søndag den 29. maj 2011

2006 Cascina Cucco, Barolo Serralunga & Cerrati

Jeg har kun smagt Cascina Cuccos Baroloer i stringente årgange som 04, 05 og 06, så det bliver spændende at se hvordan de tager sig ud i den varmere 2007, som er på vej til importøren Carlo Merolli. Jeg rekapitulerer 2006 ved at smage basisbaroloen og enkeltmarken Cerrati, begge fra Serralunga d'Alba. Begge er blogget før her.

2006 Cascina Cucco, Barolo Cerrati [revisit]
Flot, rubinrød farve tenderende mod rødbrun. Lidt tilbageholdende, men yderst delikat duft som åbner op med lys, rød frugt af frisk blomme, jordbær og roser sammen med læder, røg, mandelessens og sødlig spearmint. Med luft bliver duften mere æterisk, og de sødlige træk trædder frem.
Smagen er mellemfyldig forrest med bitter-syrlig, rød frugt og crescenderer så op mod en slank, men virkelig resolut og saftig finish hvor tæt sammenvævet syre og tannin holder meget fast ved i udtørringen. Det er et smukt opløb og man glæder sig til næste mundfuld, så man igen kan følge den saftige tanninsammensnørring. Indtrykket er hele tiden slankt og stringent og fadet opleves ikke som en selvstændig enhed men som en understøttelse af sødmen og gummi/læder-tonerne. Eftersmagen åbner med en markant bitterhed med masser af røg og syrlig ferskensten og langsomt kigger en letkrydret jordbær- og rosefrugt frem og hænger længe.
En elegant Barolo med forbilledlig syre- og tanninstruktur og delikat, slank nebbiolofrugt med mange facetter. Skønt! 139/6 er en suveræn pris.
91

2006 Cascina Cucco, Barolo Serralunga [revisit]
Cerrati er helt klart et niveau over Cuccos basisbarolo 'Serralunga', som har et lignende elegant anstrøg og god, ren nebbiolokarakter i blød stil, men slet ikke den samme sødmefyldte dybde i frugten, saft og kraft i syre- og tanninstrukturen og længde. Kort sagt ikke den samme intensitet. Forstå mig ret, det er en god og vellavet vin som fungerer godt til mad - men det er en lille Barolo. Måske er den varmere 07'er mere åben og givende?
87

torsdag den 26. maj 2011

2008 I Veroni, Chianti Rùfina

Der er en klar niveauforskel i Chianti-denominationerne: Selvom DOCG-tildelingen gælder for hele Chianti, er det nok reelt kun Chianti Classico, som skulle have haft den. Chianti Rùfina er undtagelsen blandt de øvrige subzoner og har et generelt kvalitetsniveau på højde med Classico - ikke mindst takket være få topproducenter.
I Veroni er en af klassikerne i Rùfina. Deres basisudgave laves på 90% sangiovese og 10% Canaiolo, som macererer 15 dage og 90% lagrer et år på botti, 10% på 500-liters fade (tonneaux).

Dyb og sorttonet rubinrød, halvtransparent og med lav viskositet i glasset. Let kødfuld næse med mørke, saftige sangiovese-kirsebær, vådt læder, og lakrids som changerer i nuancerne sød-, engelsk- og rodlakrids.
Mellemfyldig i smagen hvor den saftige kirsebærfrugt bekræftes. Blød og med god bredde, men relativt lav syre. Let finish med lille sødme i frugten og tanniner som tørrer helt let og meget kort, men der mangler igen lidt intensitet i syren. Det samme gælder for eftersmagen, hvor den mørk-bløde kirsebærfrugt blander sig med lakrids og lette fadtoner, primært af sødlige nødder.

Det er med sin kødfulde, let animalske stil en rustik vin mere end egentlig klassisk. Udmærket madvin til mediumfyldige pastaretter eller hvidt kød. God kirsebærfrugt og overordnet behagelig karakter, men ikke videre karakterfuld eller interessant. Blev drukket sammen med 2004 Podere Cappacia Chianti Classico, og klasseforskellen mellem de to var markant. God pris hos Carlo Merolli og (sporadisk) Dansk Supermarked.
 
