mandag den 29. november 2010

Lambrusco i sneen

Sval Lambrusco er den perfekte sommervin, men hvorfor lade sig tyrannisere af den slags konventioner? Più Rosso tester tre Lambruscoer her i novemberfrosten - og de er slet ikke så sarte. Tværtimod modstår de lidt af hvert, både hvad angår vejr og mad: Lambrusco er en glimrende madvin - selvfølgelig til antipasti, charcuteri og primo-retter, men måske især til de sursøde hverdagsretter med tomat som fx. pizza og lasagna.

Lambrusco er ikke bare én drue, men en hel gruppe af druesorter. Navnet betegner samtidig de vine som laves på disse druer og dækker over mousserende vine i alle typer: hvid, rosé og rød, sød, halvtør og tør. Den autentiske og interessante er dog den mørkerøde frizzante (let mousserende) udgave, som også findes i alle sødmegrader, som regel dog i det halvtørre område med relativt lav alkohol (8-11%) og en lille, behagelig sødmefornemmelse. Lambruscotyperne er ikke søde druer, men ofte vinificeres de så der er lidt restsukker tilbage eller der tilsættes en lille procentdel af den aromatiske drue Ancellotta.
De vigtigste Lmabrusco-typer er bl. a. Grasparossa, Maestri, Salamino og Sorbara. Lambruscovine produceres hovedsageligt i Emilia-Romagna, men også i dele af Lombardiet. Der er flere DOC'er som ofte både rummer druevariant og sted, fx "Lambrusco Salamino di Santa Croce DOC" eller "Lambrusco Grasparossa di Castevetro DOC"

(2008) Chiarli, Lambrusco Salamino di Santa Croce
Lavet på Lambrusco Salamino, som giver et af de højeste farveudtræk. Det ses tydeligt i glasset her, hvor farven er helt tæt mørkerød. Der er intet skum - LOT-nummeret siger 2008 og denne er nok på vej til at tabe sin spændstighed. Det mærkes dog slet ikke i næsen, som har klar kirsebærsaft og en flot vinøs duft med umiskendelig note af spøgelsesfad. I munden er der let friz og frisk, mørk frugt af kirsebær og hyldebær. Fine, helt små tanniner og lækre bittertoner i finnish, rigtig god længde. En kraftig og lækker Lambrusco i halvtør stil (abboccato) - dén vil jeg gerne smage friskaftappet.

(2009) Tirelli, Faresa Lambrusco dell'Emilia IGT
Mørk rubinrød med flot, lyselilla skum som dog falder lynhurtigt. Lækker, intens bærnæse med blåbær, jordbær og meget karakteristisk hindbærbrus sammen med lidt bittermandel og agurk. Læskende i munden med med friske blåbær og proseccoagtige gær- og bittertoner: Mandelskal, strandsand, rågummi.. De hele jordbær fra jordbærgrød i eftersmagen sammen med marcipanstrejf. God længde, holder bærintensiteten helt ud. Ret tør.

(2009) Cantina Soc. Coop. Quistello, Gran Rosso dei Vicariato
IGT Quistello fra kooperativet i Mantovaprovinsen i Lombardiet, mellem Verona og Modena. Lavet på sorten Lambrusco Ruberti med en smule af den søde Ancellotta. Flaskegæret.
Helt sortrød og tæt i glasset, koncentreret vin som hænger fast i glasset, når den slynges rundt. Flot, tykt lyselilla skum. Duften åbner med rensningsanlæg, brændte dæk og limstift, men de lidt urene toner brænder af og giver plads til flotte sødlige bær - sorte kirsebær, solbærsaft og blåbær og lakridschokolade.
Vildt flot balance i munden, helt blød og perfekt forhold mellem frizz, frugtkoncentration, afdæmpet frugtsyre og sødme.  Sorte bær, mælkechokolade og subtil lakridsvingummi. Slutningen har rigtig fine små tanniner og bitter antydning med mandel og en sjov blåmusling hængende i eftersmagen. Skøn Lambrusco i seriøs og koncentreret stil, den bedste i denne trio. Anbefales!

