Naturlig Nebbiolo

To vidunderlige nebbioloer! Det er i stigende grad her i de (på papiret) mere ydmyge appellationer man kan finde de helgode nebbiolooplevelser, ihvertfald hvis man som mig holder af slank vin. Begge er økologiske og vinificeret naturligt.

2013 Conti, Colline Novaresi Nebbiolo ‘Flores’
Især vinen fra de tre søstre på Conti er fantastisk - helt frisk, med behersket alkohol og en syngende, sprød elegance. Næsten grignolino-agtig i sin helt lyse stil med de hårde tanniner. Men også umiskendelig nebbiolo i den sødligt-mineralske, dybe duft af roser, rust og ruskind. Frisk, syrlig, læskende og dyb. Hvis man savner let elegance og naturlig vinificering i sin Barolo, skal man gå herhen! Spontangæret og helt uden svovl.

2008 Roagna, Langhe Rosso
Roagna er mørkere og lidt mere kærv, men stadig utrolig elegant. Druerne er fra Pira i Barolo og Pajé i Barbaresco, 2 måneders maceration og 5 år på fad. Langhe Rosso, haha! Hvis bare flere B/B blev behandlet med denne omhu og langmodighed. Den typisk Roagnaske stramme, lidt tilbageholdte stil, men alligevel virkelig skøn og intens duft af friske svampe, kamfer, tulipaner og læder. I munden får tanninerne styrke med lidt luft, syren er relativt lav, men balancen er flot, og jeg er lykkelig for at have et par af disse i kælderen. Økologisk.

Cibi e Vini har Conti og Atomwine har Roagna.

Instagram

Man kan nu følge Più Rosso på Instagram. Jeg har vægret mig og her er hvorfor: Jeg holder af de vine, som er skabt med særlig omhu - med omhyggelighed, ambition, respekt og glæde i mark og kælder. Smagenoten er min ydmyge måde at give noget tilbage til vinen på, den er en slags taknemmelighed. Derfor skal den også være omhyggelig, af respekt for den vin og vinmager den handler om.

At splatte et billede op på Instagram giver intet tilbage. Man klæder sig med lånte fjer ved at gøre andres bedrift til sin egen. Hvis ikke man har noget at sige om en vin hvorfor så poste et billede? Der er ingen der er interesseret i hvad du har drukket. Men hvorfor du drak det, hvordan det smagte, hvordan det er lavet etc. er derimod interessant.

Men vin er også en fest, vin er social. Selvfølgelig når den drikkes, men også i samtalen om den. Flere af dem som fik mig til at blogge in the first place, har vist hvordan man faktisk kan opnå præcise, respektfulde og sigende smagenoter med relativt få ord - det er svært (se bare dagspressens elendige forsøg), men kan lade sig gøre. Og på Instagram kan man jo skrive lige så langt man har brug for alligevel. Dertil kommer hashtags, som er et genialt community-redskab, så langt foran blogrolls, RSS og hvad det altsammen hed engang.
Og så er det simpelthen meget nemmere at poste, så flere vine kommer med og hele meningen er jo på længere sigt at huske hvad der var hvad.

Piú Rosso bloggen består selvfølgelig her til de lidt større og mere direkte italienske ting.

www.instagram.com/piu_rosso

Nebbiolo under 15%..

Jo mere usvovlet 11%-vin man drikker, jo tungere og unødigt kluntede kan mange af de gamle favoritter virke. Nu skal man ikke (kun) lade sig jage rundt af sine friller, men jeg bekymrer mig oprigtigt talt om hvordan Piemonte (især Langhe) klarer overgangen til en ny tid hvor pendulet svinger mod lettere vine. Stadigt flere Baroloer tikker jo nu ind på 15%.

2013 Cascina Luisin, Langhe Nebbiolo ‘Maggiur’
Så jagten er gået ind på nebbiolo med fuld uddeling uden den høje alkohol. Første skud rammer Cascina Luisin, som arbejder om ikke økologisk, så tæt på. 60 år gamle stokke, traditionel vinificering med spontangæring og lagring på store fade i et år. 13,5%.
Klassisk nebbiolo-næse, dog i den mørke ende af skalaen med kraftig tjære og lakrids foran frugt af sur-søde kirsebær og tørrede roser.
Smagen er ru og mørk med kirsebær, bark og ferskensten. Ikke så høj syre og lidt dumb i munden, men afslutningen er rigtig fin med godt, bittert tanningreb. Klassisk, solid og meget seriøs nebbiolo i en tæt, mørktonet stil med masser af tørstof og asfalt/tjære-toner.

2013 Brezza, Langhe Nebbiolo

Vinificering på stål med kort gæring 4-6 dage. 13,5%. Transparent i glasset og god, roligt frugtig nebbiolonæse med masser af rabarber, hybenroser og lidt sorte toner af kul, lakrids og peber. 

