2009 Erste & Neue, Alto Adige Lagrein Riserva ‘Puntay’

Puntay er Erste & Neue’s topserie og lagreinen her vokser på den stejle Putzmauer-mark i Kaltern og lagrer først nogle måneder på barriques, derefter på botti.

Mørk og tæt violet farve, faktisk næsten sort. Mørk og åben duft med frugt af brombær, solbær og æblegrød. ‘Tørre’ toner af pap og hø er med og diskrete fadnoter af kaffe og rågummi. Med frugt kommer kemisk-søde toner frem af bærlikør og lak.

Meget tæt og koncentreret i smagen. Lagreins høje syre tager fat helt fra start og frisker op i den mørke frugt af brombærkompot og balsamico. I finishen kommer engelsk lakrids og letbitre fadtanniner og ud i eftersmagen lidt smørnoter også fra fadet. Fornemmes lidt kort, den høje koncentration taget i betragtning.

En flot og seriøs lagrein, som er heldigvis reddes af den friske syre. Jeg har tidligere tænkt at lagrein ikke er bedst som top-vin, men brillerer på basis- og mellemniveau, og sådan har jeg det stadig. Lagrein er en meget ekstraktrig druesort og derfor bliver det let for meget, især i en varm årgang som 2009. Men Puntay bliver lige på den rigtige side af grænsen og er en lækker, anbefalelsesværdig vin. Spis bøf til;)
89

2011 Kellerei Terlan, Alto Adige Lagrein Rosé

Rosato på ren lagrein som overskriften antyder. Terlan er et af de store kooperativer i Sydtyrol, og her - i modsætning til de fleste andre steder - er det ikke kun en dårlig ting; kooperativerne er generelt velanset i Alto Adige og betaler for kvalitet og ikke kun kvantitet. Druerne her er dyrket i op til 500 meters højde, udbyttet er 60 hl/ha og lagringen et halvt år sur lie i ståltanke.

Mørk lyserød farve. Herlig duft med hindbær, jordbær sammen med søde gala-æbler og en distinkt tone af fennikelfrø.

Smagen har saftig tæt frugt med jordbær i front og masser af salte mineraler. Og der er en en interessant bitter tone som går godt i spænd med den sødlige, saftige frugt og salten. Finish og udklang er moderate i intensitet og længde, men det er overordnet et herligt glas rosato med karakter og attitude. En anbefalelsesværdig vin, som med sin tætte frugt, karakteristiske bittertoner og 13% alkohol også er seriøs til tungere sommermad. Og husk - du kan godt drikke rosé og stadig være en bad-ass!
86

2010 Thomas Mayr, Alto Adige Lagrein

Thomas Mayr & Söhne er et gammelt, lille familiehus med en årlig produktion på 75000 flasker. Markerne ligger i Gries-zonen ved Bolzano og dyrkes økologisk. Mayr's basislagrein her lagrer et halvt år på store fade.

Farven er mørk rubinrød med sort kerne. Frugt af brombær, surkirsebær og appelsinskræl i næsen sammen med en delikat lædertone, tørre grene og lakrids. Også et lille træk af syrnet mælkeprodukt. Slank og sval stil i duften her.

Let til mellemfyldig munden med høj syre og frisk mørk bærfrugt og umodne blommer. Skarpere og ikke så tæt som lagrein kan være - mere sangiovese- eller barberaagtig, faktisk. Finishen har grenede bittertoner og lettørrende tanniner og i den mellemlange eftersmag er der spids syrlig frugt (umodne blommer igen) og en tone af strøget tændstik.

En straightforward lagrein og ikke noget analyseobjekt. Funktion fremfor finesse. Men der er udmærket drikkeglæde og denne vin går godt til lyse retter af rigtig mange arter - lyst kød, salumi, pasta, pizza etc. Minder en hel del om en mellemklasse basisbarbera, og strutter ikke af druetypicitet. Men drikker som sagt fint ved bordet og det er også det prisen lægger op til: €8 hos Enovit.

