Lette røde: Loire, Sicilien og… Bulgarien!

2012 Pithon-Paillé, Grololo VdF
Skøn grolleau fra Anjou, Loire - kører perfekt til min faux filet au cheval (som er overraskende lys og delikat iøvrigt). Grololo er en let og saftig vin med duft af fine skovjordbær, kraftig timian- og især peberkrydring og en animalsk tone af tørret kød. Rigtig flot vin i smagen også, balancen er sat helt rigtigt mellem syre og frisk frugt. Godt lille mineralsk bid i finishen. Lækkert, friskt og letdrukket! 20 dages maceration og 10 måneder på gamle fade. 170,- hos Theis.

2011 Les Vignes de Babass, Roc Cab VdF
Det her er godt! Usvovlet cabernet franc fra Anjou. Og her er der fuld drøn på natur-francen. Supersaftigt, læskende og samtidig med masser af mørke mineraler og et resolut greb. Intens, slank blåbærfrugt med mandel og røde kirsebær-indslag sammen med krydderier af estragon og lidt balsamico.
Af de her fire her er det her klart den bedste. Den er både saftig og vild, en original vin! 11,2% - 215,- Manfreds

2013 Feudo di Santa Tresa, Sicilia Frappato
En fin og saftig frappato, som også gemmer på lidt ekstra der kommer frem hvis man giver den tid og opmærksomhed. Duften er bolche-sød og let æterisk næse med hindbær, æble, fennikel, brie-ost og maltbolcher. Flot næse. Rigtig saftig i smagen med hindbær og let lakrids. En lille støvet tannin er med i finishen, men der mangler nok noget koldt mineral-bid for at det er rigtigt oppe at køre. 12,5%, økologiske druer - yeds. Kjær & Sommerfeldt, 99,-

2013 Eduardo Moriglio, Soli Pinot Noir Thracian Lowland Bulgarien
Ganske imponerende pinot til en lav pris og fx. en trentino-basispinot som Instaglios pinot nero overlegen. Her er fin grønt krydderi af koriander, krondild, enebær-røg og estragon og et snert af pinot-typisk hindbær inde bagved. Sødlig i smagen med relativt lav syre og frugt- og urtebolcher. Minder om fx. basis-spätburgunder fra Baden, sødligt og let staldet - men også med slank og delikat frugt og et fint, pinot-typisk aromaspektrum. 99,- A Vinstouw.

2013 Bainbridge & Cathcard, Cuvée Highway.8 VdF

Hvis du kommer i nærheden af Den Vandrette på Havnegade, så gå derind og spørg efter et glas af den her. Eller køb den hos Rosforth. En vidunderligt saftig vin - ufatteligt letdrukket og forførende. Ren cabernet franc fra Bainbridge-parets 4 hektar i Anjou, Loire. Macererer semi-carbonique i hele klaser tre uger og aftappes usvovlet med kapsel.
Skøn frugtig bionæse med tonsvis af tyttebær, friske kantareller og lidt mynte. Munden har lille friz og det bidrager til det ultra-friske udtryk. Frugten er rund, men med god, dyb syre og så et overraksende, skiferagtigt tanningreb i afslutningen. Sødmen er mærkbar og bliver måske trættende i længden, men et glas eller to af den her og man smiler taknemmeligt.

2007 Domaine Saint Nicolas, Fiefs Vendéens ‘Cuvée Jacques’

80% pinot noir og 20% cabernet franc fra Thierry Michon, som - i det yderste Loire ude ved atlanterhavskysten - dyrker demeter-certificeret biodynamisk og arbejder ikke-interventionistisk i kælderen. Udbytte på 18 hl/ha(!!), 12 dages maceration (uden stilke) og 15 måneder på tonneaux. Michons 2004-negrette blew our minds, så det er med store forventninger vi popper korken.