Fin til at begynde med i smagen også men hen over tungen tager alkoholen og kulturgæren over med alkoholvarme og kemisk slikkede amaretto-toner der ikke rigtig harmonerer med friskheden i syre og frugt. Materialet virker godt nok, der er fasthed og kvalitet i frugten, men den korte gæring på (efter al sandsynlighed) kulturgær ødelægger det lidt. Og 13,5% virker for højt og tungt i den her lyse stil.
Brezza kaldes ofte traditionel fordi de lagrer på store fade, men det er jo ikke det eneste parameter: Kort, temperaturkontrolleret kulturgæring har fx. stor impact på vinens stil.
Hagelquist sælger 12’eren for 100,-

2006 Produttori del Barbaresco, Barbaresco
En kending fra kælderen. Har fået brunlige toner nu, en del bundfald og en mere udviklet næse med betoning på det modne/tørrede frugtspektrum i den afdæmpede næse - svedsker og tørrede kirsebær. Men den åbner virkelig flot op og de lyse toner bryder igennem med ribs og lakridsrod.
Det er som altid i munden, Produttori vinder - vidunderlig nebbiolotypicitet i en lys og funklende frugt med en syre der har imponerende kraft og længde og finkornede tanniner, der griber godt fat på bagkanten. Det smager hamrende godt og det føles godt - syren kilder i kinderne og tanninerne strammer om gummer og tungerod: Nebbiolo, som man ønsker den skal være. Sprødhed i teksturen og rustik, tør smagsprofil med cement, pap, lakrids i forskellige afskygninger, en anelse trøffel her i smagen, en sødme af roser og bitterhed af kommen. Det er så oldschool, og med den velsmag, typicitet og balance er det vel til at overse at der ikke er så meget til næsen. Med 14% er vi deroppe hvor madens peber hiver alkoholen rigeligt frem, men det skygger ikke for det overordnet lyse og rustikt elegante (kan man sige det?) udtryk.
PdB tilsætter 40-50 mg/l svovl inden pres, hvilket vel umuliggør spontangæring(?). Men gæringen er alligevel lang, tre uger, og blandt andet det mærkes tydeligt som en dybde og kompleksitet i forhold til fx. Brezza, der virker forceret.
Philipson importerer Produttori.

2012 Costa Filippo, Nebbiolo d’Alba ‘Bricco Barone’
Moderne nebbiolo i frisk, flæsket stil med rund indsmigrende krisebærfrugt og spor af barrique-lagring. 13%. Blød, frugtdrevet næse som også har fin nebba-parfume - tørrede roser, viol og en anelse rust.
Smagen er frisk og blød - meget harmonisk og velbalanceret med den syrlige, runde kirsebærfrugt der næsten minder om barbera indtil en stålmineralsk finale med - dog relativt lette - tanniner sætter ind. Der er en fin intensitet og det smager simpelthen godt - ikke særlig kompleks, men alligevel. I finishen dukker fadet op igen med vaniljesødme og lidt animalske smøragtige toner.
En fin nebbiolo - til den som ikke vil have det for råt. Piemontevine sælger for 135,-

Cascina Cucco, Barolo Cerrati ‘Vigna Cucco'

Det skal blive meget spændende at se hvad de nye ejere af Cascina Cucco vil med huset. Cairo-familien er godt nok big business, men de er ledende partner i EcorNaturaSi, stordistributør af økologiske og biodynamiske fødevarer, og da de købte Gavi-producenten La Raia i 2003 omdannede de huset til demeter-biodynamik. Det ville jo være fantastisk med en biodynamisk Barolo-producent i Serralunga - lad os se hvad der sker.

Imens kan vi se på hvordan det går med de seneste årgange. Måske er der allerede noget i gære, for de tre her 2007/2008/2009 demonstrerer en interesant udvikling mod det lysere og mere elegante. 2007 og 2009 er markant forskellige, og det kan ikke kun tilskrives årgangene, da de begge er (meget) varme og på den måde sammenlignelige. 2009 er overraksende let og frisk i stilen og sammenholdt med hvordan jeg husker 10’eren, fortsætter den udvikling. Stilskift hos Cucco? Man lagrer for eksempel nu top-baroloen her Vigna Cucco (som er det øverste af Cerrati-marken) et år på barriques og derefter på store fade - før i tiden var det udelukkende barriques, så vidt jeg husker.

2007 Cascina Cucco, Barolo Cerrati ‘Vigna Cucco'
07’eren lugter allerede gammel. Meget sød næse med dadler, svedsker, kandissukker, farin, karamel og amaretto. Lidt tjære og svampe kommer til. Men den brændt-bedske tone af ældet overmodenhed dominerer. 