84 

søndag den 22. maj 2011

2005 Bruna Grimaldi, Barolo Badarina Vigna Regnola

Bruna Grimaldi ejer ialt 20 hektar i Grinzano Cavour, Diano d'Alba, Serralunga d'Alba og Corneliano. Vigna Regnola er en parcel på Badarina-marken i Serralunga d'Alba og er husets topvin. Grimaldi og hendes mand er begge uddannede ønologer og konsulteres af Beppe Caviola. Lagrer to år på barriques.

Meget mørk rubinrød farve med rødbrune træk. Æterisk og mørk næse med generøs faddossering. Roser, slikne jordbær og appelsinskal men først og fremmest tonsvis af mørk læder og tjære sammen med kridt og lidt mint.
Smagen åbner med en helt vild syre forrest i munden. Et syreangreb af eddikeagtig tæthed. Frugten er mørk og koncentreret med tjære, jordbær i balsamico og flint/kridt. Mørk finish med koncentreret læder, alkohol og igen den tårnhøje syre som trækker ud i kinderne og afløses af tanninerne som lukker rigtig godt, men som på en måde er støbt ind i den tætte syre og ditto frugt. Kraftig engelsk lakrids i eftersmagen sammen med de tørrede roser, læder, lidt tiramisuagtig kaffe-likør-mascarpone-kombo, kridt-tanninerne og den nærmest uendeligt kildrende frugtsyre.
En flot og koncentreret Barolo, hvor den tydelige moderne approach hverken skjuler drue eller ophav - her er Serralunga-smæk for skillingen! Elementerne stritter vildt i alle retninger til at begynde med, men over nogle timer antager den en flot, brydsk balance. Den sene Beethoven som Barolo..
Med sådan en 2005'er, vil jeg rigtig gerne smage 04- eller 06-udgaverne.
 
92 

torsdag den 19. maj 2011

2009 Monte Schiavo, Verdicchio dei Castelli di Jesi Classico Sup. 'Pallio di San Floriano'

100% verdicchio fra enkeltmark. Høstes sent med et lille ædelråd-angreb og lagrer efter gæring sur lie i fem måneder.
Dyb, halmgul farve. Frisk, frugtig næse af Champagnebrus-is, ananas, nektarin og massiv (sten/jern) mineralitet. Ikke så intens, men fin og ren duft.
Smagen lægger ud med meget tydelige toner af asparges + citron og så kommer de mere aromatiske frugttoner frem henover paletten. Syren er høj, men meget bred og saftig og hænger sammen med en tung, jernagtig mineralitet hele vejen gennem forløbet. Mellemfyldig krop og medium koncentration - båret af struktur mere end af frugt.
God anis-kadence i finishen hvor mineraliteten trædder helt frem og bliver salt og blodagtig. Eftersmagen er mediumintens og -lang med afdæmpet citrus, ananas, anis, bittertoner og så en lidt hø-agtig tone underneden. God, frisk og meget anvendelig vin, men ikke outstanding - de 3 glas i Gambero Rosso virker underlige.
 
85 

lørdag den 14. maj 2011

2006 G. D. Vajra, Barolo Albe

G. D. Vajra ligger i den højeste del af Barolo-kommunen, i 350-400 meters højde. Huset er etableret i 1972 og den nuværende ejer Aldo Vajra råder over 40 hektar i Barolo, heraf 10 med nebbiolo. 'Albe' er basisbaroloen med druer fra ca. 20-årige stokke på markerne La Volta, Coste og Fossati. Alba betyder daggry og flertalsbøjningen refererer ifølge Do Bianchi til solopgangene over de tre marker, som efter sigende skulle forløbe over 20 minutter. Barolo 'Albe' macererer i 20 dage og lagrer hovedsageligt på slavonske botti og en lille del på mindre fade.

