2011 La Toretta, Salento Negroamaro ‘Enne’

La Toretta producerer to rødvine fra gamle fritstående stokke i Salento. Her er det negroamaroen Enne, som gærer spontant i åbne tanke og lagrer på barriques et halvt år.

Fadpræget og varm næse til at begynde med - ristede nødder, søde kirsebær, blomme i madeira, brændte figner, farin, yoghurt. Med masser af ilt sker der ting og sager og duften folder sig ud i en mere klassisk retning med røg, stegt kød og frugt af søde kirsebær og rødt æble. 
I smagen kommer den varme frugt tydeligt frem med brændte figner, bagte valnødder i sirup og ligendende bagt-søde associationer. Strukturen er dog i top og holder helt klart denne vin på den rigtige side af grænsen - god syre, relativt lav alkohol (13,5) og et flot tanningreb i afslutningen. 115 kr. hos Carlo Merolli.
87

2004 Santi Dimitri, 'Aruca' Salento IGT

100% Negroamaro fra det sydligste Apulien, nærmere bestemt den vestlige del af Lecce-provinsen hvor Az. Agr. Santi Dimitri dyrker en lang række af Apuliens sorter fra 60 hektar.

Flot, dyb mørkerød farve med brunlige modningstræk. Duften er varm og rig med kogende brombær, solbær, søde kirsebær, tørt træ, engelsk lakrids, krattede toner af nybrækket gren og blade og slikkede fadtoner: Gummi, honing, vanilie, nelliker. Med (rigtig meget) luft drejer duften mod delikat røg og friskt læder ovenpå søde, likøragtige mørke bær.

Duften er med den modne frugt og det beherskede fadomsvøb ret indtagende og lover en del. Smagen lever kun delvist op til det - syltede blommer, tjæret tobak, mørk lakrids og en udmærket syre som har grønligt-bitre træk, nærmest som i bøgeblade. Der er fint bid i optakten til finalen, men den slipper hurtigt grebet og tanninerne er slappe. Eftersmagen har derimod ok længde og varme mørke bær.

Kombinationen af de mørke, tunge træk på den ene side og de grøn-bitre på den anden giver et indtryk i fin balance, ligesom den modne frugt og fadede sødme er holdt fint i ave af syren. Det er en blød, moden og behagelig vin, som har høj drikbarhed og hvor strukturelementerne er godt tilstede - men der mangler lidt greb og fokus i dem alle. Måske havde de dét for et år eller to siden? Næsen trækker op, munden ned. Carlo Merolli sælger.

85 

2004 Taurino, Notarpanaro Salento IGT

Betyder årgangen overhovedet noget helt nede sydpå i Apulien? Hvis ja, er det ikke problemer med modning eller for meget regn, som man kender så godt fra Norditalien, der har betydning. Tværtimod er tørke og hede de største trusler hernede. For nylig testede vi 03'eren og det er spændende at se hvordan 04 er i forhold til.
Den hede 03'er har én procent lavere alkohol (13,5%), hvilket er lidt svært at forstå i en varmere årgang, og det smages tydeligt at der var mere restsukker i dén vin. 04'eren kæmper ikke med den lidt vamle sødme, næsen er renere og smagen mere afbalanceret.
Farven er rubinrød med let brunlige aftegninger. Duften starter interessant ud med ris, Hubba Bubba og marcipan og udvikler gradvist en flot, intens næse med rosiner, port, læder, kirsebærlikør, lakrids, asiatisk supermarked og sødlige nødder fra den korte tid på fad. Hele tiden med en fin mineralitet up front. Smagen er domineret af kraftig lakrids, portvinstoner, rosiner og en meget karakteristisk sødmefuld kirschtone som trækker over i eftersmagen som er ganske lang og med vedholdende karakter. Er lige på grænsen til oxiderede toner, men det er helt tydeligt at denne er en bedre vin end 03'eren - elementerne er de samme, men her er de kontrolleret og er i markant bedre balance og med mere snert og fokus hele vejen igennem. Flot. 

88 

2003 Taurino, Notarpanaro Salento IGT

Taurino kickstartede kvalitetsbevidstheden i Apuliens vinproduktion i midten af 70'erne med de to 'supersalentinere' Notarpanaro og Patriglione hovedsageligt på Negroamaro. Notarpanaro lagrer 6 mdr. på store fade, efterfulgt af hele 4 år på tank inden aftapning.
Smuk rubinrød farve med høj viskositet og modne, rødbrune indslag. Flot mineralsk næse med frisk syre. Modne blommer, cherrycoke, rosiner, lakrids og kagetoner som kaffelikør, kanel, brændt karamel og lys chokolade. I munden starter den svagt op med en lidt halvvammel sødme, som heldigvis brænder af med luft og giver plads for en vin i moden balance med fylde i frugten og delikat krydderi. Traditionel stil med lang maceration og dejligt fri for fadpræg. Det er stadig en sødmefuld, blød og bredspektret vin, men med den saftige, modne syre (overmoden citron) som ganske lækkert modspil. Der er ingen tvivl om at det er en vin med typicitet og klasse og med mange facetter som den lange tankmodning har fremhævet. Men man skal være til den her lidt sødlige, tanninfattige stil for ligefrem at blive begejstret. Bør lige samle sig i karaflen / den åbne flaske. 

86 

2007 Conti Zecca, Donna Marzia Negramaro Salento IGT

Tenuta Donna Marzia er ejet af Conti Zecca familien som står bag en række gode vine fra 4 ejendomme i Apulien. Fra Donna Marzia produceres der enkeltsortsvine på Malvasia Bianca, Primitivo og Negramaro (rosato og rossoen her).
Farven er tæt, mørk rubinrød farve. Næsen er kraftig, mørk og let sødlig med modne/varme brombær, sprit (aftager med luft), vanilie og salmiak. Plus kølige noter af metal og rust, som fungerer som en fin, sval antydning, der holder modenheden i ave.
I munden er frugten flot og præcis og godt struktureret med brombærtærte, vanilie og lakrids. God bred/moden frugtsyre og (for typen) udmærkede tanniner, men alkoholen er lidt for markant for min smag i hele forløbet og ud i finalen. Brombær og overmodne sorte kirsebær og vanilie i overraskende lang og ganske delikat eftersmag.
En blød og delikat vin med druetypicitet og virkelig fin frugt. Skønt at smage hverdagsvin med klasse fra Salento - der findes meget dårligt derude.. 

85