Et kig ned i hullet!

Il Buco, Alimentari, La Banchina.. 3 uundgåelige for den italofile i København. Og der er efter sigende en mere på vej. En slags flerhovedet mama med ypperlig italiensk hyggelighed og kvalitet skabt af Christer Bredgaard.

Vinene er alle naturlige og helt i top - Portinari, Spellare, Giardino, Barracco, Noci, Longarico og mange flere. Den eneste grund til man ikke møder de her vine overalt er vel primært at de sælger så mange af dem selv. Alene på banchinaen er der flere hundrede gæster på sådan en solrig sensommerdag.

Den navnkundige Tue Bach Petersen er nu hos Buco+ og sammen smager vi på lidt af sortimentet mixet med nogle af hans Vinsvin-vine fra Loire. Hvilket line-up! Mine favoritter blandt de italienske:

Sicilien

Barracos vidunderlige grillo med fantastisk delikate oxidative noter, krydret honning og bagte æbler. Lidt varm måske med de 13,5%. Longaricos basis-bianco (cataratto) er flot, det samme er den fyldige, mørkt frugtige, tanniske nerello cappuccio Riversu. Men det er den skalmacererede Catartico (også på cataratto) som er allerbedst: Fantastiske toner af gran, appelsin, salvie og lyng og en kalket tekstur med høj syre og en exceptionel finish af hasselnødder og elegant karamel. 12%. Ingenting tilsat eller taget fra hos Longarico, et vildt interessant nyt bekendtskab!

Campania

Cantina di Giardino har jeg smagt flere gange, måske alle deres cuvéer over årene. De er generelt noget svingende, og for den volatil-følsomme kan det være for meget. Men 2015-fianoen (ikke macereret) er frisk med grønne æbler, lime og lækker crisp. 2007 Nude Aglianico er fantastisk med stor aglianico-power - slank og moden nebbioloagtig aromaprofil af roser, brændte og friske figner og bildæk.

Liguria

Biodynamiske Santa Catarinas basishvide (vermentino) og -røde (merlot-blend) er ganske fine, men den let skalmacerede enkeltmarksvermentino Poggi Alti er noget særligt. Lækre tanniner i en stram metallisk struktur med slank mirabellefrugt og anis.



Emilia Romagna

Ca' de Noci laver en vidunderlig tør moscato (med spergola og malvasia) som macererer i 10 dage. Der er ikke noget tydeligt orange-præg, men en hamrende aromatisk moscato-næse, en ren blomsterbuket - hybenrose, hyldeblomst, honning, tulipan, pære. Som altid med tør moscato (fx. også Occhipintis SP68) er forskellen på den entydige sødvin-næse og den knastørre mund med vild syre en fascinerende kontrast, et næsten trylleagtigt perceptions-trick.

Il Bucos vine kan mestendels købes ude hos Alimentari på Njalsgade og selvfølgelig på spisestederne.

2013 Pheasant Tears, Kakheti Rkatsiteli

Den cooleste blogger, importør, vintjener (på Pondus - tag derhen! glem stjerne-fimsen, det er bib der sker i Aarhus) og dude i det hele taget Tue serverede den her forleden, en georgisk Rosforth-vin, som var en skøn overraskelse. Skalmacereret, biodynamisk og lagret i qvevri - lerkar med bivoks indvendigt, som er gravet ned i jorden.

Klar gylden-orange farve og en fremragende duft - kompleks og interessant med røgelse, halm, cement, kål og et salt salmiak-spor inderst.
Smagen er lige så flot og karakteristisk, strukturen er hård og dominerende, men blødes op af en rigtig fin, melet-sødlig mirabelle-frugt. Ellers er det de stenede mineraler i front i en glasklar smagsprofil, syren er høj og velbalanceret og i afslutningen sætter kraftige valnødde-tanniner ind, umærkelige hele vejen, men pludselig er de der og klæber tungen til ganen på en original og herligt hård måde. Eftersmagen samler trådene med røgelsen, mirabeller, oxi-toner og appelsinskal. En smuk vin!

Ingvar har ved flere lejligheder skrevet om Pheasant Tears

2014 Rietsch, Alsace Pinot Gris ‘Quand le chat n’est pas là’

De deler drue, metoder og noget af aromaspektret, men ellers er vi stilistisk meget langt fra fx. Radikons imposante orange pinot grigio. Familien Rietsch’s pinot gris er elegant, slank og med masser af fin frugt. Ligger tre uger på skallerne og lagrer 6 måneder i brugte fade. Ingen tilsætninger, heller ikke svovl. 12% alkohol og 0,3g restsukker.