Rubinrød farve. Metallisk-medicinsk næse med masser af den der helt specielle mønt-duft og apotek sammen med lys, rød frugt af umoden blomme, friske jordbær og rabarber plus lakrids, jord og en lille tone af friske ferskvandsfisk. Klassisk og meget fokuseret duft - slank, stålsat og typisk kridt-grynet.
Smagen er homogen og harmonisk. Det er ikke en blød vin, men elementerne er holdt stramt i ave og ligger som en strømmende kraft under en elegant overflade. Syren er tilstede, men behersket og det samme er tanninerne som tørrer rigtigt ud, men er helt integreret i frugten og forløbet. Meget karakteristiske nebbiolofinish i skolebogsudgave: Saftig frugtsyre der spidser til og lægger sig ud på siden af tungen og i kinderne, mens tanninerne tørrer midt i munden og så den mineralske støvsky af jord, kridt, lakridspulver og hvid røg som indleder eftersmagens udklang. Det er godt! Syre- og tanningrebet tager ikke helt resolut fat og slipper lidt hurtigt, så selvom det er klassisk og elegant savner jeg den sidste koncentration i strukturen.

Her er ikke kødfuld, modernistisk schwung eller powerstilens voldsomme jerngreb - ikke det store vingesus, men en traditionel, elegant og helt ren Barolo med et godt fokus. HJ Hansen sælger for 200 kr. sommeren over. Selvom den er ung, vurderer jeg umiddelbart, at den ikke vinder specielt ved lagring men topper om et-to års tid og holder niveauet nogle år. Bl. a. McDuff og Vinhulen har smagt hele Vajras storslåede portefølje. 
89 

onsdag den 11. maj 2011

2005 Emanuele Rolfo, Roero

Roero ligger få kilometer nordvest for Alba og Barolo på den anden side af Tanaro-floden. Her produceres bl. a. nebbiolo, barbera og den grønne arneis. Jorden er generelt mere sandet heroppe og det giver et lidt lettere nebbioloudtryk end i Barolo og Barbaresco. Roero blev DOCG fra og med årgang 2005 og må indeholde 2-5% arneis, men Emanuele Rolfos udgave er på 100% nebbiolo, som macererer 25-28 dage og lagrer et år på store fade. 

Smuk transparant rubinrød farve med rødbrune nuancer. Duften er skøn med afdæmpet, let balsamisk rød frugt og violer under tørre toner af jord, maltwhisky, nykløvet træ og et lille ræveagtigt animalsk element. Med luft vokser fersken(sten) og krydrede træk frem, især masser af lakridsrod og muskatnød. Æterisk og tør næse - arketypisk traditionel nebbiolo med medium intensitet.
I munden er vinen blød og mellemfyldig med delikat rød frugt sammen med kridtet bitterhed og blød lakrids. Strukturen er afdæmpet, der er rigtig fin syre i frugten, men i finishen er tanniner så godt som fraværende, de er helt integrerede som kridt-toner inde bag frugten. Eftersmagen har slanke lyse bær, grønne grene og en anelse fed fadgummi, men er lidt slap i frugten og lider i begyndelsen under den tanninløse kadence. Medium længde.

Balance er hovedtemaet i Italienska Viners fine indlæg om denne vin, og det ord er spot-on: Det er en afdæmpet nebbiolovin, som har en dejlig, delikat elegance og er i god balance. Jeg hælder måske personligt mere til en rå nebbiolostil, men balancen og elegancen er ikke til at tage fejl af - det her er høj kvalitet i traditionel, mellemfyldig stil. En fin madvin, men med den sarte rigdom er den efter min smag bedst uden mad. Skal have luft for at folde alle de subtile nuancer ud.
Winewise importerer og springer 06 over, men får snart 07'eren hjem. 05'eren her er vist meget tæt på udsolgt. 109 kr.
 
