2006 Antonelli, Montefalco Sagrantino

Antonelli er en af de store gamle producenter af Sagrantino di Montefalco og jeg har længe set frem til at prøve denne klassiske udgave af en vintype som lidt for ofte bliver for meget, især er alkoholen svær at styre i sagrantino, hvilket måske bliver særligt problematisk for de moderne orienterede producenter i Montefalco.

Antonellis Sagrantino stammer fra 4 forskellige marker i 350-400 meters højde, udbyttet er på 40 hl/ha, mellemlang maceration i 15-20 dage og lagring først i 500-liters fade i et halvt år og derefter på store fade i 9 måneder.

Rubinrød farve. Skøn og ærkeklassisk italiener-næse med slanke kirsebær, mandarin(skræl), nelliker, medicinskab, let læder, sødlige farin- og nøddetoner og så tonsvis af stål- og kridtmineraler - man kan simpelthen dufte strukturen her!

Smagen er højspændt og saftig med en funklende rød kerne, meget høj syre, næsten tygbare mineraler. Igen et strejf af mandarin og medicin i smagen sammen med den flotte, slanke røde frugt. Finishen er en perfekt finale med syrekadence og meget kraftige tanniner, som sidder perfekt og er 'lyse' - de tørrer heftigt, men er ikke bitre eller grove. Lang og elegant i eftersmagen. 

En vin som er heftig, men alligevel i en fantastisk balance og med et elegant udtryk. Det er ret svært ikke at tro at det er traditionel Barolo i glasset - strukturen med den tårnhøje syre, mineralerne og de heftige tanniner skriger af Serralunga. Men der er måske alligevel noget specielt sagrantinosk over bærfrugtens karakter. Ihvertfald er det traditionel italiener af bedste skuffe, som er skabt til mad og til lang tids lagring! 174 kr. hos Carlo Merolli. IV-Patrik har som sædvanligt spottet en vin som sidder i bulls-eye her på Più Rosso.

92

2008 SassoGrande, Sagrantino di Montefalco

Hvad får man hvis man krydser en Barolo og en Amarone? Noget godt, vil mange sikkert sige. Ihvertfald er det lidt af et hit vi har på bordet til aftenens entrecôtes, udråbt som et ekstraordinært kup på blogs og i aviser. Den gode Houlberg er en af de begejstrede og han har fundet ud af (hvad fx etiketlayout og -font også antyder) at det er Tenuta Castelbuono som er den anonyme producent - en 'krisevin' med andre ord, som sælges ud under andet navn og til lav pris. 100% sagrantino og 2 år på fade af forskellig størrelse.

Mørk rubinrød farve. Duften er sødlig og alkoholisk med frugt af rosin, dadler og tørrede kirsebær sammen med fadaromaer af kanel, nelliker, nødder, vanilje og læder. En udmærket duft af medium intensitet, men hele tiden med en hedvinsassociation svævende over glasset.

Meget kraftig i munden igen med letbrændt profil af tørrede bær og frugter. Tanninerne fornemmes hele vejen og tørrer voldsomt ud i finishen, som også er præget af den høje alkohol og bitre toner fra fadet. God kraft i syren på bagkanten, medium+ længde.

Ja, tænk Amarones frugt + Barolos struktur, så har man idé om stilen. Jeg er dog ikke særlig begejstret - man skal virkelig kunne lide den julekrydrede, alkoholrige stil for at være med her. Det er en vin af generel OK kvalitet, men frugten er ikke særlig inspireret og det er ikke et harmonisk udtryk: Bittertonerne, alkoholen, sødmen og tanninerne har ligesom ikke rigtig fundet sammen i en interessant helhed. Man får hvad man betaler for her, hverken mere eller mindre.. 90 kr. hos Vinspecialisten.

86

Fri Vin!

Selvom jeg med en sølle time til rådighed havde alt, alt for kort tid og kun nåede en håndfuld producenter, gik jeg fra messen Fri Vin med opløftet sindsstemning og bekæftet i beundringen for vinens mangfoldige verden. Alt hvad fx. en Gambero Rosso-smagning skorter på, findes på denne: hjerte, passion, overbevisning, dybde, mangfoldighed, radikalitet, eksperimentlyst, tænksomhed, skabertrang.

Som Patrik fra Italienska Viner så glimrende formulerer i sit indlæg fra dagen, er det ikke noterne og analysen som ligger een mest på sinde i mødet med disse personlige og vidunderligt særprægede 'ikke-interventionistiske' vine. Producenterne har så meget at fortælle at man opsluges af samtalerne og de historier vinene fortæller. Jeg smagte og mødte som sagt kun en håndfuld, men hvilken en - her er tre førstemøder:

Giacomo Fenocchio

Hvilke Langhe-vine! Saftig nyaftappet dolcetto og ligeså arketypisk superiore-barbera med et år på botti. Men hovednumrene er selvfølgelig baroloerne, Fenocchio har parceller på nogle af de bedste marker overhovedet og her er det de helt nye 08'ere plus et par med lidt mere tid i flasken:

2008 Barolo Cannubi. Helt frisk, næsten barberaagtig i den syrlige saftspændte duft - ren frugt og ingen udviklingstræk overhovedet. Tindrende ribs- og kirsebærfrugt i en tæt, frisk stil.

2008 Barolo Villero er intenst parfumeret, dybere i frugten og med lækker nebbiololakrids og tobak bag de lysende bær. Smagen er tændt og tæt i forløbet - super fokus og spændstighed. Flot finale med store, unge tanniner. Jordbunden er mere kalket end Cannubi og udbyttet lavere end for de to andre og tilsammen giver det mere strukturerede vine.

