(2012) Chiarli, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro ‘Mutina’

Hvis man ikke helt har råd til at efterleve Carlo Merollis sympatiske slogan ‘Barolo til hverdag, Lambrusco til fest’, kan det modsatte også gøre det - ikke mindst her i sommervarmen. 2012-udgaven af Merollis egen etiket fra det store lambrusco-hus Chiarli er ligeså læskende og frisk som dens foregængere og selvom prisen er steget, er det stadig et autentisk glas til få penge.

Dyb mørk rubinrød farve med lyserødt skum. Duften er åben og frugtig med klare mørke kirsebær foran de andre skovbær og en let mineralsk tone af kridt og røg. Masser af saftet frugt og samtidig en flot vinøs næse.

I smagen er den supercremet med intens mørkerød frugt, blød mousse og flot afstemt balance mellem sødme og syre. Mister boblerne lidt hurtigt, men der er på den anden side få argumenter for at lade den her saft stå i glasset. 

Den perfekte aperitivo eller ledsager til ikke for søde frugtdesserter. Amabile (halvsød/halvtør), 8% alkohol. 65 kr. hos Carlo Merolli.

Chiarli Lambrusco: Salamino vs. Grasparossa

Vi smager to lambruscoer fra storproducenten Chiarli på hver sin lambrusco-sort.


2011 Chiarli, Lambrusco Salamino di Santa Croce Amabile

Lille, frugtig næse af sorte, frosne skovbær og maltøl. I smagen er der den karakterstiske frugt af hyldebær og den skønne kombination af saftet sødme og friskt bid fra syre og mousse. Let bitter og en anelse skarp i finishen, men overordnet en klart godkendt og ligefrem lambrusco.

2010 Chiarli, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro Amabile 'Mutina'

Lidt tilbageholdende i næsen også, men mere rund i den mørke frugt. Åh, hvilken blød lambrusco smagen byder på: Den sidste og klart den bedste flaske i kassen, hvilket beviser at Lambrusco ikke behøver brænde i kartonen; de kan lagre ganske fint et par år! Bløde, mørke bær og en rund tone i frugten nærmest af jordbær. Fin perlen og en god finish drevet af frugtsyre og lette bittertoner. Mums.

Der er ingen tvivl om at Carlo Merollis 'Mutina' (60 kr.) er den bedste vin her, men også salaminoen er udmærket og til 35 kr (afkølet!) i Kvickly får man en enkel, men autentisk lambrusco til en kuppris. Begge holder 7-8% og er amabile, dvs. halvtørre, og går glimrende til et utal af formål - aperitif, frugtdesserter, pastaretter etc.

2010 Chiarli 1860, 'Mutina' Lambrusco Grasparossa di Castelvetro

Ny årgang af Carlo Merollis særaftapning af denne skønne flaskegærede amabile på grasparossa-varianten af lambruscosorten. Amabile betyder - som måske bekendt - halvtør/halvsød, hvilket også kan afkodes i alkoholprocenten: Jo lavere alkohol, jo sødere vin (groft sagt). Her er vi på 8%, og det er jo lige netop på halvvejen mellem de søde 5 og tørre 11.

Mutina har en smuk og helt mørk rubin-lilla farve med meget kønt lyserødt skum. Duften er enkel og frugtig med masser af mørke skovbær med god dybde. Smagen er saftet og sødmefuld med rynkebys blandet saft i frugten, og lidt youghurt i den letbitre syrlighed. Meget harmonisk forløb med god balance mellem perler, sødme og frugtsyre.

En enormt læskende og nærmest fræk vin i sin kombination af sødme og friskhed. Saftig finish med fine bittertoner inde bag sødmen: små bark-/rucolaagtige tanninstrejf som klæder den sødmefulde frugtsaft virkelig godt og lige vækker til eftertanke.

En amabile Lambrusco bliver vel aldrig nogen decideret point-stormer,  enkelhed/endimensionalitet ligger i hele konceptet. Men vi har at gøre med aldeles solid kvalitet her, og de objektive point siger ikke nok om den udsøgte fornøjelse det er at drikke den her vin! På rette tid og sted er det simpelthen mageløst - som en popsang, der rammer plet.

God til mange typer mad, hvor det er ok med lidt sødme og også perfekt til frugt. Er pt. udsolgt, men vender ifølge Merolli tilbage til oktober. Nye årgange plejer at komme omkring april/maj. 55 kr.

