur Krems, Grüner Veltliner (Kremstal, Sandgrube)

Hvidgul med grønne træk og mikroperler. Æble, ananas og friskost i duften sammen med en anelse hyldeblomst. Med luft blander en sødlig vanilietone sig med æblerne og ved lidt højere temperatur kommer lidt flere krydderier til - quatre épices-agtigt med ihvertfald lidt muskat og hvid peber. Ikke nogen kompleks næse, men heller ikke uinteressant at stikke næsen i overhovedet.

Smagen er frisk og læskende i en blød, frugtig stil. Føles meget harmonisk og ligefrem (på en god måde) i munden. Syren er til den lave side, men frugtprofilen er slank og frisk. Hyldeblomst og gala-æbler i eftersmagen sammen med et bittert, pikant element af granny smith-skræl, drueskind og muskatnød.

Der kan eller behøver egentlig ikke siges eller skrives så meget om denne vin, men drikkeglæden er helt i top - et skolebøgseksempel på frisk, læskende og sprød hvidvin, som samtidig har ganske godt med karakter. Til aperitif eller let mad. Med fast plads hos Dansk Supermarked er her nok den videst tilgængelige GV på det danske marked. Bergholt har smagt 09'eren.

2009 & 2010 Domäne Müller, Welschriesling Ried Burgegg - Deutschlandsberg (Weststeiermark)

Welschriesling kaldes også riesling italico, men har på trods af navnene intet slægtskab med rhein-riesling. Vi er i Weststeiermark i den sydligste del af det østrigske vinområde, hvor welschriesling - i modsætning til Burgenland - hovedsageligt anvendes til tørre vine.

Hvid-grøn farve med mikroperler og en meget køn, slank næse med friske, grønne æbler og gul-grønne citrusfrugter. I munden er den sprød og frisk - ukompliceret, men med høj syre og rank, slank frugt, som har en rigtig fin balance. Knastør og læskende med en delikat, let bitterhed i finishen. 2010'eren er klart mest sprød og levende i frugten, så det er uden tvivl en hvidvin, der skal drikkes så ung som muligt.

2007 Sepp Moser, Kremstal Riesling von den Terrassen (Kremstal, Rohrendorf)

Biodynamisk riesling, cuvee fra fire forskellige terrasser. Ingen kan være i tvivl om letældet rielsing her: Masser af petroleum og ristede nødder i duften foran frugt af abrikos, pære og kandiseret appelsinskal. Mineralsk og tør i munden, med den typiske rieslingstruktur som er tæt forrest og slank bagerst - svært at beskrive bedre. Syren er høj og frugten tæt - riesling viser i denne trio sin overlegenhed! Vidunderlig og overraskende seriøs vin, perfekt moden nu - kanonmatch til de sødligt-støvede toner i en skummet skaldyrsbisque med ristet kammusling, som den ledsagede.