2008 Barolo Bussia virker mere hurtigtmodnet end de to andre med let svedske- og tobakpræget sødme i frugten. Meget blød i munden, hvor tanninerne først bider til meget sent.

2008 Barolo Bussia '90D' - wow, en lille eksperimentel semiprivat selektion (400 flasker) fra Bussia, som macererer 90 dage(!). Med det høje tanninniveau i de andre 08'ere skulle man tro at det her var direkte smerteligt, men i stedet giver den lange maceration en uhørt dybde i den røde frugt. En fantastisk Barolo med en stor koncentration og længde uden at det koster på det elegante udtryk.

2005 Barolo Villero. Flot udvikling i den her 05'er som har masser af struktur og kvalitet, trods den lidt vanskelige årgang. Lidt mere transparent i udtrykket og begyndende nøddeagtig sødme, læder og lakrids i en mere rabarber- end bæragtig frugt.

2006 Barolo Bussia Riserva virker helt ung og det er simpelthen svært at forestille sig at den nogensinde bliver for gammel. En vin til fremtiden, som allerede nu viser lidt af hvor stor og kompleks den bliver selvom den især i næsen er tætpakket som en rosenknop.

Det er ikke sidste gang jeg har med Fenocchios skønheder at gøre. Jeg er vild med stilen her som både er frugtig, struktureret, intens og klassisk - og mest af alt meget balanceret uden nogen form for alkoholpræg i nogen af årgangene.

Trinchero

En producent jeg længe har ønsket at smage efter Patriks troværdige lovprisninger. Forventningerne var skyhøje og blev i den grad indfriet. Malvasia'en Sogno di Bacco får lang skalkontakt og lagrer her i 2006 kun på stål (fra 07-årgangen 6 mdr. på botti) - kastagnebrun og med en fantastisk naturduft af søde nødder, lys chokolade, hyacinter og overmodne æbler og pærer. I munden er den simpelthen utrolig; slank og uhyre balanceret og så med et skønt og overvældende tanningreb i finishen. En hvidvin med grignolinoafslutning! Og apropos er Trincheros 2009 Grignolino d'Asti den bedste jag har smagt af typen, der er en fantastisk fin lille sødme i alle rødvinene, også her i den elegante men klassisk piemonteintense grignolino med æterisk aromatik og den typiske, overlækre tanninafslutning. En vin på syre og tanniner med tilbagetrukket frugt. Like!
De to barberaer er begge ligeså druetypiske og elegante. 2006 Barbera d'Asti Superiore har klokkerene kirsebær med skøn pulverlakrids og i smagen indsmigrende frugt og saftig syre. 2006 Barbera d'Asti Superiore La Barslina er en utrolig barbera med duft af blommer, sødlakrids, nødder og karamel. En stor og flot barbera med usædvanlig kraftig tannin for typen. Lagrer 2 år på botti. En anden Trinchero-trumf er 2004 Freisa d'Asti Runchet som har en dyb, intens æterisk sødme i duften. Helt samlet og harmonisk. Blød i munden med lav syre forrest, super koncentreret med en flot, kraftfuld finish. Syren tager til på bagkanten og tanninerne er store men på vej til at modne ind i helheden. 

Paolo Bea

Paolo Bea producerer røde og hvide i Montefalco, Umbrien. Topvinen er den uforglemmelige 2005 Sagrantino di Montefalco Pagliaro som har en helt vidunderlig parfume. Superintens og åben bio-næse med tætvævet frugt af hindbær, blåbær, appelsin og banan sammen med dyrehud og lidt frisklavet kaffe (ikke på den ristede fadmåde, slet ikke - vi er her i en helt anden og lysere verden end fx. Caprai's eller Tabarrinis alkohol- og fadtunge sagrantinoer). Dyb og silkeblød frugt i munden med stor dybdeog elegant sødme. 2006 Sagrantino di Montefalco Rosso de Véo på unge sagrantino-stokke (aftappes som IGT) har en næsten (natur)hvidvinsagtig næse med røde æbler og blomster, men er superstruktureret i munden - vild og fyrig med syre og tannin en masse, ikke helt så aristokratisk og harmonisk som 05'eren, men en fantastisk vin også.

Montefalco Rosso San Valentino på 70% sangiovese, 15% sagrantino og 15% montepulciano som macererer i 40 dage og lagrer 2 år på botti er især i den brunfarvede 05-udgave fantastisk med en vildt intens læder-, blomme og appelsinnæse og blød, moden frugt i smagen. Både denne og 06'eren er meget hårdt strukturerede med en virkelig resolut og præcis tanninafslutning. Meget karakteristiske og uden tvivl de bedste rossoer fra Montafalco jeg har mødt.

Af de to hvide er især Arboreus Umbria IGT Bianco på ren trebbiano spoletino fra 6-7 meter høje præphyl-stokke (/træer!) imponerende. Det er en af de mest interessante og komplekse hvidvine jeg har smagt nogensinde. Brun farve og med en utrolig konpleks duft, som kombinerer frisk frugt (æbler, abrikos), tørret frugt (figner, dadler), bio-toner, krydring, høvlet træ og en lang kompleks hale af andre aromaer. Ikke så tanninrig i finishen som Trincheros malvasia, men med en stor længde og intensitet. En vin man ikke glemmer og i det hele taget har Bea printet sin signatur grundigt i hukommelsen.