Fantastisk duft! Træ, tørv, jord, råolie og moskus vælter op. Med luft falder næsen lidt til ro i en mere æterisk, mineralsk retning: Jern, jord, lak, the og tobak sammen med en slank rød kirsebærfrugt.
Minder faktisk en hel del om god, traditionel sangiovese i smagen med sine the-, lak- og tobakstoner og den slanke røde frugt, som har høj, kraftig syre og stadig en moden sødme inderst. Balancen er imponerende - en perfekt symbiose mellem den karakterfaste struktur og fløjlsbløde kirsebærfrugt.
En smuk og helstøbt vin, Thierry Michon ftw! 150,- hos Rosforth.
92

2008 Manoir de la Tête Rouge, Saumur ‘l’Enchentoir 253’

Guillaume Reynouard har dyrket økologisk i Saumur siden 1999. Her i Puy Notre Dame har han 2 hektar med 50-årige cabernet franc-stokke. Vinen er spontangæret, lagret 2 år i 30% nye barriques og aftappet uden filtrering og med minimal svovl.

Dyb mørkerød farve. Duften er meget lille, men vågner efterhånden lidt op med en meget fin lakridstone sammen med den mørkerøde frugt af kølige solbær/hyldebær/brombær. Overordnet set dog lidt kedelig i næsen.
Smagen er syrlig og stram. Meget slank mørkerød frugt, som har fin intensitet og saftighed i begyndelsen, men mister kraft henover midten og fremstår noget vandet. Finishen har fin lakrids og kridtede tanniner, men er for kort.

En skuffende præstation af en ellers ambitiøs og sympatisk vin. Slanke og syredrevne vine er som bekendt right up my alley, men her er der ikke så meget andet at komme efter. Viser ingen tegn på ælde, så det er nok ikke derfor, men det kan jo være at frugten og det generelle aromaspil har været mere levende for et par år siden. 135 kr. hos Gladvin.dk (Rosforth & Rosforth).

85

2011 Tenuta Santa Giuliana, Più Rosso Veneto IGT

Denne vin har vel fundet den helt rigtige blog? Tak for tanken, Carlo!

Santa Giuliana laver Più Rosso fra 2,5 hektar med 50% merlot, 20% af hver cabernet og 10% refosco. 18 dages maceration og et år på barriques.

Fin næse med godt med fad og en slank mørkerød frugt præget af dybe kirsebær sammen med kraftig peberfrugt, sødlakrids, saltlakrids og dild og smørtoner fra fadet. Dejligt at snuse til og man tænker kølig Bordeaux, selvom også refosco faktisk synes at gå klart igennem.
Smagen er fast og saftig med høj syre som rygrad. Ret slank og kølig mørkerød (solbær)frugt og fine lakrids- og fadaromaer i finishen. Sødme fra fadet, stilkede bittertoner og rigtig fine, let rustikke tanniner. Var Bordeaux sådan i gamle dage måske?

Det virker lidt som et hårdt markedsført ‘moderne’ produkt, men i flasken er der faktisk en ret klassisk vin i kølig stil, som er en fornøjelse at drikke med sin gode syre og let rustikke struktur. Più Rosso!

New York

New York har ikke haft min store bevågenhed som vin-region, men man skal jo smage lokal vin hvor man kommer frem og ikke mindst Finger Lakes er jo kendt for sine koldklima-sorter som riesling og cabernet franc. Så jeg glæder mig og går med åben pande ind i den herlige vinbiks Gnarly Vines i Brooklyn.

2010 Dr. Konstantin Frank, Finger Lakes Rkatsiteli
Rkatsiteli er en Georgisk drue, som har høje niveauer af både sukker og syre og har været udbredt i østeuropa på grund af god modstand mod kulde. Her i USA er den en raritet og det var da også den berømte riesling fra Finger Lakes i upstate New York vi gik efter, men kunne ikke lade denne for os ukendte drue ligge.

Lys gulgrøn farve. Meget speciel og intens næse med ekstremt meget frisk hindbær sammen med mandarinskal og tørrede morbær. Græs, melon og surdej bidrager til det sære, men meget tiltalende udtryk.
Smagen er frisk og mineralsk. Sprød og frugtig og med masser af mineraler og citrusskal af forskellig slags sammen med en let-sødlig frugt af melon og hindbær. God fylde i frugten forrest, men en anelse anæmisk i afslutningen. Eftersmagen vinder dog lidt i styrke og det overordnede indtryk er en meget særlig vin af god kvalitet. Nogle ved bordet var endda decideret forført (u know who u are!).