Alle er fra Carlo Merolli, som har et suverænt udvalg i Lambrusco. Den store historiske producent Chiarli aftapper for iøvrigt en glimrende amabile (i den søde ende af halvtør - 8% alkohol) på Lambrusco Grasparossa specielt til Merolli, som kaldes Mutina.
 

søndag den 28. november 2010

2004 Tenuta Carretta, Barbaresco Garassino

Tenuta Carretta er en stor producent i Piobesi d'Alba i det sydlige Roero, som er det område der ligger lige nord-nordvest for Barolo og Barbaresco på den anden side af Tanarofloden. Carretta råder over ialt 65 ha i bl. a. Barolo, Barbaresco, Gavi, Asti og Roero.

Barbaresco Garassino kommer fra marken af samme navn i Treiso-kommunen. Den macererer i 7 dage og lagrer 18 mdr. på botti og 4 mdr. på barriques.
Flot, klassisk nebbiolofarve: Transparant rubinrød med rødbrune træk. Duften er flot åben og ligeså klassisk som farven med blomme, søde jordbær, jord, svampe (med et lille trøffeltouch) og krydrede toner af kraftig hvid peber, let muskatnød og frisk-bitre valnødder sammen med mørke elementer som kul, sort gummi og mørk lakrids. Det er en lækker og seriøs næse med god kompleksitet og typisk 04-frugt: fuldmoden, men med stringens og præcision i behold. Virkelig meget druetypicetet i duften.
Kompotagtig frugt i smagen med blomme, jordbær og cherrycoke i front. Sødmen fra moden frugt er godt balanceret med strukturen og især finishen har god kraft med fin frugtsyre og tæt, klar nebbiololakrids. Helt ren hindbærbolche og let kanel i en god udklang med en lille, fin smørnote langt ude i spidsen.
Man savner strukturel tyngde og vildskab både hvad angår frugtkoncentration, syre og tannin, men til gengæld er det en imødekommende og blød moden nebbiolovin, som også fungerer til lettere retter og for sig selv. Glimrende i næsen med typicitet og tydeligt præg af god årgang. Man får meget for pengene her, flot value-nebbiolo! 79 kr v/6 hos A Vinstouw.
89 

onsdag den 24. november 2010

2008 Mastroberardino, Fiano di Avellino 'Radici'

Fiano-druen er sammen med Greco de hvide fyrtårne i Kampanien. Den har perfekte forhold i Avellino-provinsens bakker lig øst for Vesuvio hvor også Kampaniens røde topvin Taurasi produceres. Fiano d'Avellino blev DOCG sammen med Greco di Tufo i 2003.
Mastroberardino er en af de helt klassike producenter i zonen, og deres topserie 'Radici' er blandt de bedste udgaver af regionens tre DOCG-vine.

Mastroberardinos Fiano d'Avellino 'Radici' er dyb strågul med tyk olieret struktur i glasset. Superintens og speciel næse med syrlig ananas, grønt æble, frugtbolcher, citrus, gammel honning og tørrede figner sammen med toner af bitter lakrids og lidt gær. Frugtelementerne er vildt kraftige og det er en imponerende fokuseret duft - saftig og syrlig med de søde toner strømmende lækkert underneden.
I munden er den tyktflydende og cremet med citrus og ananas, hele tiden med syren i front og den utroligt lækre struktur som bund. God finish med med tørrede figner og lakridskomponenterne som fader helt langsomt ud i den støvede honningtone. Syren følger med helt ud.
Det her er en overbevisende Fiano med stor intensitet og dybde og imponerende balance. Virker perfekt moden nu, hvor den stadig har sin helt friske syrlighed samtidig med en udviklet kompleksitet i frugten. 130 kr hos DoréDelicato, €13 hos superiore.de.
 
90 

lørdag den 20. november 2010

2004 Altesino, Brunello di Montalcino

I et område med et et hav af helt små producenter, er Altesino med sine beskedne 25 ha med Sangiovese alligevel blandt de store producenter i Montalcino. De laver en Riserva-udgave og en enkeltmarksaftapning fra Montesoli foruden den almindelige Brunello. Stilen er traditionel og basisbrunelloen lagrer på slavonske botti i 2 år. Med normalpriser på den anden side af €30 og høje udmærkelser (94 pts Wine Enthusiast, 3 stjerner Veronelli 2010 osv.), er det virkelig interessant om Altesinos Brunello leverer hvad den lover, især fordi Philipson pt. sælger ud for - hold fast - 130 kr.
Lige ud af flasken er den helt lukket, traditionel-sangio-redux: krudt, brændt gummi og diesel og så godt som intet andet. Så start med at hæld den i karaflen (eller lign.) meget lang tid i forvejen!

