søndag den 29. marts 2015

Riffault & Roche Blanche - naturlig Loire sauvignon


To herlige og meget anbefalelsesværdige sauvignoner fra Loire i hver sin stil, men sjovt nok med det fællestræk at de har gennemgået malolaktisk gæring, hvilket ellers ikke er kotume med sauvignon. Årgangene går kraftig igennem her - kølige 13 og varme 11.
Begge vine er økologiske (Riffault også biodynamisk) og naturligt vinificeret. Riffault er nok den ‘bedste/største’ vin, men jeg tror alligevel jeg foretrækker Roche Blanche's kølighed. Begge er fra Rosforth, men er drukket til fair flaskepriser hos hhv. Café Lillebror (Jarmers Plads) og Den Vandrette (Havnegade).

2013 Clos Roche Blanche, Touraine Sauvignon No. 2
Fin og helt slank duft som er domineret af kraftig anis sammen med frisk græs, fennikel, grapefrugt og sarte hvide blomster (anemone). Fot og indbydende i smagen også hvor syren er høj og frisk, kroppen let og igen med en anis-domineret finish. En delikat og forførende sauvignon, hvor den kølige årgang slår igennem i en frisk og slank struktur.
Macération carbonique og malo, lagring sur lie på stål og aftapning uden filtrering eller svovl.
114 Rosforth / 350 Lillebror

2011 Sébastian Riffault, Sancerre ‘Les Quaterons’
Her er vi straks i en anden stil. Stadig klare sauvignon-typiske markører af tomatstilk og hø men frugten er mere moden og aromatisk med gule æbler, abrikos, appelsinskal og hyldeblomst. Kroppen er mellemfyldig med cremet tekstur, intens frugt og god længde med en lille varme i finishen.
Bredere og dybere i spektret end Roche Blanche, men også lidt tungere og mere parfumeret - med stigende temperatur får man næsten traminer-vibes med de fede hyldeblomstrede toner og (let) eksotiske frugt.
Fra enkeltmark og høstet sent med 35 hl/ha udbytte. Spontangæret og lagret halvandet år i stål sur lie.
168 Rosforth / 370 Vandrette.

fredag den 27. marts 2015

2004 Altesino, Brunello di Montalcino [Revisit]


Det er vel nu her efter 10 år at selv gode vine kan begynde at falde fra. Det er spændende at følge, især i en topårgng som 2004.

2004 Altesino, Brunello di Montalcino
Fin og elegant udviklet Brunello med transparent tomatrød farve og orange kanter. Lukket i begyndelsen, men vårner sandelig op efter et par timer til en traditionel  elegant duft af ribs, umodne jordbær, hindbær, gran, kanel, citronskal og lakridsrod. Let volatile træk er med og en anelse svampe/skovbund/trøffel inderst. En smuk næse - ‘dufter af dansk sommer’ siger én, og har ret.
Meget velbalanceret og rolig i munden. Afdæmpet syre, men alligevel meget frisk i strukturen: sprød, syrlig og slank frugt af pigeon-æbler, ribs og rabarber sammen med toner af lyst læder og lak. En smule trøffel og æbleskræl i eftersmagen.
Ærkeklassisk og fint modnet sangiovese, det her er godt! 400 kr hos Philipson, købt for 130. 2010 koster 150.
91

2004 IASMA, Trentino Merlot
Vi prøver op mod en anden 2004’er - merlot fra Istituto Agrario San Michele som macererer tre uger og ligger på brugte barriques et år.
Herlig, moden duft lige ud af flasken - kraftig næse af jord og svampe sammen med calvados, violer og kirsebær. Klokkeklar druekarakter med den ‘flæskede’ mørkerøde merlotfrugt, som jeg finder temmelig forførende. Fadet er integreret og uddyber underskovstonerne.
Flot i smagen som har markant struktur med hårdt bid i syre og tannin. Mørk, forførende frugt hele vejen og afslutningen har en mineralsk kølighed med grafit og der kommer lidt smør fra fadet til ud i eftersmagen.
En stor fornøjelse og rigtig flot den første aften. De brændte malt/calvados-toner tager over dag 2, hvilket vil sige at den så småt er ved at være færdig. Men hvorfor også lade den stå? Er næsten udsolgt hos Carlo Merolli, men 2010’eren er der også - fristende! 130 kr.
89