Klar, orange-rosa farve. Vidunderlig orange-næse i slank stil, humle og gulerødder i front sammen med frugt af friske abrikoser og persille plus mørke (‘rødvinsagtige’) toner af ler og salmiak fra macerationen. Der er fine flintmineraler, lidt læder og mint kommer til. En fornøjelse at dufte til, intens og indtagende.
Saftig og frisk i munden med masser af slank abrikosfrugt og en IPA-agtig feel med de bitter-florale humletoner. Koncentration, vinøsitet og længde stiger efterhånden som vinen åbner op.
En vidunderlig vin simpelthen - masser af nuancer at hente op ad glasset samtidig med en elementær saftighed og drikbarhed. Chapeau!

2012 Muhr-Niepoort, Grüner Vetliner Amphora

En fantastisk grüner! Fra Muhr-van der Niepoort i Carnuntum i det østligste Østrig. Ingen tilsætninger, macereret 10 måneder i amphora.

Støvet bronzefarve og en meget særpræget duft - stram, slank og enormt intens med kraftige østerskaller og nyopgravede gulerødder i front. I den tætte duft er der også rosmarin, ler, enebær, chili og peber. Der er ikke meget frugt - og godt det samme, den her vin lever på kompleksitet og jord-, sten- og skaldyrsmineraler, en vidunderlig og radikal næse.
Lidt mere frugt er der smagen af slank abrikos, gulerødder og pomerans. Sten, salmiak og chili er med hen mod slutningen, og i eftersmagen er der en lille fin smørtone som runder af. Tæt, men let (12,5%)

Frisk syre, ekstremt mineralsk, karismatiske aromaer og peberkrydring. Jeg elsker når en vin går hele vejen, som den her gør - Hut ab! Atomwine importerer Muhr-Niepoort - jeg håber de får nye årgange af den her hjem, 12 er udsolgt.

Vinduo 2015

Rosforth og Vinrosen bød op til dans i Odd Fellows fine sale sidste weekend. Omgivelserne skriger Bourgogne, og det er der da også en del af - men bourgoisie-fimsen luftes ud af de rebelske øko-producenter, der gør tingene præcis som de vil. En virkelig flot smagning, her et par noter på noget af det mest interessante:

Et enkelt blik ind i lokalet og man ved hvem smagningens eneste italiener er. Guilio Armani er vinmager hos La Stoppa og har her sit eget projekt Denavolo med orange vine fra Emilia Romagna. Alt er økologisk, vinene spontangærer med skalkontakt og der tilsættes ingen svovl, ingen klaring eller filtrering.

Topvinen Dinavolo er et blend på bl. a. på malvasia candia aromatico, marsanne og sauvignon med 4 måneders skalkontakt og to år på botti. 2010 Dinavolo er en smuk vin med letbrændte toner af farin og malt og masser af oxiderede aromaer. Syren er rigtig høj i munden og der er fin tannin i finishen. Ingen tvivl om at det er radikale vine vi har med at gøre, jeg elsker kompromisløsheden her! 2008 Dinavolo har relativt få ox-toner og er bredere og mere udviklet - tungere og dybere i aromaspektret: lak og fernis spiller her sammen med karamel, kløvet træ, læder og staldtoner i en harmonisk helhed, der mere minder om fx. ældet nebbiolo end hvidvin. 2006 Dinavolo har igen masser af oxiderede toner og dyb aroma af lynghonning og kogte stikkelsbær og bittertoner af lever og rust. En meget intens vin, næsten voldsom i sin aromastyrke.

Alle tre årgange har flot syre- og tanninstruktur og dyb, flerlaget frugt med både friske og udviklede elementer. Vi er i toppen af italiensk orangevin her, og det siger som bekendt ikke så lidt!

Armani havde også 2010 & 2011 La Stoppa, Ageno med, ligeledes på malvasia candia aromatico, her blandet med bl. a. trebbiano. 30 dages maceration og 12 måneder på brugte barriques. Meget mørke, næsten brune, og ret ekstreme i deres udtryk også, masser af calvados og lever i næsen og mærkbart højere alkohol. Men flotte vine, lidt mere mad-krævende måske.

I den anden ende af spektret - det friske og hvidgule - finder man Jo Landrons superærlige vine fra Muscadet-Sèvre et Maine. Økologiske, sur-lie lagrede, ufiltrerede og minimalt svovlede. Især den mousserende NV ‘Les Atmosphères’ imponerede med overraskende kompleksitet og harmonisk mund-feel og duft af anis, hvedebrød og hvid fersken. 2012 Melonix VdF er helt usvovlet og var den bedste af de stille hvide med rugbrøds-aromaer inde bag den slanke, saftige hvidblomstrede frugt. Fine bittertoner. Dette er ikke de dyreste vine, men hvor er det dog godt!

Pierre Frick fra Alsace laver klokkeklare biodynamiske enkeltsortsvine fra Alsace, hvor druekarakteren går fuldstændig rent igennem. Smuk, klingende og helt ren pinot noir, ung klassisk riesling fra skolebogen og fed, lavendel-/hyldeblomstret og hamrende aromatisk gewürztraminer. Men det er pinot gris’erne der er sjovest, ikke mindst den skalmacererede 2014 Pinot Gris Macération med 2 ugers skindkontakt, hvilket for gris betyder at den er decideret rød-roséfarvet. Fantastisk anisduft af Kongen af Danmark-bolcher og frugt af roser og ribs. Nul svovl. Også superflot oxidativ 2009 Pinot Gris og 2013 Blanc et Noir på lige dele pinot blanc og noir med især en vidunderlig duft af tang, æg og saltmineraler.