Stefan Jensen importerer alle tre. Hans Winewise/Terroiristen er slet ikke til at komme uden om, når det gælder naturlige vine fra Italien. Winewise arrangerer Fri Vin sammen med Rosforth & Rosforth, Pétillant og andre importører af naturlig vin. En meget lærerig og nærmest rørende smagning. Bravo!

Sangioverload i Ørestaden

Toscavini og BB Vinimport er to af landets absolutte topimportører af toscansk vin og især har BB et utroligt Montalcino-sortiment. Hvert andet år arrangerer de sammen en stor smagning, hvor de fleste af producenterne selv kommer op. I år var det i en af ørestadens (hvis ikke byens) smukkeste bygninger, Ferring-bygningen. Sangioveserepertoiret her er temmelig uovertruffent, vi rapporterer fra en ende af - med de sædvanlige smagnings-forbehold:

Armilla, Montalcino

Superklassiske montalcino-vine i rank og stram stil. 2009 Rosso har en åben og intens næse med lys rød frugt, masser af friske urter og mødding. Godt med tomat i den velbalancerede smag, smooth og slank med god kraft og klassisk karakter. 2006 Brunello har den samme profil, men er temmelig meget mere lukket samtidig med at man fornemmer en støre dybde og mørkere kerne. Flotte og velstrukturerede vine begge to, og her virkelig et håndfast eksempel på klichéen: Rosso til at drikke nu og Brunello til at lagre.

Cerbaiona, Montalcino

2008 Rosso er simpelthen fantastisk, smager som meget stor, klassisk Brunello og outperformer næsten 05 Brunello, som er flot men fremstår lidt lukket idag. 08-rossoen har megacharmerende rød sangiovesefrugt, vidåben og fyldig og virker perfekt moden, både hvad angår druemateriale og vin. Elegance og kraft i ét, klar til at drikke nu, men tag ikke fejl: dette er en seriøs vin! Selvom rossoen her er utrolig er der stadig et niveau op til 2006 Brunello: lidt lukket i duften med tæt læder og friske svampe og lidt trøffel. Fantastisk i munden med tændt lys kirsebærfrugt og ekstrem fylde især i bagkanten, som har utrolig tæthed. Når man har sunket vinen, er det som om man stadig har munden fuld - en af de længste vin, jeg har smagt.

Salvioni, Montalcino

2009 Rosso har duft med sødlig blommefrugt, anis, remonce og en lille sprittet acetone-tone. Moden og tæt i duften. Flot i munden, slank og klassisk, men med stor kraft. Intens i bagkanten. En fantastisk vin. 2006 Brunello har en smuk duft, mega-intens og sødlig - skolebogseksempel på stor, klassisk sangiovese - og faktisk virker den relativt åben. Masser af våde grene og tæt, tæt sødlakrids. Fantastisk i munden, helt utroligt balanceret og med en stor og kraftig struktur med tanniner som griber fast med blid hånd. Det er simpelthen svært at forestille sig sangiovese mere optimal end her, det er kæmpestort for at sige det ligeud.

Santa Maria, Montalcino

Igen meget store rossoer (2009 Rosso og Rosso BB-selezione med et halvt år længere på fad, dvs. knapt to år) med klassisk ung sangio-næse af høj kvalitet: saftig blommefrugt, grene, bremsevæske, sødtobak og harsk læder. Lidt tyndere i munden end næsen lover, igen med blommesaft sammen med en æblecidereddike. BB-selection har lidt større intensitet i næsen. 2006 Brunello har røde æbler og er lidt strengene og mørkere og en anelse mere kemisk. Enormt flot struktur i munden hvor heftige tanniner virkelig spiller godt op med den spidse syre. 2004 Brunello Riserva er en absolut topvin med sødlige lædertoner og bagt marcipan i næsen og så den meget indtagende kombination af slank og elegant lys-rød frugt og dyb sødme, som er så karakteristisk for top-sangiovese.

Santa Maria virker generelt lidt mere oxidativ i stilen end nogen af de andre, har højere og mere spids syre og med mere æblet frugt og en lidt mere akavet stil. Selvom vi utvivlsomt snakker meget høj kvalitet her, er jeg ikke helt så begejstret.

La Fornace, Montalcino

Meget kemisk stil med klorin og salmiakspiritus i 2009 Rosso, som er udemærket og har god frisk frugt og dybde. Meget ung. Kemien går igen i 2006 Brunello kombineret med brændt-sødlige træk. Engelsk lakrids, moden frugt og farin-sødme i duften. Sød i munden, men også med en markant sur tone. Lidt brændt karamel og en del alkohol i bagkanten. Særegne og lidt strittende vine, som jeg gerne vil smage ved bordet.

La Rasina, Montalcino

2009 Rosso er meget parfumeret med masser af sæbe og friskkløvet fyrtræ. Rund og fyldig og ligefrem rosso - meget saftig og delikat. 2006 Brunello er strammere og mere rank. Grene og bremsevæske. Man fornemmer mere dybde og højere koncentration, men ikke helt så åben nu. Rasina lagrer først på nye barriques, men helt uden ristning, så det er iltningen ved lagringen der er i fokus, ikke vanilie, kaffe etc. 2004 Brunello Divasco er en enkeltmarksaftapning og her fornemmer man potentialet - de to år mere på flaske gør underværker. Dyb seriøs duft igen med masser af fyrtræ og lyst læder. Stor rund og dyb frugt - flot Brunello.

Rasina og Fornace er fremragende montalcino-vine, men i denne sammenhæng mærker man at de er et lille niveau under de helt store.