torsdag den 26. marts 2015

Cantina Colle San Domenico


En hvid og en rød fra Cantina Colle San Domenico i Taurasi-zonen hvor aglianico er konge og fiano dronning. To interessante vine, som kombinerer umiddelbar saftighed og drikkeglæde med seriøse træk.

2013 Colle San Domenico, Fiano d’Avellino
Gyldengul vin med frugt af appelsin, gule roser og ananas i næsen sammen med toner af stegt kød, hø og stål-agtige mineraler. Saftig og balanceret i smagen med fin syre og godt med frugt i en mellemfyldig-fyldig krop. Syren og frugten er rigtig fint afstemt og der er godt bid i afslutningen.
Det er en flot og indbydende hvidvin i god balance, og med karakterfulde elementer som fastholder interessen og gør den til lidt mere end bare endnu en almindelig hvidvin.
89

2012 Colle San Domenico, Irpinia Aglianico
Huset producerer to aglianico’er foruden Taurasi. Denne her vinificeres og lagres kun på stål, selvom jeg blindt helt sikkert ville have gættet på at der vær træ involveret: Sødlige botti-agtige aromaer af gummi, læder, tørrede svampe og karamel er der nemlig masser af i næsen. En virkelig indbydende duft, hvor også en klar, koncentreret kirsebærfrugt går igennem.
I munden en imponerende sprød og saftig tekstur med en rigtig flot balance mellem den høje syre, en lille frugtsødme og de mørke, bitter-tørre elementer af lakrids og kul-agtig tannin. Intense røde kirsebær dominerer frugten. En decideret fornøjelse med både seriøsitet og saftighed. Eneste anke er, at den virker lidt højt svovlet.
88

A Vinstouw importerer til hhv. 99,- og 129,-

lørdag den 21. marts 2015

2009 Schiavenza, Barolo Serralunga


Jeg har næsten ikke købt noget italiensk 2009 ind. Italien ligger simpelthen på varmegrænsen i forvejen, så i varme årgange som 07, 09 og 11 bliver det ofte for meget. Når det alligevel giver mening at hente lidt Schiavenza, er det på baggrund af deres fabelagtige 2003’ere. Som nogle af de eneste, var der fuldt lagringsdygtige og strukturerede Baroli derfra i den hede årgang.

Her i 09-normalen er alkoholprocenten dog oppe på 15 og det er ærligt talt over min mentale grænse. Vi giver det alligevel en chance og markørerne er da på plads i en flot, schiavenza- og serralungatypisk Barolo:
Næsen har savlfremkaldende syrlige kirsebær og moskus og man kan dufte tanninerne: ferskensten, tavlekridt og rust. Men der er også en del alkohol, bitre sprittede toner, som drejer over i mere klassisk lak med luft. Asfalt og mere likøragtig figenfrugt kommer til.
I munden mærker man faktisk ikke varmen, men det er en koncentreret og ikke helt så intenst syretændt og saftspændt nebbiolo, som Schiavenza ellers excellerer i. Powerstruktur og længde - figner, ferskensten og tjære.

Bevares, det her er flot Barolo - Schiavenza er en af mine helt store favoritter. Der er bare skruet lidt ned for nogle af de ting jeg godt kan lide, og lidt op for dem jeg kunne undvære.
90

mandag den 16. marts 2015

Vinduo 2015

Rosforth og Vinrosen bød op til dans i Odd Fellows fine sale sidste weekend. Omgivelserne skriger Bourgogne, og det er der da også en del af - men bourgoisie-fimsen luftes ud af de rebelske øko-producenter, der gør tingene præcis som de vil. En virkelig flot smagning, her et par noter på noget af det mest interessante:




Et enkelt blik ind i lokalet og man ved hvem smagningens eneste italiener er. Guilio Armani er vinmager hos La Stoppa og har her sit eget projekt Denavolo med orange vine fra Emilia Romagna. Alt er økologisk, vinene spontangærer med skalkontakt og der tilsættes ingen svovl, ingen klaring eller filtrering.