Maison Pierre Bourée (récoltant-négociant) stiller med et flot line-up med en forbilledligt gennemtænkt rækkefølge, hvor logikken findes i vinene og ikke tallene - 1998, 2010, 2007, 2006, 2002, 2006. Her er det klassisk Bourgogne med årgange der går rent igennem, lige fra de elegante, over de helstøbte og til de kradsbørstige. Vinene er ikke økologiske, men der bruges ingen ukrudtsbekæmpelse. Spontangæring og lagring i to år på barriques. 1998 Chambolle-Musigny er utrolig elegant og i balance med læder, sart lakrids og skovjordbær. 2006 Beaune 1er cru Les Epenottes er fint særpræget med masser af mynte og bildæk og kraftige tanniner. 2006 Charmes-Chambertin Grand Cru er endnu vildere med de heftigste pinot-tanniner jeg har mødt. Her snakker vi nebbiolofadprøve-niveau. Helt slank og lys i frugten og på den måde et fascinerende struktur-paradoks.

Rigtig flotte vine allesammen, lyse og klassiske med beherskede fadaromaer mere i dild- og kanel-genren, fremfor de mange mørke kaffe/gummi/nellike-toner man finder hos nyere og mere hårdt ristede fade..



Charles Dufours biodynamiske champagner var højeste klasse, ihvertfald dem på pinot noir. Blanc de Noir Haut de Guignelle Brut Nature er smuk med ruskind, brød, æblekage i næsen og i munden en så fin cremet-mineralsk finish. Og rosé-champagnen Le Champ du Clos ‘Rosé de Saignée’ var ung og med smukke toner af anisbolcher, roser, ribs og hvedebrød og igen med en fin cremet mund og (med lidt luft) topbalance i forholdet mellem syre, mousse og mineraler.

Andre gode ting:

2008 Dublère, Charmes-Chambertin Grand Cru - klassisk Bourgogne-pinot med velintegreret fad og rigtig elegant og velbalanceret struktur. Kaffe, trøffel, nelliker og jordbær. Også flot 2011 Chablis Grand Cru Les Preuses på indkøbte druer. Men ellers generelt lidt rigeligt fadpræget stil for min smag, selvfølgelig især de yngste vine.

Alexandre Bains vine fra Pouilly-Fumé er skønne og herligt sauvignon-aromatisk i den der grønne, tomatstilkede stil som vi allesammen elsker. Især 2012 Pierre Précieuse var flot og havde fin udvikling med gule æbler, petroleum, anis og masser af salt.

2011 Domaine Trapet, Chambertin Grand Cru havde en utrolig præcis og intens syre og en kraftig, fokuseret frugt med mørke kirsebær, kalkmineraler og tobak som fik mig til at tænke på slank højklasse-sangiovese.

Østrig på Stranden

Endnu en god eftermiddag tilbragt i selskab med Ved Stranden 10’s onsdagssmagning i sidste uge. Nyligt hjemvendte og stadig med østrigske fadprøver i skægget, serverede de 4 skarpe østrigere. Fin St. Laurent fra Pittnauer og Grüner fra Veyder-Malberg, men det var disse to som efterlod varigt indtryk:

2012 Michael Gindl, Grüner Veltliner Buteo-12 

Biodynamisk grüner fra Weinviertel - 8 dages maceration og et år i 700 liters akaciefade på hjemmegroet træ.
Støvet mørkegul farve, og skøn orangenæse af stegt kød, lever, tobak og lakrids. Sprød og frugtig i munden med slank melonfrugt og krydrede tobakstoner. Men den smager først og fremmest af noget så sjældent som.. grønne vindruer. Frugtsyren sætter resolut ind i finishen.

Her er både orangetoner, grünerkrydring og læskende frugt - en herlig skalmacereret hvid!

2011 Claus Preisinger, Pinot Noir 

Biodynamisk. Spontangæret 3+ uger i åbne kar og lagret 14 måneder på små fade. Fra plateauet Parndorfer Platte hvor der er køligt og ventileret. Stor, ung næse med våde blade, trøffel, dild, mint, frugt af rabarber og kirsebær og røget krydring a la enebær og rosmarin. Fantastisk i smagen med sprød salmiak, slank og intens frugt og en fin bitterhed i finish. Stadig lidt overtændt i frugten måske, men det er en stor og rig pinot, det undrer mig ikke at den regnes blandt østrigs allerbedste.

Trinchero!

