fredag den 23. september 2011

2006 Calabretta, Carricante Sicilia IGT


Calabretta er en favoritproducent fra Etna. Fra små parceller med hovedsageligt gamle stokke producerer Calabretta en række vine, hvoraf man i Danmark kan få to fremragende røde og så denne hvide. En grundig beskrivelse af huset og et skønt beskrevet besøg kan man læse om her. Druen er carricante (og en lille smule minella), som dyrkes højt oppe på Etna i vulkansk jord og med meget lavt udbytte.

Mørk, næsten ravgul farve. Tilbageholdende og 'alvorlig' duft i let oxidativ stil med nedfaldsfrugt og pomerans sammen med støvede toner a la salvie, tørt træ og læder/tobak-aromaromaer.
I munden er det en tæt og meget fyldig vin med mørkegul frugt igen af overmodne pærer/æbler, pomerans og en næsten karamelagtig, cremet saltsmag. Syren lægger moderat ud og vokser så i styrke henover forløbet og kadencerer i den kraftige finish sammen med pastistoner og glycerol-sødme som munder ud i en markant alkoholvarme. Lang eftersmag med bitter frugtsyre i centrum. 

Det er en stor hvidvin i koncentreret og lidt tilknappet, alvorlig stil. Strukturen er tæt og olieret, men ikke blød: Grove stenmineraler, den kantede, tætte pomeransagtige syre og en markant bitterhed holder alkohol og viskositet i ave. Vi flipper ikke helt ud over den i aften, men kvaliteten er høj og den udviklede stil er ikke udtryk for at den er på vej ned efter min vurdering. Hvis man holder af moden hvidvin (count me in!), kan man tværtimod lade den udvikle sig endnu mere i flasken. Vi har nogle stykker liggende og ser hvad der sker. Også smagt her og her - 105 kr. hos Carlo Merolli.
89

lørdag den 17. september 2011

2008 Nals Margreid, Pinot Nero Mazzon


Mere pinot nero fra 2008, denne gang Alto Adige (Südtirol), hvor zonen Mazzon regnes for at give et af de bedste forhold for pinot nero i Italien. Nals Margreids Mazzon dyrkes i 450 meters højde og lagrer et år på barriques og botti i forholdet 40/60.

Meget lys og transparent rubinrød. Vidunderlig duft med røg, grill-briketter, kål, spegepølse og med ultraslank, floral frugt med tulipaner, ribs og røde æbler. En smuk, æterisk lakridsrod vokser helt frem med luft og de animalske toner udvikler sig til mere integrerede, lyse læderaromaer.
Det er en meget rank og elegant vin, men smagsfylden overrasker i munden med en tæt kerne i den florale, røde frugt. Tårnhøj syre, tændt og saftspændt frugt og alligevel med en særlig blød ro i frugten, som er meget karakteristisk. Finishen har godt bid fra frugtsyre, lakridstonerne og lette tanniner, som leder over i en enormt lang eftersmag som har rødt økofrugtslik, røg, lidt røde æbler og igen en tæt kerne - her nærmest a la stearin.


Der er sublim balance i forløbet og stilistisk elegance i denne her vin. Slank som en haute couture-model, men med masser af koncentration, stålsat fokus og nuanceret aristokratisk dybde. Det er en helt sikker hånd som fører denne pinot - utroligt vellavet fra yderst til inderst og med en beundringsværdig fadbehandling, der er helt umærkelig og på en subtil måde understøtter de animalske og røgede træk i vinen.
Meget helstøbt og karakaterfuld - en af de mest elegante vine, jeg har drukket. Førhen kunne jeg ikke helt forstå hvorfor man skulle drikke pinot nero, når man kan få det hele og dertil masser af (tannin)struktur hos nebbiolo, grignolino eller nerello. Men med denne og forrige udgave har jeg lært pinot er noget for sig selv og meget nærmere studier værd. En grundig indføring i pinot nero finder man for iøvrigt hos pinot-specialisten Finare Vinare, som aktuelt har blogget masser af italiensk pinot med vanlig ekspertise og læseværdighed.
Nals Margreids PN Mazzon koster 150 kr. hos Theis Vine.
91

torsdag den 15. september 2011

2008 Cabanon, 'Cabanon Noir' Pinot Nero Provincia di Pavia IGT


Vi fejrer valgaftenens udfald med en gang pinot! Der dyrkes enormt meget pinot nero i Lombardiet, hovedparten går til produktion af mousserende vin, men der aftappes også rødvin på druen. Her er det fra Provincia di Pavia IGT'en i det sydvestlige hjørne af Lombardiet. Elena Mercandellis Fattoria Cabanon anvender Bourgognekloner af pinot noir - dyrket højt, økologisk og med lavt udbytte.