84

2010 Erste & Neue, Alto Adige Lagrein 'Cru Lareith'

I Sydtyrol har kooperativerne ikke samme negative aura som i de fleste andre regioner i Italien. Andelstanken er vidt udbredt og har historisk været orienteret mod kvalitet fremfor kvantitet. Samarbejdet mellem kooperativ og dyrkere er generelt tæt og langsigtet, og dyrkerne bliver i vid udstrækning honoreret for kvaliteten og ikke mængden. Derfor ser man heller ikke den samme afhopning fra kooperativerne som så mange andre steder. Der er 16 store kooperativer i Alto Adige, som står for hele 80% af regionens produktion. Et af de bedre er Erste & Neue, en sammenslutning fra 1991 af to kooperativer i Kaltern som daterer tilbage til hhv. 1900 og 1925. Idag tæller de hele 500 dyrkere med ialt næsten 300 hektar. Erste & Neue fører tre serier i stigende kvalitetsniveau - Classic, Cru og Puntay. Her er det cru-vinen fra Lareithmarken, som lagrer et år på en blanding af brugte barriques og botti.

Tæt, sort-violet farve. Duft med masser af kølig, sort primærfrugt a la solbær, blåbær og hyldebær med mørke toner af bark, lakrids og læder og en let parfumering af brun sæbe.

Fyldig og koncentreret i smagen, en tæt kerne af blåsort bærfrugt eller rettere nærmest bærskind - solbær- og blåbærskind. Tørrere og hårdere end mange andre lagrein, her er et fast greb og en god struktur. Finishen har godt med tanniner og syren lyser op og dominerer med flot intensitet i den mediumlange eftersmag, som måske er det bedste ved vinen her: Delikat mørk bærfrugt, skarp syre og en lille, meget indtagende olieret fornemmelse fra fadet.

En karakterfuld lagrein med umiskendelig druetypicitet, her i en lidt mere brydsk fortolkning. Syre og tannin indikerer at den nok faktisk kan lagre et stykke tid og er måske rundere om et års tid+. Men den kantede ungdom kan jeg nu godt lide og det klæder også lagrein med lidt modstand. Enovit sælger, stor value under €10.

87

2009 Manincor, Alto Adige Lagrein 'Rubatsch'

Manincor i Caldaro er med sine 50 hektar Sydtyrols største private producent. Henover de seneste 15 år har de gennemført et komplet skift til biodynamik. Der produceres i tre serier, som de kalder (Mano (hånd), Cuoro (hjerte) og Corona (krone)), Lagrein Rubatch hører til den midterste kategori, hvor enkeltmarkerne befinder sig, og er husets eneste lagrein. Druerne er dels fra Rubatsch-marken i Terlan og dels (1/3) fra Seehof-marken i Kaltern, begge i 250 meters højde. Gæring i åbne træfade på eget gær med to ugers skalkontakt (capello sommerso) og lagring i 14 måneder på barriques, hvoraf 10% er nye.

Med to store haglstorme i løbet af sommeren var 2009-årgangen en udfordring i vinmarken, men ifølge producenten var det for dem et endegyldigt bevis på hvor modstandsdygtige og hurtigt restituerende planterne er, når de har fået lov at udvikle deres eget forsvar i de økologiske og biodynamiske strategier. ødelagte druer blev fjernet manuelt og haglskaderne betød slutteligt et udbytte nede på 45 hl/ha.

Rubatsch har en tæt, sortlilla farve. Intens og tæt lagreinduft med masser af mørke bær, her lidt mere over mod solbær end de sædvanlige hylde- og blåbær. Blødt læder og lakrids støtter op og så de typiske tørre, animalsk-støvede nuancer af korn, tørrede gorenje-bær og lidt spidskommen. Med luft kommer en kraftig lim-kemisk tone frem. En fremragende næse - seriøs, dyb og frisk på samme tid.

I munden fortsætter festen: Høj, frisk syre, tæt og intens frugt af de blåsorte bær i en virkelig fyldig og koncentreret stil, som dog hele tiden er high-pitched og elegant. Der er et flot, fokuseret forløb med et meget harmonisk forhold mellem saftig frugt, syre og bittertoner. Masser af æble i finishen sammen med lakrids og bærfrugten og en lillebitte sød undertone fra fadlagringen. Meget lang i eftersmagen.