Sommerens besøg sammen med Italienska Viner hos Trinchero er lidt på afstand og vi har gensmagt mange af vinene herhjemme, for nogles vedkommende endda flere gange. Så nu er det tid til rapporten fra et smukt besøg hos en fantastisk producent:

Først må man forbi ‘Dræberhunden King’. Men så får man et fantastisk syn fra Trincheros gårdsplads ned over denne smukke del af Monferrato med de bløde barbera-klædte bakker. Trinchero ligger i Agliano Terme og kandiderer til Piemontes bedste biodynamiske producent. Går nogen rundt med natur-fordomme får de dog ikke megen føde på gården her. En strømlinet og ultraseriøs målbevidsthed lyser ud af bygninger og Trinchero’erne - ingen hippieromantik her.

Ezio Trinchero var blandt de allerførste i Piemonte til at lægge om til biodynamik. Dengang var det ugleset, men resultaterne har talt for sig selv og tidsånden har i den grad bevæget sig i Trincheros retning, ikke mindst de seneste år. De økologiske og traditionelle principper giver yderst terroir-drevne vine som oser af ophav og sorter. Vinene spontangærer på fade eller cementtanke og lagrer på op til næsten hundrede år gamle botti af slovensk eg og kastagne, som omhyggelige holdes ved lige, så de ikke går til. Aftappes uden svovl eller filtrering.

Trincheros vine er fantastiske, og jeg kan på det varmeste anbefale at gå forbi Stefan Jensens ‘Terroiristen', som importerer mange af dem til Danmark. Her er dem vi har smagt:

2011 Trinchero, Trabic

Fra en lille parcel med merlot. Lang maceration og lagring 18 måneder på store fade. Sortrød farve og en dyb, blød og krydret duft - intens og interessant og med en levende dybde. Balsamico, basilikum, timian, kål, sødlakrids og friskt læder sammen med en mørk og blød frugt af brombær og solbær. Klokkeklart Trinchero, men merlot fornægter sig alligevel ikke, der er et snert af bdx-højrebred i den saftige syre der løber som et slankt bånd over den generøse, bløde frugt. Lak, aubergine og svampe i finish og eftersmag. Rigtig godt greb i strukturen med flotte tanniner i afslutningen og en fast syre hele vejen igennem.

2011 Trinchero, Bianco
‘Bianco’ er så meget sagt, og er vel nærmest ment som en joke. En decideret orange vin på 60% arneis og 40% malvasia som får 8 dages skalkontakt og lagrer et år på botti. Helt fantastisk duft med nybagt rugbrød, hasselnødder, abrikos, muskat og lakrids. Duften udvikler sig hurtigt i glasset og ender i en nærmest sauternes-agtig duft med masser af aroamatisk sødme. Tør og rig i smagen med lakrids og abrikosfrugt. Flot struktur og greb og fine æteriske toner af lak i finishen.

2012 Trinchero, Rosso Palme

Brachetto bruges næsten udelukkende til sød frizzante, men Trinchero vinificerer den som tør, stille rødvin. Duften er aromatisk med en roseagtig parfume, ramk lakrids og frugt af pære, hyben og jordbær. En meget karakteristisk næse som sender tankerne direkte tilbage til Sottimanos tørre brachetto. En klart underkendt drue til tør vin - frisk og parfumeret og udpræget Piemonte. En slags blanding af ruché og dolcetto, hvis det vækker et billede.

Både hård og slikket i smagen med den parfumerede bærfrugt og så en utroligt frisk og tændt struktur med høj syre og faste, grenede tanniner. Lakrids og løvstikke i finishen. En skøn, fræk og frisk vin.

2008 Trinchero, Barbera d’Asti Superiore ‘Terre del Noce'
En måneds maceration på cement og et år på store fade. Ingen tilsat svovl. Flot aroma med mørk frugt og bambus og bålrøg. En saftig, blød og ganske ligetil barbera med blød frugt af brombær og kirsebær. Syre og mineraler støtter op og det er en barbera i imponerende balance med rank struktur og flot frugt. Den rustikke stil hos Trinchero klæder de 'bløde' sorter som barbera og merlot rigtig godt.

2007 Trinchero, Barbera d’Asti Superiore ‘Vigna del Noce’

Trincheros top-barbera fra marken Vigna del Noce som blev plantet i 1929 (se billedet). 45 dages maceration og 2,5 år på botti.
Et sandt powerhouse af en barbera, som her i den varme 2007 er stor, kraftfuld og koncentreret. Bolchepræget duft - Kongen af Danmark, Maltbolcher, Spejderhagl - sammen med svampe, våd underskov, chokolade og lak-toner fra den lange maceration. Koncentreret og fyldig i smagen med blød og sød, tæt bolchefrugt, som bæres oppe af intens, barberatypisk syre, lakrids, jord og jern. Meget lang og vældig, kræver nok lagring for at runde af. Vigna del Noce regnes blandt de bedste barberaer overhovedet og kan lagre meget længe.