Også flotte sangiovese-vine fra Castell'in Villa og Fattoria Le Fonti. Det er store chianti'er og alligevel er den stilmæssige forskel på sangiovese-udtrykket i Chianti Classico og Montalcino tydeligt i den her opstilling, meget lærerigt. Fontis to top-sangioveser var et interessant studie: 100% samme vinifikation og lagring, men enkeltmarksvinen Vito Arturo har meget rundere frugt og kraftigere tanninstruktur, hvor CC-riservaen er langt mere slank og lysere i udtrykket. Ren terroir-forskel.

Castell'in Villa imponerer med god basis-CC'er og en stor Riserva Poggio delle Rose, med flot koncentration - læder, røde æbler og marcipan-sødme, lidt asfalt og små kaffetoner, men slet ikke for mærket af 18 måneder i nye barriques - smuk balance. 

Arnaldo Caprai, Montefalco

2007 Sagrantino Collepiano er blød og meget mørk, ekstraktrig og tæt med sorte bær og våde blade og fudge fra fadet. Virkelig heftige tanniner som brager sent ind men coater munden fuldstændigt. Bring out the Bistecca! 2006 Sagrantino 25 Anni har samme meget mørke, tætte frugt sammen med intense kanelaromaer. Ikke helt så vil i munden som Collepiano - rundere og smooth, dog stadig med fast struktur. En meget koncentreret og flot vin i den sorte skole. Fælles for Caprai-sagrantinoerne er en relativt lav syre, som mærkes markant især forrest i munden og så den temmeligt markante barriquelagring.

Tabarrini, Montefalco

Mørke, intense sagrantino-vine med høj alkohol og meget stor kraft - der er vildskab i alle vinene. Her betyder årene virkelig meget - den nys aftappede Montefalco Rosso er helt mærket af ungdom og 06-sagrantinoerne heftige, men ret indestængte på nuværende. 2004 Colle alle Macchie er derimod ved at nærme sig sit vindue - stor, rund og intens i næsen med blød mørk brombærindkogning og sødlige fadkrydderier. Intens i munden - en hedvins krydderi og alkohol kombineret med høj, frisk syre og blød, saftig frugt.

Det er ikke elegance, eller balance for den sags skyld, som er sagrantinos styrke - det er rå og vilde vine, mørke og med tæt struktur og høj alkohol. De har et langt liv og jeg har stadig til gode at smage Sagrantino med alder - de kan generelt udvikle sig flot, tror jeg, og sikkert vinde den balance de somme tider mangler som unge.

La Smilla, Gavi

Som jeg plejer, sluttede jeg af med en hvid runde som desværre ikke blev så lang. Det er fantastisk opfriskende at dufte og smage hvidvin efter 30+ røde! La Smilla laver forskellige udgaver af Gavi, jeg smagte tre, basis-Gavi'en fra 2010 er frisk og pære-agtig i duften, ligetil men godt koncentreret og med god intensitet. 2009 Gavi di Gavi er meget spidsere og mere frugtig i duften, med masser af citrus og grønt æble, også en intens og frisk hvidvin. Den bedste er Gavi di Gavi 'I Bergi' med tonsvis af harpiks fra barrique-lagring og en tæt, sødmefuldt frugt med intens syre inde bagved. Flotte Gavi'er - til under 100 kr allesammen snakker vi seriøs value!

Måske den bedst gennemførte smagning, jeg har været til: Perfekte lokaler med masser af lys og plads, producenter bag så godt som alle borde, ikke for mange mennesker, supergod stemning og fremfor alt et montalcino line-up som nok kun meget sjældent kommer bedre i ét rum. Bravo!

Og personligt var det stort at møde de glimrende svenskere bag Più Rossos blog-storebrødre: Italienska Viner, Billigt Vin og Vinosapien.

2004 Fongoli, Sagrantino di Montefalco

Fongoli ligger lige udenfor Montefalco og dyrker vin på 28 af ialt 40 hektar. Far og datter producerer i fællesskab Montefalco Rosso (også Riserva) og Sagrantino di Montefalco (også enkeltmark 'Vigna dei Sospiri'). Sagrantinoen undergår lang maceration (først koldt) og lagrer 30 måneder på store slavonske fade.

Transperant, rubinrød farve med tegltræk. Smuk, ærketraditionel næse med koncentreret slank rabarberfrugt, friske svampe, moskus, pulverlakrids, lidt våde blade og grenede bittertoner. Med luft runder duften af og mørkner lidt mod karklud og trøffel.
Smagen har tårnhøj syre sammen med mørke mineraler og en smuk, ren rød frugt. Lys og slank stil, men saftig og kraftfuld. Grenet finish med modne, integrerede tanniner som leder over i en eftersmag, der er domineret af den intense saftige syre, rabarber- og ribsfrugt, smørret læder fra fadet ude i spidsen og tanninreminiscenser i kinderne. Utrolig flot længde!

Det er en lækker og superelegant sagrantino, som er meget traditionel og slank i stilen og som leder tankerne hen på oldschool piemontesere eller nogle af de mest traditionelle toscanere. Er moden nu og holder også et par år+. Aristokratisk! 139 kr. på tilbud hos Supermarco er en superpris. 

90 

2010 Tabarrini, La Bocca di Rosa

Meno Rosso!

La Bocca di Rosa er den eneste rosato der findes på ren sagrantino. Unge stokke (10-15 år) som høstes med lavt udbytte på 45hl/ha. Tabarrini producerer fremragende Montefalco-vine fra 22 hektar, 11 af dem er beplantet med sagrantino.