86

(2010) Cantine Formigine Pedemontana, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro (bio)

(Semi)secco lambrusco med 10,5% alkohol på økologisk dyrkede druer af grasparossa-varianten fra det gigantiske kooperativ. Aftappet til det italienske bio-brand Sì Naturalmente og identisk med Formigine Pedemontana's 'Caronte'. En eller to af de tidligere flasker har måske virket lidt bedske og reducerede, men den sidste her i aften leverer maksimalt, der er dømt ren drikkeglæde i gården:

Meget mørk rubinrød med violette træk og tykt, kort lyserødt/-lilla skum. Fin lille duft af mørke bær og frisk gæring med undertoner af sommerblomster og sødtobak.
Blød og cremet i munden med fint afstemt sødme og en charmerende, saftig frugt af blåbær og kirsebær. Mørkner hen mod finishen med porter-agtige bittertoner, fjerlette tanniner og bid fra perlerne, som leder over i mediumlang, delikat eftersmag.
Vi er et par niveauer under fx. den sublime Battagliola, og det er god - ikke stor - vin det her. Og så alligevel: At drikke vin handler også om situation og kontekst, og denne kølige lambrusco gjorde det fantastisk i aften sammen med hjemmelavede pizzaer i gården, nys hjemvendt sommersol, legende unger og et dejligt leben. Et match som er hinsides point og peaker på andre skalaer end sædvanlig kvalitetsbedømmelse. Hvem sælger? Merolli, naturalmente!

(2009) Cleto Chiarli, Lambrusco di Sorbara 'Centenario'

Tør Lambrusco på Sorbara-varianten, 11% alkohol. Meget lys farve, helt lyserød med lysviolette reflekser. Frisk og indbydende sorbet-duft med masser af sødme kombineret med slank, kølig bærfrugt af kirsebær, ribs og hindbær. Også små, mørkere toner underneden af dæk og næsten lakrids.

Smagen er superfrisk og saftig, især forrest i munden. Slank og let Lambrusco-stil med gode perler og lys frugt af røde bær og æble. Syren er rigtig høj og saftig og folder sig helt ud i eftersmagen med meget tiltalende syrligt hindbærbolche og klokkerene ribs, som fortsætter længe.
Her er en rigtig god balance mellem sødme, syre og perler. Det er en enkel og let, men virkelig fokuseret, Lambrusco som er utroligt læskende og har højere og mere spændstig syre end de mørkere udgaver. Genial sommervin, også til mad. Ved åbning er den bedst afkølet for at holde de mørkbitre toner i ave, men den gør sig faktisk allerbedst på andendagen ved stuetemperatur. Carlo Merolli importerer. 

85 

2010 La Battagliola, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro

Lambrusco på grasparossa-varianten fra Alberto Salvadoris La Battagliola, som kun producerer denne ene vin(!).

Smuk, mørk rubinrød-violet farve med yndigt lyserødt skum. Delikat og let næse med bløde, friske kirsebær, brombær, blåbær og meget markant Blå GaJol med subtile gummitoner underneden.
Meget indbydende næse som ikke lades i stikken af smagen: Det er en tør lambrusco (12%), men det første man mærker er alligevel et perfekt forhold her mellem tør syrlighed og behersket frugtsødme. Megalæskende og frisk, og samtidig med seriøs vinøsitet, dybde i frugten og stor balance. Superflot finish hvor den fine syre, perlerne og fjerlette tanniner trækker sammen og afslutter bestemt sammen med en virkelig delikat lakridsbolche-tone. Let, men delikat syre og lidt kandis-toner og blåbær i eftersmagen, som er forbløffende lang og med de små baby-tanniner i kinderne og ganen. Toner af nybagt rugbrød blander sig med bærsyren langt, langt ude i eftersmagen.
Den her Lambrusco lever på en måde allermest efter den er sunket, det er fra finish og ud i eftersmagen at den virkelig folder et ekstra lag ud og går fra rigtig god til fremragende. Flot!
Er ekstremt kapabel på bordet, men næsten bedst alene hvor de finere nuancer har plads - derfor for eksempel suveræn som aperitif. Selvfølgelig er det Carlo Merolli, der importerer - 85 kr. 