88 

søndag den 8. maj 2011

Barolo Event 2011

Barolo & Friends på Børsen er efterhånden blevet en tradition. Arrangøren er Consorzio i Vini del Piemonte og Strada del Barolo i samarbejde med lidtmere.dk (Berlingskes læserklub). Ideen er at de mindre og mindre kendte producenter kan blive markedsført for publikum og måske især presse og importører. Det er en fremragende mulighed for at lære nye producenter at kende - mange af dem er små og/eller importeres ikke i forvejen.
Som så ofte ved den slags arrangementer var der lukket for mange ind og kombinationen af purung nebbiolo og en propfyldt børssals heksekeddel, er ikke vejen til en god vinoplevelse. Men lægger man fordybelseslysten til side og er der for at orientere sig bredt, er det glimrende. Og så er det superfint at producenterne selv er med. Et par gode:

Bussia Soprana
Vingården er bygget for nylig og simpelthen opkaldt efter den berømte mark. Her har ejeren købt et par små parceller, som vinificeres og aftappes separat. 2001 Barolo Mosconi var fantastisk med en smuk, fuldmoden farve og duft og en overlegen struktur, med kraftig tanninkadence, som trædder meget sent ind med overraskende kraft, og flot nebbiolofrugt i meget lang eftersmag. Semimoderne stil. Også 2003 Barbera d'Alba 'Vin del Ross' var flot, 18 mdr. på barriques - fuldmoden vin med stadigt tindrende brombær og masser af sødlige cashewnødder i blød finish. Stor, moden barbera i en speciel stil. Dejlig undtagelse med modne vine.

Cascina Mucci
Flotte barberaer. Barbera d'Alba Superiore har lagret 15 måneder på delvist nye barriques, så vi er i den moderne ende - men ikke overekstraheret eller blækket. Stor og fascinerende forskel på 07 og 08, paradoksalt nok var sidstnævnte helt blød og afrundet med bred mørk frugt og et kraftigt fadpræg, hvorimod 07 var markant friskere, mere syrlig og slank med lækker rabarberagtig frugt. Flotte udgaver begge to med mørk, sødlig barberafrugt og julestemning fra fadet med muskatnød, smør og kanel.

Giacomo Anselma
En klassisk producent fra Serralunga, som producerer i traditionel stil. 2006 Barolo er ok, men ikke mindeværdig. Tør duft med røg og lakrids og slank (grænsende til tynd) frugt i smagen, som alligevel har en markant sødme a la overmodne hindbær. Lette tanniner. 2004 Barolo Vigna Rionda Riserva er i samme stil og smagsprofil, men har flere lag i både duft og smag og markant mere kraft og en flot, tanninholdig afslutning. Flot, klassisk Barolo som har årene foran sig.


Le Strette
Aftenens oplevelse! Meget højt niveau og et par virkelig gode brødre, som havde meget på hjerte. De råder over knap en hektar(!) med nebbiolo: 0,3 i Novello (Bergera Pezzole, 1500 flasker, plantet i 1999) og 0,5 i Barolo (Bergesa, 2500 flasker, plantet 1980). Begge macererer 15-20 dage og lagrer på fade af forskellige størrelser. Fra år til år vurderer de hvordan de skal frigives. I 05 lavede de en basisbarolo og selektioner fra begge marker. I 06 laver de kun de to enkeltmarksaftapninger og i 07 kun en 'basis'-barolo. Kriteriet er ikke primært kvalitet, men i hvor høj grad man kan udtrykke forskellen på de to marker. I 06 var den meget markant, det var den ikke i 07 og derfor giver det ikke mening at aftappe de to enkeltmarker. Beundringsværdig indstilling. 07 sammenligner Le Strette med 00 og 97, altså varme, runde årgange.
Alle tre Baroli er overraskende åbne allerede. 2006 Barolo Bergesa er har en elegant afdæmpet duft med blomme- og rabarberfrugt, røg og ristede nødder. Ren og slank i munden med godt syregrib og fin tanninfinnish. Det er mellemfyldig Barolo men med arketypisk hårdhed i strukturen. 2006 Barolo Bergera Pezzole er fantastisk med mørkere frugt end søsteren og mere komplekse nødde-, anis- og underskovstoner. Super kraft i munden, fyldig og bred med koncentreret frugt. Virkelig heftig kadence med høj syre og tanniner en masse. Powerbarolo med elegancen i behold. D-Vin importerer og sælger lige nu til gode priser.

