tirsdag den 31. august 2010

2008 Pelissero, Dolcetto d'Alba Munfrina


Giorgio Pelissero er en topproducent i Treiso som producerer i (semi)moderne stil fra 30 ha. Udover glimrende Barbaresco laver Pelissero en række vine på de klassiske Langhe-sorter, herunder Dolcetto fra to marker, Augenta og Munfrina. Sidstnævnte lagrer et halvt år på tank og hverken klares eller filtreres inden aftapning.
Farven er mørk rubinrød tenderende mod violet. Åbner umiddelbart op fra flasken med flot mørkerød, vinøs slikfrugt og en del spøgelsesfad (som jeg ofte finder det i Dolcetto). Syntetiske kirsebær, vaniliesukker, blåbærmuffin, lakridssnørrebånd, nye dæk og ren salmiak i lækker og kompleks næse, som er skøn at dufte til og som bliver ved med at give fra sig. Smagen har rene blåbær, kirsebær og modne jordbær i virkelig saftig stil med salmiak- og dæktonerne hele tiden underneden og flot koncentration. Heftig syredrevet finish med virkelig fast tanningreb i munden efterfulgt af klokkeren salmiakeksplosion der gradvist viger for udklang med de mørke bær og muffintonerne. Det er en utrolig køn Dolcetto, som drikkes på det helt rigtige tidspunkt. Næsen er levende, interessant og forførende - feminin med med rå vitalitet og determination. I munden er den ligeså fokuseret - frisk og læskende med seriøst greb og suveræn upoleret balance mellem elementerne. Charlotte Gainsbourg som vin! Jeg er forført og er uhyggeligt tæt på 90 pts. Dolcetto som jeg savner den, når den ikke er der.
 
89+ 

søndag den 29. august 2010

2007 Camigliano, Rosso di Montalcino


Camigliano er med 50 ha en af de store brunellohuse, som er rimelig anerkendt, især for riservabrunelloen Gualto. Rossoen her aftappes fra de store fade allerede efter 6 mdr.
Mørk rubinrød farve. Åben, blød næse med mørk frugt, læder, vådt kvas og gummi. Smagen er blød og delikat, en ret attraktiv mouthfeal i poleret stil uden kanter, men med typiciteten i behold og udmærket koncentration. Der lukkes fint med alvorlig syre, lakrids og det karakteristisk korte, aristokratiske tanninattack, der lige koket blusser op og forsvinder igen. En generøs sangiovese, som bestemt kan anbefales. Man bliver nysgerrig efter husets Brunello.
 
86 

Il Senso [revisit]


Vinbaren Il Senso er et godt sted at spise og drikke italiensk i uformel atmosfære midt i Kbh K. Distinto vinimport står for det meste af kortet, som er godt i alle prisklasser. Disse to er fra den nedre del (350-400 kr.):

2006 Balbi Soprani, Barbaresco
Klar rubinrød. Klassisk nebbiolonæse i tilbageholdende stil med roser, lakrids, mint, jord og syrlig rød frugt. I munden har den god struktur - rank syre og ok intensitet i frugten. Mod afslutningen kommer lidt mørkere toner af lakrids, skovbund og lille tjære frem og med lidt arbejde i munden lokkes de unge tanniner godt frem og tager godt fat i gummerne. Fin, tør eftersmag med læder og lakrids. Det er ikke den mest koncentrerede og kraftfulde nebbiolo, men klassisk og med druens dyder i spil.
88

2008 Kellerei Sct. Pauls, Alto Adige Blauburgunder 'Luziafeld'
Pinot fra Südtirol, lagret et år på barriques og botti i forholdet 80/20%.
Gennemsigtig, lys rubinrød farve. Diskret næse med elegante lyse bær sammen med lidt læder og en anelse nøddetoner. Næsen afslører ikke lagringen, træet er så godt som skjult og det dufter snarere af minimum det omvendte lagringsforhold. I munden er vinen enkel, elegant og meget feminin i saftig-syrlig, spinkel stil med hindbær, ribs og umodne jordbær. Strukturen er helt bundet op på syre-frugtbalancen, der er ingen tanniner, men dog en ganske lang, delikat eftersmag med ribs og umodne solbær. Jeg kan godt se charmen, men vil have det mere råt, sorry.
83

Jeg har blogget fra Il Senso før. 

tirsdag den 24. august 2010

2007 Le Arche, Recioto della Valpolicella


Recioto er Amaronens søde ophav. De er begge passito-vine, dvs. de fremstilles af druer som har tørret nogle måneder inden vinifikationen. Det er en decideret dessertvinsmetode, hvor formålet er at hæve sukkerindholdet - og som findes i forskellige varianter mange steder - og Amaronen er da også opstået ved en fejl, hvor recioto har fået lov at gære helt ud med en tør vin med højt alkoholindhold som resultat. Druerne er Corvina, Rondinella og Molinara.
Flot mørkerød farve med violette indslag og en fin næse med klokkerene kirsebær, mandler, brændte toner og et meget let strejf af gummi fra fadlagringen. I munden er vinen overraskende frisk med en koncentreret, levende frugtsyre som giver en interessant lille effekt af spøgelses-perler. Kirsebær, tørrede frugter, lidt farin og bitre elementer afsluttes af helt finkornede tanniner. Sødmen er ikke bombastisk overhovedet, det er nærmere en frisk og delikat dessertvin. Strålende til chokoladedesserter eller skimmeloste og kan også sagtens drikkes alene.
 