89 

(2009) Cleto Chiarli, Nivola Lambrusco Scuro dell'Emilia

Chiarli er en gammel hæderkronet gigant med en enorm produktion og forskellige Lambrusco-vine fordelt på tre underhuse: Chiarli, Az. Agr. Castelvetro og Cleto Chiarli.
Nivola er en flaskegæret Lambrusco på en blanding af Lambruscosorterne Grasparossa og Salamino og derfor klassificeret som IGT. Scuro betyder mørk og det er da også en Lambrusco i den alvorligere ende af spektret, selvom selve den rubinrøde farve ikke er specielt mørkere end så mange andre. Tør og kraftig i stilen med høj alkohol (11%) og afdæmpet perlen.
Duften har fine skovbær, 'champagnebrus'-is og tynde grønlige toner af salat. De tætte bær folder sig godt ud i smagen, god smagsfylde og skrøbeligt skum i munden sammen med let lakrids og letbitter solbærskal i finishen. Tør og robust, men med den typiske, nærværende sødme og en overordnet god balance. Lækker madvin. Carlo Merolli importerer Chiarli. 

86 

Lambrusco i sneen

Sval Lambrusco er den perfekte sommervin, men hvorfor lade sig tyrannisere af den slags konventioner? Più Rosso tester tre Lambruscoer her i novemberfrosten - og de er slet ikke så sarte. Tværtimod modstår de lidt af hvert, både hvad angår vejr og mad: Lambrusco er en glimrende madvin - selvfølgelig til antipasti, charcuteri og primo-retter, men måske især til de sursøde hverdagsretter med tomat som fx. pizza og lasagna.

Lambrusco er ikke bare én drue, men en hel gruppe af druesorter. Navnet betegner samtidig de vine som laves på disse druer og dækker over mousserende vine i alle typer: hvid, rosé og rød, sød, halvtør og tør. Den autentiske og interessante er dog den mørkerøde frizzante (let mousserende) udgave, som også findes i alle sødmegrader, som regel dog i det halvtørre område med relativt lav alkohol (8-11%) og en lille, behagelig sødmefornemmelse. Lambruscotyperne er ikke søde druer, men ofte vinificeres de så der er lidt restsukker tilbage eller der tilsættes en lille procentdel af den aromatiske drue Ancellotta.
De vigtigste Lmabrusco-typer er bl. a. Grasparossa, Maestri, Salamino og Sorbara. Lambruscovine produceres hovedsageligt i Emilia-Romagna, men også i dele af Lombardiet. Der er flere DOC'er som ofte både rummer druevariant og sted, fx "Lambrusco Salamino di Santa Croce DOC" eller "Lambrusco Grasparossa di Castevetro DOC"

(2008) Chiarli, Lambrusco Salamino di Santa Croce
Lavet på Lambrusco Salamino, som giver et af de højeste farveudtræk. Det ses tydeligt i glasset her, hvor farven er helt tæt mørkerød. Der er intet skum - LOT-nummeret siger 2008 og denne er nok på vej til at tabe sin spændstighed. Det mærkes dog slet ikke i næsen, som har klar kirsebærsaft og en flot vinøs duft med umiskendelig note af spøgelsesfad. I munden er der let friz og frisk, mørk frugt af kirsebær og hyldebær. Fine, helt små tanniner og lækre bittertoner i finnish, rigtig god længde. En kraftig og lækker Lambrusco i halvtør stil (abboccato) - dén vil jeg gerne smage friskaftappet.

(2009) Tirelli, Faresa Lambrusco dell'Emilia IGT
Mørk rubinrød med flot, lyselilla skum som dog falder lynhurtigt. Lækker, intens bærnæse med blåbær, jordbær og meget karakteristisk hindbærbrus sammen med lidt bittermandel og agurk. Læskende i munden med med friske blåbær og proseccoagtige gær- og bittertoner: Mandelskal, strandsand, rågummi.. De hele jordbær fra jordbærgrød i eftersmagen sammen med marcipanstrejf. God længde, holder bærintensiteten helt ud. Ret tør.

(2009) Cantina Soc. Coop. Quistello, Gran Rosso dei Vicariato
IGT Quistello fra kooperativet i Mantovaprovinsen i Lombardiet, mellem Verona og Modena. Lavet på sorten Lambrusco Ruberti med en smule af den søde Ancellotta. Flaskegæret.
Helt sortrød og tæt i glasset, koncentreret vin som hænger fast i glasset, når den slynges rundt. Flot, tykt lyselilla skum. Duften åbner med rensningsanlæg, brændte dæk og limstift, men de lidt urene toner brænder af og giver plads til flotte sødlige bær - sorte kirsebær, solbærsaft og blåbær og lakridschokolade.
Vildt flot balance i munden, helt blød og perfekt forhold mellem frizz, frugtkoncentration, afdæmpet frugtsyre og sødme.  Sorte bær, mælkechokolade og subtil lakridsvingummi. Slutningen har rigtig fine små tanniner og bitter antydning med mandel og en sjov blåmusling hængende i eftersmagen. Skøn Lambrusco i seriøs og koncentreret stil, den bedste i denne trio. Anbefales!

