Fri Vin!

Selvom jeg med en sølle time til rådighed havde alt, alt for kort tid og kun nåede en håndfuld producenter, gik jeg fra messen Fri Vin med opløftet sindsstemning og bekæftet i beundringen for vinens mangfoldige verden. Alt hvad fx. en Gambero Rosso-smagning skorter på, findes på denne: hjerte, passion, overbevisning, dybde, mangfoldighed, radikalitet, eksperimentlyst, tænksomhed, skabertrang.

Som Patrik fra Italienska Viner så glimrende formulerer i sit indlæg fra dagen, er det ikke noterne og analysen som ligger een mest på sinde i mødet med disse personlige og vidunderligt særprægede 'ikke-interventionistiske' vine. Producenterne har så meget at fortælle at man opsluges af samtalerne og de historier vinene fortæller. Jeg smagte og mødte som sagt kun en håndfuld, men hvilken en - her er tre førstemøder:

Giacomo Fenocchio

Hvilke Langhe-vine! Saftig nyaftappet dolcetto og ligeså arketypisk superiore-barbera med et år på botti. Men hovednumrene er selvfølgelig baroloerne, Fenocchio har parceller på nogle af de bedste marker overhovedet og her er det de helt nye 08'ere plus et par med lidt mere tid i flasken:

2008 Barolo Cannubi. Helt frisk, næsten barberaagtig i den syrlige saftspændte duft - ren frugt og ingen udviklingstræk overhovedet. Tindrende ribs- og kirsebærfrugt i en tæt, frisk stil.

2008 Barolo Villero er intenst parfumeret, dybere i frugten og med lækker nebbiololakrids og tobak bag de lysende bær. Smagen er tændt og tæt i forløbet - super fokus og spændstighed. Flot finale med store, unge tanniner. Jordbunden er mere kalket end Cannubi og udbyttet lavere end for de to andre og tilsammen giver det mere strukturerede vine.

2008 Barolo Bussia virker mere hurtigtmodnet end de to andre med let svedske- og tobakpræget sødme i frugten. Meget blød i munden, hvor tanninerne først bider til meget sent.

2008 Barolo Bussia '90D' - wow, en lille eksperimentel semiprivat selektion (400 flasker) fra Bussia, som macererer 90 dage(!). Med det høje tanninniveau i de andre 08'ere skulle man tro at det her var direkte smerteligt, men i stedet giver den lange maceration en uhørt dybde i den røde frugt. En fantastisk Barolo med en stor koncentration og længde uden at det koster på det elegante udtryk.

2005 Barolo Villero. Flot udvikling i den her 05'er som har masser af struktur og kvalitet, trods den lidt vanskelige årgang. Lidt mere transparent i udtrykket og begyndende nøddeagtig sødme, læder og lakrids i en mere rabarber- end bæragtig frugt.

2006 Barolo Bussia Riserva virker helt ung og det er simpelthen svært at forestille sig at den nogensinde bliver for gammel. En vin til fremtiden, som allerede nu viser lidt af hvor stor og kompleks den bliver selvom den især i næsen er tætpakket som en rosenknop.

Det er ikke sidste gang jeg har med Fenocchios skønheder at gøre. Jeg er vild med stilen her som både er frugtig, struktureret, intens og klassisk - og mest af alt meget balanceret uden nogen form for alkoholpræg i nogen af årgangene.

