Fri Vin!

Selvom jeg med en sølle time til rådighed havde alt, alt for kort tid og kun nåede en håndfuld producenter, gik jeg fra messen Fri Vin med opløftet sindsstemning og bekæftet i beundringen for vinens mangfoldige verden. Alt hvad fx. en Gambero Rosso-smagning skorter på, findes på denne: hjerte, passion, overbevisning, dybde, mangfoldighed, radikalitet, eksperimentlyst, tænksomhed, skabertrang.

Som Patrik fra Italienska Viner så glimrende formulerer i sit indlæg fra dagen, er det ikke noterne og analysen som ligger een mest på sinde i mødet med disse personlige og vidunderligt særprægede 'ikke-interventionistiske' vine. Producenterne har så meget at fortælle at man opsluges af samtalerne og de historier vinene fortæller. Jeg smagte og mødte som sagt kun en håndfuld, men hvilken en - her er tre førstemøder:

Giacomo Fenocchio

Hvilke Langhe-vine! Saftig nyaftappet dolcetto og ligeså arketypisk superiore-barbera med et år på botti. Men hovednumrene er selvfølgelig baroloerne, Fenocchio har parceller på nogle af de bedste marker overhovedet og her er det de helt nye 08'ere plus et par med lidt mere tid i flasken:

2008 Barolo Cannubi. Helt frisk, næsten barberaagtig i den syrlige saftspændte duft - ren frugt og ingen udviklingstræk overhovedet. Tindrende ribs- og kirsebærfrugt i en tæt, frisk stil.

2008 Barolo Villero er intenst parfumeret, dybere i frugten og med lækker nebbiololakrids og tobak bag de lysende bær. Smagen er tændt og tæt i forløbet - super fokus og spændstighed. Flot finale med store, unge tanniner. Jordbunden er mere kalket end Cannubi og udbyttet lavere end for de to andre og tilsammen giver det mere strukturerede vine.

2008 Barolo Bussia virker mere hurtigtmodnet end de to andre med let svedske- og tobakpræget sødme i frugten. Meget blød i munden, hvor tanninerne først bider til meget sent.

2008 Barolo Bussia '90D' - wow, en lille eksperimentel semiprivat selektion (400 flasker) fra Bussia, som macererer 90 dage(!). Med det høje tanninniveau i de andre 08'ere skulle man tro at det her var direkte smerteligt, men i stedet giver den lange maceration en uhørt dybde i den røde frugt. En fantastisk Barolo med en stor koncentration og længde uden at det koster på det elegante udtryk.

2005 Barolo Villero. Flot udvikling i den her 05'er som har masser af struktur og kvalitet, trods den lidt vanskelige årgang. Lidt mere transparent i udtrykket og begyndende nøddeagtig sødme, læder og lakrids i en mere rabarber- end bæragtig frugt.

2006 Barolo Bussia Riserva virker helt ung og det er simpelthen svært at forestille sig at den nogensinde bliver for gammel. En vin til fremtiden, som allerede nu viser lidt af hvor stor og kompleks den bliver selvom den især i næsen er tætpakket som en rosenknop.

Det er ikke sidste gang jeg har med Fenocchios skønheder at gøre. Jeg er vild med stilen her som både er frugtig, struktureret, intens og klassisk - og mest af alt meget balanceret uden nogen form for alkoholpræg i nogen af årgangene.