2010 Herricks Lane, North Fork of Long Island Cabernet Franc

Rubinrød, ikke så tæt og lilla som loire-franc kan være. Fremragende næse med masser af røg, hængt kød og luksus-ristet nymalet kaffe sammen med frugten af søde kirsebær og blåbær.

Smagen har sødlig mørkerød frugt i en velbalanceret og tilbageholdt stil med fine toner af kanel, kød og kaffe. Syren savner lidt bid og tanninerne er fraværende, men selvom strukturen savner greb er det en saftig og delikat fornøjelse, hvor man ser frem til næste slurk og glas. Definitivt noget andet end Loire, men ikke desto mindre rigtig godt. Herligt bekendtskab!

2009 Clos Roches Blanche, Touraine Cabernet

Parret Catharine Roussels og Didier Barouillets hus Clos Roche Blanche i Touraine har dyrket økologisk i 20 år og er en af foregangsproducenterne i Touraine når det gælder vin produceret med minimal intervention - dvs. ingen kemikalier i marken, ingen tilsat gær, ingen svovl, ingen klaring/filtrering mv. En glimrende introduktion og interview kan læses her hos den amerikanske importør Louis/Dressner.

Clos Roche Blanches cabernet franc er tæt mørkerød-violet i farven, helt støvet fordi vinen hverken er klaret eller filtreret. Næsen er vidunderligt levende med en forførende saftet karakter samtidig med at der lurer nye nuancer hele tiden. Både usødet solbærsaft og kirsebærvingummi præger frugten og spiller tæt sammen med læder og anis. “Jeg sidder i Sverige og spiser en hotdog” siger min datter da hun dufter og der er faktisk ganske rigtigt toner af kethup og ristet pølse (men Sverige? Måske er det tonerne af fyrnåle og frisk underskov der peger i den retning..) Under alle omstændigheder en duft, der (som det fremgår) lukker op for associationerne og tankerne og er herligt livsbekræftende!

Frisk i munden med slanke, tætte solbær og vegetale toner af mælkebøtte, fyrnåle og hø. Strukturen er smalspektret men tæt og intens med en særdeles levende frugt og en tårnhøj, næsten metallisk syre. Sødmen kommer til med luft. I finishen er der bid fra kantede tanniner og det hele blødes op af små animalske toner af læder og planteolie. Eftersagen fornemmes lidt saftet og let, men det hører til stilen og de lave 12% - noget jeg ikke ser som en svaghed, tværtimod.

Herlig vin! Spændstig, saftig og levende. Et ikke helt vellykket sats til stegt laks (en anelse for tør og hård), men hvidt kød eller måske især charcuterie ville være det perfekte match. 95 kr. (udsolgt) hos Rosforth/Gladvin.dk
90

Villa Pillo, Cingalino & Borgoforte

Basis- og topvin fra Villa Pillo, som siden 1989 ejes og drives af det amerikanske ægtepar Dyson. Villa Pillo har 40 hektar med vin og ligger i Chianti-zonen, men producerer udelukkende IGT-vine.

2011 Cingalino Toscana IGT

2011 - det er ungt! Basisvin på 65% merlot og cabernet franc, som er kort forbi brugte fade.

Både cabernet franc og især merlot går direkte igennem i næsen med friske solbær, flæskede merlot-kirsebær, youghurt og fennikelfrø. Lille, men frisk næse.

Enkel og mellemfyldig i munden med høj, saftig syre som gør den virkelig vellegnet som madledsager. Godt greb og fint forløb med friske, mørkerøde bær hele vejen og finish med fennikel og spændstig syre.

Ikke mindeværdig, men et godt glas til rustik middelhavsinspireret hverdagsmad.

84

2009 Borgoforte Toscana IGT

50% sangiovese, 40% cabernet sauvignon og 10% merlot lagrer et på barriques.

Mørkt rubinrød farve, næsten tæt i kernen. Dufter indbydende af arketypisk moderne toscaner med friske sorte kirsebær, brakvand og sødlige fadtoner af kanel, vanilie og læder. Der er god intensitet og friskhed i frugten, så fadet tager ikke over, fin næse.