Topvinen Dinavolo er et blend på bl. a. på malvasia candia aromatico, marsanne og sauvignon med 4 måneders skalkontakt og to år på botti. 2010 Dinavolo er en smuk vin med letbrændte toner af farin og malt og masser af oxiderede aromaer. Syren er rigtig høj i munden og der er fin tannin i finishen. Ingen tvivl om at det er radikale vine vi har med at gøre, jeg elsker kompromisløsheden her! 2008 Dinavolo har relativt få ox-toner og er bredere og mere udviklet - tungere og dybere i aromaspektret: lak og fernis spiller her sammen med karamel, kløvet træ, læder og staldtoner i en harmonisk helhed, der mere minder om fx. ældet nebbiolo end hvidvin. 2006 Dinavolo har igen masser af oxiderede toner og dyb aroma af lynghonning og kogte stikkelsbær og bittertoner af lever og rust. En meget intens vin, næsten voldsom i sin aromastyrke.


Alle tre årgange har flot syre- og tanninstruktur og dyb, flerlaget frugt med både friske og udviklede elementer. Vi er i toppen af italiensk orangevin her, og det siger som bekendt ikke så lidt!



Armani havde også 2010 & 2011 La Stoppa, Ageno med, ligeledes på malvasia candia aromatico, her blandet med bl. a. trebbiano. 30 dages maceration og 12 måneder på brugte barriques. Meget mørke, næsten brune, og ret ekstreme i deres udtryk også, masser af calvados og lever i næsen og mærkbart højere alkohol. Men flotte vine, lidt mere mad-krævende måske.



I den anden ende af spektret - det friske og hvidgule - finder man Jo Landrons superærlige vine fra Muscadet-Sèvre et Maine. Økologiske, sur-lie lagrede, ufiltrerede og minimalt svovlede. Især den mousserende NV ‘Les Atmosphères’ imponerede med overraskende kompleksitet og harmonisk mund-feel og duft af anis, hvedebrød og hvid fersken. 2012 Melonix VdF er helt usvovlet og var den bedste af de stille hvide med rugbrøds-aromaer inde bag den slanke, saftige hvidblomstrede frugt. Fine bittertoner. Dette er ikke de dyreste vine, men hvor er det dog godt!

Pierre Frick fra Alsace laver klokkeklare biodynamiske enkeltsortsvine fra Alsace, hvor druekarakteren går fuldstændig rent igennem. Smuk, klingende og helt ren pinot noir, ung klassisk riesling fra skolebogen og fed, lavendel-/hyldeblomstret og hamrende aromatisk gewürztraminer. Men det er pinot gris’erne der er sjovest, ikke mindst den skalmacererede 2014 Pinot Gris Macération med 2 ugers skindkontakt, hvilket for gris betyder at den er decideret rød-roséfarvet. Fantastisk anisduft af Kongen af Danmark-bolcher og frugt af roser og ribs. Nul svovl. Også superflot oxidativ 2009 Pinot Gris og 2013 Blanc et Noir på lige dele pinot blanc og noir med især en vidunderlig duft af tang, æg og saltmineraler.