Trinchero

En producent jeg længe har ønsket at smage efter Patriks troværdige lovprisninger. Forventningerne var skyhøje og blev i den grad indfriet. Malvasia'en Sogno di Bacco får lang skalkontakt og lagrer her i 2006 kun på stål (fra 07-årgangen 6 mdr. på botti) - kastagnebrun og med en fantastisk naturduft af søde nødder, lys chokolade, hyacinter og overmodne æbler og pærer. I munden er den simpelthen utrolig; slank og uhyre balanceret og så med et skønt og overvældende tanningreb i finishen. En hvidvin med grignolinoafslutning! Og apropos er Trincheros 2009 Grignolino d'Asti den bedste jag har smagt af typen, der er en fantastisk fin lille sødme i alle rødvinene, også her i den elegante men klassisk piemonteintense grignolino med æterisk aromatik og den typiske, overlækre tanninafslutning. En vin på syre og tanniner med tilbagetrukket frugt. Like!
De to barberaer er begge ligeså druetypiske og elegante. 2006 Barbera d'Asti Superiore har klokkerene kirsebær med skøn pulverlakrids og i smagen indsmigrende frugt og saftig syre. 2006 Barbera d'Asti Superiore La Barslina er en utrolig barbera med duft af blommer, sødlakrids, nødder og karamel. En stor og flot barbera med usædvanlig kraftig tannin for typen. Lagrer 2 år på botti. En anden Trinchero-trumf er 2004 Freisa d'Asti Runchet som har en dyb, intens æterisk sødme i duften. Helt samlet og harmonisk. Blød i munden med lav syre forrest, super koncentreret med en flot, kraftfuld finish. Syren tager til på bagkanten og tanninerne er store men på vej til at modne ind i helheden. 

Paolo Bea

Paolo Bea producerer røde og hvide i Montefalco, Umbrien. Topvinen er den uforglemmelige 2005 Sagrantino di Montefalco Pagliaro som har en helt vidunderlig parfume. Superintens og åben bio-næse med tætvævet frugt af hindbær, blåbær, appelsin og banan sammen med dyrehud og lidt frisklavet kaffe (ikke på den ristede fadmåde, slet ikke - vi er her i en helt anden og lysere verden end fx. Caprai's eller Tabarrinis alkohol- og fadtunge sagrantinoer). Dyb og silkeblød frugt i munden med stor dybdeog elegant sødme. 2006 Sagrantino di Montefalco Rosso de Véo på unge sagrantino-stokke (aftappes som IGT) har en næsten (natur)hvidvinsagtig næse med røde æbler og blomster, men er superstruktureret i munden - vild og fyrig med syre og tannin en masse, ikke helt så aristokratisk og harmonisk som 05'eren, men en fantastisk vin også.

Montefalco Rosso San Valentino på 70% sangiovese, 15% sagrantino og 15% montepulciano som macererer i 40 dage og lagrer 2 år på botti er især i den brunfarvede 05-udgave fantastisk med en vildt intens læder-, blomme og appelsinnæse og blød, moden frugt i smagen. Både denne og 06'eren er meget hårdt strukturerede med en virkelig resolut og præcis tanninafslutning. Meget karakteristiske og uden tvivl de bedste rossoer fra Montafalco jeg har mødt.

Af de to hvide er især Arboreus Umbria IGT Bianco på ren trebbiano spoletino fra 6-7 meter høje præphyl-stokke (/træer!) imponerende. Det er en af de mest interessante og komplekse hvidvine jeg har smagt nogensinde. Brun farve og med en utrolig konpleks duft, som kombinerer frisk frugt (æbler, abrikos), tørret frugt (figner, dadler), bio-toner, krydring, høvlet træ og en lang kompleks hale af andre aromaer. Ikke så tanninrig i finishen som Trincheros malvasia, men med en stor længde og intensitet. En vin man ikke glemmer og i det hele taget har Bea printet sin signatur grundigt i hukommelsen.

Stefan Jensen importerer alle tre. Hans Winewise/Terroiristen er slet ikke til at komme uden om, når det gælder naturlige vine fra Italien. Winewise arrangerer Fri Vin sammen med Rosforth & Rosforth, Pétillant og andre importører af naturlig vin. En meget lærerig og nærmest rørende smagning. Bravo!

2010 Fontanafredda, Moscato d'Asti 'Le Fronde'

Fontanafreddas Moscato d'Asti er måske en af de vine jeg har trukket hyppigst op. Ikke fordi den er uimodståeligt god, men det er den bedste af de lettilgængelige Moscato'er i de danske butikker: Moscato d'Asti optager nødigt kælderplads og derfor køber vi ofte halvspontant ind af de søde perler når vi har selskaber. Udover at være en usædvanligt indsmigrende vintype helt generelt, er Moscato d'Asti også en perfekt desertvin til selskaber hvor man ikke vil 'lukke' middagen med en tung vin, men derimod sætte et komma og åbne aftenen med en opfrisket stemning.