Fyldig og koncentreret i smagen med blød, intens frugt af røde og sorte bær. Delikat, let krydderkage-sødme og en resolut syre balancerer godt mod hinanden. God struktur og tæt finish med godt greb fra (fad)tanniner. Men alkoholen (14,5%) føles efter min mening for høj her, den vælter afslutningen og efterlader en varm hedvinstone i eftersmagen, som ellers har god længde med mørke kirsebær fint understøttet af bittertoner. Når grillbøffen spiller, er det måske acceptabelt - men efter min smag er alkoholen pt. for kraftig til at vinen helt balancerer.

86

Borgoforte minder om så mange andre moderne toscanere i mellemklassen. Til prisen får man dog god uddeling, især hvis man godt kan lide kraftige (oversøiske) vine. Men personligt foretrækker jeg faktisk her og nu den friske Cingalino til maden - en væver sag med saftig, enkel drikkeglæde og ligefrem druetypicitet. 59 og 89 kroner hos A Vinstouw.

Tire Bouchon

Vil man lufte de frankofile tilbøjeligheder i København K, er vinbaren Tire Bouchon et godt sted at gå hen. Hernede i kælderen på Teglgårdsstræde er der virkelig hyggeligt og stemningsfuldt, vinkortet er stort og maden enkel, men god og ærkefransk. Jeg fik en stor tallerken med rillette, paté, røget andebryst, luftørret kød og pølse m.m. og ost, virkelig vellavet alt sammen og flotte oste. Næste gang vil jeg have østers, som er en af stedets specialiteter.

Men det er især vinen man kommer for og i herligt selskab med Ingvar, en af de svenske topbloggere, smagte vi et par skønne vine fra det kølige Frankrig.

2009 Domenique Piron, Morgon Côte de Py

Côte de Py er en af de bedste marker i Beaujolais, måske dén bedste og her i Pirons udgave er der ihvertfald fuld uddeling: Lys vin med flot, mineralsk næse af røde bær, umoden blomme, laurbærblade og en let reduktiv gummitone som næsten kan forveksles med fad. Masser af krop for typen i munden med en flot, koncentreret frugtkerne som holder hele vejen ud i finish - en virkelig fokuseret og balanceret vin, som det er herligt at dufte og smage på. Et reelt kup for de 113 kroner den koster en detail hos importøren KB Vin.

2004 Domaine les Chesnaies, Chinon 'Cuvée Marie'

Pascal Lamberts topvin på 100% cabernet franc fra 55-70 årige stokke, biodynamisk dyrket med udbytte på bare 30hl/ha og maceration på over en måned, hvorefter vinen lagrer på 40% nye barriques i et år og aftappes ufiltreret.

Mørkfarvet, men transparent vin med en overraskende ung duft - vegetal og kompleks med fine solbær, lille delikat barriquepræg og et pift af hvid peber og kommen. Meget elegant at dufte til. Også elegant i munden, næsten for let med et vandigt præg, hvor man savner intensitet især på bagkanten. Men her sker der virkelig noget efterhånden som temperaturen stiger og den sidste mundfuld er fantastisk med fuldt vågen frugt og flot struktur med heftige tanniner. Meget flot vin som virkelig vækker nysgerrigheden for rød Loire!

Begge vine serveres ALT for kolde, men som Ingvar bemærker: Hellere for koldt end det modsatte, det er interessant at følge vinen op i graderne.

2006 Chateau Beaumont, Haut-Médoc CBS

Coop springer (surprise) superåret 05 over og går direkte fra 04 til 06 med denne vin. I mellemtiden har Beaumont fået sammenpresset kork som prop.
Farven er sort-rød med violette reflekser. Tæt, frodig sommerskov og varm parfumeret frugt sammen med sødtobak, mokka, jern/rust og træ i næsen. Skøn at dufte til, omend ikke uendeligt dyb. Virkelig klar Médoc-stil med intense, modne sorte bær / solbær og markant fad, som er rigtig godt vævet ind i helheden.
I munden er der kraftige blåbær, solbærmarmelade, lidt ferskenskræl, friske grene og grafit. Fra midtpaletten og ud kommer fadet med fede, bløde toner af smør/ost, mokka og (para)nødder. Frugten virker fuldmoden og varm, alkoholen kigger frem (jeg skyder på at de 12,5% er omkring én procent for lavt sat) i den lidt nøgne finish, hvor tanningrebet virker en anelse slappere end i 04'eren, som nok var lidt bedre struktureret. Overordnet en meget typisk og derfor anbefalelsesværdig venstrebredsvin. 