Maison Pierre Bourée (récoltant-négociant) stiller med et flot line-up med en forbilledligt gennemtænkt rækkefølge, hvor logikken findes i vinene og ikke tallene - 1998, 2010, 2007, 2006, 2002, 2006. Her er det klassisk Bourgogne med årgange der går rent igennem, lige fra de elegante, over de helstøbte og til de kradsbørstige. Vinene er ikke økologiske, men der bruges ingen ukrudtsbekæmpelse. Spontangæring og lagring i to år på barriques. 1998 Chambolle-Musigny er utrolig elegant og i balance med læder, sart lakrids og skovjordbær. 2006 Beaune 1er cru Les Epenottes er fint særpræget med masser af mynte og bildæk og kraftige tanniner. 2006 Charmes-Chambertin Grand Cru er endnu vildere med de heftigste pinot-tanniner jeg har mødt. Her snakker vi nebbiolofadprøve-niveau. Helt slank og lys i frugten og på den måde et fascinerende struktur-paradoks.
Rigtig flotte vine allesammen, lyse og klassiske med beherskede fadaromaer mere i dild- og kanel-genren, fremfor de mange mørke kaffe/gummi/nellike-toner man finder hos nyere og mere hårdt ristede fade..



Charles Dufours biodynamiske champagner var højeste klasse, ihvertfald dem på pinot noir. Blanc de Noir Haut de Guignelle Brut Nature er smuk med ruskind, brød, æblekage i næsen og i munden en så fin cremet-mineralsk finish. Og rosé-champagnen Le Champ du Clos ‘Rosé de Saignée’ var ung og med smukke toner af anisbolcher, roser, ribs og hvedebrød og igen med en fin cremet mund og (med lidt luft) topbalance i forholdet mellem syre, mousse og mineraler.

Andre gode ting:

2008 Dublère, Charmes-Chambertin Grand Cru - klassisk Bourgogne-pinot med velintegreret fad og rigtig elegant og velbalanceret struktur. Kaffe, trøffel, nelliker og jordbær. Også flot 2011 Chablis Grand Cru Les Preuses på indkøbte druer. Men ellers generelt lidt rigeligt fadpræget stil for min smag, selvfølgelig især de yngste vine.

Alexandre Bains vine fra Pouilly-Fumé er skønne og herligt sauvignon-aromatisk i den der grønne, tomatstilkede stil som vi allesammen elsker. Især 2012 Pierre Précieuse var flot og havde fin udvikling med gule æbler, petroleum, anis og masser af salt.

2011 Domaine Trapet, Chambertin Grand Cru havde en utrolig præcis og intens syre og en kraftig, fokuseret frugt med mørke kirsebær, kalkmineraler og tobak som fik mig til at tænke på slank højklasse-sangiovese.



søndag den 15. marts 2015

2012 Majnoni, Chianti Superiore


Hvad Majnonis 2011-riserva savner i elegance og friskhed finder man i rigt mål her i 2012-superioren. Stadig en mørk og rustik vin, men med saftig frugt og subtilt fad. Økologiske druer - 2/3 senthøstede - macererer 11 dage og lagrer 18 mdr. på cement og barriques.

Mørk, tæt farve og kraftig duft af kirsebær, hyldebær og balsamico sammen med lakrids, havregrød og læder. Smagen er saftig med masser af frugt og syre - sangiovese-kirsebærene går rent igennem og leder over i en finish af kraftig lakrids og små, men grovkornede tanniner.
Med den mørke, tætte struktur og 14% alkohol er det en fyldig vin, men den saftige frugt og høje syre vejer alligevel det rustikke godt op og vækker drikkeglæden. Flot vin og suveræn til de aktuelle 69 kr hos Carlo Merolli.
89

fredag den 13. marts 2015

VANG!


Det kan ikke råbes højt nok - gå ind på Vang’s facebookside og se hvor i den virkelige verden du kan få fingre i det dejlige blad! Jeg så for nyligt en stak hos Terroiristen og måske har andre også stadig eksemplarer liggende.

De gode Vinsvin-gutter har med bladet Vang præsteret en afgørerende fornyelse i dansk vinjournalistik og går lige derhen i vinoplevelsen hvor mange af os andre fejler: Til den kultur som vinen er en bærer af, og den oplevelse vinen bringer. Og de gør det utraditionelt og underholdende. Uden bullshit, glitter og reklamer - bare ren vinglæde og passion for naturlig og kompromisløs vin.
Hut ab!