Trinchero

En producent jeg længe har ønsket at smage efter Patriks troværdige lovprisninger. Forventningerne var skyhøje og blev i den grad indfriet. Malvasia'en Sogno di Bacco får lang skalkontakt og lagrer her i 2006 kun på stål (fra 07-årgangen 6 mdr. på botti) - kastagnebrun og med en fantastisk naturduft af søde nødder, lys chokolade, hyacinter og overmodne æbler og pærer. I munden er den simpelthen utrolig; slank og uhyre balanceret og så med et skønt og overvældende tanningreb i finishen. En hvidvin med grignolinoafslutning! Og apropos er Trincheros 2009 Grignolino d'Asti den bedste jag har smagt af typen, der er en fantastisk fin lille sødme i alle rødvinene, også her i den elegante men klassisk piemonteintense grignolino med æterisk aromatik og den typiske, overlækre tanninafslutning. En vin på syre og tanniner med tilbagetrukket frugt. Like!
De to barberaer er begge ligeså druetypiske og elegante. 2006 Barbera d'Asti Superiore har klokkerene kirsebær med skøn pulverlakrids og i smagen indsmigrende frugt og saftig syre. 2006 Barbera d'Asti Superiore La Barslina er en utrolig barbera med duft af blommer, sødlakrids, nødder og karamel. En stor og flot barbera med usædvanlig kraftig tannin for typen. Lagrer 2 år på botti. En anden Trinchero-trumf er 2004 Freisa d'Asti Runchet som har en dyb, intens æterisk sødme i duften. Helt samlet og harmonisk. Blød i munden med lav syre forrest, super koncentreret med en flot, kraftfuld finish. Syren tager til på bagkanten og tanninerne er store men på vej til at modne ind i helheden. 

Paolo Bea

Paolo Bea producerer røde og hvide i Montefalco, Umbrien. Topvinen er den uforglemmelige 2005 Sagrantino di Montefalco Pagliaro som har en helt vidunderlig parfume. Superintens og åben bio-næse med tætvævet frugt af hindbær, blåbær, appelsin og banan sammen med dyrehud og lidt frisklavet kaffe (ikke på den ristede fadmåde, slet ikke - vi er her i en helt anden og lysere verden end fx. Caprai's eller Tabarrinis alkohol- og fadtunge sagrantinoer). Dyb og silkeblød frugt i munden med stor dybdeog elegant sødme. 2006 Sagrantino di Montefalco Rosso de Véo på unge sagrantino-stokke (aftappes som IGT) har en næsten (natur)hvidvinsagtig næse med røde æbler og blomster, men er superstruktureret i munden - vild og fyrig med syre og tannin en masse, ikke helt så aristokratisk og harmonisk som 05'eren, men en fantastisk vin også.

Montefalco Rosso San Valentino på 70% sangiovese, 15% sagrantino og 15% montepulciano som macererer i 40 dage og lagrer 2 år på botti er især i den brunfarvede 05-udgave fantastisk med en vildt intens læder-, blomme og appelsinnæse og blød, moden frugt i smagen. Både denne og 06'eren er meget hårdt strukturerede med en virkelig resolut og præcis tanninafslutning. Meget karakteristiske og uden tvivl de bedste rossoer fra Montafalco jeg har mødt.

Af de to hvide er især Arboreus Umbria IGT Bianco på ren trebbiano spoletino fra 6-7 meter høje præphyl-stokke (/træer!) imponerende. Det er en af de mest interessante og komplekse hvidvine jeg har smagt nogensinde. Brun farve og med en utrolig konpleks duft, som kombinerer frisk frugt (æbler, abrikos), tørret frugt (figner, dadler), bio-toner, krydring, høvlet træ og en lang kompleks hale af andre aromaer. Ikke så tanninrig i finishen som Trincheros malvasia, men med en stor længde og intensitet. En vin man ikke glemmer og i det hele taget har Bea printet sin signatur grundigt i hukommelsen.

Stefan Jensen importerer alle tre. Hans Winewise/Terroiristen er slet ikke til at komme uden om, når det gælder naturlige vine fra Italien. Winewise arrangerer Fri Vin sammen med Rosforth & Rosforth, Pétillant og andre importører af naturlig vin. En meget lærerig og nærmest rørende smagning. Bravo!

2005 G. Mascarello, Langhe Freisa Toetto

Freisa fra det klassiske hus Guiseppe Mascarello e Figlio's mark Toetto på knap en hektar i Castiglione Falletto. Toetto-marken ligger i 280 meters højde og blev beplantet med freisa i 1989. Traditionel vinifikation med maceration i 15-20 dage og lagring i 15 måneder på botti.

Farven er smuk, dyb mørk-rubinrød. Duften er lukket ved åbning men vågner lidt op med luft til en klassicistisk sart sødlig næse af overmodne jordbær og mørke kirsebær sammen med lidt acetone, blødt læder, GaJol og støv. Fin, men lille næse.