Alle er fra Carlo Merolli, som har et suverænt udvalg i Lambrusco. Den store historiske producent Chiarli aftapper for iøvrigt en glimrende amabile (i den søde ende af halvtør - 8% alkohol) på Lambrusco Grasparossa specielt til Merolli, som kaldes Mutina.
 

2009 Chiarli 1860, 'Mutina' Lambrusco Grasparossa di Castelvetro

Modtagere af importøren Carlo Merollis ugemails ved, at han er Lambruscoens fortaler par excellence. Ingen har vel større udvalg i Lambrusco her på breddegraderne, og et af hans mottoer er da også: Barolo til hverdag og Lambrusco til fest! Hvem kan stå for det?
På en hed dansk sommerdag, hvor temperaturerne nærmer sig de italienske, er det ikke svært at forstå what all the fuzz is about. En kølig Lambrusco i sol og godt selskab er hinsides point og anmelderi, så det kan kun anbefales at tage nedenstående med et gran salt og prøve selv!

Mutina ("Cuvée Merolli") er 'Amabile', dvs. halvsød. Den er dyb rubin-violet i farven og funkler fint i glasset med et frækt lyserødt skum på toppen. Duften er saftet og bærdrevet med kirsebær, solbær og blåbær sammen med en fint akkompagnerende antydning af ozon og røg. I munden er bærfrugten igen dominerende og spiller godt sammen med perlerne der lægger sig og giver plads for en frugtig eftersmag med god syre, som afstiver struykturen og overtager fra den indledende sødme.
Den delikate frugt er i fokus hele vejen, og det er ret elegant at sødmen følges med den friske perlen i begyndelsen og så præcist giver plads til syren. Den er nok en anelse for sød til at kunne drikkes til at være en rigtig madvin (sådan som nogen hævder) efter min mening, men enkle sommerretter, nogle pastaretter, asiatisk mad og (ikke for søde) kager går den godt til. Og for sig selv!

85 

Il Senso

Il Senso er en italiensk vinbar og restaurant, som har til huse i skønne lokaler i kælderen på hjørnet af Gothersgade og Landemærket. På månedskortet er få, enkle retter i de traditionelle kategorier (dog er primi og secondi slået sammen) og vinkortet har et udmærket udvalg på glas og flaske. Svinger man bare ind til et glas vin eller to (som man jo må forventes at kunne gøre på en vinbar) er priserne i den høje ende, men som restaurant betragtet er de vel ok og det er selvfølgelig dejligt at være et sted hvor vinen er i fokus, og hvor man kan prøve forkellige ting af god kvalitet uden at skulle købe hele flasker. Det bedste ved Il Senso er nok den uformelle og gode, hyggelige stemning som gør at man kan være der på flere forskellige måder - fra hurtige bobler+charcutteri udenfor og til en hel aften med mange retter. Betjeningen er rigtig venlig og medlevende, selvom det nok helst ikke skal ske, at man forveksler montalcino og montepulciano på en italiensk vinrestaurant.
Et par glimrende glas:

NV Az. Agr. Castelvetro, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro Amabile
Fantastisk duft lige ud af flasken: Kirsebærsaft, jordbærmarmelade, søde æbler. Det er en herligt frisk duft med forførende frugtsødme, men i modsætning til fx. de lette piemontesere (Asti, Acqui) er der her et strejf af mere seriøs vinøsitet underneden som er ret fantastisk - råt kød/blod og friske champignons. I munden er vinen herligt let skummende og med god balance mellem syre, sødme, frugtfylde og alkohol. Igen set i forhold til fx. Brachetto d'Acqui, klæder det efter min mening Lambruscoen med den lidt højere alkohol (8%). De fascinerende dybder forsinder ret hurtigt i glasset, så man skal ikke vente for længe, hvilket heller ikke er noget problem..
85

2005 Palazzo Vecchio, Vino Nobile di Montepulciano
Meget karakterfuld Sangiovesenæse. Traditionel og hård i rank stil med masser af røg, whisky, hø og jord sammen med solbær, kirsebær og understrømmende marcipan. I munden går den samme ranke og fokuserede stil igen. Elegant, men med kraft og en meget flot tanninstruktur som leder over i en lang og frugtig finale. Jeg vil rigtig gerne smage en 04'er eller 06'er fra dette hus.
89

Begge vine importeres af Distinto