2009 Trinchero, Grignolino d’Asti

Kun smagt her i Danmark, hvor den kan købes hos Terroiristen. Hvilken vin! Lys, orangerød farve. Stor, kompleks og helt fantastisk duft - man bliver totalt grebet af fryd hver gang man dufter i glasset! Min medsmagerske siger at det er som at stikke næsen ned i hendes barndoms mose: Jord, råd, brakvand, moskus. Tilføj rust, ferskensten, gammelt læder og lak. Det er stort, modent og kompleks - og blindt havner man uden tvivl i Barolo. Smagen er tør og lakket med et væld af tørrede bær og blomster sammen med hård rust-kerne og magtfulde tanniner. Lang og kompleks. En smuk vin, en af årets vinoplevelser!

***

Tak til Trinchero'erne for gæstfriheden og IV for følgeskabet!

2012 Cantina Giardino, ‘Paski’ Campania IGT

Orangevin med 6 dages maceration fra bio-kollektivet Cantina Giardino i Kampanien på druen coda di volpe.

Flot mat orange farve. Intens, æterisk og røget orange-næse med pomerans, abrikos, the og salmiak.

Smagen er intenst syrerig med en sprød tekstur og mørk aromaprofil af salmiak og appelsinskal. Godt med tanniner hele vejen og den umiskendelige orange-aroma af lakrids, the og læder. Slank i strukturen, letdrukket og alligevel både intens og kompleks. Slankere, mere salt og ikke så olieret som større vine i lignende stil. Flot balance og længde.

En fantastisk vin, læskende og superinteressant på samme tid. Skynd jer til Il Buco på Njalsgade som importerer. Og læs Tues gennemgang af flere Giardino-herligheder her.

90

2011 Balthasar Ress, Rheingauer Landwein Blanc de Blanc trocken

Balthasar Ress ligger i Hattenheim i det østlige Rheingau og råder over hele 46 hektar. Mest riesling naturligvis, men også lidt spät- og weissburgunder. Man besluttede i 2011 at eksperimentere med sidstnævnte fra en lille parcel på Hattenheimer Heiligenberg og lavede denne vin som macererer en uge og lagrer på nye amerikanske fade. “Når man vil eksperimentere, må man gå til ekstremerne, og det har vi gjort (…) Den mest usædvanlige vin vi har produceret nogensinde”.

Trods det ser den relativt traditionel ud i glasset - omend mørk gul. Duften har et kraftigt fadpræg med krondild, røg og vanilie sammen med fennikel og mint og en klar, intens frugt af ananas og grape. Et herligt snus med masser af udvikling undervejs.

I smagen er der heftig syre, virkelig intens syrlig frugt af grape og lidt frisk ananas. Tæt og fyldig krop. Krondilden fra fadet er med her igen og hen mod slutningen køler et element af mint, som blander sig med den intenst syrlige frugt.

En lystonet og superintens vin, som også har lidt af skalmacerationens tunge dybde af læderagtige mineralaromaer. Lang og heftig eftersmag. Jeg ville lave mere af det her hvis jeg var ønolog hos Ress! Det her vinder med lagring, så fadet kan få lov at lægge sig lidt.

€19 i Tyskland hos Orange Wines, desværre udsolgt nu i denne årgang.

90

2011 Ankermühle, Rheingau Riesling 'Jesaja'

Skalmacereret riesling fra økologiske Ankermühle i Rheingau. Spontangæret, lagret to år på barriques og aftappet uklaret og ufiltreret.
Mat mørkegul farve med grønlige strejf. Hamrende intens næse med masser af både riesling- og orangemarkører. Kraftig og syrlig frugt af friske citroner og appelsiner, hybenroser, lette petroleums- og asfalttoner, limstift / syntetisk stearin, hasselnødder og mineraler af vådt grus.
Smagen er præget af appelsin i frugten og en heftig syre. Frisk mynte og mørke toner af kul og lakrids kører underneden. Usaltet men meget intens og fremfor alt i rigtig flot balance. Letbitter finish med grøn the, gummi, fadaromaer af nødder og vanilie og slank syrlig citrusfrugt. Der er et spændende spil og liv i vinen hele tiden og det vækker drikkeglæden og interessen. Stor vin! Orange Wines sælger i Tyskland.

91

Tenuta la Ghiaia, Ligurien

Tenuta la Ghiaia i Ligurien er et moderne vinhus, som indkorporerer og eksperimenterer med nogle af de gamle teknikker, man også møder hos producenter af naturvine - fx. maceration af hvidvinene, spontangæring, amforaer, sur lie lagring og (æggeformede) cementtanke. Interessant er det, Carlo Merolli importerer.

Tenuta la Ghiaia, Colli di Luni ‘Ithaa’

Ren vermentino fra Ligurien. Macereret i 7 dage og lagret ni måneder sur lie på tonneaux og stål. Spontangæret og aftappet uden filtrering eller klaring. 40-årige stokke, 2500 flasker.