Klassisk sangiovesefarve - støvet, halvtransperant rubinrød med begyndende modningstræk. Duften er ren og dyb med søde kirsebær, blåbærmuffin, modne blommer, anis, limstift, sødtobak og lakrids. En virkelig indbydende næse med masser af sødme og blød, fuldmoden frugt i en afdæmpet ærketraditionel og elegant stil. Dybden er imponerende, det er som om den er tredimensionel, man kan nærmest gå rundt inde i den.
Den samme bløde, elegante frugt går igen i den fyldige smag. Kirsebær og blommer, marcipantoner og anisbolcher sammen med let salmiaklakrids i afslutningen - plus en anelse kraftigt alkoholpræg, som aftager med luft. Strukturen understøtter frugten godt, men stikker ikke ud og bekræfter modenheden og det elegante, afdæmpede udtryk. God længde i eftersmagen med aniskogte bær og lille minttone.
Det er en skøn Brunello i smuk klassisk stil på et højt niveau - minder om Montevertine med sin slanke, fuldmodne frugt og dybe elegance. Den vokser i løbet af de næste få år og skal som sagt have en del luft for at åbne op pt.
 
91 

torsdag den 18. november 2010

Merolliana

Enhver med interesse for italiensk vin kender (eller bør kende!) importøren Carlo Merolli, og enhver som abonnerer på Merollis ugemails kender Natale Simonetta, Cascina Baricchis balstyrige ejer og winemaker. Merolli havde besøg af Natale Simonetta og holdt smagning i Christianshavn af et program sammensat omkring Baricchis vine.

Carlo Merolli importerer vine med et udpræget fokus på det, som fungerer ved bordet og/eller i kælderen. Med andre ord er det ikke pumpede, designede vine som klæder sig af og viser ynderne med det samme. De skal lokkes frem med tid og luft - noget som ikke er muligt på en eftermiddag. Til gengæld serveres der overlækre crostini til, som rykker vinene et nyk tættere på deres rette element..
Herunder lidt hurtige noter:

2009 Cascina Baricchi, Dolcetto d'Alba
Lysere og mindre violet end man normalt møder Dolcetto. Ekstremt urtet og ret tiltalende rå duft med løvstikke, druekvas og æbleskrog. Meget syrlig i munden med surt æble og ribs - lidt anonym i smagen, men duften er dejlig.
86

2007 Cascina Baricchi, Barbera d'Alba
Rigtig lækker næse med typisk barberafrugt - bløde modne kirsebær, sødlakrids, kød, urin (ikke helt utiltalende her i sammenhængen:-)) og fadkaramel. Rigtig fin balance i munden og skøn fed lakrids som holder langt ud. Slikken frugt og blød stil med afdæmpet syre - strukturen holdes oppe af lette fadtanniner i finalen. Lækker Barbera!
88

2005 Cascina Baricchi, Langhe Nebbiolo
Fine roser og jordbær med lakrids, lidt tjære og strejf af fadsødme. Virker lidt ukarakteristisk i munden med en anelse flad frugt og småtræt struktur. Vil højst sandsynligt åbne sig mere med luft.
85

2006 Cascina Baricchi, Barbaresco
Powerfuld nebbiolonæse og god kraft i smagen også. Vedholdende skovjordbær og hindbærbolche sammen med en fin anistone i eftersmagen. Kraftige tanniner og flot struktur. Baricchis vine var generelt efter min mening ikke så fadprægede som jeg havde frygtet og nebbiolofrugten går ganske godt igennem her. Flot Barbaresco, som performer ret godt faktisk, sin uhyrlige ungdom til trods. Kommer til at vinde meget på bare 1-2 år.
88

2005 Cascina Baricchi, Brigante Pinot Nero
Klassisk Pinot-næse med de karakteristiske kirse- og hindbær helt fremme, røg, urin og søde toner fra fint integreret fad. Særdeles saftig og køn frugt og gode tanniner for typen, men jeg bliver nok personligt ikke foreløbig jublende pinot-fan, heller ikke i denne piemonteudgave, som jeg havde glædet mig til at smage. Men da et lækkert glas ikke desto mindre, tjek den ud hvis du er til PN. Jeg kunne godt tænke mig at smage en varmere årgang, fx. 2003, som må være mere vampet, det ville klæde den pæne frugt her.
89

Lidt ærgerligt at Baricchis vine ikke begejstrede mig mere på dagen. Det er gode og virkelig vellavede vine, og jeg ser frem til at smage dem igen og måske revurdere mit fine, men ikke imponerende indtryk.