Mørk rubinrød farve med purpurskær. Skøn næse af friske svampe, dækgummi og dyb, mørkerød frugt af kirsebær. Også jord og en grøn krydret karsetone og med luft en virkelig delikat, æterisk sødme i de modne kirsebær og masser af lim-toner fra lang maceration.
Enormt saftig og lækker frugt i munden. Overraskende mørk og med en blød, læskende smagsprofil. Masser af modne, saftige kirsebær og lette solbær, grøn-bitter krydring og en kerne af tjæret og jordet tannin som tager til og sikrer godt bid i finish. Røg og moden, saftig frugtsyre åbner eftersmagen, som er imponerende lang - frugten slipper ikke sådan lige og fader langsomt ud sammen med levende frugtsyre og tobaktoner. Man tænker wow og får lyst til mere. Enkel, men på ingen måde simpel - og fremfor alt med en flot, koncentreret frugt og forførende stil.
Producenten oplyser ikke tekniske informationer på hjemmesiden (eller mail), men der er sandsynligvis tale om lang maceration (20+/- dage) og en kortere modning på botti. Det er fremragende det her, friskt og ligetil og alligevel med pirrende kompleksitet og dybde. Selv korrigeret for den specielt gode stemning i aften, bliver det til mange point:-) 105 kr (89 kr i blandingskasse, se hjemmesiden) hos Cibi e Vini.
90

onsdag den 14. september 2011

2008 Donnafugata, Contessa Entellina Bianco 'Vigna di Gabri'


Donnafugata regnes blandt de bedste producenter på Vestsicilien. Huset ejes af Rallo-familien, som før producerede Marsala, men solgte og investerede midlerne i Donnafugata. Huset er primus motor i den lille DOC Contessa Entellina, under hvilken Donnafugata aftapper de tre bedste hvide og den røde topvin 'Mille e una Notte'. 
'Gabri' refererer til Gabriella Rallo, som sammen med sin mand Giacomo driver huset. Hun ville lave en hvidvin som udtrykte den sicilianske ansonica-drue maksimalt, og resultatet blev 'Vigna di Gabri' (første årgang 1987). Den lagrer et lille halvt år på stål og barriques (10%).


Gylden-grønlig farve. Intens, frugtig næse med en stærk og mørk mineralitet af jern og kul. Frugten er rund og tæt i duften med fersken, akaciahonning, gule blomster og æblegrød.
Smagen er mellemfyldig med helt lette mikroperler. Ret lav syre, men frugten er fokuseret og klar og den stenagtige, mineralske struktur er rank. Det er først og fremmest den delikate, florale frugt som er attraktionen her. God finish hvor mineralerne antager en mørkere og mere kraftfuld karakter og frugten trækker sammen i en flot, sødmefuld anis-kadence. Lige efter afslutningen er der et kort, markant dyk i intensitet, men så blomstrer en flot og lang eftersmag op med sødlig, levende frugt.
En meget typisk syditaliensk højkvalitets-hvidvin med intens, sødmefuld frugt og (mørk-)mineralsk rygrad. Delikat, sprød og velbalanceret. 150 kr. hos Theis Vine.
87

lørdag den 10. september 2011

2010 Chiarli 1860, 'Mutina' Lambrusco Grasparossa di Castelvetro



Ny årgang af Carlo Merollis særaftapning af denne skønne flaskegærede amabile på grasparossa-varianten af lambruscosorten. Amabile betyder - som måske bekendt - halvtør/halvsød, hvilket også kan afkodes i alkoholprocenten: Jo lavere alkohol, jo sødere vin (groft sagt). Her er vi på 8%, og det er jo lige netop på halvvejen mellem de søde 5 og tørre 11.