Mørkegul farve. Hø, nykløvet lærketræ, bivoks, vådt mos, gule æbler, bergamotte, flødekaramel og ruskind i duften. Godt med macererede og let oxiderede toner, det er rigtig flot.
Smagen følger op med elegant intensitet, friskhed og dybde. Frisk og levende syre i en olieret tekstur. Masser af fennikel/thaibasilikum sammen med modne spisedruer, bivoks, clementinskal og bergamotte-agtig floralitet. Er egentlig fyldig med de 14% alkohol og den intense struktur, men virker nærmest let i kraft af friskheden og balancen. 

En speciel og vidunderlig macereret hvidvin med et særligt aromaspil og meget flot balance. Længde, originalitet og klasse! 175 kr.
92

2011 Tenuta la Ghiaia, Colli di Luni ‘Undicinone’
Den røde bror er et blend af sangiovese, merlot, vermentino nero og massaretta. Koldmacereres i to dage og efterfølgende i tre uger i stål. Lagrer på stål og cement et år.

Helt tæt mørkeviolet farve. Duften er intenst frugtig med hyldebær, søde kirsebær og blommekompot og der er en mørk krydring af chokolade, kardemomme, sort peber.

Meget fyldig i smagen, intens og kraftig i teksturen med tæt frugt af hyldebær og blomme. Syren er høj og saftig og finishen har uslebne tanniner og kølig mint. 

Det er på samme tid en frisk og tung vin. Den er herligt ung her med masser af syre og saftighed og det gør at den koncentrerede frugt og høje alkohol ikke bliver alt for meget. Og befriende med en tæt og ambitiøs vin som ikke er fadet - krydderier er der masser af i frugten, så den behøver det ikke. En flot og vellavet vin, god til kraftige kødretter. 129 kr.
88 

2011 Giorgio Clai, Sveti Jakov Malvazija

Giorgio Clai har 7 ha i den kroatiske del af Istria. Der har aldrig været anvendt kemikalier i marken og Clai producerer vine som man har gjort det gennem generationer siden. Spontangæring i åbne fade og med 4 måneders skalkontakt for malvasiaen her. Minimal svovling ved aftapning.

 

Dyb gylden farve. Lægger ud med en sky næse af stikkelsbær, lakridsrod og lyst læder, men vokser med luft til en flot mørk-krydret duft med earl grey, rosmarin, mælkechokolade, humle, mint og appelsinmarmelade.
Majestætisk i smagen med tæt, koncentreret krop og en velplaceret syre som sikrer friskheden. Frugten levende og slank med stikkelsbær, appelsin, lakrids, bitter pebermynte og masser af alkohol. De 15% er tydelige, det er temmeligt tungt strukturet, det her..
En stor og imponerende vin, men for ung og leverer på nuværende ikke på samme niveau som fx. Princic’ 09er, Roxanich’ 08er eller Radikons 04er - men det kommer den måske til. Den er meget stærk; med nogle dage i flasken falder alkoholen lidt til ro og det giver fortrøstning for fremtiden, men læsset er tæt på at vælte. €28 i Tyskland hos Orange Wines.
90

(2009) Feudo d’Ugni, Lama Bianca VdT

Christiana Gallassos hvide vin fra Abruzzo som er lavet på 70% trebbiano d’Abruzzo og 30% malvasia. Økologisk, 4 måneders skalkontakt, ufiltreret og minimalt svovlet.

Grøngylden, let mat farve. Meget køn næse, kompleks og fin med syrlige grønne æbler, søde spisedruer, kogte jordbær, abrikos, lakridslikør og maling. Dyb, delikat og smuk!

I munden er syren ikke så høj som duften kunne antyde, og det er en stor krop med tæt tekstur og kraftig alkohol. Bittermineralerne er markante men opvejes af den - især efter luft - delikate frugt af æble, abrikos og kemiske toner af lak og maling. Lakridslikøren er med hele vejen og der er fint bid i afslutningen.

Akilleshælen her er syren, som er til den lave side. Men den vinder lidt kraft hen mod finishen og er med i den fine finale. En meget flot og sympatisk vin, som vokser med luft og stadig har tid i sig. 105 kr. hos Carlo Merolli.

2010 Radikon, 'Slatnik' Venezia Giulia IGT

Lys orange farve med let rosa skær. Herligt spændstig frugt i duften, ekstremt syrlig allerede her i duften med ribs, hindbærbolcher og grønne æbler. Lakridsrod, kridt og læder er vævet tæt ind i frugten.
Meget høj syre i smagen også, det er en ung vin med slank og intens frugt med masser af saltmineraler og en finish med greb fra tanniner og udklang med lette animalske toner af læder, skovbund og kød.

Endnu en smuk vin fra Stanko Radikon, denne gang på 80% chardonnay og 20% friulano, som macererer i tre uger og lagrer et år på botti, aftappes ufiltreret. Bliver bedre med lidt tid på langs. €25 hos Orange Wines.