'Le Fronde' er den mellemste af tre Moscato d'Astier i Fontanafredda's produktlinie. Druerne kommer fra marker i Serralunga og Santo Stefano Belbo.

Meget lys gråhvid farve med en lille gul refleks. Sødmefuld duft med næsten ren hyldeblomst sammen med lidt pære og orangeblomst. I smagen er den rigeligt sød med fint afstemt mousse og igen masser af hyldeblomst. En syrlig granny smith-agtig sprødhed frisker lidt op og der er et udmærket lille kalkgreb i finishen. Medium længde.

'Le Fronde' er ikke nogen kompleks Mosacato d'Asti, men den er bestemt acceptabel og har friskhed nok til ikke at føles plumb. Der er et godt stykke op til fx. La Spinettas moscatoer, men som sagt er den glimrende i sit element: gode mængder og glade mennesker. Må ikke være for varm. Coop sælger til 50+/- kroner.

84

Rasmus Holmgård har i øvrigt skrevet en ode til Moscato d'Asti'en: Verdens bedste discountvin

Costa Olmo - Barbera d'Asti

Costa Olmo er et lille hus ejet og drevet af ægteparret Paola og Vittorio Limone, som etablerede det i 1990. De råder over 5 hektar i 280 meters højde i Vinchio lige syd for Asti og Alessandria. Alle druer høstes i hånden og begge barberaer ligger et-halvandet år på flaske inden de frigives.

Appellationen Barbera d'Asti er ophøjet til DOCG fra og med 2008-årgangen, derfor er 'lillesøsteren' La Madrina klassificeret som DOCG og Superioren som DOC, fordi den er fra 2006.

2008 Barbera d'Asti 'La Madrina'

La Madrina macererer 10 dage og modner 8 måneder på ståltank.

Mørk rubinrød farve. Indbydende og karakterfuld barberanæse med rødee surkirsebær, æbleskræl og græskar i frugten sammen med toner af råt kød og en spiritusnote af især Pastis og lidt cognac. En lækker og lidt vild næse, som lægger sig med luft til en mere almindelig og rolig barbera-duft i frisk-mineralsk stil med en fin tone af anisbolcher.

Elegant frugt i munden med sure kirsebær, anis og lidt sødligt-alkoholiske toner à la rom & cola. Frisk og mellemfyldig stil, men med masser af saft og gennemslagskraft. Meget druetypisk intensitet i syren og en stålmineralsk hård kerne inde bag frugten. Godt greb i finishen med den koncentrerede kombination af syre og lakridsrod som er så karakteristisk for barbera.

En nydelig og klassisk barbera som er perfekt til bordet med sin indtagende, friske frugt og gennemtrængende syrestruktur.

87

2006 Barbera d'Asti Superiore 'Costa Olmo'

Husets signaturvin som macererer 15 dage og lagrer først et år på ståltank og derefter på barriques i 16 måneder.

Sortrød farve. Vidunderlig fadkrydret duft med masser af sødmefuld frugt af solbær og sorte kirsebær sammen med kaffe, vanilie, kanel, marcipan og en let parfumering af appelsinskal og shampoo. Det er rigtig høj kvalitet det her - en intens og tændt barberanæse med flot dybde i en moderne, fadpræget stil.

Superintens frugt i munden - fyldig, men ikke tæt og tung: Blank og syrerig solbær og kirsebær med masser af saft og kraft. Fadet ledsager med de sødlige krydderier fra duften og en kaffe-/chokoladeagtig fornemmelse under frugten. Syren er tårnhøj, men er pakket ind i intens frugt og de sødligt cremede fadaromaer. Et lille dyk i intensitet på bagkanten, men ellers en flot, cremet finish og en god længde på eftersmagen som er drevet af den fuldmodne barberafrugt igen med lidt chokolade og kaffe fra fadet. Alkoholen (14%) kan være svær at skjule i barberavine, men her er den meget flot integreret.

En decideret lækker vin, som både er frisk, sødmefuld og kompleks. Minder i stil om La Spinetta's reference-Barbera d'Asti på det her niveau Ca' di Pian - Costa Olmo's udgave her er bare bedre. Med 169 kr. nærmer man sig et område med meget hård konkurrence, men denne superiore kan i den grad være med: Umiddelbart tiltrækkende og stor uden at være leflende eller for meget. Flot!