87 

mandag den 23. august 2010

2005 Tavignano, 'Libenter' Rosso Piceno


Rosso Piceno DOC dækker næsten hele den østlige halvdel af Marche, fra kysten og ind til Appenninerne - med undtagelse af Conero-bjerget hvor Marches toprødvin Conero DOCG produceres. Druerne er altovervejende Montepulciano og Sangiovese, i Tavignanos Libenter blandes de to i forholdet 70/25 sammen med 5% Cabernet. Vinen macererer i 21 dage og lagres 14 mdr. på barriques og tonneaux.
Farven er tæt sort-rød og duften åbner med det samme op i en flot, mørk og rig næse med fuldmodne kirsebær og blåbær, brombærmarmelade og kraftig pebermynte sammen med brakvand og fadpræg i form af kanel, kaffe og chokolade. I munden har vinen moden, mørk frugt med levende og saftig syre som balancerer den mørke karakter glimrende. Fadpræget er ganske markant, men frugten og syrestrukturen kan klare det, og den lange maceration har givet et virkelig flot tanninudtræk, som blander sig med de mere bitter-pebrede fadtanniner og giver en meget fast og seriøst tør finish. Eftersmagen er mørk og bitter med kaffe, brombær og mørk chokolade.
Det er en rå vin som skal have godt med modspil i madledsagelsen, men så er den også en vinder. Carlo Merolli markedsfører denne vin under SCOOP-prædikatet og til 59 kr. er det lige hvad det er: et decideret scoop.
88

lørdag den 21. august 2010

2007 La Spinetta, Barbera d'Asti Ca di Pian


Som Finare Vinare har skrevet et sted, er flaskerne med næsehornet vel omtrent ligeså prestigefyldte nu, som en stor fed SUV: Musklerne og voluminøsiteten er der, og de er stadig dyre - men det er ligesom ikke helt det samme længere, wowfaktoren er skiftet ud med en lidt overbærende hovedrysten.
La Spinetta er en af den seneste modernistbølges stjerner i Piemonte og var med til at udvikle Barbera som en drue, der kunne skabes moderne storvine på. Hvad man mister på typicitet og autencitet hentes på ekstrem vellavethed, koncentration, smoothness og umiddelbar appel i vinene.
Ca di Pian er mørk rubinrød og har en typisk moderne barberanæse med nybagt blåbærtærte og bløde overmodne kirsebær foran mørke toner af sorte oliven og fadpræg med karamel og chokolade. I munden er vinen blød med indledende mørk triflisødme, som føljes op af en flot, koncentreret bredde med moderat syre og saftige sorte bær og afsluttes med en for typen markant og flot tanninstruktur. Flot efterklang der har længde i frugten, lidt mynte og delikate bittertoner. Noget poleret, men flot lavet og imponerende velstruktureret og -balanceret.
Udover at den er flot, er der tilsyneladende ingen særlig grund at den berømte Dürertegning af Europas første næsehorn (som han i øvrigt slet ikke selv havde set) pryder flaskerne fra La Spinetta. Lidt sådan er det også med denne Barbera. Der er ikke så meget grund til at den er her, men den smager da godt.
 
89 

fredag den 20. august 2010

2007 Domaine Bertrand Bergé, Fitou 'Origines'


De sydfranske lektioner fortsætter ovre østpå med Fitou, som er en lille appellation helt sydøstpå ved middelhavet og den spanske grænse. Fitou er delt i to, den ene del ligger helt ud til havet og den anden, lidt større, et stykke længere inde i landet. Terroiret er generelt bedst i indlandsdelen hvor også Domaine Bertrand Bergé ligger, som anses som en af Fitous bedste producenter. Cuvéen 'Origines' laves på 60% Carignan og 40% Grenache og lagres 18 mdr. på cement.
En diskret, men køn og parfumeret næse med liflige kirsebær og små lakridstoner. I smagen er der saftige bær i parfumeret stil med fin syre og udmærket koncentration - men ellers ikke meget at skrive hjem om. Det er en god og vellavet vin med en udmærket balance mellem delikat frugt og levende syre, men den er glat og savner noget karakter og beslutsomhed for at vække interessen for alvor.
 