Farven er lyserød med orange reflekser. Fine frugttoner og parfumeret sødme i duften: Tæt og lidt lukket med jordbærgrød, remonce, likørbær, rabarber og toner af kød og frisk kål underneden.
Stor, tæt og fed i smagen med imposant og voldsomt koncentreret frugt af kandiserede æbler, tranebærjuice, jordbærsaft, rabarber og likør-bær sammen med en mineralsk saltagtig kerne under den tætte frugt. Helt vildt kraftig alkohol (15,9%!!), som er altdominerende, især lige ved åbning. Glycerolindholdet er meget højt her og det giver en ekstra sødme i alkoholen, som sammen med den saftige frugt giver en markant cocktail-/hedvin-agtig feel. Eftersmagen er megalang og lægger sprittet ud, men finder sig til rette i en fin udklang af pastis, remonce og kandiserede æbler.

Alkoholniveau er sagrantinodruens akilleshæl efter min mening. Det løber sommetider simpelthen løbsk. Bocca di Rosa er på alle måder en ekstrem rosato. Terrassevin - forget it, her har vi rosato for amaronefans! På samme måde som med de heftigste amaroner er man her faktisk i tvivl om hvilken kategori, vinen tilhører. Og om man kan lide det. Men kvaliteten er helt indiskutabel, det er en stor og flot vin, og ekstremiteten er i sig selv fascinerende, omend anvendeligheden lider lidt under det. Drik den kold til kraftig mad i små slurke, eller hvad med (tænk at jeg skal skrive det) at fortynde den? Jeg ved det, det er forargeligt, men måske ikke helt ude i hampen lige præcis her.
Under alle omstændigheder er Bocca di Rosa en vinøs oplevelser som sætter vanetænkningens katagorier i relief. 90 kr. (80/6) hos BB Vinimport. Vinens navn kommer fra denne fine sang af Fabrizio de André. 

89 

Vini d'Italia 2011

I weekenden var der dømt Italiana i den gamle presse under Politiken. Vini d'Italia er Danmarks største italienske vinfestival og her kan man virkelig få sig et bredt overblik over den italienske vins høje kvalitet og fascinerende mangfoldighed. Jeg har samlet lidt noter på nogle af de bedste indtryk på den røde front:

2000 Antichi Vigneti di Cantalupo, Ghemme
Smuk, moden nebbiolofarve og -næse med svampe, nedfladsæbler og jordbærgrød. Flot og levende i smagen med materiale og struktur til mange år endnu - god, blød frugt og lækre, saftige tanniner. Papillon importerer.

2004 Fratelli Ferrero, Barolo Gattera e Luciani
Ret udviklet næse, dog med mere spændstighed i frygt og syre. Jordbærfrugt i næsen med karamel-, gummi- og nøddetoner fra fadet. Lidt dump pg støvet forrest i munden, men åbner rigtig flot op bagtil med god syrekadence og hårde tanniner. Syrlige bær, kraftig røg og fadgummi i lang eftersmag. Papillon importerer.

2006 Foradori, Teroldego Rotaliano
Smuk, tindrende næse med tændt frugt af blåbær, æblegrød, lidt kakao og lakrids - næsten spritzig i duften. Svagere i munden, hvor den er læskende men ikke så kompleks og savner lidt greb. Sikkert en vinder ved bordet, hvor den ikke skal præstere op mod hårdere strukturerede vine. Bichel importerer.

2007 Cagiorgna, Etna Rosso
Yes! Nerello Mascalese for fuld udblæsning! Røg, vådt ler og fede forårsblomster i næsen. Slank og mellemfyldig krop med ok syre, skøn mineralitet, god koncentration og lækre, kraftige tanniner som sætter sent, men resolut ind. Ok længde og overordnet flot, slank power-stil. Stikker ud i mængden, men lever nok umiddelbart ikke op til prisen på 369,- Distinto importerer.

2006 Tirburzi, Sagrantino di Montefalco 'Taccalite'
Mørk, sød næse med kompot af mørke bær, saftigt træ og karamel. Blød og tyk i smagen - mørk, fed frugt godt balancveret af høj, 'dyb' syre og rigtig godt tanningreb. Alt for meget alkohol allerede tidligt i munden og dominerer eftersmagen. God længde og super syre, men ærgerligt med den dominerende alkohol. Måske vil det dæmpe sig lidt med tid. Distinto importerer.

Sottimano, Barbaresco Fausoni, Pajoré og Riserva

Sottimanos Barbarescoer lagrer på 25% nye barriques, men det betyder ikke blækkede fadbamser overhovedet. Her er der super-styr på fadene, og Sottimano arbejder tæt sammen med bødkeren om den helt rigtige egetype og lette ristningsgrad. Til Riservaen fremstilles specielle fade.
07 Fausoni er utrolig åben i glasset, virkelig floral og parfumeret duft med fin, rød frugt og klokkeklare hasselnødder. Mil i smagen og (for typen) let finish. Man mærker den åbne og lune årgang og Neives mildere terroir - er overraskende drikkeklar.
07 Pajoré er en lidt anden sag. Udbytte, vinificering og lagring er 100% identisk med Fausoni, men der er klar forskel: Pajoré er mere seriøs, kompleks og knudret med mørkere frugt, tungere lakrids og sandet tanninstruktur. Den giver ikke så meget som Fausoni lige nu og her og syren er ikke så liflig, men der er bedre greb og fokus i strukturen. Skal ligge.
04 Riserva (blend fra Cotta og Pajore, laves i 04, 05 og 08) har en markant mere lukket næse, giver næsten ikke noget i forhold til småsøstrene. Sødlig nebbiolofrugt og lædertoner. Fantastisk fylde i smagen, virkelig imponerende og uventet i forhold til den tilbageholdende duft. Stor frugt og mega grip - seriøs og i flot balance. Til fremtiden! Atomwine importerer Sottimano. Med ca. 300 kr. for ikke-riservaerne er de prissat noget højt i forhold til konkurencen i den prisklasse, men det er en utrolig sympatisk og dedikeret producent med topprodukter over hele linien.