Det er en suveræn lagrein, hvor kodeordene er druetypicitet, harmoni og frugtfylde. En koncentreret og seriøs lagreinfortolkning, men sandelig med hele friskheden i behold - en af de få gange jeg har mødt den kombination i vellykket form. Kan lagre længe, €17,30 hos Enovit.it

91

2010 Elena Walch, Alto Adige Lagrein

Elena Walch forlod arkitektgerningen og overtog firmaet i slutningen af 80'erne og har siden markeret sig som et af de stærkeste producentnavne i Alto Adige. Hun råder over 30 hektar omkring Tramin beplantet med en lang række druer, som det er almindeligt her i området. Walchs basis-lagrein her vinificeres med skalkontakt i 10 dage og modner kort på botti af fransk eg.

Farven er tæt mørkerød med violette træk. Syrlig næse med friske blåbær, hyldebær, æble (Ingrid Marie) og kærnemælk, lidt lakrids og en sødme af bagte (blå)bær. En meget levende duft - dyb og frisk på samme tid.

Høj og tændt syre i smagen, som har masser af kraft og intensitet. Mellemfyldig til fyldig krop, med fuld damp på lagreins særlige evne til at være tæt og let på samme tid. Forløbet fra tungespids til svælg er enormt flot balanceret og virkelig velkomponeret med en smukt spændt bue. Tanninerne tørrer frugten på midten og giver rygrad, men trækker helt druetypisk ikke med ud i finishen, som er saftig og syrerig med det skønneste bid af salmiak og syrlig blodappelsin sammen med de sorte bær. Flot intensitet og længde i eftersmagen.

Det er præcis sådan her en lagrein skal dufte og smage, og det er svært at forestille sig en mere ren, præcis og karakter udgave af den her lækre drue. Det er ikke 'stor' vin, men lagrein brillerer lige netop i den her saftige og letdrikkelige stil - uden nogensinde at blive simpel. Den mørke, dybde i frugt og struktur betyder at man også kan drikke den til ganske tunge retter. En vin som tænder glæden indefra.

89

2009 Rottensteiner, Alto Adige Lagrein Gries Riserva 'Select'

Det gamle familiefirma Rottensteiner producerer en række typiske sydtyrolere fra 4 mindre gårde opdelt i tre serier: Klassik, Select og Cru. Select-vinen fra 2 hektar på Hofmannhof i Gries-zonen (Bozen) er husets toplagrein. Den høstes med et udbytte på 60 hl/ha og lagrer et år på barriques.

Tæt purpurfarve med sort kerne. Lille, parfumeret næse med frugt af æbler, blåbær og violer, sammen med lakrids, chokolade, en parfumeret sæbetone og så en lille smule surkål helt inde bagved.

Meget harmonisk i munden med blød og fyldig frugt af de sorte skovbær og en delikat chokoladetone som er med fra start. Sød lakrids i finish hvor også syren vokser lidt og bliver let fremtrædende i eftersmagen. Tanninerne er næsten fraværende og kun tilstede som en lille bitter, læderagtig fornemmelse. Eftersmagen er mediumlang og delikat med de karakteristiske, saftede hylde-/blåbær sammen med en mørkbitter blanding læder, (sød)lakrids og chokolade - elementer som ofte er tilstede i lagrein, men her er understøttet af en let barriqueslagring. 

Utvivlsomt en harmonisk og meget vellavet vin, men det er næsten for meget af det gode - meget pæn og lidt anonym riservastil. Klart renere end Egger-Ramers animalske lade-lagrein, men samtidig også mindre karakterfuld. Det skæmmer nu ikke indtrykket af en behagelig og fyldig vin med kraft nok til røde og også krydrede kødretter. En pleaser som vil behage bredt.

86

2009 Egger-Ramer, Alto Adige Lagrein Gries Kristan

Over den næste tid tester vi lidt forskelligt lagrein fra Sydtyrol - en personlig favorit som modspil til de lyse, slanke og hårde piemontesere, der ellers huserer her på bloggen. Vinene er købt hos enovit.it, måske den bedste kilde til et hurtigt overblik over sydtyrol overhovedet med vine fra mere end 50 producenter.
Her lægger vi ud med en selektion af lagrein fra Weingut Kristan i Gries-zonen ved Bozen, som tilhører familiefirmaet Egger-Ramer. 20-40 årige stokke i 250 meters højde. Lagring 10 måneder på fad, 85% på store fade og resten på barriques.