90

Costa Olmo er et dejligt nyt bekendtskab og deres to barberaer er af meget høj kvalitet i hver deres stilart. Begge er bedst på førstedagen, så man behøver ikke ilte. A Vinstouw importerer og sælger for hhv. 129 og 169 kr. 

2009 Vincio & Vaglio Serra, Barbera d'Asti Superiore 'I Tre Vescovi'

Superiore-barbera fra det det store kooperativ i Asti-zonen, som specaliserer sig i barbera. 180 medlemmer råder over ialt 320 hektar. 

Mørk rubinrød farve med violette træk. Tilbageholdende, sød barberanæse med meget kraftig anis, sødtobak, sødlakrids og frugt af blommekompot og kirsebær.

Smagen har egentlig god kraft med druetypiske bløde kirsebær. Barberatrademarket - syren - er ok, men kan ikke rigtig sætte sig igennem overfor en markant sødme, som faktisk ikke er særligt tiltalende. Det smager lidt af for gamle spisedruer og dårlige fade. Finishen er ikke kraftfuld, men frisker en smule op, hvorimod eftersmagen med gajolpastil og alkohol i front er decideret svag og temmelig kort. Vinen vokser ikke og får urene toner af kiks og granny smith-skræl og endnu mere markeret alkohol - temmeligt uharmonisk indtryk overordnet.

Til en ukompliceret pasta går det an, men ikke på egen hånd. Jeg foretrækker under alle omstændigheder faktisk producentens basisbarbera, som er noget friskere og ikke har den der gammel-sødme. Dansk supermarked importerer. For en vin omkring de 50 kr er det da godkendt, for en superiore skuffende.

80

2010 Ca' del Baio, Moscato d'Asti '101'

Det fælles område for DOCG'erne Asti og Moscato d'Asti overlapper med dele af Barolo og Barbaresco (kommunerne Serralunga d'Alba, Treiso og Neive) og flere af de bedste Moscato d'Asti kommer derfor fra huse som også producerer god barbaresco eller barolo. Sådan er det fx. med Ca' del Baio, som producerer Barberesco fra 3 enkeltmarker i Treiso og blandt andet denne Moscato d'Asti fra Tre Stelle mellem Treiso og Barbaresco. Tilnavnet 101 refererer til nummeret på den parcel hvor Ca' del Baios moscato dyrkes, tilplantet i 1983.

Gråhvid farve med gullige træk. Masser af hyld, æble og kiwi i duften sammen med en let, sprød mineralitet. Sød i munden med typisk moscatofrugt af hyldeblomst, akaciehonning, spisedruer og pink cripps-æble. Perlerne stikker en anelse ud, og frugten er meget sød, men balanceres godt af en rank og saftig syre som frisker op hen mod finishen. Syren holder langt ud i eftersmagen, som har en imponerende længde med fine nuancer af de hvide frugt- og blomsteraromaer.
En lækker Moscato d'Asti som har kraft og koncentration i alle elementer. Derfor klarer den uden problemer lidt tungere desserter end man sædvanligvis serverer den til - fx. var den perfekt her i aften til jordbærtærte med marcipan og chokolade. 149 kr. hos vildmedvin.dk 

88 

2009 Tenuta la Meridiana, Barbera d'Asti 'Le Gagie'

Tenuta la Meridiana producerer en spændende serie vine fra ca. 15 hektar i Montegrosso d'Asti - bl. a. med en rosato på dolcetto, en chardonnay-passito og en sød mousserende malaga på ældgamle stokke. Kernen i linien er dog barberaerne, som der er 4 af med forskellige gærings- og lagringsstrategier. Topvinen Barbera d'Asti Superiore 'Tra la Terre e il Cielo' er en fuldfed moderne barbera af meget høj kvalitet med kort macertion og lagring på nye barriques, men da jeg smagte dem alle på en lille introduktionssmagning, var det alligevel den traditionelle Barbera d'Asti 'Le Gagie', som tiltalte mig mest. 3 hektar med udbytte på 50 hl/ha, 15 dages maceration og et års lagring på 30hl (franske) botti. Jeg købte en flaske med hjem til rigtig test ved bordet:

Halvtransperant rubinrød med lysviolette reflekser. Vidunderlig klassisk næse hvor usminket, ren barberafrugt trædder frem: Tør, æterisk duft med masser af tobak, lakrids, frugt af blomme og kirsebær og krydderi af peber, jord og tørre krydderurter. Med luft vokser en sødlig lim-tone ud.
Smagen holder stilen med et virkelig forførende paradoksalt fletværk af meget høj syre, fløjlsblød saftig frugt og tørre tobakstoner. Flot fokus igennem munden og skøn, letkrydret finish med lakrids- og syre-sammensnørring og små feminine tanniner. Den elegante lakrids er med hele vejen, også i den lange eftersmag med sødlig blomme, kirsebær, lim, lakrids og olivenolieagtige botti-strejf.

En traditionel og virkelig delikat barbera med flot harmoni mellem den karakteristiske syre og en lækker sødme, og som på en skøn måde kombinerer koncentration med slank elegance. Fantastisk madvin - vinder med luft. 

87 

2008 Domanda, Barbera d'Asti Superiore 'Crevacuore'

Barbera fra Mario Domanda i Calosso mellem Alba og Nizza Monferrato. Tæt, helt mørk sortrød farve med rubinrøde reflekser. Kødfuld og krydret næse med frugt af bløde fuldmodne kirsebær og lidt svedske/dadel sammen med fadkaramel og -vanilie, lidt tjære og markant tone af tørret basilikum.

Smagen er blød med intens mørk frugt, markant sødme og moderat syre. Gode druetypiske kirsebærtoner og krydret finish med tørrede krydderurter, peber og lidt for dominerende alkohol. Den moderate syre og det totale tanninfravær giver for mig indtrykket af en slap struktur. Sødme og de tørrede frugter fra duften præger eftersmagen sammen med markante træk af brændt karamel. God længde.
Havde den været et lydbillede, ville denne vin have haft rige mellemtoner men til gengæld hverken bas eller diskant. Saftig og blød, men alligevel lidt mat - man får sådan set meget vin for pengene når Irma sælger på tilbud, men i stedet for de to flasker for 110 kr, får man sikkert mere ud af at købe én bedre Barbera til samme pris: Læs fx. her hos Italienska Viner for righoldige anbefalinger. 

85 

2010 La Spinetta, Moscato d'Asti Biancospino

La Spinetta begyndte egentlig som producent af Moscato d'Asti og skabte sin formue som topproducent af netop det. Siden er de berømte næsehornsprydede vine kommet til, og det er disse store rødvine på nebbiolo og barbera, som har givet La Spinetta en plads i den absolutte elite.

I 1977 var Biancospino den første moscato fra enkeltmark sammen med søsteren fra Bricco Quaglia. Begge marker er på ca 20 hektar, ligger i 300 meters højde og har stokke på 30+/- år.

Lys, hvidgul farve med kort, hvidt skum. Intens, floral næse med pink cripps-æble, pære, hyldeblomst, akaciehonning og en lækker halvsnavset undertone af rugbrød og muskus.
I munden er der utrolig bløde bobler som skummer op på en helt fantastisk måde, som får vinen til at svulme op i munden på en fræk og fascinerende, næsten kunstig måde. Perlerne lægger sig roligt og så er der åbnet for smagen som er i smuk balance med sødlig frugt af druer og hård pære. Æbleagtig frugtsyre og de udfadende perler komplementerer sødmen med perfekt friskhed. Flot koncentration og lang eftersmag, hvor sødmen ligger delikat på tungen.
Et lille vinøst mirakel - hvis denne type vin ikke fandtes, måtte man opfinde den! Fokuseret og stilsikker topkvalitet som er virkelig afvæbnende og forførende. 115 kr. hos Enoteca. 