Smagen er fantastisk med rund og blød frugt med markante (udregnede) jordbær midt på tungen og så heftig syre ude i siderne som et parallelt spor. Det er virkelig en forførende kombination af blød, let sød frugt og intens, tændt syre. Mørke tanniner lurer og kigger frem i afslutningen med et godt lowpitched bid som hænger lidt ved sammen med en GaJol-agtig bitterhed. Der er også en pebret krydring her i afslutningen, som leder over i et let animalsk træk i den ellers meget frugtige og syredrevne eftersmag. Flot længde.

En virkelig saftig vin med masser afspændstig struktur og en overraskende, næsten overdådig frugt af jordbær og kirsebær. En helt suveræn madledsager, som minder mig mere om barbera end de lysere piemonte-sorter. Tanninstrukturen er dog et nyk mere alvorlig her end hos barbera og det klæder den saftige frugt virkelig godt. Klassisk og charmerende - koster 100 kr. hos Carlo Merolli. Più Freisa!

89

PS. Italienske Viner har også smagt - sammen med 04'eren og navnkundig freisa fra Rinaldi.

1997 Guiseppe Mascarello e Figlio, Langhe Status

Langhe Rosso på 70% nebbiolo, 25% barbera og 5% freisa fra en af de store klassikere i Monforte d'Alba, Barolo. Langhe Rosso er hos mange producenter det man skæmtende kalder gulvopfej, altså 2.-, 3.-, 4.-sorteringsdruer af forskellig slags som blandes til en absolut basisbordvin. Det er der ikke tale om her. Mascarellos Status er et blend på et højt niveau fra Mascarellos marker i Castiglione Faletto og Santo Stefano i Monforte d'Alba. Maceration i 2-3 uger og 24 måneder på mellemstore fade. Den er bygget til et mellemlangt liv - det får den lov at bevise her, hvor vi tester 97'eren.

Flot moden farve - rabarberfarvet med rødbrune træk. Næsen er ikke så intens, men delikat og mangelaget med modenhed og tydeligt præg af især nebbiolo, men også barbera. Blød frugt med bolcheagtig sødme og bærtærte sammen med nebbiolos rust, frugtsten og slanke lakrids og tertiære elementer af røget kød, balsamico og tjære. Man skal give den fuld opmærksomhed og ikke servere for kold - men så er der også fin subtil kompleksitet i duften.

Moden elegance i smagen, syren er stadig særdeles levende og spiller flot sammen med den sødmefulde, blide bolchefrugt. Tanninerne er helt integrerede, men klart tilstede i det klassiske samspil med saltlakrids og lille tjæresnert i finishen. Det som imponerer her er den fylde og dybde der er i frugten. Ikke på en aggressiv og magtfuld måde overhovedet, men roligt og elegant folder den sig ud. Lang eftersmag med jordbær i forskellige modenhedsgrader sammen med lidt tjære og balsamico.
Status 1997 minder mig på en måde om skuespillerinder som Juliette Binoche; past her day, ja - men den klassiske, dybe skønhed fortager sig ligesom aldrig.

Den her vin oser af kvalitet, helt fra prop til langt ud i eftersmagen er alt gjort med en omhu som man kun kan beundre. Det her må allerede være kandidat til årets køb: 75 kr, getouttahere! Carlo Merolli ryder op et par dage endnu..
89

PS. Who Cut The Cheeze tester 99'eren her, Finare Vinare tester 01'eren her og Vinhulen begge her 

2006 Poderi Aldo Conterno Langhe

Aldo Conternos entry level vin på 80% Freisa med 20% Cabernet og Merlot. Farven er dyb mørk rubinrød over mod det violette. Særegen, meget kraftig og kompleks næse med acetone/lak, blomster, kirsebær og lidt hindbær eller ribs. Også lyse bær og lidt florale toner i den kraftige smag (og minsandten også lidt proseccoagtig limeskal). Typisk piemontesisk med meget markant syre og god, håndfast struktur. Speciel og med kompleksitet der vækker nysgerrigheden. Savner dog lidt tanniner til at hamle helt op med syren. God dybde og balance, men alligevel lidt skuffende - vinder måske med lidt alder. 

86