Tenute Costa (Tenuta Duecorti)
9 hektar med nebbiolo og 2 med dolcetto i Monforte d'Alba. Skøn Dolcetto d'Alba med stor, rund duft med masser af spøgelsesfad. Flot struktur i smagen med rigtig god, blød fylde og nuancer af sødlakrids og gummi. Bred og frisk på samme tid - ukompliceret uden at være upersonlig. Barolo 2005 og 2006 macererer 2-3 uger og lagrer på tonneux. Minder lidt om Serradenari stilmæssigt. 05 virkede en anelse mere givende på nuværende. Fine vine men alle (mest dolcettoen) havde en lille snert af alkoholvarme i finish, som forstyrrede lidt.

tirsdag den 3. maj 2011

2008 Domaine Costa Lazaridi, Oenodea

Ligesom 'The Greek' i TV-serien The Wire, vist ikke var rigtig græker alligevel, er det også so-so med autenciteten her: Cabernet og syrah lavet af Michel Rolland og lagret på franske barriques.. Men roserne har været store rundt omkring, så hvorfor ikke teste denne vin fra Makedonien i Grækenland. 60% cabernet, 20% agiorgitiko og 20% syrah, som lagrer et år i delvist nye fade.

Tæt, mørkerød farve med violette kanter. Duften åbner fint i typisk Rolland-næse: Solbær, tørt krat og fad (kokos, vanille, smør, kanel, gummi) og en fed, æbleagtig syrlighed. Men fra åbning falder interessen støt og duften klapper faktisk helt sammen og ender i en fraværende og ret simpel kombo af grønne grene og smør-fad.
Lækker, blød frugt i munden med meget saftige, mørkerøde bær. Det er en blød vin, men strukturen har alligevel ok greb med fin syre og mellemfyldig mørk frugt. Finishen har god koncentration, ok syrekadence og bløde tanniner. Læder og engelsk lakrids ud i eftersmagen, som afslører en noget tynd frugt. Små taninner bliver siddende på tænderne.

Det er ikke ofte man finder en effektiv måde at slukke sin momentane tørst efter saftig bordeaux-stil på for 60 kr, og når man åbner denne vin, tror man det måske er lykkes. Men ak, timerne afslører svaghederne her og man ender med en temmelig flad oplevelse. HJ Hansen sælger.
84 

søndag den 1. maj 2011

2010 La Spinetta, Moscato d'Asti Biancospino

La Spinetta begyndte egentlig som producent af Moscato d'Asti og skabte sin formue som topproducent af netop det. Siden er de berømte næsehornsprydede vine kommet til, og det er disse store rødvine på nebbiolo og barbera, som har givet La Spinetta en plads i den absolutte elite.
I 1977 var Biancospino den første moscato fra enkeltmark sammen med søsteren fra Bricco Quaglia. Begge marker er på ca 20 hektar, ligger i 300 meters højde og har stokke på 30+/- år.

Lys, hvidgul farve med kort, hvidt skum. Intens, floral næse med pink cripps-æble, pære, hyldeblomst, akaciehonning og en lækker halvsnavset undertone af rugbrød og muskus.
I munden er der utrolig bløde bobler som skummer op på en helt fantastisk måde, som får vinen til at svulme op i munden på en fræk og fascinerende, næsten kunstig måde. Perlerne lægger sig roligt og så er der åbnet for smagen som er i smuk balance med sødlig frugt af druer og hård pære. Æbleagtig frugtsyre og de udfadende perler komplementerer sødmen med perfekt friskhed. Flot koncentration og lang eftersmag, hvor sødmen ligger delikat på tungen.
Et lille vinøst mirakel - hvis denne type vin ikke fandtes, måtte man opfinde den! Fokuseret og stilsikker topkvalitet som er virkelig afvæbnende og forførende. 115 kr. hos Enoteca.
 
90