2006 Schiavenza, Barolo Bricco Cerretta
Flot vin på et umiskendeligt højt niveau. Lukket og ung som et lille barn, hvor man i glimt kan se hvordan det udvoksede menneske vil forme sig. En virkelig floral og køn næse, meget lig 04-eren, som jeg smagte for godt et år siden og en lidt til en side i forhold til Schiavenzas andre Barolo, med en straightforward stil - ren, frugtig og frisk. Roser, lakrids, generte skovjordbær, overmodent æble, helt vild syre og skønt onde ungtanniner.
91

2004 Schiavenza, Barolo Riserva Prapò
Wow, her kommer Schiavenza så for alvor ridende med suveræn nebbiolofrugt som er simpelthen uforglemmelig. Vi har alle vores reference-oplevelser og Schiavenza er og bliver min baroloreference. Hér i suveræn riservaudgave fra topårgang. Utrolig koncentration i den knastørre frugt og tindrende syre. Smukke roser, druekerner, ferskensten og trifli. Selv et døgn efter husker ganen denne helt specielle smag af Schiavenza.
93

2004 Schiavenza, Barolo Riserva Broglio
Men det bliver bedre endnu: Både i 03 og 05 virker Prapò langt mere tiltalende og rå på en åben måde end Broglio. Men her er det lige omvendt: Broglio Riserva er klart mere åben med et lille plus på alle parametre. Helt vidunderlig Barolo med masser af moskus, roser, lys lakrids, tung jordbær, appelsinskal, ferskensten og piberøg fra tør tobak.
Men igen: Måske var dette sidste glas i flasken, og måske var Prapòen det første glas fra en nyåbnet. Det kan gøre en stor forskel. Begge 04'ere er unge endnu og virker langsomt modnende. De har et meget, meget langt liv foran sig!
95


2000 og 2001 Cantine Gemma Barolo Riserva Tabui
'Smag dig frem' er en nedslidt kliche, men ikke desto mindre sand og her aktiveres den igen: 2001 Tabui er en skøn moden Barolo fra et topår, på papiret 00'eren overlegen. Og den smager virkelig godt med flotte modne træk, masser af svampe, skovbund, mørk tjære og pulveriseret sten, rust og lakrids. Stadig gode tanniner, som griber moderat fat. Syren er dog skuffende mat og finalen bliver lidt vandet. 00'eren derimod har de samme træk og derudover en høj og særdeles levende syre og klart mere aggressive tanniner.
Man skulle have gættet på det modsatte, men 00'eren er klart flottest af de to i strukturen - skøn oplevelse, moden og indbydende og aldeles uimodståelig. Og en påmindelse om ikke at lade sig styre af vintage-charts!
2000: 93+
2001: 92