Tæt sortlilla farve med rubinrøde kanter. Interessant næse med blus på alle lagrein-markørerne, men det er sandelig til den rurale side med mus(!), ymer og korn sammen med de obligatoriske kølige blåbær. Tobak (Wattson's Green - remember that?), mælkechokolade og også lidt kloak. Ikke det hele lyder tiltalende, men i konteksten holder det, og jeg kan godt lide den her lidt støvede stil.

Masser af mørke bær i smagen - den her særlige lagrein-kombo af metallisk skarphed og blød imødekommenhed i frugten. Konsistent henover tungen og også med godt greb i finish med fnuglette tanniner og et lidt bittert træk. Blåbærerne klinger ud sammen med peber og tobakken i den mediumlange eftersmag.

Frugt og syre har måske været mere tændte for et års tids siden. Det er en stofrig, relativt koncentreret lagrein som er lidt biblioteksstøvet i stilen og derfor matcher tungere mad bedre end de mere læskende lagreinudgaver. Med de animalske toner er vildt eller (fast) modnet ost rigtigt gode bud.

87

2009 Nals Margreid, Alto Adige Lagrein

Mørk rubinrød med blå reflekser. Duften har mørk afdæmpet frugt, lidt æteriske træk af lim og støvede toner af pap, halm og gamle teddybamser. Med luft kommer (salmiak)lakrids til. Rolig, men åben og ret intens næse.

Smagen er frisk og mørktonet, bred frugtsyre og en markant sødme i den sorte kirsebær-blåbærfrugt. Stofrig finish uden egentligt bid fra hverken syre eller tannin, men med fuldt fokus på den mørktonede frugt og de bitre, støvede træk. Markant saftet åbning af eftersmagen; usødet blåbærsaft med en bitter-frugtig smag af fuldmoden, tyk drueskal. Karakterfuld, god længde og kraft.

Sødme, kirsebær, tanninløs - man bruger en del af de samme ord, som hvis man beskriver en god basis-valpolicella. Men det er alligevel en markant anderledes oplevelse - mørkere og samtidig mere rank-metallisk og med en mere tilbagelænet og stolt sødme end i Valpolicella. Sorte fuglekirsebær vs. kirsebærsovs. Men den høje drikbarhed og ditto anvendelighed ved bordet har corvina og lagrein tilfælles, og kombinationen af læskende, charmerende saft og mørk, støvet alvor gør sidstnævnte til en personlig favorit. Nals Margreids Gries-lagrein her er på niveau med Hofstätters flotte basis-lagrein. 130 (pt.78) kr hos Theis Vine.

87

2008 Cantina Bolzano, Lagrein Grieser Riserva Prestige

Lagrein er Alto Adiges (Sydtyrols) indfødte drue nummer eins. Den kan beskrives som en slags negation af nebbiolo: Tæt blå-violetfarvet, lav syre, blød mørk frugt og helt tanninløs. Cantina Bolzano (Kellerei Bozen) er et kvalitetsorienteret kooperativ med ialt 310 hektar fordelt på ca 200 medlemmer. Her tester vi deres top-lagrein, som gjorde et stort indtryk på Gambero Rosso-smagningen sidste år. Lagrein Grieser Riserva Prestige kommer fra de bedste marker i Gries i 250 meters højde, hvor nogle af stokkene er op til 100 år gamle. Den lagrer et år på barriques.

Uigennemtrængelig blåviolet farve, impregnerer nærmest glasset med sin ekstreme pigmentrigdom. Blød og venlig duft af solbær, æble, vanilje og frugtyoughurt og lette undertoner af korn, læder, petroleum og sødlakrids. Ikke særligt intens duft men frugtig og meget behagelig.
Smagen er mørk og fyldig - typisk lagrein med den mørke, bløde saftighed. Drikkeyoughurt, afdæmpede blåbær og æble(juice) og senere tilføjes læder, smør, fadgummi og -karamel hen mod finish. En lille varme i afslutningen som er uden tanniner, men med god kraft i komponenterne. Mørk, frisk bærfrugt sammen med sødlige fadaromaer i eftersmagen, som er lang og ganske intens.