Poggio di Sotto, Rosso og Brunello di Montalcino
07 Rosso: Wow, den bedste rosso jeg har smagt nogensinde. 2 år på store fade og helt klar: Traditionel sangiovese vælter op ad glasset i overraskende moden karakter. Stor og sød, sød sangiovesefrugt med rabarberkompot, vaniliesukker og svampe. Lidt svagere i munden hvor den virker noget let og en anelse syrefattig. Men saftig og med virkelig flot balance og stor elegance.
05 Brunello er lidt mere lukket, 'brunere' i stilen. Virker slet ikke som et stort skridt op i forhold til Rossoen og er det nok reelt heller ikke, de to årgange og rossoens meget brunelloagtige opvækst taget i betragtning. Samme sødlige karakter og større tyngde, men også brunelloen er tanninfattig og virker let og en anelse slap i finishen. Jeg gav den al min opmærksomhed, men den trænger nok til tid trods alt. Atomwine importerer.

2008 Vietti, Barbera d'Asti Tre Vigne
Åben duft med sorte kirsebær, fyldte likør-chokolader og sødlakrids i ellers relativt slank stil. God koncentration i munden og flot balance mellem mørk frugt, friskhed, fylde og syre. Umiskendelig barbera. Sammen med Aldo Conternos Conca Tre Pile 07 de bedste barberaer idag efter min mening.

2006 Vietti, Barolo Castiglione
Traditionel men meget åben næse med røg, nødder, kirsebær og blomme. Rigtig flot 'samling' af elementerne i smagen - fokuseret frisk og hård. Kraftige tanniner som fader ind på det helt rigtige tidspunkt. Minder om Germano i stilen, men ikke helt så karakteristisk.
Ettore Germano var foriøvrigt også blandt højdepunkterne, især 05 Cerretta som har de fantastiske, karakteristiske paranødder i den søde nebbiolofrugt-næse. 06 Prapò havde tændt frugt og super-aggressive tanniner, men ikke helt så åben. Niche Vine importerer Vietti, Viniropa importerer Germano

2006 Barolo fra Brovia, Aldo Conterno og Giovanni Corino
2006 Brovia, Barolo Rocche har lukket næse med røg, kridt og slanke lyse bær. Man kan dufte tørheden. Fin smag, med kridt, høj syre og brutal tanninfinish, som sætter tidligt ind og slipper meget modvilligt. Hindbær og umødne brombær holder langt ud i eftersmagen.
Aldo Conternos 2006 barolo er hård og kantet, virker lidt kedelig og uinspireret pt. Men fin sødmefuld frugt i mediumfyldig stil og virkelig delikat lakrids i både duft og finish. Seriøs og med korslagte arme, men med god balance og tæt sammenvævede elementer som lover godt.
2006 Giovanni Corino, Barolo Giachini er klart den mest åbne og givende barolo i denne trio af Conterno, Brovia og Corino. Understøtter La Morra-fordommen om den parfumerede, tilgængelige stil. Søde blomster og blommer i næsen og virkelig lækker, blød nebbiolofrugt i smagen med røde bær, blommer, lakrids og harmonisk greb. Næsten barbera-vibes i både næse og mund.. Det er et helt fantastisk Barolo-sortiment Domaine Brandis importerer!

Felsina
Felsina er blandt de bedste producenter i Chianti med enkeltmarksriservaen Chianti Classico Rancia og IGT-vinen Fontalloro i front.
Felsinas Basis-chianti 2008 Chianti Classico er frisk og klassisk med flotte sorte kirsebær, grenede toner, youghurt og let frugtsødme i næsen. Smagen har god syre, fine bær og grønne toner. Mellemfyldig krop og bygget til bordet.
2007 Chianti Classico Riserva Rancia er heller ikke i 07-årgangen nogen charmeur her på dagen. Lukket og ikke super-interessant i næsen. Smagen byder på rigtig flot og hård struktur. Sure kirsebær og strejf sødtobak med mørk lakrids i finish. God, slank eftersmag.
2007 Fontalloro (IGT Toscana, 100% sangiovese, 20 mdr. på barriques) er en helt andet snak. En fantastisk vin også på dagen og i den lidt vanskelige sammenhæng her, hvor en vin som Rancia har det svært. Pivåben, sød næse med stor frugtfylde og delikate fadnuancer. Meget smuk, dyb syre i smagen, næsten som indkogte æbler. Masser af karamel og syrlige bær. Flotte, resolutte og perfekt satte tanniner og megalang, delikat eftersmag med tanninerne hængende på tænderne. Flot! Domaine Brandis importerer.