Den er dog en del friskere i munden end man skulle tro. Rigtig god og meget lang syre, og god frugt af ribs og kirsebær. Tanninerne lukker flot og resolut. Varmen og bittertonerne af brændt karamel vender tilbage i finish. En lækker vin med substans og kraft - især i munden - men også sød og tæt på færdig. Det er tidligt for en Barolo.

2008 Cascina Cucco, Barolo Cerrati ‘Vigna Cucco'
08’eren er den i trioen her med de mest arketypiske barolo-træk. Godt med rust, kamfer, asfalt og trøffel i en tætvævet duft med frugt af modne, syrlige kirsebær.

Moden og intens i smagen med tæt frugt og syre og en kornet/grynet struktur. Måske med en lille tendens mod overekstraktion. Ellers fint balanceret og uden bedske toner. Tanninerne er ikke så markante og alkoholen trædder en lille smule frem i finishen, men ellers har afslutningen fine animalske fadtoner af smør og kød. Barolo i moderne stil uden at tabe druen af syne.

2009 Cascina Cucco, Barolo Cerrati ‘Vigna Cucco'

Overraskende frisk, kemisk og urtet i næsen. Lak og træbeskyttelse sammen med grønligt-søde toner a la skovmærke. Nye blåbær, roser og æblecidereddike i frugten, og en blød, sød tone af mælkechokolade.

Mindre koncentreret end 2008 og især 2007. Syren er også meget lavere end 2007 og frugten er mindre fokuseret, lidt slaphed i både syre, frugt og tanniner og med en relativt svag finish. Men måske er det lettere og mindre oppulente ikke kun dårligt? Det er ihvertfald en mere drikbar vin og et sympatisk trin i en udvikling som måske fungere bedre i 2010-årgangen. Men overordnet er det den mindst karakteristiske og svageste af de tre. Alligevel blev den tømt før 07’eren.

Carlo Merolli importerer Cascina Cucco.

Forskellen fra 07 til 09:

2010 Fontanafredda, Barolo

En fint balanceret nebbiolo som ingenlunde spiller i liga med de mange gode ‘håndværks’-Barolo, men mere skal ses som et alternativ til en Langhe Nebbiolo. Det gælder jo iøvrigt også prisen. Det er ofte i de rigtig gode årgange at de mindre (kvalitetsmæssigt, ikke i kvantitet) producenter kan levere gode, overraskende resultater, og det synes jeg faktisk Fontanafredda gør her. Selvom man da ikke kan lade være med at tænke hvad der dog kunne ske af mirakler på de enorme monopolbesiddelser Fontanafredda har i Serralunga..

Elegant nebbiolostil i både farve, duft og smag. Lys og let. Fin og meget druetypisk duft af jordbær og roser sammen med kølig mint og kalkede/grusede mineraler. Smagen er let, men har fin, moden koncentration i frugten som er lige på nippet til at blive lidt vingummi-træls (kulturgær) men redes af en ok levende syre og et kækt tanningreb.
Det er ikke højsang, der klinger i glasset - men det er lige før jeg køber flere. Først og fremmest er jeg glad for det relativt elegante nebbioloudtryk her. Plus det er mange år siden en god årgang af selv disse semitriste supermarkedsbaroloer har været nede på 99,-
87

2009 Schiavenza, Barolo Serralunga

Jeg har næsten ikke købt noget italiensk 2009 ind. Italien ligger simpelthen på varmegrænsen i forvejen, så i varme årgange som 07, 09 og 11 bliver det ofte for meget. Når det alligevel giver mening at hente lidt Schiavenza, er det på baggrund af deres fabelagtige 2003’ere. Som nogle af de eneste, var der fuldt lagringsdygtige og strukturerede Baroli derfra i den hede årgang.

Her i 09-normalen er alkoholprocenten dog oppe på 15 og det er ærligt talt over min mentale grænse. Vi giver det alligevel en chance og markørerne er da på plads i en flot, schiavenza- og serralungatypisk Barolo:
Næsen har savlfremkaldende syrlige kirsebær og moskus og man kan dufte tanninerne: ferskensten, tavlekridt og rust. Men der er også en del alkohol, bitre sprittede toner, som drejer over i mere klassisk lak med luft. Asfalt og mere likøragtig figenfrugt kommer til.
I munden mærker man faktisk ikke varmen, men det er en koncentreret og ikke helt så intenst syretændt og saftspændt nebbiolo, som Schiavenza ellers excellerer i. Powerstruktur og længde - figner, ferskensten og tjære.

Bevares, det her er flot Barolo - Schiavenza er en af mine helt store favoritter. Der er bare skruet lidt ned for nogle af de ting jeg godt kan lide, og lidt op for dem jeg kunne undvære.
90

2005 Ettore Germano, Barolo Serralunga

Vi har fulgt Germanos 05-Barolo over nogle år og her med snart 10 år er den ved at være træt. For et halvt år siden kunne man konstatere at udviklingen var begyndt at gå stærkt - og det bekræftes her. Frugten viger og den muscovado-bedske, overmodne tone tager til.