Rinaldi, Corte Nomanna, Fattoria San Francesco
Rinaldis Barberavine var ikke ovenud interessante, basisbarberaen Rioglio virkede lidt tyndbenet, den barriquelagrede Sisula var bedre og i god balance, men stadig en smule anonym og ufokuseret i munden, ikke på niveau med fx. Baricchis Barbera i samme stil og prisklasse.
Lidt det samme gør sig gældende med Corte Normannas Aglianicoer: Klassiske, lækkert syrlige og ranke vine (langt fra de syditalienske fordomme!), men det var lidt svært at se en helt særlig karakter her. Men tiden og situationen gør sig måske særligt gældende her for Aglianicovinene - jeg husker det samme lukkede, let-reducerede indtryk fra D'Angelos Aglianicovine på en tidligere smagning. Enkeltmarks-algianicoen Tre Pietre var dog et rigtig godt glas, den vil jeg gerne genprøve ved bordet. Også charmerende 2010 Novello (2010!) som var uhyggeligt letdrikkelig i druesaft-stil, men med en flot, bred og vinøs duft.
Fattoria San Francesco fra Kalabrien var dagens lykkelige overraskelse. Især basis-cirò'en (100 pct. Gaglioppo) er fremragende med megahård struktur, virkelig rank syre og overtændte tanniner som tørrer rigtig lækkert. Det er et tophit til italiensk antipasti, primo- og hverdagskøkken og hvidt kød i det hele taget. Traditionel stil med lang maceration. Minder mig om Grignolino i stilen; lys og let vin som gemmer på en hård, kantet og kraftig struktur. Et kup til de 60 kr, hvis man er til denne type vin. Den barriquelagrede Ciró Ronco dei Quattro Venti er også rigtig flot, men på en måde lidt mindre karakteristisk. Endnu et lille trin ned ad typicitet-stigen og mindst interessant er Donna Madda Calabria IGT hvor Gaglioppo blandes op med Merlot og Magliocco i en blødere og mere mainstream stil. Men virkelig lækre vine alle tre, dejligt nyt bekendtskab.

En herlig smagning i Restaurant Kanalens hyggelige anneks på Wilders Plads, Christianshavn!
 

tirsdag den 9. november 2010

2005 Cascina Cucco, Barolo Cerrati

Rubinrød og ung i farven. Lettere vigende næse, nærmere klassisk end moderne i stilen: lakrids, dækgummi og røg i front med understrøm af delikat, sødlig nebbiolofrugt med sukat, anisbolcher (Kongen af Danmark), blomme og henkogt jordbær. Mellemfyldig i munden med flot harmoni, lidt anonym i begyndelsen, men laver et flot crescendo, hvor først syren sætter ind og gradvist tager hårdere fat og afløses af tanninerne som er fint modne allerede, men stadig ligger helt rigtigt og beslutsomt i finalen. Eftersmagen har karakteristisk syreudklang, rarbarber(tærte) og smørstegte svampe. Minder lidt om Brahms: Elegant og fintfølende og alligevel med fast maskulinitet og tør, (lidt utilnærmelig) aristokrati. Og ligesom Brahms begynder den også lidt svagt og vævende, men vokser i styrke og efterlader ingen i tvivl:-)
Cerrati 05 hænger klart bedre sammen end Pelisseros Barbaresco Nubiola 05, som blev testet forleden. Begge bærer dog en halvsvag årgangs mærke, ihvertfald når Cerrati 05 efter min mening ikke helt op på niveau med 04 og 06. Skal have MASSER af luft. Carlo Merolli sælger til 165 kr. (125 v. 6) eller som del af Cuccos 05/06-smage6'er til 685,- 
90 

torsdag den 4. november 2010

2005 Pelissero, Barbaresco Nubiola [revisit]

Mørk rubinrød med tomatfarvet kant. Duften er lige ud af flasken en opvisning i mint-nuancer: Kamfer, sød spearmint, icemint og mynte. Det viger lidt med luft og frem vokser en duft med kraftig petroleum, læder, spidse tindrende trane- og hindbær, salmiak, rust og ristede nødder og gummi fra fadet. Lagringen foregår på en blanding af botti og barriques i 18 mdr., og de små fade er tilstede i duft og smag, men slet ikke så markant som for et år siden, hvor jeg var skeptisk overfor den fadede atypicitet. Det er noget andet nu, fadet er trukket noget tilbage, vinen har udviklet sig og der er masser af nebbiolokarakter i næsen her.
I smagen er der den karakteristiske insisterende syre, som lægger sig helt ud til tyggemusklerne og kilder godt. Fin lille sødme i frugten og kraftige, stadig unge tanniner som ligger forrest i munden.
Rigtigt antrit, men både duft-intensitet, syreniveau, fokus og længde mangler noget for at begejstre. I samme prisklasse og stil finder man de suveræne value-baroloer fra Ratti (Marcenasco) og Cucco (Cerrati) og der kan Pelisseros Nubiola ikke være med. Den er på det rigtige spor, men mangler lige det sidste og det kan skyldes årgangen. Finare Vinare er begejstret for 06'eren, som desværre ikke ser ud til at komme til DK, aktuel årgang hos SuperBest er den helt nye 07'er - et varmt år (ulig 05) som jeg ser frem til at smage.
 
88