Mutina har en smuk og helt mørk rubin-lilla farve med meget kønt lyserødt skum. Duften er enkel og frugtig med masser af mørke skovbær med god dybde. Smagen er saftet og sødmefuld med rynkebys blandet saft i frugten, og lidt youghurt i den letbitre syrlighed. Meget harmonisk forløb med god balance mellem perler, sødme og frugtsyre.
En enormt læskende og nærmest fræk vin i sin kombination af sødme og friskhed. Saftig finish med fine bittertoner inde bag sødmen: små bark-/rucolaagtige tanninstrejf som klæder den sødmefulde frugtsaft virkelig godt og lige vækker til eftertanke.

En amabile Lambrusco bliver vel aldrig nogen decideret point-stormer,  enkelhed/endimensionalitet ligger i hele konceptet. Men vi har at gøre med aldeles solid kvalitet her, og de objektive point siger ikke nok om den udsøgte fornøjelse det er at drikke den her vin! På rette tid og sted er det simpelthen mageløst - som en popsang, der rammer plet.
God til mange typer mad, hvor det er ok med lidt sødme og også perfekt til frugt. Er pt. udsolgt, men vender ifølge Merolli tilbage til oktober. Nye årgange plejer at komme omkring april/maj. 55 kr.
86

torsdag den 8. september 2011

2006 Marsaglia, Roero Brich d'America

Vi tester Marsaglias 06-Roero med Produttoris basisklassiker fra samme år som reference. Interessant at smage de her to nebbiolovine overfor hinanden - Barbarescoen er objektivt nok en lille tand bedre, men jeg foretrækker faktisk her og nu Roeroens mere åbne og modne stil, som dufter bedre og har en lækker sødme.

2006 Marsaglia, Roero Brich d'America
Marsaglia er et lille familiedrevet hus i Roero, som råder over 15 hektar med arneis, barbera og nebbiolo. Marsaglias røde topvin Roero 'Brich d'America' laves på 95% nebbiolo og 5% barbera. Lagrer 18 måneder på 25hl-botti.
Mørk rubinrød. Vidt åben, blød nebbioloduft med dyb, mørk blomme- og kirsebærfrugt og sorte roser bagved et heftigt animalsk præg med råt kød og blod og bitre urtetoner af cannabis, mint, løvstikke og saltlakrids. Blød, mørk og rustik næse, som med luft lægger sig lidt til en mere afrettet, klassisk nebbioloduft.
Rund og fyldig i smagen med sødmefuld mørk frugt. Søde kirsebær, sødlakrids, blod og læder. Flot fylde og koncentration - rund nebbiolo med markant sødme, som ledages af god saftig frugtsyre. Ikke så intens i finishen, hvor tanninerne er lette og helt integrerede - men der er alligevel ok bid med dyb syre og masser af saltlakrids. God længde i den sødmefulde frugt i eftersmagen, men alkoholen stikker et nyk for meget ud efter min smag.
En moden, åben og delikat nebbiolovin, som nok tilgengæld ikke vinder mere ved lagring. Kan bestemt anbefales - især hvis man er typen, som ikke er så vild med meget hårdt struktureret nebbiolo. Bliver lige akkurat under 90.
89

2006 Produttori del Barbaresco, Barbaresco
20 måneder på store fade. Lysere i farven - straight transperant rubinrød. Tilbageholdende og noget enkel næse, men stilren og arketypisk nebbiolo med lette jordbær og hindbær i frugten og kridt, lakrids og jord som mineralsk rygrad. Med luft bliver duften lidt dybere med enebær og Kongen af Danmark.
Smagen er mere intens, med en smuk syrestruktur og (efter luft) god koncentration i frugten. Ret let finish med masser af rank lakrids, saftig syre og tannin som lige akkurat formår at snørre sækken tilfredsstillende. Flot længde i den rigtig flotte og syrligt saftige eftersmag! Det er på bagkanten, denne vin har sin helt store styrke.
Egentlig en 'mindre' vin end jeg husker den, men absolut lækker - frisk og læskende til mange typer mad, også det lette. Den viser ingen tegn på modning overhovedet, men til gengæld ser det ud som om den taber lidt i karakter.. Man må formode (/håbe) det er en fase. Kravler med nød og næppe op på 90. Tidligere smagt her og her.
90

Pt. henholdsvis 156,- hos Theis og 100,- hos Philipson.

tirsdag den 6. september 2011

2010 I Veroni, Iveronirosé Colli della Toscana Centrale Rosato IGT

Rosato på 100% sangiovese fra den gode Chianti Rufina-producent I Veroni. Gæring med skalkontakt i 2 døgn og lagring 6 måneder på ståltank.