Brunrød, semitransparent farve. Næsen har flot, kraftig serralunga-kamfer, gammelt læder, cement og frugt af blommer og likørkirsebær. Smagen er intens og heftig. Det er en flot, traditionel barolo med meget fast struktur og elementerne på plads. Her er blot en begyndende forskydning i balancen - frugt og syre viger lidt tilbage for bittertoner og de heftige tanniner.

Herlig nebbiolo - men bedst for et par år siden, da syre og især frugt sang med på arien og der var mere liv i aromaerne. Jeg kan virkelig godt lide Germanos stil - åben, ægte Serralunga-barolo med traditionelt snit og heftig struktur. Desværre er priserne steget en del, Viniropa importerer.

Piemonte, Toscana og Sicilien med Merolli

Tre vine fra nord, midt og syd - sjovt nok med den sydligste som mest slank og kølig. Alle importeret af Carlo Merolli og alle prismæssigt omkring 100+ kr.

2010 Judeka, Cerasuolo di Vittoria

60% nero d’avola og 40% frappato fra siciliens eneste DOCG. Økologisk dyrkning, to ugers maceration og kort lagring på cement.

Kraftig og spændende næse af kommen, Kongen af Danmark-bolcher (anis), rågummi og salmiaklakrids sammen med slank frugt af friske figner og tranebær. Duften er hele tiden i bevægelse og der kigger lidt flygtige syrer frem - så det er en vin i hastig udvikling. Men en smuk af slagsen!
Klassisk og slank i smagen også, ‘norditaliensk’ i stilen - eller måske endda snarere spätburgunder-agtig, med den delikate lille sødme, anis og halvkemisk frugt. Men fignerne især i eftersmagen afslører nero d’avola og det sydlige ophav. Masser kerneagtige bittertoner, dog er afslutningen let og næsten uden tannin.

En lækker vin, masser af fine indtryk at hente op ad glasset og masser af drikkeglæde. Skal ikke lagre eller stå åben for længe. Udsolgt - 145 kr. koster 2012'eren, som klart skal prøves.

89

2011 Gemma, Langhe Nebbiolo ‘Bricco Ruja’

‘Venlig’ er vel egentlig ikke sådan man ønsker sin nebbiolo. Er man fan, forstår man kvaliteten i den hårde struktur - de hvinende syrer og de knastørre tanniner. Og får man lyst til ‘venlig’, vælger man noget andet. Ikke desto mindre betegnes Gemmas Ruja sådan, så lad os se på hvad en venlig nebbiolo er.

Det venlige stammer først og fremmest nok fra den varme årgang. 2011 er tydelig her, og det resulterer i en blød vin som er meget frugtdrevet med kirsebærene helt i front i aromaspektret. Men de sædvanlige nebba-markører er stadig med! Roser, ribssaft, rust og ferskensten ligger som et bånd underneden.

Smagen er saftig og rund og igen frugtdrevet - kirsebære, roser og ribs. Syren er temmelig mådeholden for typen, men det er alligevel uden den lidt slatne fornemmelse man kan have i fx. Gemmas Barbaresco som Dansk Supermarked sælger billigt. Det her er klart en bedre vin, mere helstøbt og i balance. Og med både karakter og integritet.
En venlig vin ja, en saftig allrounder - like it or leave it. Fra enkeltmark i Roddino. Lagrer 9 måneder på stål/botti. 105 kr.

87

2011 Majnoni, Chianti Riserva
Majnonis powerhouse af en økologisk top-chianti får her yderligere superkræfter fra den varme årgang 2011. Allerede i en kølig årgang som 2008 er riservaen en kraftig vin - og her får den altså endnu mere gas. 

Majnoni høster først druerne til den vidunderlige basischianti og lader druerne til riservaen hænge længere. 22 dages maceration og 11 måneder på barriques.

Kraftig og dyb næse med kokos og mint, hængt kød og frugt af blommer og kirsebær. Virkelig tæt og intens. Smagen følger trop med stor kraft i den koncentrerede, mørke blomme-frugt. Lakrids og tobak kommer til og finalen er resolut og virkelig kraftig med intense, grovkornede tanniner. Syren er balsamisk og sætter en flot ramme. Flot længde, dog en med en del (fad)bedske toner.

Den har balls, men det er ikke den mest elegante vin. Høj alkohol, høj syre, kraftige tanniner, tæt frugt, kraftigt fad. Blindt ville dette have været en klokkeklar sagrantino-kandidat med sin mørke koncentration og meget-af-alting. 