Det er en skøn vin med flot koncentration og balance, utrolig smooth samtidig med at den er druetypisk og karakterfuld. Jeg er fan af lagreins paradoksale, gennemsigtige tæthed og bløde saftighed men er lidt i tvivl om druen er egnet til 'store' vine, hvor den mørkt læskende natur trænges i baggrunden af koncentration og fadlagring. Kvaliteten her er objektivt høj, men jeg foretrækker nok alligevel lagrein i stil med fx. Hofstätters basisudgave og havde nok forventet mig noget mere af denne riserva end den levererede i dag. 165 kr i Supermarco. 

89 

Gerbola på Ahlefeldstgade

Brødrende Gerbola har hidtil haft lager og udsalg i deres 'vinbunker' på Fredriksberg, men er nu flyttet ind mere centralt, på Ahlefeldtsgade 16 ved Ørstedsparken. I går åbnede biksen med smagning af sortimentet, jeg smagte fx. i anledning af det obskønt smukke forårsvejr årets første rosato: Nys hjemkomne 2010 Cantina Tramin, T Rosé på merlot, lagrein og pinot nero - en skøn og ukompliceret vin, der oser af jordbær, hindbær og sødlakrids og har en fin - og ikke for sød - frugtfylde med ok friskhed og fine bittertoner.

Gerbola Vin har et fantastisk, nichepræget norditaliensk sortiment: Principiano, Schiopetto, Clementi, Azelia, Cantina Tramin m. fl. Er man til den slags (who isn't?!) kan det virkelig anbefales at svinge forbi Ahlefeldtsgade 16, når der er åbent om torsdagen.

PS. Italenska Viner har flere gange blogget fra Gerbola-bunkeren. 

2009 Muri-Gries, Lagrein

Muri-Gries er et gammelt benediktinerkloster i Bolzano i Alto Adige (Sydtyrol), som producerer vin fra 20 hektar. Basis-lagreinen hér macererer i 8 dage og lagrer 6 måneder på botti, husets lagrein riserva har lidt længere maceration og lagrer 12+ måneder på barriques.

Noget som er fascinerende ved fx. nebbiolodruen er dens totale mangel på sammenhæng mellem farve og kraft. Nebbiolos lyse transparens signalerer en lethed, som på ingen måde harmonerer med den magtfulde megapower man kan møde i duft og smag. På samme måde er det med lagrein - bare omvendt: Lagrein giver tætfarvede, mørke vine som trods farven og stofrigdommen er lette og bløde med en næsten hvidvinsagtig struktur og smagsprofil.

Sådan er det også med denne udgave af lagrein. Sortlilla og helt tæt farve med næsten synligt pigment. Blød og mediumintens duft med kraftigt rødt æble, blåbær, youghurt og lettere toner af pulverlakrids og friskt læder.
Masser af friskplukkede blåbær, æble og skovbæryoughurt i smagen. Syren er levende og nærværende, men ikke dyb eller gennemtrængende, så det overordnede indtryk er en frugtig og blød vin, med god fylde og en 'bred' karakter. Finishen er frugtdrevet og har ultralette tanniner i æbleskræl-genren sammen med let pulverlakrids og mandelbitterhed. Medium længde i eftersmagen, hvor tonerne af melet æble og bæryoughurt går igen sammen med behagelige bittertoner.
Fremfor alt en saftig vin i en subtil og paradoksal stil som kombinerer mørk frugtkoncentration med blød og let struktur - virkelig tiltalende på en anderledes måde, lagrein er helt sin egen. Masser af ren druekarakter og umiddelbar drikkeglæde til en god pris. Anbefales, men findes desværre ikke i DK - €9,50 i Centro Italia, Berlin. 