Lyserød farve. Frisk duft med lyse blomster, champagnebrus-is, frosne jordbær og en lille sødlig kerne af remonce og anis. En let og lettilgængelig næse med god friskhed.
Det er mere substantielt i munden: Frisk og lækker smag, hvor en blød frugt overrasker lidt med sin fyldighed. En flot streng af fennikel/anis/lakrids klinger med den sorbetagtige hindbær- og jordbærfrugt, de lette mineraler og sarte blomster. Salt finish, igen med lette lakridstoner og harmonisk udklang præget af sorbettonerne.

Flot i strukturen - frisk og floral frugt og saltmineralsk kerne, medium syre. Det er en let rosato med hvidvinsagtig struktur, men god balance og delikat, blød frugt. Sødmen er fint afstemt med den relativt lave syre. 75 kr hos Carlo Merolli.
 
84 

fredag den 2. september 2011

Bordeaux 2010 Primeur på Børsen

En forbilledlig smagning på Børsen arrangeret af Theis Vine. Der var god plads og udskænkningen perfekt - og Børsens rammer kan vel ikke være mere passende. Der tjenes store penge på cru classé-slottene i Bordeaux, og det mærkes: Her er det ikke landbrugsparret fra den lille cantina i den italienske provins, det er mere ovre i urban fransk high class med nålestribede og spadseredragter, formfuldendt engelsk og strømlinet, charmerende salgsattitude.

Det er en primeursmagning, så vi skal smage 2010. Producenterne havde desuden den samme vin med fra ældre, valgfri årgang - en enkel, men virkelig genial fremgangsmåde (som man da burde overveje til italienske smagninger i stedet for den endeløse række af basis-/bordvine man skal igennem - og som man jo ELSKER, bare sjældent til en smagning). Det sætter den latterligt unge fadprøve i relief at se hvordan vinen er, når den er lidt nærmere sit drikkevindue. Lad det være sagt med det samme: De fleste 2010'erne ER urimeligt unge, især de cabernet-dominerede tatoverer PAS ENCORE på næsevægge og tunge med rødlilla blæk. Fælles for dem er den karakteristiske limeskal- / nytrykt avis-agtige harskhed i duften, som kommer til at lægge sig allerede i løbet af et det næste års tid på fad/flaske.

Der var både skuffelser og overraskelser, men overordnet var det personligt en ganske markant oplevelse med en Bordeaux-injektion af den her størrelse og kvalitet. Bordeaux er endnu mere end før maîtressen i mit italienske vinhjerte..
Her er mine lynhurtige indtryk på nogle af de bedste og et par positive overraskelser.



Château Montrose, Saint-Estèphe 2. cru
1998: Fantastisk duft med nødder, gammelt læder, tobak og skøn blommefrugt. Sødkrydret med kanel og kardemomme. Fremstår alligevel frisk i munden - dyb frugt i superelegant, færdigmodnet stil. Fin struktur med relativt høj syre og god tannin i finish. 1998 er måske ikke det største år, men her sættes de mange unge vine virkelig i perspektiv - her er svaret på hvorfor Bordeaux skal modne. Intens, men elegant og transperant i øjne, næse og mund (93).
2010'eren er selvsagt helt anderledes og vil nok også komme til at udvikle sig et andet sted hen på 13 år. Tæt, blækket sag - meget parfumeret og livlig duft med masser af blomster og græs sammen med den sorte frugt. Meget saftig i smagen og tung, hård struktur. Utrolig kombination af saftighed og stålagtig kølighed i frugten. Dyb og lang. Leave it! (94)

Château Pontet-Canet, Pauillac 2. cru
2000: Smuk sødme i næsen med sødtobak, trøfler, skovbund og flot, dyb kirsebæragtig frugt. Moden og blød, men flot struktur i smagen - forløbet er helt velafbalanceret og elegant (92).
2010 er tæt, hård og kantet - koncentreret, mørk frugt med suveræn syrestruktur og kraftige tanniner. De sødlige fadkrydderier er særligt flotte her og er smukt vævet ind i frugten. Megalang (93).