Jeg er vild med 08-udgaven af denne rustikke vin, her bliver det et nyk for meget for mig. Men anbefales hvis man er til meget kraftige vine! 109 kr. lige nu er en god pris.
88

2010 Cascina Cucco, Barolo Cerrati Vigna Cucco

En efterhånden gammel favorit, siden 2004 har vi drukket Cucco. Den måske bedst prissatte Barolo i dansk handel, år efter år. Cucco har aldrig skuffet, men det er - især i Vigna Cucco-udgaven - Barolo i en moderne stil som ellers ikke helt er mig, med relativt kort maceration og lagring på barriques.
Vi tester her 2010’eren og ser hvordan det står til. 2010-årgangen generelt i Piemonte er allerede blevet kanoniseret som 04’s yngre søster i rækken af store årgange.

Allerede ved ophældning er det interessant. Overraskende transparent og lys rødlig farve. Duften er fantastisk! Javist, moderne stil - men funklende lys og med de fineste aromaer. På ingen måde mørk og tung som Barolo i den her stil ofte kan hælde mod. Frugten er klokkeren æble og figen sammen med mangeartet lakrids - fennikel, fennikelfrø og sødlakrids og en kraftigt indtryk af nytækt stråtag(!). Sødme af kardemomme, nødder og læder og i det hele taget en fin og lyst krydret næse, som er en fornøjelse.
Smagen er også superelegant og præget af æble - men her kommer også lidt bær til i frugten, kirsebær og ribs. Frisk og saftig hele vejen og med lækre, unge tanniner som fader flot ind og lukker resolut i finishen. Syren er forbilledlig og vokser ud i eftersmagen.

Balance, friskhed og elegance er nøgleordene her, og det er nok ikke lige det man ellers forbinder med moderne barrique-Barolo. Det er simpelthen rigtig flot, det her! Og hvorfor egentlig gemme, når det er så godt nu? Carlo Merolli importerer.
92

Rocche!

Nogle fantastiske dage i Piemonte med Italienska Viner fik et særligt omdrejningspunkt: Rocche dell'Annunziata. Og det på en yderst interessant måde: Fra kapselforseglede natureksperimenter med det fornemme druemateriale over moderne version på nye barriques til ultratraditionel ikonvin. Det kan dårligt blive mere forskelligt, gennemgående er kun det syngende potentiale i nebbiolo fra et af de bedste og mest elegante plots overhovedet.

Rocche ligger i Annunziata, der ligger nedenfor byen La Morra som også giver navn til denne nordvestlige Barolo-zone. Jordbunden er her lidt rigere end zonerne på den anden side af Barolo by og nebbioloudtrykket er generelt lidt blødere og mere elegant end de fx. de hårdt strukturerede Serralunga-baroli.

2007 Cav. Lorenzo Accomasso, Barolo Rocche Riserva
Et rørende besøg hos en legende, som efterlod os stumme af ærbødighed. Her havde vi været vidne til noget stort, et hele vejen igennem ikonisk forløb, hvor vi smagte to vine, den første blev hentet nede i botti'en mens vi ventede: 2007 Rocche Riserva er ikke flasket endnu og virker purung med dæmpede aromaer, der med luft blomstrer op i glasset til den mest delikate og elegante nebbiolo jeg har duftet til. Utrolig elegance i munden også med den fineste, slanke frugt af skovjordbær og appelsin, bløde fedtstensmineraler og uvirkeligt fintslebne tanniner. Eftersmagen er helt vild, syren og frugtintensiteten fortsætter med at tage fat i en overvældende længde. Stort!
Læs IV-Patriks glimrende beretning fra besøget her.

2010 Fratelli Revello, Barolo Rocche dell'Annunziata
I den stilistisk diametrale modsætning finder vi Fratelli Revello. Stor og koncentreret Barolo, som macerer kort og lagres på 50% nye barriques. I den her sammenhæng kan det ikke undgås at virke lidt klodset og man overvejer hvordan det mon skal gå med denne type producenter nu hvor vindene hastigt er ved at vende.. Revellos Rocche rotor-macereres dog ikke, og det kan mærkes - der er klar forskel i forhold til Conca og Giachini som gør. I Rocche (og Gattera) får den mere højfrekvente del af parfumespektret lov at trænge igennem det søde mellemregister af faddominerede aromaer: Toner af appelsinskal og hindbær folder sig ud øverst og i bassen ligger den sorte asfalt og sødlakrids.
Magtfuld og voldsom i munden, præget af frugtsødme, alkohol og bittertoner. Asfalt, malurt og vaniliekogte bær. Tanninerne sætter hårdt ind og redder æren i en vin som er imponerende, men ikke udpræget elegant.