86 

2009 J. Hofstätter, Lagrein

Alto Adige (Sydtyrol) er Italiens nordligste vinregion - og også en af de mest dynamiske. Her i alpelandet dyrkes bl. a. pinot (blanc og grigio), chardonnay og gewürztraminer, som kommer herfra. Af de blå er lagrein, pinot noir og schiava (vernatsch) de mest udbredte sorter.

Hofstätter er et gammelt hus, som har hjemme i Tramin. De producerer fra ca. 50 ha og er kendt for deres udgaver af pinot noir og traminer aromatico (gewürztraminer), men også lagrein som vi tester her.

Dyb, mørk rubinrød farve og en vidt åben og meget indtagende næse - frisk og varm på samme tid; bred, parfumeret stil med nyplukkede sorte bær og sødlakrids og toner af mælk, lade (støv/korn) plus en lille antydning af fadagtig karamel og søde urter.
Mørk og meget fyldig frugtighed i smagen i mediumfyldig krop. Frugtsyren er frisk og prikker næsten forrest på tungen, men det er en utrolig blød og frugtig vin med de modne sorte bær, rødt melet æble og lidt kvasede toner af bærbuskblade. Finishen har helt små, men velplacerede lakrids-tanniner og den friske varme frugt dominerer overalt - også i eftersmagen sammen med en lille smørnote. Det er en meget velbalanceret vin, som er fattig på syre og tannin, men frugtens fylde er imponerende og udgør på den måde nærmest en slags alternativt strukturparameter.

Flot komponeret og ekstremt drikkevenlig - men bestemt ikke på en kedelig måde, der er godt med personlighed: Lagrein er meget letgenkendelig drue med sin paradoksale kombination af blød, mørk frugtfylde og næsten hvidvinsagtig struktur.
€12,50 hos Weinladen Schmidt i Berlin, 112 kr. herhjemme hos Enoteca. 

87 

Rejen på Hotel D'Angleterre - Gambero Rosso 'Boutique Wineries' smagning

Ideen til denne særlige Gambero Rosso smagning i København og Hamburg fik Den Røde Rejes direktør Daniele Cernilli angiveligt i Australien, hvor betegnelsen dækker over de mindre vinerier, der underforstået satser på omhu, typicitet og lokalforankring fremfor stordrift (læs: gigadrift) og eksport. Nu er det jo sådan at selv mindre aktører i Australien kan være volumenmæssige kæmper set i europæisk målestok, og det er da også med en vis forbløffelse man går gennem listen af udstillende 'Boutique Wineries' på denne smagning og fx. finder en stor aktør som Falesco (med value-verdenshittet Vitiano). Men ideen er god nok, og sympatisk: At bringe nogen af de mindre spillere frem i lyset og give dem en mulighed for at markedsføre sig i fællesskab i stedet for ensom usynlighed. Eksklusive rammer på D'Angleterre og god stemning med producenterne selv bag langt de fleste borde. Her er lidt hurtige noter på de bedste af vinene (pointene skal som altid tages med et gran salt):

2007 Podere Sapaio, Sapaio Bolgheri Superiore

Medocblend fra Bolgheri. Smuk næse som fremstår ret merlot-domineret med bred, flæsket bærfrugt. Tæt struktur og god blød sødlakrids og blåbær i munden. Virkelig tiltalende kombo af fadsødme og friskhed, som i mintgele. Ok tannin i finalen og megaparfumeret, lang eftersmag med lavendel og kongen af danmark-bolscher. Varm bordeaux-årgang i indtrykket. 2008 Volpolo har ikke samme elegance og kompleksitet - virker lidt kluntet og overkoncentreret på nuværende.
91

2005 Silvio Nardi, Brunello di Montalcino Manachiara
Silvio Nardi har en traditionel stil med lang maceration og lagring slavonske botti af forskellig størrelse. Enkeltmarksaftapningen Manachiara har flotte sure kirsebær, tobak, svampe og skovbund. En fin sødme i bærfrugten holdt i ave af en klassisk rank syrestruktur og den korte, feminine tannineruption, som er så karakteristisk for klassisk Sangiovese. Virker lidt tynde i aktuelle årgange (Brunello 05, Rosso 08) og det skal blive fint at smage 06 og 07, som bliver på højde med 04 ifølge producenten: 06 har rå power og 07 stor frugt. Sigurd Müller importerer.
90