83 

tirsdag den 17. august 2010

2005 Château du Cèdre, Cahors Cedrus


Château du Cèdre drives med enorm omhu og dedikation af brødrene Pascal et Jean-Marc Verhaeghe og er blandt Cahors' absolut bedste producenter. De har som erklæret mål at finde afspejlinger af Malbec kombineret med deres terroir i alle klasser - fra megavinen Grande Cuvée (70€) og hele vejen ned til denne basismalbec Cedrus (7€).
Helt mørkerød farve med violette indslag. Næsen er mørk og har lidt bagte blåbær sammen med vidunderlige søde kirsebær - decideret kirsebærsovs af sorte kirsebær, som sammen med bittermandel næsten frembringer julestemning midt i den tordenlumre augustaften.
I munden er vinen en del friskere end næsen lægger op til. Markant syre modsvarer de bløde, søde kirsebær og kraftige tanniner lukker grundigt med en karateristisk bittertone som holder ud i eftersmagen sammen med de sorte bær og balsamicostrejf. Det her er en træsko af en vin. Hård, markant og bondsk. Balancen fejler ikke noget, men det er ikke nogen elegant vin. Til gengæld er den lækker, karakteristisk og med god koncentration. Kan man som mig lide den her hårde, rustikke stil, er det skønt til enkel sydfransk mad. Den meget anbefalelsesværdige butik på Knaackstr., Berlin Prenzlauer Berg Les Rouges du Midi importerer.
 
86 

tirsdag den 10. august 2010

2007 Ascheri, Gavi 'Cristina Ascheri'


Ascheri er en god Piemonteproducent med hovedsæde i Bra, som ejer marker i Serralunga, La Morra/Verduno og Roero. De tre områder er adskilt i hver deres produktlinie, i hhv en blå, rød og grøn serie hvad angår rødvinene. Hvidvinssortimentet (Gavi, Arneis og Moscato) kaldes Christina Ascheri efter den nuværende ejer som kører firmaet sammen med sønnen Matteo.
Flot, dyb grøngul farve, som zucchinikød. Mineralsk, delikat næse med med æblegrød af sommeræbler, lime og kold jord. I munden er det en blød vin, hvor tiden har slebet de skarpe kanter, men desværre nok også taget toppen af friskheden. Men der er gode, sødmefulde røde æbler, citrus og så den obligatoriske anis som leder over i ganske fine og markante bittertoner som i rød æbleskræl (Gloster).
Det er en delikat og afbalanceret Gavi med god fylde og koncentration. Den var nok bedre for et år siden, for man savner generelt lidt crisp og spændstighed i syren.
 
85 

søndag den 8. august 2010

2006 Chateau Croizet-Bages, Pauillac 5. Cru Classé


Et fransk visit fra Bordeaux. Croizet-Bages opfattes som et af de lavest rangerende 5. cru Chateaux fra 1855-klassifikationen. Der er delte meninger om vinene fra Croizet og derfor er prissætningen også rimeligere end de fleste Cru Classés - og vinen skal set i det perspektiv vel nærmere holdes op mod de bedre Cru Bourgeois slotte end classé-vennerne fra Pauillac.
Tæt, mørk rubinrød farve. Næsen er tilbageholdende men rig og mørk, det er en indbydende vin at dufte til med mange detaljer og en fin udvikling over tid. Den åbner med kogende solbær, lufttørret kød, kraftig pot og kløvet træ. Efterhånden vokser også en klar, lækker napoleonshat frem (mørdej, bagt marcipan og chokolade) sammen med røgtoner og våd villahave. På andendagen har de mørke toner overtaget i form af kommen, balsamico, læder, dækgummi og salmiak.
I munden er der der høj syre a la skovsyre, ribs, syntetisk citrus sammen med blødere bær, dækgummi og delikat salmiak. Strukturen er flot med den høje syre, gode faste tanniner og ok afstemte elementer - men måske ikke helt vedholdende og stærk. Eftersmagen tumler lidt alene ind på scenen, men er egentlig ganske fin med lidt sødligere toner af kompot, napoleonshat og integrerede fadaromaer.
Jeg kan godt finde utilstrækkelighederne ved denne vin. Frugt, koncentration og længde kunne jo være bedre. Ligesom overgangen fra midtpalet til finale kunne. Det er en slank og kølig vin, hvor man skal arbejde for oplevelsen. Men det er alligevel en elskelig vin, på samme måde som vi holder af mennesker eller kunstværker trods deres skrøbelighed og mangler. Der er noget her som er enormt tiltalende og måske er det faktisk selve kombinationen af umiskendelig storhed og indlysende skrøbelig fejlbarlighed som gør indtryk. Den kan ikke score højt, men kommer alligevel til at blive husket længere end så mange andre vine.
 
89