Jeg købte den her i håb om det var varmen som ødelagde 2009'eren - der har nemlig været talt godt om 08’eren. Men jeg må konstatere at det nok bare er vinens stil som ikke appellerer til mig: I Veronis riserva er stor, tung og ret kluntet efter min mening.
Farven er sortrød og næsen har kirsebær, sort the, lakrids og en dyb likøragtig sødme. I smagen er den tæt og voldsom med hård frugt, bitre tanniner og markant alkohol som sætter tidligt ind. Jeg er stor fan af heftigt strukturerede vine, men det skal følges af en elegance i frugt og aromaspil for at jeg synes det er interessant.
Vinen her er på ren sangiovese som macererer 25 dage på cement og lagrer 18 måneder på 50% nye tonneux.
Købt i Føtex Food, 75 kr. ugen ud. I Veronis basisvine tiltaler mig mere. Carlo Merolli importerer også I Veroni.