2006 Castello di Ama, Chianti Classico Vigneto La Casuccia
En fantastisk vin med fuld kraft i næsen som har en delikat sødme, stegt oksekød, røg, fadgummi og sødtobak og kompleks frugt med alskens bærnuancer. Kanonflot i smagen med sure kirsebær, tobak og læder og megapower i tanninfinish og lang, lækker eftersmag. 20% Merlot er klart tilstede som æbleflæsket ingrediens, men ødelægger ikke den rå sangiovesekarakter. 900 kr hos Jysk Vin.
93



2007 og 2008 Montevetrano, Rosso Colli di Salerno IGT
Montevetrano laver kun denne ene vin, et blend af Cabernet, Merlot og Aglianico. 2007'eren er bedst med lækker, varm næse - blød frugt og undertoner af vanilie og sødlakrids. Næsen er bedre end smagen, som ikke rigtig når hen over tungen. Finalen er lidt svag, men overordnet alligevel et godt bekendtskab. Fine, helt mel-lette tanniner. Elegant vin i mediumfyldig stil, Aglianico synes at smage mere igennem end de 10%. 300 kr v/12 hos Philipson.
89

2007 Petrolo, Galatrona
100% Merlot. Det er ufatteligt at der er tale om 100% ny eg her, det kan på ingen måde spores. Producenten er enig og siger at deres merlot kan absorbere enorme mængder eg i modsætning til Sangiovesen i deres Torrione, som derfor lagres på brugte eller større fade. Igen en meget frankofil producent som vedholdende beskriver deres approach til Sangiovese som Bourgogne og Merlot som Bordeaux. Men fascinerende og sympatisk kompromisløst at arbejdet med de to druer er helt forskelligt og yderst bevidst.
Galatrona har en køn, mangelaget næse med sødlig tjære (svelle) og syrlige bær. Meget blød stil i munden med anis og klokkeren kagedej. Slet ikke tæt som fx. Sapaiovinene, men lysere og mere elegant.
90


2006 Perticaia, Sagrantino di Montefalco
Virkelig skøn næse med sødlig gummi og fremragende mørk frugt. Lidt lukket, men kommer på med lidt arbejde. Super koncentration og intens syre i munden, der angriber munden i et imponerende crescendo som kulminerer i en heftig tanninfinale med lækker karamel, anis og mørke bær ud i megalang eftersmag. Wow, virkelig imponerende og aftenens vin. Rossoen (2007) var også god, bedst i næsen. Absurd at Perticaia ikke importeres til DK, Superiore.de sælger Sagrantinoen for €25(!)
93



2008 Cantina Bolzano, Alto Adige Lagrein Prestige
1 på stål og 1 år på barriques, 1/3 nye. Blæktæt lilla farve. Røde æbler, kanel og fløde. Simpelthen ren æblekage i den her fascinerende og kønne næse. Fyldig i munden og virkelig appetitlig på en kageagtig måde - men samtidig er den også saftet, næsten smoothieagtig i fornemmelsen. Grønne, letbittert kvas i finishen som er uden tanniner, men det er også noget andet det handler om her. Laaang og vital eftersmag. Wow, hvilket bekendtskab, jeg skal helt klart kigge nærmere på denne og seriøs Lagrein i det hele taget. Moderne stil med tæt struktur og koncentreret frugt, men alligevel meget mere interessant end mange af bdx-epigonerne fra Toscana. Ello Food (Supermarco) importerer. Jeg må i Sydhavnen..
91+

Rigtig mange lækre vine og gode nye bekendtskaber! Et flot arrangement. Rammerne var perfekte og det er bare helt specielt at få skænket af og at kunne snakke med producenterne selv. Men nok generelt lidt skuffende at stilen forekom så tilpas ensartet. Fx. var der næsten ingen 'førstevine' som ikke har været i kontakt med barriques. Ikke at det gør noget i sig selv(!), men det siger alligevel lidt om stilistisk fokus. Og når man nu fokuserer særskilt på små producenter, er mulighederne og den stilistiske variation jo nærmest uendelig. Det så man ikke så meget til. Og forresten: Hvor var Piemonte?