2012 Carussin, (Nebbiolo Rocche)
Helt uofficiel Rocche-vin som macererer 150 dage. De få (økologiske) druer har de fået lov at købe hos vennerne hos Erbaluna. Det fantastiske er at det her sublime druemateriale overhovedet ikke ser eg - vinificeres topseriøst med spontangæring og 150 dages skalkontakt og aftappes med det samme uden svovling,  klaring eller filtrering - med kapsel i stedet for kork. Stor vin som insisterer på at blive drukket ung.
Og hvilken friskhed! Det er jo helt uvant at dufte og smage nebbiolo på det her niveau uden påvirkning fra en eller anden form for lagring. Der er et vidunderligt liv i glasset med hurtig forandring - peanuts, friske svampe, lakrids og lidt tjære i duften. Slank og sprød frugt med masser af spids syre, men også en skøn rundhed og fylde fra den generøse men velbalancerede 12-årgang. En fantastisk vin, de forskellige nødde-, svampe-, lakrids- og ribs-, kirse- og tranebærnuancer spiller diskret med hinanden. Vinen er relativt kort, men til gengæld frisk og med skønt syrekick i finishen.

Stay tuned for mere fra Carussin, Trinchero, Accomasso og Revello! Et stort tak til Piemonte-veteranerne fra Italienska Viner for fantastisk følgeskab, knowhow og samvær!

2012 Cigliutti, Langhe Nebbiolo

Cigliuttis nebbiolo er fra cruen Bricco di Neive i Neive (Barbarbesco) og er tidlig aftapning af Via Erte-Barbarescoen. 15-årige stokke, udbytte på max 35 hl/ha, vinifikation på stål og lagring på stål og botti, 5 måneder på hver.

Transparent rubinrød-violet farve. Herlig kødfuld nebbiolonæse med friske svampe, kirsebær, kamfer, rust, ferskensten, kul og kridt.
Sødlig blomme- og kirsebærfrugt og overraskende (sød)lakridset i smagen. Flot fylde og tredimensionalitet i kroppen. Syren er moderat til høj, de kridtede tanniner er lækkert faste med ungt aggressivt bid i finishen. En lille anelse alkoholvarme (måske blottet af den tilbageholdne syre?) er eneste anke.

Det er helt tydeligt at vi er langt over almindelig basisnebbiolo, det her er virkelig flot og i liga med fx. Sottimanos Langhe Nebbiolo (fra Basarin-marken også i Neive) eller Produttoris Barbaresco. Masser af klassisk nebbiolokarakter og en flot udvikling i flasken, som indikerer potentiale.

Købt i den fine lille Løve's Vincafé i Borggade, Aarhus, som også importerer. 135,-
90

2006 Cascina Cucco, Barolo Cerrati (revisit)

Genbesøg. De gode svenskere snakker lidt om at Cuccos 06’ere er på vej ned, hvilket umiddelbart gav mig nervøse trækninger eftersom jeg har lagt dem langt væk med order to self’en: Glem. Så vi gør status.

Fin transparent rød farve med lidt teglfarve i kanten. Duften åbner flot op med luft til en klassisk slank serralunga-næse med lak, kamfer, ferskensten, kridt og ubehandlet læder. Frugten er afdæmpet af syrlige jordbær og ribs.
I smagen er der måske antydningen af volatile vibes hen mod afslutningen, men det forstyrrer ikke mig og hverken frugt, syre eller tannin virker træt. Der er tværtimod masser af liv og spændstighed. Syntetisk cherry, ribs og umodne jordbær i frugten. Alkoholen varmer lidt til sidst hvor frugten virkelig er slank med rene, usødede ribs en masse. Kraftige, kridtede tanniner sætter hårdt ind sammen med kølig kamfer og små animalske toner af smør og læder. Still going strong - imho.

91

PS. 2007'eren skal også stadig vågne op og får så gode, mørke aromaer af læder, medicinskab, asfalt, soya, mørke rosiner. Helt klart et mørkere og tungere udtryk end 06'eren. Også her er et snert af volatile syrer dukket op og sammenholdt med den sødere og lidt døvere frugt og struktur, er det nok snarere denne der ikke holder så længe endnu.

2008 Bonfante & Chiarle, Barolo Bisù

Barolo fra et hus under storproducenten Malgra i Asti, som får druer til Barolo fra 3 marker i Serralunga.

Transparent rubinrød farve. Ung og frisk næse med violer, philippa-æbler, grøn banan og rarbarber. Klassiske nebbiolomarkører kommer til i form af rust, kridt og læder.
Flot i smagen hvor elegance og kraft følges fint - den friske 08-årgang viser sig her i en relativt let og transparent Barolo, men med fin intensitet i frugt og syre. Det bærprægede i frugten kommer frem i en delikat finish sammen med flintede tanniner og mint- og gummitoner fra fadet.