Massimago 1883
Massimagos 2008 Valpolicella Superiore er et fantastisk bombardement af frisk, rød og blød bærfrugt. Skole-valpolicella i næsen og en med en duft som denne, hvad skal man så med ripasso og amarone? Lagrein-agtig med fuldmodne bløde kirsebær, spritzig i syren a la ribsgrød, mælk, og græs. Frisk i smagen med stor frugt, frugtsyren får det næsten til at fornemmes perlende. Lækker ribsfrugt og moden kirsebærsødme underneden. Forførende og super overraskelse.
2006 Amarone della Vapolicella har de samme elementer, men føles ikke uventet tungere. Dybere frugt, mere kompleks med sødlig-krydrede træk, enorm koncentration og tung sød-lakrids. Den obligatoriske alkohol fornægter sig ikke og føles altså lidt klodset her også (men det er måske et spørgsmål om vane, når det gælder Amarone). Men dejligt nyt bekendtskab! Viniropa importerer.

Domaine Brandis (Tom Brandis midt i billedet) står for Vini d'Italia, som er et fremragende arrangement, hvor meget af den bedste italienske vin er repræsenteret. Det er en unik mulighed for at prøve bredden og kvaliteten af indenfor en alle genrer og regioner. Jeg savnede i år lidt de forrige års lyse lokaler og rolige stemning. Der var for mange mennesker denne gang (den sene fredagssession), for lange køer ved bordende og den mørke, larmende hal under Politiken var med til lave et hektisk helhedsindtryk, som gjorde det svært at tale roligt med importører og de af producenterne der var tilstede. Men ikke desto mindre som altid interessant og med gode oplevelser indimellem. Rigtig meget fantastisk vin på ét sted! Vi ses næste år:-)

Ps. Læs også Italienska Viners indtryk fra lørdagen.

Rejen på Hotel D'Angleterre - Gambero Rosso 'Boutique Wineries' smagning

Ideen til denne særlige Gambero Rosso smagning i København og Hamburg fik Den Røde Rejes direktør Daniele Cernilli angiveligt i Australien, hvor betegnelsen dækker over de mindre vinerier, der underforstået satser på omhu, typicitet og lokalforankring fremfor stordrift (læs: gigadrift) og eksport. Nu er det jo sådan at selv mindre aktører i Australien kan være volumenmæssige kæmper set i europæisk målestok, og det er da også med en vis forbløffelse man går gennem listen af udstillende 'Boutique Wineries' på denne smagning og fx. finder en stor aktør som Falesco (med value-verdenshittet Vitiano). Men ideen er god nok, og sympatisk: At bringe nogen af de mindre spillere frem i lyset og give dem en mulighed for at markedsføre sig i fællesskab i stedet for ensom usynlighed. Eksklusive rammer på D'Angleterre og god stemning med producenterne selv bag langt de fleste borde. Her er lidt hurtige noter på de bedste af vinene (pointene skal som altid tages med et gran salt):

2007 Podere Sapaio, Sapaio Bolgheri Superiore

Medocblend fra Bolgheri. Smuk næse som fremstår ret merlot-domineret med bred, flæsket bærfrugt. Tæt struktur og god blød sødlakrids og blåbær i munden. Virkelig tiltalende kombo af fadsødme og friskhed, som i mintgele. Ok tannin i finalen og megaparfumeret, lang eftersmag med lavendel og kongen af danmark-bolscher. Varm bordeaux-årgang i indtrykket. 2008 Volpolo har ikke samme elegance og kompleksitet - virker lidt kluntet og overkoncentreret på nuværende.
91

2005 Silvio Nardi, Brunello di Montalcino Manachiara
Silvio Nardi har en traditionel stil med lang maceration og lagring slavonske botti af forskellig størrelse. Enkeltmarksaftapningen Manachiara har flotte sure kirsebær, tobak, svampe og skovbund. En fin sødme i bærfrugten holdt i ave af en klassisk rank syrestruktur og den korte, feminine tannineruption, som er så karakteristisk for klassisk Sangiovese. Virker lidt tynde i aktuelle årgange (Brunello 05, Rosso 08) og det skal blive fint at smage 06 og 07, som bliver på højde med 04 ifølge producenten: 06 har rå power og 07 stor frugt. Sigurd Müller importerer.
90

2006 Castello di Ama, Chianti Classico Vigneto La Casuccia
En fantastisk vin med fuld kraft i næsen som har en delikat sødme, stegt oksekød, røg, fadgummi og sødtobak og kompleks frugt med alskens bærnuancer. Kanonflot i smagen med sure kirsebær, tobak og læder og megapower i tanninfinish og lang, lækker eftersmag. 20% Merlot er klart tilstede som æbleflæsket ingrediens, men ødelægger ikke den rå sangiovesekarakter. 900 kr hos Jysk Vin.
93



2007 og 2008 Montevetrano, Rosso Colli di Salerno IGT
Montevetrano laver kun denne ene vin, et blend af Cabernet, Merlot og Aglianico. 2007'eren er bedst med lækker, varm næse - blød frugt og undertoner af vanilie og sødlakrids. Næsen er bedre end smagen, som ikke rigtig når hen over tungen. Finalen er lidt svag, men overordnet alligevel et godt bekendtskab. Fine, helt mel-lette tanniner. Elegant vin i mediumfyldig stil, Aglianico synes at smage mere igennem end de 10%. 300 kr v/12 hos Philipson.
89

2007 Petrolo, Galatrona
100% Merlot. Det er ufatteligt at der er tale om 100% ny eg her, det kan på ingen måde spores. Producenten er enig og siger at deres merlot kan absorbere enorme mængder eg i modsætning til Sangiovesen i deres Torrione, som derfor lagres på brugte eller større fade. Igen en meget frankofil producent som vedholdende beskriver deres approach til Sangiovese som Bourgogne og Merlot som Bordeaux. Men fascinerende og sympatisk kompromisløst at arbejdet med de to druer er helt forskelligt og yderst bevidst.
Galatrona har en køn, mangelaget næse med sødlig tjære (svelle) og syrlige bær. Meget blød stil i munden med anis og klokkeren kagedej. Slet ikke tæt som fx. Sapaiovinene, men lysere og mere elegant.
90