88 

Vini d'Italia i Tivoli, København 2010

Vini d'Italia er en årlig vinmesse for italiensk vin arrangeret af importørerne Domaine Brandis og Langhe Vini. Mange af udstillerne har et katalog af virkelig høj klasse, så man får her et flot overblik over hvad der findes af italiensk topvin hos de danske importører. De gange jeg har besøgt Vini d'Italia har stemningen været rigtig god. Der er ok med plads og dejligt humør, engagement og seriøsitet hos de fleste af udstillerne og de af producenterne som er kommet herop. Særligt skønt er det at der er så mange fine delikatesser som jo i den grad klæder vinene, i år var Restaurant Fabios stand et decideret scoop.
Jeg havde ikke så meget tid på messen i år, men herunder er et par mikronoter på nogen af de mest bemærkelsesværdige ting: 

Ettore Germano
Germanos Cerretta 04 var en af sidste års bedste vine. Også i år var Germanos Baroli blandt de største. 06'eren var svær at vurdere nu og 03 Prapo havde været åben i mere end et døgn og var måske blevet lidt træt. 05 Prapo imponerede derimod med masser af skov i næsen, stor fylde, åben nebbiolofrugt og skøn anis i eftersmagen. Den klare og meget fine anistone var ikke så nærværende i 05 Cerrrettaen som ikke virkede helt så åben og kompleks her på dagen. Men begge vine er i top, barsk stil og flot fokus i smagen. Germano har været heldig med sine 05'ere, ser det ud til. 

Castello di Neive
2004 Barbaresco Santo Stefano Riserva. Den her vin er helt fabelagtig, vi er helt oppe på 93+ eller deromkring. Kæmpestort potentiale og alligevel en stor, stor nydelse nu på dagen. Klokkeren nebbiolo i næse og mund, lækre undertoner af trøffel, skovbund, svampe, træ og lakrids m.m. Flot!
2006 Barbaresco Santo Stefano er også en udmærket vin, en anelse tynd og endimensionel fremtoning. Overfor 04'eren mærkes de to år tydeligt, men ellers virker den faktisk overraskende klar og moden - især set i forhold til nogle af 05-baroloerne. 

Roagna
2004 Barbera d'Alba. Lige frigivet - 5 år på botti! Fantastisk blød og rund med flot barberafrugt - intens, bred syre og lang, lang frugtig finale.
2008 Dolcetto d'Alba. En stor og seriøs dolcetto med masser af potentiale. 30 dages maceration på åbne træfade! Kraftig og intens, sort bærfrugt i næse og mund, meget fin lakrids og med fast karakter. Frisk og alligevel umiskendeligt stor. Der er ret tydelige fadnoter, men ingen information om lagring (udskænkeren fra Atomwine sagde dog at den har været kort forbi nye fade).
2005 Barolo Vigna Rionda. Fuldstændig lukket! Det er umuligt at sige noget rigtigt om den nu. Flasken var lige åbnet og den er bare alt, alt for ung. Virker lidt kedelig og frugtløs - men elegancen er der underneden, det bliver sikkert meget bedre med luft og tid.  

Le Macchiole
var repræsenteret med deres basis-blend Bolgheri Rosso og enkeltsortsvinen Paleo (Cabernet Franc). Der er stor prisforskel på de to, som jeg ikke synes blev helt retfærdiggjort her umiddelbart. Begge vine er fremragende, Paleo (2006) dog med et lille forspring; blød og rund, stor bærfylde og meget fine tanniner som samler den bredde bærfrugt godt inden en ret fantastisk eftersmag, som er virkelig lang. Rossoen (2008) har fin sødme, karamel og anis sammen med fin, blød solbær. Stor fylde og god til prisen (119 kr), kan med fordel samles med et års tid eller to+ i kælderen. 