92

2008 Roxanich, Istria Antica

Vin på 100% malvasia, som er macereret i 83 dage. Vi er i den kroatiske del af Istria, men det er den italienske istriana-variant af druen vi har med at gøre. Økologisk, ingen filtrering, minimalt svovl og ellers ingen tilsætninger. Lagret 3 år på en blanding af 1., 2. og 3. årsfade.

Klar messingfarve med orange toning. En fantastisk duft vælter op ad glasset med det samme og vokser med luft: Sødlig frugt af tørret abrikos og lynghonning sammen med kraftig lak-kemi og vidunderligt kompleks krydring af tobak, hvid peber, tørret kød og spejderhagl. Fadet bidrager med læder-, karamel- og gummiaromaer.

I munden er syren frisk og tændt og abrikosen er i baggrunden med mandarin og citron-pickle i front. Bittertoner sætter hurtigt ind, men med luft viger de for en stadigt mere udfoldet frugt. Lækker finish med intense saltmineraler og spejderhagl og eftersmag med flot parfume i frugten og de herlige tobak- og fadtoner. Frisk, intens og kompleks - en virkelig stor vin! €25 hos Orange Wines.
93

2009 Dario Princic, ‘Bianco Trebez’ Venezia Giulia IGT

Blend på chardonnay, sauvignon og pinot grigio fra en anden af Oslavjes store naturvinsikoner Dario Princic. Maceration i 18 dage (pinot grigio 7 dage) og gæring i åbne fade. Ingen filtrering, ingen svovl.

Dyb kobberorange farve. Stor og intens næse med ærketraditionelle (rødvins)markører af lakrids, mint, læder, røg sammen med den meget indtagende frugt af havtorn, gule æbler, multebær og strejf af fino-sherry.

Smagen er kølig og enormt velbalanceret. Meget mineralsk, frisk og elegant, samtidig med at der er kraft og dyb kompleksitet. Frugt af gulerødder, æbler og gule bær. Flot og lang finish med lakrids og fine tanniner. Forløbet er imponerende og man må bare læne sig tilbage, nyde turen gennem munden og tage hatten af: Det her er stor vin.

Her giver 'orange' virkelig mening - en kategori for sig med lige mange associationer til rød og hvid. Man kommer til at tænke på store, modne vine fra piemonte og toscana, samtidig med at frugten har en vidunderligt indtagende 'gul' friskhed og parfume. Trebez har en fremragende balance og struktur - en mesterlig hånd har interveneret minimalt her. €30 i Tyskland hos Orange Wines.

93

PS. Ingvar beretter fra besøg hos Princic her

2004 Radikon, Oslavje Venezia Giulia IGT

Stanko Radikon fra Oslavia i Friuli er et af de store ikoner i den italienske naturvin, som producent af nogle af italiens bedste og mest radikale orangevine. Oslavje er et blend af chardonnay, pinot grigio og sauvignon som vinificeres med skalkontakt i tre måneder, uden tilsætninger eller temperaturkontrol. Lagring 36 måneder på store fade.

Ved første snus er man nærmest åndeløs, det her er helt fantastisk. Ubeskriveligt kompleks næse med frugt af gulerødder, gule æbler, hyldeblomst og abrikos. Smukke, æteriske modningstoner af læder, cognac, tør tang og kul og delikat parfumeret krydring af kardemomme, lakrids og blomster. 

Smagen er utrolig samlet og intens. Elegant og slank men med fuld kraft. Igen søde gulerødder, gule æbler og citron i frugten. Høj, intens syre og hen mod slutningen sætter kridtede tanniner ind sammen med lakridsrod og fadtoner af smør og svampe. Frisk, safttig, udviklet og kompleks på samme tid.

Denne dyborange vin er intet mindre end fænomenal, en af de bedste vine jeg har drukket nogensinde. Radikal, intens, original og fyldt med oplevelser. Tak.

95

Én er for lidt til to og for meget til en, mener Radikon om den konventionelle flaskestørrelse på 0,75 liter. Derfor fåes de største af hans vine i 0,5 og 1,0 liter. Men den lille flaske opstod også fordi Radikon ville bruge en lokal kork som var tyndere og mere kompakt og derfor måtte flaskehalsen proportioneres derefter. 0,5 l koster i Tyskland €22 hos Orange Wines. Drunken Monday er også begejstrede og Ingvar har besøgt Radikon.

2001 Radikon, Ribolla Gialla Giuli Venezia IGT

Radikon = radikalt ikon. Stanislao Radikon er en af pionererne i bølgen af 'naturlige' vine fra Friuli, som er produceret med minimal intervention. Hvidvinene vinificeres med lang skalkontakt og får derved den orange-brune farve og et præg i aroma og struktur som man ellers normalt kun finder mage i rødvine. Radikon råder over 12 tætplantede hektar i Collio-zonen og høster ved meget lave udbytter.