2006 Perticaia, Sagrantino di Montefalco
Virkelig skøn næse med sødlig gummi og fremragende mørk frugt. Lidt lukket, men kommer på med lidt arbejde. Super koncentration og intens syre i munden, der angriber munden i et imponerende crescendo som kulminerer i en heftig tanninfinale med lækker karamel, anis og mørke bær ud i megalang eftersmag. Wow, virkelig imponerende og aftenens vin. Rossoen (2007) var også god, bedst i næsen. Absurd at Perticaia ikke importeres til DK, Superiore.de sælger Sagrantinoen for €25(!)
93



2008 Cantina Bolzano, Alto Adige Lagrein Prestige
1 på stål og 1 år på barriques, 1/3 nye. Blæktæt lilla farve. Røde æbler, kanel og fløde. Simpelthen ren æblekage i den her fascinerende og kønne næse. Fyldig i munden og virkelig appetitlig på en kageagtig måde - men samtidig er den også saftet, næsten smoothieagtig i fornemmelsen. Grønne, letbittert kvas i finishen som er uden tanniner, men det er også noget andet det handler om her. Laaang og vital eftersmag. Wow, hvilket bekendtskab, jeg skal helt klart kigge nærmere på denne og seriøs Lagrein i det hele taget. Moderne stil med tæt struktur og koncentreret frugt, men alligevel meget mere interessant end mange af bdx-epigonerne fra Toscana. Ello Food (Supermarco) importerer. Jeg må i Sydhavnen..
91+

Rigtig mange lækre vine og gode nye bekendtskaber! Et flot arrangement. Rammerne var perfekte og det er bare helt specielt at få skænket af og at kunne snakke med producenterne selv. Men nok generelt lidt skuffende at stilen forekom så tilpas ensartet. Fx. var der næsten ingen 'førstevine' som ikke har været i kontakt med barriques. Ikke at det gør noget i sig selv(!), men det siger alligevel lidt om stilistisk fokus. Og når man nu fokuserer særskilt på små producenter, er mulighederne og den stilistiske variation jo nærmest uendelig. Det så man ikke så meget til. Og forresten: Hvor var Piemonte?

2004 Novelli, Sagrantino di Montefalco

Cantina Novelli er en ny producent (første årgang SdM var 2003) med et produktionsareal på 56 Ha og en ret sympatisk, ambitiøs indstilling med fokus på terroir og lokale druer. De er involveret i flere interessante forskningsprojekter bl. a. omkring den hvide drue Trebbiano Spoleto og naturgær.
Tæt, mørkerød-violet farve. Reserveret og fadpræget næse med port, kagekrydderier, mokka og blåbær. I smagen er koncentrationen og bærintensiteten virkelig imponerende - især set i forhold til den lidt slappe næse. Strukturen i munden er cremet, saftspændt og fyldig med blåbær, sorte kirsebær, blåbærmuffin og så fede nødder, mokka og gummi fra fadet. Heftige og rigtig flotte tanniner sætter godt ind og tørrer effektivt op. Eftersmagen har igen flot koncentration i de sorte bær og den er blød med lækre brændt-søde creme de caramel aromaer. Meget vinøs stil, som er ret moderne men med klar druetypicitet. Flot.

Laudrup importerer.

89 

2006 Albaruta, Sagrantino di Montefalco

Sagrantinodruen er den eneste sort i Sagrantino di Montefalco DOCG fra Perugiaprvinsen i Umbrien. Sagrantino di Montefalco er Umbriens vinøse stolthed og nyder stor respekt, men den har ikke rigtig slået igennem på samme måde som de store vine fra de større distrikter. Det er en karakterfuld drue som giver aromatiske vine med fast struktur og højt syre- og tanninindhold.
Hvis begrebet 'hverdags-sagrantino' havde eksisteret, var den på bordet her. Cecchi er en stor producent af ret anonym toscansk vin, som har investeret i Umbrien, hvor ambitionen med mærket Albaruta er at lave et mere terroirdrevet produkt i mindre mængder og højere kvalitet. Importeres af Coop.
Farven er mørk rubinrød. Bordeaux-toscana i næsen med mørke, bløde kirsebær, solbær underneden syntetisk cherry, jordbærmarmelade, marcipan, valnødder og gummi. I munden er vinen imponerende nærværende forrest og bagerst med flot koncentration og intens, mørk bærfrugt. Den dykker lidt på midtpaleten, men i alt er det et meget flot forløb i en fast, ung struktur med flot bærfrugt og fin aromatisk sødme àla krydderkage. Stringent, men med harmoni og kompleksitet - og gode tanniner, som mærkes dejligt. Eftersmagen er speciel og fin med mørk lakrids og lidt smør/paranødder, friske, let umodne jordbær og ribs-syre og en salatagtig friskhed. Barriquelagringen (16 mdr.) er præsent hele vejen fra næse til eftersmag, men på en behagelig måde og slet ikke overristet. Det er en vin som har klare supertoscaner-vibes, men også udmærket druetypicitet - det er en særegen og tiltalende kombination af det blødt aromatiske og den hårde struktur. Når Coop indimellem sælger til 65 kr. v/2, er der tale om et kæmpekup. Skal gemmes eller have godt med luft. Fremragende til mad. 

87+