En elegant nebbiolovin med afdæmpede tanniner og aromatisk, frisk frugt. Flot allerede nu, men bedst efter luft. 149 kr. v. 6 stk hos A Vinstouw.

90

2005 Anzivino, Nebbiolo Coste delle Sesia

Økologisk og svagtsvovlet nebbiolo fra Gattinara nord for Langhe (Alto Piemonte). En traditionel vin med lang maceration og 18 måneder på store fade.

En skøn og egentlig lidt atypisk nebbiolo med vægt på parfume og modnet frugt fremfor mineraler. Svedsker, jordbær, sødlakrids og marcipan i duften og en sødlig smag med flot, parfumeret aromadybde med kraftig amaretto-kemi i en (for druen) mild og saftet struktur.

Et rigtig godt eksempel på den veritable fest for natur-italofilen, der befinder sig på Terroiristens hylder - også i denne mere beskedne prisklasse. 95 kr.

2003 Comm. G.B. Burlotto, Barolo [revisit]

Jeg var begejstret for den her traditionelle Barolo da jeg købte to flasker i Supermarco for nogle år tilbage. Den anden flaske blev lagt til lagring og nu er det tid i anledning af at det er ved at være 10 år siden druerne blev høstet i det hede herrens år 2003.

Og lad det være sagt med det samme, årene har ikke været gode ved Burlottos normale. De syngende metalliske tanniner og den saftspændte syre som jeg husker er falmet godt og grundigt, det er en vin i som er for hastigt nedadgående, vurderer jeg. Næsen har klassiske markører i form af roser, kirsebær, rust og lakrids, men er lukket og noget enstrenget - ikke den brede vifte af aromaer man kunne forvente sig. Smagen er har god rød frugt med kridtet mineralitet i kernen og kraftig lakrids i finishen sammen med beherskede tanniner. Igen ganske godt, men ligesom lidt dumpt, mest markant i syren som er relativt lav.

Bevares det er da en god Barolo, men slet ikke så vibrerende og tændt som jeg husker den.
89

2008 Pelissero, Barbaresco Nubiola

Nubiola er Pelisseros standard-Barbaresco. Den lagrer halvandet år på en blanding af store og små fade. Efter hvad der synes som evigheder med den lidt svage piemonte-årgang 2005 og derefter den varme 2007 på hylderne, har vi set frem til en version af Nubiola fra et klassisk år - og nu er den her:

Rubinrød farve, relativt mørk. Åben duft med æterisk frugt af violer, ribs, pomerans sammen med rust, lak og et sødligt pust af vanilie. Mørke fadtoner af læder, lakrids, rågummi og tjære. Klar med delikat sødme og en rå, mørk understrøm.

Mørk og brydsk i smagen med bitter tjære- og lakridspræget frugt, intens og kraftig. Fugten er ribsdomineret og der er i fint sammenspil med en cremet vaniliesødme. En vidunderlig syre lyser op hen mod finish og ud i den lange eftersmag. Heftige tanniner sætter grundigt ind midtvejs og dominerer hele afslutningen.

En ung og rå Barbaresco, som er i samme mørke, brydske stil som 07'eren, men en anelse slankere og mere tight. Skal lagre noget tid så de heftige bittertoner lægger sig lidt tilbage i billedet og frugten åbner op. Flot vin og svær at slå til prisen: 300 kr for 3 stk hos Vinikassevis.dk

90

1999 Renato Ratti, Barolo Marcenasco [revisit]

Gensyn med en 99’er fra La Morra - hvor er den henne nu?

“Det er jo en fregat, det her!”, udbryder medsmagersken - og vi er sandelig i den maritime afdeling: Bolværk, tjære, lak vælter op ad glasset. Soya, hængt kød og jord bidrager til det udviklede mørke. Frugten spiller andenviolin men kigger frem med jordbær og rabarber sammen med en elegant krydring af estragon, trøffel og anis. En virkelig flot duft, som er meget mere åbe, intens og fokuseret end sidst.

Også i smagen imponerer denne her 99’er. Stadig ren i frugt og forløb og med god struktur og balance mellem elementerne. Åbner silkeblødt og flot, mister lidt styrke på midten og bagkanten (ligesom sidst), men finishen er god med elegante, mediumintense tanniner og god længde, hvor de flotte udviklede aromaer bliver hængende.

1999 er en god årgang og alligevel vidste jeg ikke helt hvad man kunne vente af denne Marcenasco. Men det ser ud til at være en lære at selv (gode) basis-Baroli belønner den tålmodige - den her har ihvertfald aldrig været bedre. Vi glæder os til at se hvor 04-erne er om fem år - og måske har man afskrevet Ratti for tidligt ved at dømme efter de unge vine?
91

2008 Tenuta Serradenari, Barolo

Ny årgang af denne favorit-Barolo fra La Morra. Stilen hos Serradenari kan man vel kalde ‘ny-klassisk’, dvs. en slags mellemting mellem traditionel og moderne, hvor stilen er både generøs og lettilgængelig samtidig med at fadpåvirkningen er holdt i baggrunden. Serradenari har en lille mark meget højt i La Morra og Baroloen her lagrer 2 år på tonneaux.