Et af ikonerne indenfor 'orangevin' er Radikons Ribolla Gialla, på den gamle indfødte friuli-drue, som er meget tykskindet. Derfor egner den sig særligt til denne ikke-interventionistiske vinifikation, fordi den den lange skalkontakt trækker det maksimale ud skindet, både smags- og aromastoffer og de vigtige antioxidanter. I 2001 var macerationstiden for Ribolla Gialla en måneds tid og derefter lagring på botti i 3 år. Ingen kemikalier eller maskiner i marken, ingen temperaturkontrol, gær, klaring, filtrering eller svovl i kælderen. 'Vin som min bedstefar lavede den i 30'erne' som Stanko Radikon siger.

Kobber-orange farve. Åbner med duft af øl, æblemost, brønd og syltede asier, men lukker gradvist op og samler sig til en smuk æterisk-udviklet duft af læder, intens lakrids, smør, mynte og sødme alla karamel og mælkechokolade foran frugten af æble og appelsin.

I munden er det først og fremmest et ferskt, næsten saltløst indtryk man får med vandmelon og let æble. Umiddelbart lidt enkel, men også smagen folder sig ud til en helstøbt og rig naturmund, som især afslutter rigtig flot med en intens finish af æble, lakrids, mynte og lette tanniner.Eftersmagen er lang med animalske toner af læder og smør i den godt syrlige æblefrugt.

En relativt afdæmpet, men kompleks, smukt modnet og fascinerende vin som er en stor oplevelse at drikke og følge - og ikke mindst sammen med mad, som kan honorere et komplekst, elegant modspil. Den udvikler sig positivt i flasken over et par døgn, så selvom der måske har været mere spændstighed i frugten, er det slet ikke en vin som er færdig - den er gået ind i en moden fase hvor den vil blive ved med at vokse. Drikkes ved ca. 15 grader, ikke koldere. €25 hos Mair-Mair.

92

Ingvar fra Billigt Vin er om nogen den som har åbnet mine øjne for a) naturvine og b) vine fra Friuli. Radikon er begge dele på samme tid, så en tanke går til Ingvar, som også har smagt denne ikoniske orangevin i 2004-udgaven her. Læs også en grundig artikel om druen ribolla gialla her.

2001 Le Mazel, Cuvée Mias VdP de l'Ardèche

Jeg har en ambition om at smage a) mere lagret hvidvin og b) mere 'naturlig' hvidvin. Tilsammen er a+b måske en risikabel affære, men ikke desto mindre bonger aftenens vin ind på begge parametre. Vi smagte for nylig viognier/chardonnay-blendet fra søskendeparret Oustric's Domaine du Mazel med stor fornøjelse og ser frem til denne topcuvée på 100% viognier.

Mias er tæt gulorange - nærmest beige - i farven med masser af finkornet bundfald. Voldsom og vild duft med masser af power og moden sødme: Kagedej, marcipan, lynghonning sammen med en helt trillebør af gul-brune nedfaldsæbler og lidt tørret abrikos. Også mørke toner af salmiak, karklud, spiritus og træstamme.

Fyldig og viskos i munden med en uhyre salt fornemmelse og en intens og tætvævet frugt af nedfaldsæbler (/for gammel æblejuice) sammen med en sødme af sultaniner og tørret abrikos og en tæt, kraftfuld syre som pakker det hele ind. Tanniner og alkohol i en blød finish og igen masser af de gamle æbler i eftersmagen sammen med en tone af bitterlikør.

Mias er ikke helt så frisk og fornøjelig som Les Lèches fra 2005, men det er en 'større' og dybere vin; oppulent, moden hvidvin, som er smækfyldt med viogniers aromatik og hands-off-strategiens karakteristika. Masser af syre, frugt og struktur og i det hele taget en oplevelse!

91

2005 Le Mazel, Cuvée les Lèches

Hvidvin på viognier og chardonnay (60/40) fra Domaine du Mazel i Ardèche, som dyrker biodynamisk fra 18 hektar og vinificerer 'naturligt', dvs. med skalkontakt, spontangæring, ingen klaring og filtrering, ingen svovl mm.

Gulorange, tåget farve - som ufiltreret æblemost. Tæt sammenvævet næse med tydelig alder - masser af petrokemi som sammen med pærefrugt giver markante calvados-vibes. Gulbrune nedfaldsæbler, appelsinmarmelade og mælkechokolade. En meget intens, aromatisk og spændende duft.

Overraskende frisk og saftspændt i munden, men også slikket - en slank sødmefuld frugt af langtidsbagte æbler og pærer kontrasteret af en frisk og meget levende syre. Flot fokus og greb i smagen, kompleks og frisk på samme tid. Finishen er virkelig indtagende med lakridsrod, kemi og lynghonning som de dominerende nuancer.

En virkelig lækker hvidvin med både natur- og alderstræk, uden at den virker det mindste træt eller druefjern. En vin som deler vandene og er krævende - I like that!

90