2007 Fonterutoli Chianti Classico

Overraskelse. Flot frugt med stor bredde og koncentration og fantastisk balance mellem frugt, syre, fadtoner og tanniner. 

2006 Sottimano Barbaresco Pajoré
En stor overraskelse. Jeg havde forventet overdøvende ristet fad, men denne barbaresco er virkelig harmonisk og karakterfuld. Skovnoterne forstørres fremragende af fadbehandlingen - trøffel, svampe, våd skovbund og moskus. Både farve og duft virker betydeligt mere moden end man skulle forvente. Imunden mærker man mere til ungdommen - men en skøn vin, kompleks og kraftfuld. 

2006 Felsina Chianti Classico Riserva Rancia
En vin jeg havde set meget frem til, men som skuffede ret fælt på dagen. Virkede benet og ordinær og faktisk ikke på højde med fx. Fonterutolis CC. Det er helt klart muligt at den skal have tid og i det hele taget har nogle vine det selvfølgelig sværere end andre med messernes overfladiskhed, hvilket ikke er ensbetydende med at de ikke kan være absolut fremragende i rette miljø!

2004 Principiano Barolo Boscareto
Flot rødbrun farve. Utrolig køn og harmonisk næse med modne kirsebær, blomme, anis, karamel, krydderurter og svampe. Sødlig forrest på tungen, syren virker en anelse tilbagetrukket, men tanninerne er gode og kraftfulde. En skøn Barolo med fin balance i fadhåndteringen.

2005 Château Bois Pertuis, Bordeaux

Bois Pertuis ejes af rigmanden Bernard Margrez, som råder over nogen-og-tyve ejendomme i Bordeaux og kører en benhård kvalitetsorienteret linie med meget lave udbytter og omhyggelig håndtering. Vi er udenfor St Emilion i den lave AOC Bordeaux appelation, men denne vin er ikke i nærheden af de benede vine man ofte stødder på i den kategori. Tværtimod er det åbenlyst med det samme glasset nærmer sig næsen at der er tale om fuldblodsbordeaux!
Farven er mørk rubinrød. Fed og fyldig merlotnæse: Sammen med de bløde kirsebær og modne solbær kommer flødekaramel, glycerin, tandlægeklinik og gummi, støv og kølig grafit og lakrids. I smagen er vinen blød og frugtig, men velstruktureret: Massiv frugt, god syre, den typiske elegante og lidt generte højrebredstanniner som dog trædder ind på scenen og samler og tørrer godt ud. Engelsk lakrids en masse i finalen og flot længde.
Denne vin er flot! Skal drikkes nu eller indenfor et års tid og bør ikke iltes; vinen er pivåben fra pop og taber lidt i næsen med luft. At Bordeaux og topvalue skal skrives i samme sætning skulle man ikke have troet, men denne vin er virkelig utrolig til prisen (75 kr på tilbud hos Vinspecialisten) og kan være med ret langt op i højrebredsaristokratiet. Hvis man er til bordeaux (og ikke er etiketdrikker), er dette et suverænt bud. 

89 

1976 Chateau La Pointe Pomerol

Chateau La Pointe havde sin storhedstid midt i 60'erne og er aldrig rigtig siden kommet op på samme niveau. 76 er heller ingen stor årgang i bordeaux, men det er alligevel storslået at trække sådan en 32-åring op. Flasken har været opbevaret godt og der er ingen tegn på fejl. Farven er gennemsigtig og teglstensrød. Spøgeselsagtig og helt fantastisk gennemsigtig elegance i duft og smag. Der er masser af lyse bær, flot syre og silkeagtig tørhed i afslutningen. Elementerne er vævet så tæt sammen at det dårligt giver mening at nævne dem enkeltvis! Blød og skrøbelig, men alligevel megalang - de fine, fjerne bær fortsætter og fortsætter. Overraskende lidt bundfald og overraskende holdbar i glasset, åbner sig endda lidt.
Tak Sven!