Rubinrød farve med brunlige kanter. Smuk og klassisk nebbiolonæse med roser, kridt, rust, kamfer, tjære, lakridsrod, kanel, ubehandlet læder. Æterisk sødme i frugten af jordbær, pomerans og lim. Kompleks og åben, en sand fornøjelse at dufte til!

Rund og velbalanceret i munden med charmerende sødmefuld frugt af jordbær, pomerans og Wrigleys Big Red. De hårde træk af rust, kamfer og læder kommer frem i finishen sammen med fadtræk af moskus og svampe og tanninerne, som er civiliserede og integrerede. God velbalanceret afslutning - uden alkoholpræg overhovedet. Mangler måske et punch i afslutningen, men syren er god og det generelle udtryk er mellemfyldigt og elegant.

En flot Barolo, hvor den klassiske 2008-årgang virkelig viser sin styrke med både tilgængelighed, balance og potentiale. Vokser stødt i både duft og smag over tre dage og kan fint lægges til lagring eller nydes nu. 200 kr. hos Carlo Merolli.

91

2007 Malvirà, Roero

Malvirà er en af Roeros bedste producenter, og er ikke mindst kendt bannerfører for den hvide Roero Arneis med fremragende enkeltmarksvine, fx. denne. Nebbiolodruerne til Roeroen her kommer fra Trinità og Renesio, som også tappes som enkeltmarker. Lagring: 20 måneder på botti.

Rubinrød farve med et orange skær. Ærkeklassisk nebbiolo i næsen: Regnvåde jordbær, violer, mørkt krydrede toner af tjære, kanel og fiskesauce og friskere pust af mint og fennikel.

Smagen er blød med en kridtet struktur under den rige, sødlige jordbærfrugt. Lav syre og sødmefuld frugt afslører den varme årgang, men der er alligevel god tænding og nuancerigdom i smagen. Finishen har sød fennikel, et fint let tanninbid og en smørret tone fra fadet. God længde.

Nebbiolo viser sig her som rund charmeur, men ikke desto mindre et herligt og klassisk glas nebba. Anbefales! I Brooklyn koster denne saft $26 (150 kr), Theis importerer Malvira til DK.

89

2008 Tenuta Montanello, Barolo Montanello

Tenuta Montanellos eneste Barolo er fra marken af samme navn i Castiglione Falletto, hvor 40% af nebbiolostokkene blev plantet i 1943 og de resterende 60% i 1992. Montanellos Barolo modner 2 år på barriques af forskellig alder.

Farven er transparent rubinrød med orange træk. Duften er ligeså klassisk og flot med de helt rigtige frugt-, mineral- og bittertoner. En hård kalkmineralitet ligger helt i front og ledsages af appelsinskal, ribs, kongen af danmark, saltlakrids, tjære, animalske toner (kalvefond) og et snert af nougat.

Smagen er først og fremmest sprød med en rigtig tiltrækkende balance mellem syre, frugt og mineraler. Rigtig fin transparens og en struktur som især bæres af syren. Tanninerne er afmålte men vågner efter luft og lukker fint i afslutningen. I finishen kommer de animalske træk diskret ind med toner af smør og fond. Alkoholen er høj (15%), men indkapslet forbilledligt og især ved lav temperatur er det her en både frisk og seriøs Barolo, som viser årgangens klassiske karakter og balance glimrende. God nu, men kommer til at lagre rigtig flot! 229,- hos Il Buco.
91

2000 Produttori del Barbaresco, Barbaresco Montestefano Riserva [revisit]

Måske har min flirt med pinot nero efterhånden kalibreret min smag hen mod dette mere elegante nebbiolo-udtryk, eller også har 00-montestefanoen først nu for alvor ramt sit drikkevindue. Ihvertfald er det en strålende oplevelse og en stor vin, som synes at blive ved at vokse. Alt for mange af mine flasker er væk nu, men heldigvis er der et par tilbage.

Farven er rødbrun. Trøffel, rust, spearmint og lak i den dybe duft sammen med smuk stilfærdig frugt af jordbær og søde kirsebær. Slanker ud over et par dage og en lakrids- og æteriske toner vokser frem. Smagen er blød og rund, fuldstændig integreret og et studie i balance. Storheden viser sig i dybden og i de søde kirsebær, som dukker op hen mod afslutningen og blomstrer helt vidunderligt ud i eftersmagen. Strukturen er fast og klar, men perfekt modnet ind i en helhed sammen med frugten. Bravo!

93