Château Haut-Bailly, Pessac-Léognan Grand Cru Classé
Den bedste 10'er i dag! Cabernet ud over det hele. Fuldsændig suveræn mouthfeel, megaintens og kraftfuld samtidigt blød, utroligt balanceret. Ubeskriveligt. Stort fokus i frugten, intenst struktureret finish med helt vild tæthed og enormt bid og stor, stor længde med masser af frugt, læder og tobak. Wow.. (95)

Château d'Armailhac, Pauillac 5. cru
Igen en 5. cru som overraskede: 2006'eren har en meget åben duft med delikat sødme og rund frugt - dufter af merlot, selvom der kun er 23%, hvilket angiveligt skyldes Armailhacs terroir som giver meget afrundet cabernet. Colasødme, mørk frugt og kraftigt læder og grønne toner inde bagved (89). 2010: Hold da op, megavegetal næse med porrer, selleri og druestilk sammen med en intens, sæbeagtig parfume. Rigtig flot i munden med kraftfulde tanniner. Jeg kan godt lide denne her som ung. (91)

Château Lagrange, Saint-Julien 3. cru
2008: Virkelig fin, feminin næse med dæmpet, fint krydret frugt og fin tone af våd lerjord. Meget høj syre hele vejen gennem paletten og gode resolutte tanniner. En smuk vin hvor balance er kodeordet. Elegant! (92)
2010'eren virker lukket og ufærdig i dag, ihvertfald på mig.


Château du Tertre, Margaux 5. cru
2010: En overraskelse fra 5. cru slottet i Margaux, som jeg egentlig ikke havde specielt høje forventninger til. Men her er der den skønneste Margaux-næse med klokkeklar solbærfrugt - saftig og intens, men alligevel blød - suveræn fadhåndtering med sorte oliven, tæt gummi og masser af sødlakrids og engelsk lakrids. Frugten er afdæmpet i munden, men syren er god og fast og især længden imponerer! Alt cab franc kom i andenvinen, til gengæld er der 10% petit verdot her i 10'eren.. (92)

Château Giscours, Margaux 3. cru
2004: Smuk og meget præcis solbærfrugt i superintens næse med læder og vanilie i flot løb med frugten. En af de bedste vine i duften i dag, virkelig intens og fokuseret og karakterfuld! Munden er desværre svagere med lidt lav syre, slap finish og faktisk lidt for kort i eftersmagen (91). 2010'eren har en intens duft i sammen stil men mere sæbe-parfumeret og lidt harsk olie-agtig i sin unge grønhed. Men her er munden mere klar med smuk solbær-syltetøj, kaffe og engelsk lakrids. God kraft og balance.

Château Ferriere, Margaux 3. cru
2004: Super Margaux-parfume: Tæt, intens frugt og flot mangefacetteret fadsødme. Direkte læskende frugt i munden, saftet på en god måde for der er syrerygrad til at komplementere. Flot tyngde og længde (91).

Château Pichon-Longueville Baron, Pauillac 2. cru
2004: En helt fantastisk næse, meget elegant og moden: Nødder, trøfler, karamel og bouillion sammen med fin frugt af tørrede figner og bær. En anelse afdæmpet i munden - kandis, nødder og jordbær og ikke så intens i finishen som man kunne håbe på. Men superelegant og smuk vin (94)

Château d'Issan, Margaux 3. cru
2007: Overraskende fyldig for 07 - smuk tindrende næse, knivskarp solbær- og brombærfrugt. Flot balance i smagen med fyldig frugt og gode mørkbitre toner af rugbrød, kaffe og fremfor alt engelsk lakrids. Savner måske lidt tyngde bagerst, især flot i næsen (91). 2010 er plumb, lidt klodset og neongrøn nu, slet ikke klar.



***
Læs også indtryk fra Stockholm og Oslo.