90 

2009 Braida, Grignolino d'Asti

Jeg har en svaghed for de mere kantede af de piemontesiske småbrødre, Dolcetto og især Grignolino. Sidstnævnte er desværre relativt sjælden, ihvertfald heroppe. Der produceres Grignolino fra ialt ca. 900 ha ligeligt fordelt på de to DOC'er Grignolino d'Asti og Grignolino del Monferrato Casalese.

Farven er helt transperant rabarberrød. Duften er virkelig køn og fjerlet med mørke undertoner - elegant, parfumeret frugt af ribs, bløde hindbær, roser og vingummibamser sammen med (dæk)gummi, diskret salmiaklakrids, hvid peber og kvas.
I munden er der glimrende syrlig frugt - ribs, hindbærsaftevand, lidt mint og agurk, og igen mørkner karakteren superskønt mod slutningen med bittertoner og dejligt udtørrende, letgrønne tanniner. Grignolino er en lille, tykskallet drue med store kerner (Grignolino betyder druesten på piemontesisk), hvor skal og kerner altså udgør en relativt stor del af den samlede volumen, hvilket giver tanninrige vine. Netop dét gør en kæmpe forskel i forhold til andre vine i den her helt lette genre. Der er et greb i Grignolinovinene som er helt karakteristisk og yderst tiltalende i kombination med letheden og den friske, læskende stil. Til nybagte, hjemmelavede pizzaer stikker det her nærmest alt. Prisen er også rigtig: €10 hos Superiore.de
Braida di Giacomo Bologna er en nyklassisk producent i Asti, Piemonte. Braida laver flere udgaver af Barbera d'Asti, som alle er højt berømmede, og 'Bricco dell'Uccellone' var i 1982 den første Barbera lagret 100% på barriques, en vin som betød et kæmpegennembrud for store vine på Barberadruen. 

88 

2007 La Spinetta, Barbera d'Asti Ca di Pian

Som Finare Vinare har skrevet et sted, er flaskerne med næsehornet vel omtrent ligeså prestigefyldte nu, som en stor fed SUV: Musklerne og voluminøsiteten er der, og de er stadig dyre - men det er ligesom ikke helt det samme længere, wowfaktoren er skiftet ud med en lidt overbærende hovedrysten.
La Spinetta er en af den seneste modernistbølges stjerner i Piemonte og var med til at udvikle Barbera som en drue, der kunne skabes moderne storvine på. Hvad man mister på typicitet og autencitet hentes på ekstrem vellavethed, koncentration, smoothness og umiddelbar appel i vinene.
Ca di Pian er mørk rubinrød og har en typisk moderne barberanæse med nybagt blåbærtærte og bløde overmodne kirsebær foran mørke toner af sorte oliven og fadpræg med karamel og chokolade. I munden er vinen blød med indledende mørk triflisødme, som føljes op af en flot, koncentreret bredde med moderat syre og saftige sorte bær og afsluttes med en for typen markant og flot tanninstruktur. Flot efterklang der har længde i frugten, lidt mynte og delikate bittertoner. Noget poleret, men flot lavet og imponerende velstruktureret og -balanceret.
Udover at den er flot, er der tilsyneladende ingen særlig grund at den berømte Dürertegning af Europas første næsehorn (som han i øvrigt slet ikke selv havde set) pryder flaskerne fra La Spinetta. Lidt sådan er det også med denne Barbera. Der er ikke så meget grund til at den er her, men den smager da godt. 

89 

2006 Ca' Vergana Barbera d'Asti Superiore

Rubinrød med sort kerne. Dejlig frugtig næse med blomme, kirsebær, appelsinskal, lakrids, æblejuice og en anelse svampearomaer fra store fade. Duften er frisk og ret fantastisk fordi friskheden spiller sammen med en blød dybde og kompleksitet, som ellers karakteriserer vine af ædlere avl. I smagen er vinen noget mere enkel grænsende til kedelig, men dog med barberadyderne nogenlunde i spil; frisk syre og god frugt med kirsebær og syltede agurker som glider fint over i tjæret finish. Ligeså typisk er de bløde/svage (alt efter temperament) tanniner; det er syren, de tjærede/lakridsede elementer og alkoholen som udgør finalen i de enklere barbera-vine og det klares lige akurat her. En druetypisk hverdagsvin, som for typen er i ok balance.

83